Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Strand

En sen spadseretur, bedre sent end aldrig

Endnu en sen aftentur. Mit højre ben generer så meget at jeg havde opgivet at komme ud at gå, men efter noget rengøring osv (Påskelørdag: Så skal der ordnes ting og sager) vågnede lysten til at kæmpe imod aldringen.

Kort over Raagegaardens Naturpark og Rågeleje Strandpark tæt på (markeret med en cirkel, ikke grønfarvet), de to offentlige områder er adskilt af smal bræmme privat-byggeri som ikke ses på kortet; men husene fra Grosserer Glads tid er markeret

Rågeleje Strandpark er et kendt sted for strandgæster om sommeren, der er en passende stor parkeringsplads og en dejlig sandstrand. Lidet kendt er det, at der også er en naturpark – de to områder er begge fredede, men der er ikke sti fra den ene til den anden.

I Raagegaardens naturpark får væltede træer for det meste lov til at blive liggende.

Den velhaver, som solgte området til fredning, har plantet nogle smukke træer, står der i vejledningen. Det kan man dog ikke se på denne tid af året.

Sidenhen er der bygget sommerhuse rundt om naturparken

I plantageområdet over for de tre ens villaer ligger Rågegården, tegnet af arkitekt Povl Baumann. Den er en af første danske bygninger inspireret af den engelske cottage-stil, opført i 1914 af grosserer Ottovan, der også anlagde en større park omkring ejendommen. Grosserer og generalkonsul Carl Glad og hustru Grethe Glad overtog ejendommen i perioden inden Anden Verdenskrig, i 1973 blev den solgt til Skov- og Naturstyrelsen

Selve huset er vurderet til 8 mio og solgt for 11 mio i 2011

Advertisements

Written by Donald

Sunday, April 1, 2018 at 10:37 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Det er ikke en selvfølge at man kan gå

En forbindelse på FBook har en mor, som har fået amputeret den ene fod. Min ex, som har gået Caminoen i Spanien – endda flere gange – kan ikke gå så godt mere pga. smerter i foden. Jeg har podagra og en række smerter i venstre fod, der somme tider er så store at jeg ikke har lyst til at gå.

Men tanken om at det kunne være slut en dag, og at en tur langs vandet ville være en erindring blot – den får mig til at pakke foden godt ind og skynde mig afsted, selv når vejret ikke er optimalt.

(En god sko hjælper mod smerterne.)

En bekendt synes at mine billeder ser triste ud, og spørger, om jeg da ikke føler mig ensom, joda, det kommer man let til. Men det er nu også rart at iagttage og en gang imellem lade tankerne løbe, se efter, om man kan skabe en systematik i de problemer, man har i det daglige osvosv.

Tænk at kunne gå næsten helt ud til Livredderhytten ved Stængehus

Det er jo en af de ting, man ikke kan se på billedet: Fornemmelsen, når jeg ser at Livredderhytten er indenfor synsvidde. Glæden ved at kunne gå derud når jeg har lyst. Glæden ved at tæerne ikke gør mere ondt end de gjorde i går – ja glæde over at jeg i det hele taget har tæer.

Da jeg var 16-17 sagde min kammerat: “Om 100 år er det hele glemt”.

Det kunne være et oplæg til beskrivelse af menneskets oplevelse af tid.

For nogle år siden var her dækket af Rosa rugosa – de er nu ryddet og vil blive ryddet igen, når de som ventet vokser op igen.

Forleden forklarede DR Vejr-manden (Michael Jarnvig) at regnen i en nåleskov bliver stoppet af nålene, kun ca. 20% rammer jorden og bidrager til grundvandet –
gad vide om det skyldes at nåletræer godt kan lide fugtig luft?

Written by Donald

Monday, January 15, 2018 at 23:13 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

Lavvande – hvor stor er forskellen egentlig?

