Kort sagt, ledspalte bevaret

… af bækken og begge hofter viser bevarede ledspalter -bilateralt men randudtrækning fra limbus acetabuli på begge sider og fra overgangen caput / collum femoris på højre side.

Jeg skrev til lægen via e-konsultation, nu da han var kommet hjem fra ferie, og han bekræftede hvad jeg havde læst mig til, at ledspalte bevaret betyder “operation vil ikke være nødvendig”.

I går havde jeg det ikke spor godt, men besluttede at lave noget have alligevel og så gøre mig så klar at jeg kunne gå en tur trods smerter i ryg og højre ben. Igang – efter arbejde lavede jeg stegte tomater (kender du filmen “Stegte Grønne Tomater”?) og tog 2 piller og så dulmede det smerterne så godt, at jeg blev helt glad og ringede til Charlotte – men bare det at stå stille og tale i 5 min fik smerterne til at komme igen.

På turen fik jeg lige en SMS fra sønnen og stod i fem minutter i skygge for at svare; jeg burde være blevet siddende i bilen, for smerterne begyndte igen. Men de aftager efter lidt spadseren. Her er billed-rapport:

Lægen var bekymret over at Hæmatologerne har udskrevet Tramadol – men normalt tager jeg dem ikke, så jeg er ikke bekymret for at der opstår afhængighed.

Læge Per har ordineret Tramadol Depot – og i min logik er det da værre, så går man rundt med smertestillende substans i blodet hele dagen?

Så jeg har bestilt tid hos ham igen. Det er ikke kun hoftesmerter; chemo har udløst en neuropati, som måske er blevet værre nu. Den bedste tilstand og livskvalitet opnår jeg ved at sove længe, tage brusebad og lave lidt strækøvelser, Helle Gotved Style, og hvis det stadig gør ondt alle steder, så tage én Tramadol 50 mg. – resten af dagen går da så normalt som muligt, og jeg kan klippe hæk og gå ture (og sidde og skrive/spille, køre tur, besøge venner som siger “du ser da ikke ud til at være syg?“

Advertisement

Træernes livskraft, elan vital eller rent maskineri?

Det var disse to billeder, som gjorde størst indtryk på mig, hvordan kan en eg dog vokse i den salte luft fra havet, – når der er storm er det tydeligt, men iflg. bøger om botanik er salt-zonen, som er farlig for visse nåletræsarter, ca. 1km. Jeg bor 1 km. fra Stranden og en Sitka gran voksede sig stor og stærk i min have på ca 10 år, så stor, at jeg måtte fælde den.

– Jeg er på den fjerde “stormbryder gran” nu.

Jeg skal forklare overskriften … Men det må vente lidt. Jeg skal på indkøb til lille familiemiddag i morgen inden der er udsolgt af alle de gode varer.

Ensomme indtryk

Jeg gik 1.7 km på en time. Nej jeg slentrede. Alene – men der var jo mange mange strandgæster og motionerende, så man møder og hilser mange slags mennesker. Men jeg kan godt lide at jeg være mig selv, der er nogle tanke-blokeringer, som mister kraft, man tør tænke hvad man har lyst til.

Her er indtryk af besøg til Tisvildeleje Hegn Strandparkering.

Man ser at stranden er fuld af badende. En ung mand spurgte mig om vej til nudiststranden. Mærkeligt, synes jeg, at bevoksningen af Hjælme ser så struttende sund ud! Tænk hvis man kunne spise det!

Egetræer fascinerer mig; de kan vokse i første række i klitterne, ved siden af bjergfyr, og hvert år sætter de blade i læsiden, selv om vindsiden er vissen og tør.

På parkeringspladsen havde der været “Musik i Lejet”, en art festival, hvor man kan høre forskellige slags pop og rockmusik og drikke øl og spise pølser. Jeg fik ikke besøgt det. Man skulle også kunne date dér, hurra for det. Har de unge mennesker gode muligheder for at date i dag? At se hinanden an i en dagligdag og snakke fortroligt?

