Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Strand

Hele historien

Det er den mest skøre video jeg har set i længere tid, jeg sad i klitterne og ville se, om der var data-dækning for mobil-telefoner og vupti, så fik jeg afspillet en YouTube video, fuld fart på netværket, smuk musik i sandstorm og brændingsstøj:


Written by Donald

Tuesday, November 5, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Trappist motion

Selv efterårs-gråvejr byder på smukt lys

Written by Donald

Sunday, October 13, 2019 at 23:57 GMT+0000

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with , , , ,

I dag er det 75 året siden D-Day

D-Day var ikke en sejrrig kampagne.

Tabstallene er underdrevet.

Efter den første dag havde De Allierede kun et lille brohovede ved Caen, nøglebyen mht. trafikårer. Det lykkedes at etablere et større brohovede længere mod vest.

Men de følgende dage fik man møjsommeligt nedkæmpet de tyske stillinger – men med store tab, endnu flere tab end på selve D-dag.

Churchill vidste at selv om det meste gik galt på selve dagen, 6. Juni, så ville den blotte overmagt af Allierede soldater kunne vinde over de tyske stillinger.

Men alt for mange liv gik tabt, liv, som ikke behøvede at være gået tabt.

During the initial landing two-thirds of Company E became casualties.

The Allies failed to achieve any of their goals on the first day. Carentan, St. Lô, and Bayeux remained in German hands, and Caen, a major objective, was not captured until 21 July. Only two of the beaches (Juno and Gold) were linked on the first day, and all five beachheads were not connected until 12 June; however, the operation gained a foothold which the Allies gradually expanded over the coming months. German casualties on D-Day have been estimated at 4,000 to 9,000 men. Allied casualties were at least 10,000, with 4,414 confirmed dead.

Written by Donald

Thursday, June 6, 2019 at 7:06 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Raageleje promenade

På det midterste stykke af promenademuren har havet skyllet alt væk ned til fundamentet


Man har fodret stranden med sten – for at beskytte muren – og her er de ikke skyllet væk

Når jeg går tur i Rågeleje (og gudsketakoglov at jeg kan gå, selv om jeg er under behandling) ser jeg altid efter, hvor meget havet har ædt af stranden og promenademuren.

Desuden glæder jeg mig over de smukke og velholdte huse – sikken et stråtag! Så flot!

Det smukke stråtag

Men måske ville det være rart hvis huset lå lidt længere væk fra vejen …

Written by Donald

Monday, October 15, 2018 at 23:20 GMT+0000

Posted in Byggeri, Vandbyggeri

Tagged with ,

En sen spadseretur, bedre sent end aldrig

Endnu en sen aftentur. Mit højre ben generer så meget at jeg havde opgivet at komme ud at gå, men efter noget rengøring osv (Påskelørdag: Så skal der ordnes ting og sager) vågnede lysten til at kæmpe imod aldringen.

Kort over Raagegaardens Naturpark og Rågeleje Strandpark tæt på (markeret med en cirkel, ikke grønfarvet), de to offentlige områder er adskilt af smal bræmme privat-byggeri som ikke ses på kortet; men husene fra Grosserer Glads tid er markeret

Rågeleje Strandpark er et kendt sted for strandgæster om sommeren, der er en passende stor parkeringsplads og en dejlig sandstrand. Lidet kendt er det, at der også er en naturpark – de to områder er begge fredede, men der er ikke sti fra den ene til den anden.

I Raagegaardens naturpark får væltede træer for det meste lov til at blive liggende.

Den velhaver, som solgte området til fredning, har plantet nogle smukke træer, står der i vejledningen. Det kan man dog ikke se på denne tid af året.

Sidenhen er der bygget sommerhuse rundt om naturparken

I plantageområdet over for de tre ens villaer ligger Rågegården, tegnet af arkitekt Povl Baumann. Den er en af første danske bygninger inspireret af den engelske cottage-stil, opført i 1914 af grosserer Ottovan, der også anlagde en større park omkring ejendommen. Grosserer og generalkonsul Carl Glad og hustru Grethe Glad overtog ejendommen i perioden inden Anden Verdenskrig, i 1973 blev den solgt til Skov- og Naturstyrelsen

Selve huset er vurderet til 8 mio og solgt for 11 mio i 2011

Written by Donald

Sunday, April 1, 2018 at 10:37 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Det er ikke en selvfølge at man kan gå

En forbindelse på FBook har en mor, som har fået amputeret den ene fod. Min ex, som har gået Caminoen i Spanien – endda flere gange – kan ikke gå så godt mere pga. smerter i foden. Jeg har podagra og en række smerter i venstre fod, der somme tider er så store at jeg ikke har lyst til at gå.