Det er ikke rigtig muligt at vise, at det er lavvande og at der er et stenrev her (Stængehage) som efterhånden er blevet skyllet væk –
fuglene plejede at kunne stå på den lille sand-og-sten ø, som lå ud for Stængehage tidligere ved almindelig vandstand – nu er der ikke noget selv ved extremt lavvande

Vandstanden har den sidste uge været meget lavt, stranden er 20-30 meter bred eller mere og det er svært at forestille sig, at der ved Nordenvind kommer bølger og sprøjt helt op til venstre i billedet, hvor der enes en krydsfinerplade (det ligner vraggods)

Jeg anslår forskellen mellem vandspejl og klit-nedbrudte steder til 3 meter. Når jeg står i vandkanten, går disse “klit-fødder” over mit hovede, jeg er 184 (ca.)

DMI har en kommentar om tidevand i de indre danske farvande, men jeg har ledt forgæves efter hvor store forskelle der er, når vinden presser vand fra op gennem Skagerak, vinden skifter retning og kommer nu fra nord, og derefter blæses vand ned gennem sund og bælt. Der har jo været oversvømmelser på Lolland, Falster og andre steder i det sydlige Danmark, men når man kun har oplevet det i solskin og lav vandstand, virker det utroligt, at vandet kan gå så højt at det kan ødelægge diger på 3 meter. Men det kan det som bekendt.

De indre danske farvande

Tidevandet i de indre danske farvande er ret lille, og vandstanden domineres af den vindskabte effekt. Tidevandet giver høj- og lavvande som følge af den tidevandsbølge, som løber ind fra Nordsøen nord om Skagen. I Kattegat bevæger bølgen sig sydpå og bliver gradvist svagere. Bølgen, som passerer Skagen, er fremme ved Korsør 8 ½ time senere. Her er forskellen mellem høj- og lavvande ved springflod cirka 0,25 meter.

DMI observerer vandstand. https://www.dmi.dk/hav/maalinger/vandstand/

Der er vandstandsmålinger ved havnene, Hornbæk, Hundested, men mærkeligt nok ikke Gilleleje og slet ikke Tisvildeleje!

Terminologi:

Middelspringtids højvande og middelspringtids lavvande

Ved springtid er tidevandet kraftigere end ved niptid. Middelspringtids højvande er den gennemsnitlige højde af højvandene omkring springtid. Tilsvarende er middelspringtids lavvande den gennemsnitlige højde af lavvandene omkring springtid. (Om springtid og niptid, se webside: ”Fysikken bag tidevand”).

Her er vi lidt tættere på huset, hvis cement-beskyttelse viser, hvor højt vandet går i stormvejr

Dette kig den anden vej (mod Kulla) viser lidt bedre, hvor stor forskel der kan være på lavvande og højvande

Written by Donald

Sunday, January 14, 2018 at 18:35 UTC

Posted in Hav

Tagged with ,

Pensionistferie og trættende tanker om hvorfor sommeren gik med at sove det meste af dagen

Vandet var 18 og luften var 19 – vandet var klart og roligt

Efter 8-10 timers søvn har kroppen det bedre og det gør ikke ligefrem ondt at stå op. Om det er urinsyregigt, som bevirker den ømhed og behovet for at ligge ned, kan jeg ikke sige, men søgning på nettet, både Wikipedia og andre kilder, NHS, Sundhed.dk mv. tyder på at denne form for smerter kan stamme fra dårlig udskillelse af urinsyre (forbrændningsprodukt fra cellerne).

Min mor levede rigtig mange år. Hvis jeg bliver lige så gammel som hende, har jeg 26 år at gøre godt med; men hun var ikke så bevægelig de sidste år – så det er ikke “sjovt” hele vejen. Grunden til at jeg nævner hende er, at jeg husker en juleaften, hvor hendes venstre arm pludselig hævede til dobbelt størrelse og var meget, meget øm. Det så meget farligt ud, og vi kørte til Skadestuen på Frederiksberg Hospital for at få en vurdering. Den lød: Der er ikke noget alvorligt galt, vent og se om det lægger sig, hvis ikke, kontakt strax egen læge.