Det fik mig til at tænke på en gang for mange mange år siden, måske i 1986 (måske før) hvor strandene på Nordkysten var så fulde, at politiet satte en bom op ved indkørselen til Hovedgaden i Tisvildeleje, for parkeringspladsen var fuld. Det samme ved Stængehus, Melby, Liseleje og hvis jeg gætter rigtigt, Gilleleje, Dronningmølle, Hornbæk, Ålsgårde osv.

Så de mange biler her er jo ingenting ved siden af dengang Københavnerne fik biler og kunne køre på søndags- og sommerferie-ture. I København kaldte man Charlottenlund Fort badestrand for “fluepapiret”, ikke sandt? Men nu er der Amager Strand, havnebad, Ishøj, Køge Bugt strande med kunstige øer fulde af rent sand.

Gid det må blive bevaret og ikke ødelægges af forurening.

Pligtvandring – sådan næsten

Det var mere end en uge siden at jeg havde været på stranden. Og det er en uge siden nu at jeg tog disse billeder! Jeg kunne se, at vejret artede sig, bygerne var gået nordover. Lavt “ork”, men jeg kom afsted alligevel!

Efter en fiskefilet med pomfritter fra Ishuset, sprødt og velsmagende, gik jeg den sædvanlige tur, som aldrig er den samme, aldrig kedelig.

Så gik ugen med lavt “ork” – men jeg har da fået lavet lidt, især musikken holder jeg igang og den lille familiemiddag om lørdagen var simpelthen ugens højdepunkt, også selv om jeg tabte stort i Canasta. Nu skal jeg koncentrere mig om at gøre klar til gæster på Lørdag og Søndag 8dg. – Jeg vil dog prøve at finde på 2-liniers indlæg – eller bare et enkelt billede en gang imellem.

• 

  Det skønne vejr gør at man får mere lyst til at gå en tur, motionere, selvom læggene er ømme efter kramper om natten – men en bænk er nu alligevel meget velkommen

• 

  I det fjerne ses Ishuset, men også nogle hvide klatter, som er mobile homes, heimere, hymere, bogligbobler, nej, campingbiler, hvad hedder de hvis man ikke vil sige mobilehome?

• 

  Artsrigdom skal ikke måles på et lillebitte område, især ikke langs kysterne, men det er nu alligevel sjovt at der vokser så mange forskellige hårdføre arter her –

• 

  De egetræer, der står i første række, bliver aldrig større end denne – jeg har gennem 35 år fulgt med i markante strand-ege, og de, der står i første række, bliver simpelthen ikke større – deres stamme må være fantastisk hård og egnet til et-eller-andet-hårdt

Og lyset, – lyset den Tirsdag aften var så skønt. Regnen i dag er til at få kuldegysninger af.

WordPress har ændret karakter gennem årene. I 2007, da jeg begyndte at skrive historier på nettet, var det kun ganske få, der vidste, hvordan man laver en internetforbindelse, — de fleste opfattede det som en “institution”, som man kobler op til. Meget få forstod, at Internettet er en “peer-to-peer” teknik, en mester-til-mester, hvad hedder det på dansk?

Fra 2003 havde jeg skrevet faglige indlæg om computerstof, og samlet link til gratisk uddannelse på min egen webserver d-axel.dk. Man kunne gratis få alt det materiale, som en del universiteter i USA og andre steder brugte til uddannelserne. Det var examen, som kostede.

I dag hørte jeg P1-filosoffen opgøre, hvornår man havde transmitteret de første tre bogstaver via Internet (det hed det jo ikke dengang) og hvornår det var blevet almindeligt tilgængeligt, opkobling via modem, via ADSL (stadig telefon-ledninger) – Lysleder, første søgemaskiner hed Altavista og Yahoo, dem kunne man bruge i 1995 eller var det 1996, også det år begyndte to NASA forskere at udgive Astronomical Picture Of (The) Day – APOD, fordi de mente at en encyclopædi var det vigtigste på Internettet, og de ville jo gerne give et exempel på at det kunne gøres.