Men tanken om at det kunne være slut en dag, og at en tur langs vandet ville være en erindring blot – den får mig til at pakke foden godt ind og skynde mig afsted, selv når vejret ikke er optimalt.

(En god sko hjælper mod smerterne.)

En bekendt synes at mine billeder ser triste ud, og spørger, om jeg da ikke føler mig ensom, joda, det kommer man let til. Men det er nu også rart at iagttage og en gang imellem lade tankerne løbe, se efter, om man kan skabe en systematik i de problemer, man har i det daglige osvosv.

Tænk at kunne gå næsten helt ud til Livredderhytten ved Stængehus

Det er jo en af de ting, man ikke kan se på billedet: Fornemmelsen, når jeg ser at Livredderhytten er indenfor synsvidde. Glæden ved at kunne gå derud når jeg har lyst. Glæden ved at tæerne ikke gør mere ondt end de gjorde i går – ja glæde over at jeg i det hele taget har tæer.

Da jeg var 16-17 sagde min kammerat: “Om 100 år er det hele glemt”.

Det kunne være et oplæg til beskrivelse af menneskets oplevelse af tid.

For nogle år siden var her dækket af Rosa rugosa – de er nu ryddet og vil blive ryddet igen, når de som ventet vokser op igen.

Forleden forklarede DR Vejr-manden (Michael Jarnvig) at regnen i en nåleskov bliver stoppet af nålene, kun ca. 20% rammer jorden og bidrager til grundvandet –
gad vide om det skyldes at nåletræer godt kan lide fugtig luft?

Written by Donald

Monday, January 15, 2018 at 23:13 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with ,

Lavvande – hvor stor er forskellen egentlig?

Det er ikke rigtig muligt at vise, at det er lavvande og at der er et stenrev her (Stængehage) som efterhånden er blevet skyllet væk –
fuglene plejede at kunne stå på den lille sand-og-sten ø, som lå ud for Stængehage tidligere ved almindelig vandstand – nu er der ikke noget selv ved extremt lavvande

Vandstanden har den sidste uge været meget lavt, stranden er 20-30 meter bred eller mere og det er svært at forestille sig, at der ved Nordenvind kommer bølger og sprøjt helt op til venstre i billedet, hvor der enes en krydsfinerplade (det ligner vraggods)

Jeg anslår forskellen mellem vandspejl og klit-nedbrudte steder til 3 meter. Når jeg står i vandkanten, går disse “klit-fødder” over mit hovede, jeg er 184 (ca.)

DMI har en kommentar om tidevand i de indre danske farvande, men jeg har ledt forgæves efter hvor store forskelle der er, når vinden presser vand fra op gennem Skagerak, vinden skifter retning og kommer nu fra nord, og derefter blæses vand ned gennem sund og bælt. Der har jo været oversvømmelser på Lolland, Falster og andre steder i det sydlige Danmark, men når man kun har oplevet det i solskin og lav vandstand, virker det utroligt, at vandet kan gå så højt at det kan ødelægge diger på 3 meter. Men det kan det som bekendt.

De indre danske farvande

Tidevandet i de indre danske farvande er ret lille, og vandstanden domineres af den vindskabte effekt. Tidevandet giver høj- og lavvande som følge af den tidevandsbølge, som løber ind fra Nordsøen nord om Skagen. I Kattegat bevæger bølgen sig sydpå og bliver gradvist svagere. Bølgen, som passerer Skagen, er fremme ved Korsør 8 ½ time senere. Her er forskellen mellem høj- og lavvande ved springflod cirka 0,25 meter.

DMI observerer vandstand. https://www.dmi.dk/hav/maalinger/vandstand/

Der er vandstandsmålinger ved havnene, Hornbæk, Hundested, men mærkeligt nok ikke Gilleleje og slet ikke Tisvildeleje!

Terminologi:

Middelspringtids højvande og middelspringtids lavvande

Ved springtid er tidevandet kraftigere end ved niptid. Middelspringtids højvande er den gennemsnitlige højde af højvandene omkring springtid. Tilsvarende er middelspringtids lavvande den gennemsnitlige højde af lavvandene omkring springtid. (Om springtid og niptid, se webside: ”Fysikken bag tidevand”).

Her er vi lidt tættere på huset, hvis cement-beskyttelse viser, hvor højt vandet går i stormvejr

Dette kig den anden vej (mod Kulla) viser lidt bedre, hvor stor forskel der kan være på lavvande og højvande

Written by Donald

Sunday, January 14, 2018 at 18:35 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with ,