Det kan have været en “podagra” hævning som satte sig i håndleddet i stedet for i foden; og efter et par dage havde hævelsen fortaget sig og hun fik sin bevægelighed tilbage.

Med andre ord så tror jeg at man med et eller flere midler (medicin, diæt) kan få det urinsyregigten under kontrol og leve med det.

Den træthed og ømhed har betydet at jeg ikke har rejst nogen steder, eller taget på lange udflugter, men de små udflugter, cykelture mv. som jeg har foretaget, betyder så meget desto mere feriestemning. Godt at bo et sted med mulighed for mange smukke ture.

Igen i år vokser der en strandkål midt mellem stenene – sidste år var der en dame, der plukkede bladene, men det er en flerårig staude, så den kommer bare igen, samme sted – mærkeligt at der ikke er flere ved siden af hinanden

Written by Donald

Wednesday, August 9, 2017 at 10:08 UTC

Posted in Liv

Tagged with

Kan man se hvor stor højdeforskellen er?

Turen langs vandet i går og de foregående dage var ved lavvande (jeg tror ikke det skyldes tidevandsbevægelse; jeg tror at Kattegat er langt nede for tiden. Det står tilbage at finde ud af; DMI har oplysninger om vandstand, så det skulle være muligt.)

Men det er noget af en udfordring at vise en højdeforskel i 2D billeder. Jeg forsøgte flere gange, og måske de tilsammen kan give indtryk af, at når jeg går i vandkanten, så er klitternes nederste del, base, 3 meter over mine fødder og altså 20-30 cm. over mit hovede.

Regnestykke: 1m50 over normal er almindelig, og lige nu er vandstanden 1m50 under, ialt 3m.

Og så skal man altså lige tænke på, at havniveauet jævnligt stiger til mere end 1m50. Det er sjældnere, men med storm og bølgebrus kommer der vandplask 2-3 meter over normalen og dermed er sten-barriererne, der bruges som kystværn, ikke til meget hjælp.

Notér horisonten og lad blikket glide til højre til klitterne - de ligger højere, selvfølgelig, men det er vanskeligt at bedømme hvor meget

Notér horisonten og lad blikket glide til højre til klitterne – de ligger højere, selvfølgelig, men det er vanskeligt at bedømme hvor meget

Som hjælp til at bedømme højdeforskellen kan man lade en anden firkant (vindue) glide henover til den er i højde med horisonten og så se efter, hvor højt op klitternes base egentlig er. Men det er stadig svært, og selve strand-overfladen hjælper ikke. Der er en lille forhøjning og sænkning bagved, som dårligt nok er synlig på dette og næste billeder; den slags gør det ekstra vanskeligt at bedømme afstand og højde.

Her et blik mod vest; hav-horisonten ses kun lidt, men forhåbentlig nok til at man kan bedømme, hvor højt klitterne ligger i forhold til Fotografen

Her et blik mod vest; hav-horisonten ses kun lidt, men forhåbentlig nok til at man kan bedømme, hvor højt klitterne ligger i forhold til Fotografen

Her kan man se hvor meget stranden skråner - er det ikke det mest illustrative billede? Samtidig kan man se at menneskene er små, mindre end den samlede skråning, men desværre stod modellerne ikke stille ved billedets strand-linie

Her kan man se hvor meget stranden skråner – er det ikke det mest illustrative billede? Samtidig kan man se at menneskene er små, mindre end den samlede skråning, men desværre stod modellerne ikke stille ved billedets strand-linie

Der er flere billeder (jeg prøvede mange vinkler) men det blev ikke bedre!