Han tog iøvrigt fejl, Supertanker Carsten Ortmann, Google var ikke den første, som brugte rating eller typedeling (også kaldet Kunstig Intelligens, Artificial Intelligence) af emner, som man søgte på, og som analyserede søgestrings efter hvilke ord, der var karakteristiske. Det var faktisk AltaViste (godt navn, betyder jo det høje overblik, udsigten fra højt-oppe).

Men Altavista var bundet til hardware Digital Equipment Corporation, som var ved at sygne hen. Intel’s ingeniører arbejdede imidlertidig hurtigt på at lave en moderne version af deres komplicerede, avancerede 32-bit chip, i386-arkitekturen (en såkald Complicated Instruction Set Computer, CISC), og fik øget hastigheden ved at lave en underliggende såkaldt RISC (Reduced Instruction Set Computer, i860, som ikke sælges i rå form). Det gjorde, at i386 blev lige så hurtig som den vigtigste konkurrent, ARM maskinen, som iøvrigt efter nogle omveje også blev købt af Intel. i ca. 2001 var Intel’s maskiner de hurtigste til den laveste pris. Alle konkurrenter, undtagen IBM’s RISC, blev opgivet, og IBM opgav senere. Der er mange fascinerende detailler om disse maskiners historie, som jeg vil anbefale at man finder på Wikipedia.

Iøvrigt, hvis Internet ikke lige er din hobby, så faldt jeg over et andet emne i Wikipedia: dune, hvor jeg bladrede igennem de mest fantastiske billeder af klitter, sand-dunes, med og uden bevoksning. Her er et fra Danmark, Liver Aa – hvad er det for én?

Hårdføre, vindere eller ensomme

Overskriften skal antyde at jeg på denne lille spadseretur undrede mig over at der er planter, som har spiret og vokset lige ved strandkantens barske miljø eller habitat.

Er det fordi de ingen naturlige fjender har her, andet end vind og vejr, og har kunnet overleve vinteren i frø form, eller er det fordi de faktisk er så hårdføre, at de overlaver storm og salt, blot de ikke blive revet op?

• 

• 

• 

• 

• 

Vi er i Rågeleje. En lille aftentur på strandpromenaden skal det være denne tirsdag, hvor solen har tittet frem.

På det første billede ser man en løber, men det er Rosa Rugosa til venstre i billedet, som man skal lægge mærke til. Den er ikke velkommen, men den kan minsandten finde næring, vand og sol i den revne, der er mellem cementvolden (en art glacis, som beskytter vejen mod havet) og fortovsfliserne. Desuden ser man bynke.

På andet billede ser man, foruden bynke, hjælme, det er måske mere naturligt, men alligevel må man undre sig over at de kan gro her – er det muren, som lige akkurat beskytter nok mod salt fra havet?

Cementmuren ses på de næste billeder, men de viser også at man prøver at beskytte cementmuren ved at hælde mellemstore sten foran – jeg ved ikke hvad det koster, men man anså det for en løsning efter at en storm væltede cementmuren og undergravede fortovet.

Der var også en strandkål, som jeg ikke fik med på billederne. Utroligt at der er så mange planter, der kan klare sig på så udsat et voksested.

Hvad er planterne i fortovskanten på sidste billede? Gladiolus? Eller en art klit-græs?

Motion langs med Tisvilde Hegn Strand

Det er jo stedet, hvortil København valfarter om sommeren for at kunne smide tøjet uden at få en bøde. Måske ikke så meget mere efter at de har fået rent vand i havnen og desuden Amager Strand, Ishøj og Køge Bugt Park.

Jeg skal spare jer for billeder af Stængehage med Kullen i baggrunde, selv om jeg har taget 39 billeder nøjes vi med 4 …

Der er fræset Rosa rugosa ned – jeg er ikke sikker på at det er en fordel

Der er rødder tilbage og derfor spirer de alligevel, rugosa.

Små skud – friske grønne skud, kun en ged ville kunne spise dem

Man skulle tro det var et drama af Bergman, men det er altså bare udsigt i modlys fra en bænk taget med mobil-kamera

Har vi fået besøg af Diogenes?

Gråvejr bekæmpet

Måske burde jeg tage æren for at det blev sol igår efter klokken 15-16 stykker. Vejrudsigterne lovede ellers at denne første påskeferiedag ville være grå og kedelig og evt. med lidt regn. Her over Vejby og Tisvilde hegn var der et kæmpe hul i skyerne.

Da jeg som sædvanligt kom alt for sent afsted, havde jeg glæde af solen og det lune vejr, 7°C

Ikke mange besøgende, de troede måske på vejrmeldingerne?

Naturhuset er åbent for surfere og andre
men der er ikke en sjæl

Stængehage – jeg har lyst til at gå videre – heldigvis, benet føles OK

Her, ca 2½ km er der skrænter, hvor jeg så digesvaler for 3-4 år siden, nu er der ikke nogen

Herfra kunne jeg se Livredderhytten ved Stængehus, men jeg turde ikke gå længere … jeg ville hjem og spille

Kan du se skiltet? Øvelse for øjnene

Skiltet markerer med et nr. en position, som man skal opgive, hvis der er en drukneulykke

Her gik Baskervilles hund – jeg burde have lagt en tændstik, så man kan se hvor stor den fod er

Trolletræerne, som blev brugt på forsiden af Miljøministeriets tur-foldere

Her var fladt, ryddet, for 34 år siden, skovens forandringer minder mig om min alder, hvor mange gange kan jeg opleve fornyelse?

Den gamle rådne bænk er blevet erstattet af en ny fin bænk
hvornår bliver jeg erstattet

Hør hør hvor det tør

Da jeg åbnede døren kunne jeg høre dryp

Det er den værste tur indtil nu i dette år. Men Strandvejen var nu ganske køn trods sjap.

Nogen har smidt en hundepose lige foran bænken — øv

Der var flere vinterferie-gæster
end man kan se her —

Jeg gik til Stængehage, små 2 km —
Det er fremskridt!

Strandvejen
Smattet sjap – man glider selv om man har pigsko på

Købmanden advarer mod at spise påskelilier

Når jeg møder fremmede på strandtur (familier på vinterferie) så gætter jeg at det er Københavnere, hvis de overhovedet ikke fanger mit blik.

Hvis de nikker og besvarer et “hej”, så er det lokale eller semi-lokale.

Søndag blev til mandag

Det var en fornøjelse at slukke for hjemmeladeren, tage ledningerne af og lukke motorhjelmen (“låget”) — Så var bilbatteriet opladet og motoren blev sparket igang med en energi, som jeg ikke har hørt længe. Søndagsturen på stranden blev i stedet til en “vinterferietur”, hvor man dels ser en masse andre mennesker, dels havde fornøjelsen af at der var trådt en flad sti langs med vandkanten – is med sand i store mængder, ikke spor glat, og helt flad og dejlig at gå på.

I tilgift konstaterede jeg at der er knopper på nogle af de mest hårdføre vækster i haven – den forkætrede “cherry” eller glansbladet hæg, hegg på norsk, hæk på vikingsk, fordi de jo brugte den som vindskjold, og iøvrigt er både have, hauge, hæk, hegg, og hæg som i æg, beslægtede ord.

En lille knop i søndagssolen

Vinterferie – man ser biler og mennesker på tur

Det var som om der var et fortov, is med sand på

Strandvejen mere sne-agtig

Noget om at tage sig sammen

Natten til mandag sov jeg ikke ret meget, skulle tidligt op og afsted til hospitalet. Behandling blev afblæst fordi blodprøverne viste at immunsystemet ikke rigtig var kommet igang efter sidste kemo. Jeg prøvede at udnytte resten af mandagen og sov dejligt natten til tirsdag – men jeg var ikke rigtig vågen og kom først på tur sidst på eftermiddagen. Men det var godt alligevel. Heatherhill i aftensol med fårene, der står og glor og som ikke længere er bange for gæster, der går og tænker på lammekølle.