Written by Donald

Wednesday, February 15, 2017 at 13:13 UTC

Posted in Hav

Tagged with ,

Folkevandring på Tisvilde Hegn Strand

Sol og fridag – og DMI varsel om at næste dag bliver det regnvejr, det må være forklaringen på at så mange fandt ud til stranden for at gå en tur. Tænk hvis det var flygtninge, som var sejlet hertil i trawlere og var gået i land.

Bemærk de sidste billeder. I Tisvilde Hegn er kystskrænten gennemskåret af kløfter som er dannet af vandløb. Det meste er sand og grus.

Det er smukt at se ud over stranden og havet. Når jeg står der på skrænterne har jeg ofte tænkt, at her kunne stenalderfolket stå og kigge ud over vandet for at se, om der kom fjendtlige skibe. Der er mange gravhøje, så der har altså boet mennesker, og Tisvilde Hegn er en læplantage som skulle stoppe sandflugten. Denne plantage af mange smukke læbælter på Sjælland, Fyn og Nordjylland og så videre.

Da jeg nu gik op ad Stængehage-vej, stod der et skilt som om der var en restaurant lidt ind til siden til venstr, jeg indrømmer at jeg kiggede efter en ternet dug – men der var ikke nogen. Det var et opslag om at stien på kystskrænten har været brugt som en bevogtningssti – Vagtmesterstien. Hvordan det hænger sammen, må vi finde ud af en anden gang, men nu er den forsynet med trin, så den udgør en forTRINlig sti for motionister, der vil styrke lårmusklerne! 🙂

Link til kommentarer-

Written by Donald

Sunday, January 29, 2017 at 0:48 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with , ,

Kan bølgerne flytte stor sten ved at grave sandet væk under den?

Hvis jeg havde været mere præcis med billedtext og optegnelser, så ville det være muligt at bedømme noget. Sådan som det ser ud nu, kan man kun konstatere, at stenens overflade er forandret, den er måske væltet og har flyttet sig 50 cm. Ideen med at sætte den foran trappens nederste trin er indlysende rigtig, man tager lidt af bølgernes kraft. Men ved Stormen Urd var vandstanden så høj, at den bagvedliggende del af trappen blev “gravet fri” af skrænten og nu hænger (solidt – men alligevel) i to bærende bjælker, som holder trinene og en trappeafsats sammen.

Her ses stenen 30.Januar 2016

Her ses stenen 30.Januar 2016

Her ses den i dag, 23. Januar 2017

Her ses den i dag, 23. Januar 2017

Trappen er god motion, hvis man vil op i puls - Michael Mosley TV-dokumentar Sandheden om Motion viste at tre gange om ugen extrem-motion, blot 1 minut, hjælper på at holde stofskiftet oppe

Trappen er god motion, hvis man vil op i puls – Michael Mosley TV-dokumentar Sandheden om Motion viste at tre gange om ugen extrem-motion, blot 1 minut, hjælper på at holde stofskiftet oppe

Det nederste af skræntens beplantning er skyllet væk - hvis ikke havet skal tage mere, må man lave en beskyttelse, som kan holde til høj vandstand

Det nederste af skræntens beplantning er skyllet væk – hvis ikke havet skal tage mere, må man lave en beskyttelse, som kan holde til høj vandstand

Tidligere ejerlav vidste godt, at man er nødt til at beskytte kysten.

Bolværks-stolper var banket ned i sand og lerundergrund, et lag filt skulle holde på sand og jord (det bruges også i Holland) og en stålwire skulle sikre, at en enkelt stolpe ikke åbnede et hul for oversvømmelse og undergravning

Bolværks-stolper var banket ned i sand og lerundergrund, et lag filt skulle holde på sand og jord (det bruges også i Holland) og en stålwire skulle sikre, at en enkelt stolpe ikke åbnede et hul for oversvømmelse og undergravning

Written by Donald

Monday, January 23, 2017 at 23:01 UTC

Posted in Hav

Tagged with ,