Jeg gjorde to iagttagelser, dels at kommunen har været der med vedligeholdelsesmaskiner, der kan klippe Rosa rugosa af lige over jordoverfladen og som tillader græsset at komme op; den behandling skulle efter 4-5 gange få sat Rosa rugosa så meget tilbage, at man kan nøjes med færre afskæringer. — Men hvordan i al verden havde de fået maskinen til at køre på de mere skrå partier? Dels at fårene godt kan lide at nippe nye blade på Rosa-planterne, måske fordi der endnu ikke er torne på kvistene.

Der er ryddet Rosa rugosa fra skråningerne ved vejen til nedkørselen

Ugen er gået med langsomt at komme ovenpå. Nu viser det sig at jeg ikke kan bruge den sædvanlige editor til indlæg her på Dax2, så nu vil jeg publicere denneher og så kommer der nogle skønne billeder fra de gode stunder dagene efter. (Jeg afskyer ændringer af noget som virker! WordPress hosting virker og den “gamle editor” virkede, hvad mon meningen er med at disable/udfase den gamle editor? nå – pyt, tak til WordPress Hosting for gratis at have taget imod indlæg gennem nu 12 år.)

Fårene står der endnu og glor, trala-lala-laaa-lala-laaa Man kan næsten høre melodien?

Mine tanker over “elan vital” må jeg jo indrømme er meget kryptiske, men ikke desto mindre fik jeg dejlige kommentarer fra Ehu og AagePK! Men der kommer flere filosofiske indlæg om denne “livskraft” filosofi. Småting, – men praktiske tanker.

Hedebølge — som i gamle dage?

Dengang i 1970-erne, da vi lånte svigermors sommerhus i Asserbo, var der somme tider hedebølge, og biler fra København holdt i kø fra Rundkørselen ved Frederiksværk til Melby Overdrev Strand og ved indkørsel til Stranden ved Asserbo. Der var vistnok også kø ved Rågeleje og Tisvildeleje. Alle de steder blev der dengang indrettet store parkeringspladser. Ved Rågeleje var den velhavende del af ungdommen fra København om aftenen til jazz, hvor gode jazzmusikere spillede, bl.a. Niels Jørgen Steen.

Hele Nordkysten var Københavns Grønne Lunge. Det var nemt at komme med tog til de strandene i Tisvildeleje, Gilleleje og Hornbæk, men da biler blev middelklasse, var der mange, som på arbejdsfri dage selv bilede til strandene.

I dag var der næsten lige så mange biler som dengang på Tisvildeleje Hegn Strandparkering – på en mandag i skole-sæsonen!!!

Halv syv stadig fuld

Badende ved Tisvildeleje Strand

Den fjerne ende var også fuld af biler, udlændinge og danskere

Så gik jeg afsted

Til Stængehage – tilbageblik

Hjemigen – men dér var varmt, ingen vind!

Bevis for at jeg var der

Dengang for 45 eller 60 år siden lavede skovvæsenet en cykelsti af asfalt, for vejen var et hjulspor, som var vanskeligt at køre ad på cykel

Tilbage igen, stadig fuld parkering – men det er jo også sådan en aften, hvor man kan se solnedgang i badetøj uden at fryse – og strand-grillen var stadig åben

Hele historien

Kig tilbage mod Parkeringspladsen

Her var ikke nogen sælunge i dag

Stængehage er nær

Igen kig tilbage fra Stængehage, en meget lille pynt ved et meget lille stenrev

Lavvande – havet har gravet sig ind i sandstranden

Det er ret stor højdeforskel, hvorfor mon, hvordan?

Pause, i klitterne, lyttede lidt til pianist Tiffany Poon spille Bach – pr. telefon !!!

Klit-udsigt

Livredderhytten står der stadig efter 50 år

Der sidder ofte nogen

Hjem gennem skoven

Trolleskov-træ, forkrøblet fyr

Skovens sale – der var efterklang, mærkeligt sted

Tunnel til Alice i Eventyrland

Det er den mest skøre video jeg har set i længere tid, jeg sad i klitterne og ville se, om der var data-dækning for mobil-telefoner og vupti, så fik jeg afspillet en YouTube video, fuld fart på netværket, smuk musik i sandstorm og brændingsstøj: