Statistik over Pakistan monsoon oversvømmelse – fra Reuters

Antal millimeter er nederst i denne første klip fra artiklen i Reuters websiden.

700 mm i løbet af monsun perioden i August er lidt mere end årlig nedbør i Danmark. Vi ved, hvad der skete i 2011 da der faldt nogle 100 mm. regn i Københavnsområdet, ingen havde tænkt på at det kunne ske, viadukter blev oversvømmet, biler “druknede”. Multiplicer med 5 og gæt, hvad der så ville ske.

Forskellen er selvfølgelig, at områder som Pakistans lavland omkring Indus flodens nedre løb er vante til oversvømmelser, eller rettere, har oplevet det før om end i mindre omfang.

De næste illustrationer er placering af Sindh provinsen på oversigtskort. Den ene

De extreme vejr, eller måske blot hyppigheden af det, er en af virkningerne af klimaforandringer. Er det derfor vigtigere at EU’s ressourcer dirigeres til nødhjælpsarbejde i stedet for mod kontrol af CO2 udslip?

Det er ikke et enten/eller – men en justeringsopgave.

Sindh provinsen i den firkantede markering kan ses forstørret i billedet nedenfor, som er større end websiden kan vise (man må se det i en speciel billedviser for at kunne se alle markeringerne af områder, som er oversvømmet)

De lyseblå områder er oversvømmelser, de mørkeblå er floderne og søerne, permanente vandområder.

Advertisement

Danmark geopolitisk set – sammenlignet med Sydøst Asien

Denneher video får mig til at tænke på en kollega, som forklarede at Danmarks geografi er så speciel, at der ikke findes noget lignende i verden. Porten til et indhav, fladt med bølgende bakker, ingen lange floder men små søde floder, Gudenå, Skjern, Kongeåen, – hvad har vi.

Videoen er fra en typisk halvkommerciel YouTube konto, RealLifeLore. Han får så mange publikummer (visninger, views) at han (næsten) kan leve af den indtægt, den (video’en) generer; YouTube giver ikke ret meget pr. kigning, men hvis der er millioner, kan det jo løbe op.

Den understreger problemer med vandkraft, som spærrer for vand til beboerne i Laos, Thailand, Vietnam, Cambodia. De problemer vil blive større og større pga klimaforandringer.

Nu har der så været skybrud og oversvømmelser i Pakistan pga. særlig kraftig monsun. Gid man kunne tage vandet derfra og bruge andre steder.

Vent … måske kan man – netop ved at bygge vandkraftværker, dæmninger, pipelines, kanaler?

Ville det være den bedste hjælp, man kan yde vores brødrefolk i Asien?

Kan vandhane-greb være lavet så de ikke kan tages af?

Heldigvis svarede VVS Mortensen og de vil gerne hjælpe, men jeg tror ikke han forstod at grebet sidder fast på vandhane indsatsen (cartouchen, ventilen) som er den, der åbner og lukker for vandet.

Jeg har tidligere forsøgt at få en VVS til at komme og reparere en vandhane, dengang havde de ikke tid, for alle kræfter gik til byggerier, der var igang, og alle VVS’er havde ordrebogen fuld. Min bekendt Paul Lauritzen mente at det burde jeg selv ordne, og i gamle dage kunne jeg også alt sådan noget, efter at have lært nogle grundlæggende begreber om værktøj ved “trial and error” (hvad hedder det på dansk? Hjælp!)

Men i dag er jeg stødt på det problem, at grebet ikke vil gå af ventiltoppen. Jeg har en svag erindring om at da jeg satte dem på for 8-10 år siden, da tænkte jeg “de her greb ser pæne ud, men jeg gad vide om jeg nogensinde kan få dem af igen!? Men så må jeg til den tid skifte det hele ud … måske lever jeg ikke engang selv til den tid …”

Hvorfor i al verden kan man ikke få det greb af?

Jeg har også prøvet med en vægtstang – forsigtigt for ikke at ødelægge noget

Der er i det mindste ikke en kilometer islag ovenpå

Vi lokale kender de små grønne pletter langs kysten; her er det en stor sommerhusgrund, som blev doneret til almenheden af en velgører, jeg ved ikke hvad han hed, og der var trappe og tissehus, så man om sommeren kunne ligge i græsset og sole sig og gå ned og tage en dukkert, hvis det blev for varmt. Man tog til Vejby Strand helt fra København, dengang søndagsbilture blev mulige for hvermand. Det fortalte en besøgende mig, mens han udmalede hvordan og viste billede af sin familie, – nu var de borte og stedet forandret, men der var minder.

Drosselvej – bemærk revner ud mod kysten og det lave gærde

Her ses revnerne tydeligere

… og dagen efter var det styrtet ned (tak til Bente Sorgenfrey i Vejby-gruppen for billedet)

Hvornår er vand begyndt at løbe opad?

Hvad skal man tro? Er tyngdeloven forældet? Er der ikke længere sammenhæng mellem årsag og virkning?

Der var vand øverst på den anden bakke, og nu havde jeg ellers lige vasket mine motionist-sko, men der var ingen vej udenom hvis jeg ville op på toppen af Bangs Høj. (Det fandt jeg så senere ud af at der faktisk alligevel var). Vandet lå i vandrestien, og der lå vand langs siderne så langt jeg kunne se.

Min første tanke var ikke, at vand nok er begyndt at løbe opad, nej, – jeg tænkte på den forlystelse, der findes i mange tivoli’er: Det Mystiske Hus, hvor man kommer ind i rum, hvor vand løber opad (i glasrør) og hvor der er perspektiviske forskydninger, så man pludselig ser meget stor (eller lille) ud – kort sagt, en morsom leg med sanserne. Men så slog det mig alligevel, måske KAN vand løbe opad? Måske … eller bliver det suget op af noget øverst på bakken.

Som min bekendt engang forklarede, der er ikke nogen garantier for at verden hænger sammen, som vi tror den gør. Hmmm … hvad mener du?

Jo ser du, min gamle lærer besluttede at afprøve årsag-virkning og sprang ud fra 100.etage på Empire State Building. Da han kom til 99. etage tænkte han: Der skete jo ikke noget. Ved 98. etage sagde han, “det går jo fint”.

Ved 90. etage udbrød han “jeg kan jo flyve!”

Ved anden etage var han overbevist om at det er ufarligt at springe ud fra et højhus.

Ved første etage besluttede han at nedskrive sit forskningsresultat, og tog sin pen frem …

Blå himmel – oh!
det er så godt for øjnene og helbredet især om vinteren – bemærk en drage i baggrunden

Skyer fra vest – hvor længe holder solskinnet?

Ah stadig sol ved bakken op til Bangshøj

Oppe ved toppen af Bangshøj – hvornår er vand begyndt at løbe opad?

Mindesten for Forstraad Bang — Sådan en vil jeg osse ha

De gamle træer på højen har fået lov at stå

Redning i sigte i form af min bil – efter halvanden times gang gør mit højre ben meget ondt (og de blev ved hele natten)

Det viste sig iøvrigt at der var et vandhul på det øverste stykke af bakken. Det havde jeg faktisk set en gang før (men glemt igen). Man skal med andre ord ikke drage forhastede konklusioner om at vand kan løbe opad, når man er i Den Mystiske Skov.

Rigeligt med regn

Det fortsætter jo. Tidligere mødte jeg en mand, som havde købt en lille benzinpumpe, der kunne tømme renden (som vi kan kalde “Vejby Å” selv om det er en rende, der blev gravet for flere hundrede år siden for at afvande nogle områder hvor der nu er idræt og skole).

Man kan godt fornemme at det er lavtliggende område

Regnvejr – egentlig ikke så meget vand fra himlen

men nok til at oversvømme baghaverne ved stationen – Vejby Rende

Jeg har ikke mødt manden igen, og renden er fuld efter bare almindelig regn. Kommunen har nægtet at gøre noget ved det – men der var dog nogle afløb ved banen, som blev undersøgt og rettet fornylig fordi de var skredet sammen. Men det er ikke nok til at afvande området.

Lodsejeren var ked af at de æbletræer, han havde plantet, gik ud fordi rødderne rådnede.

Om at følge med tiden

Sikken en kontrast til det smukke lille stråtækte hus på foregående side.

Hvor der før var marker og lærkesang er der nu kraner og trafikstøj.

Jeg ved godt at jeg selv er en del af rosset der er flyttet ud af København og har ædt markerne med trafik og byggeri. Men alligevel, at se det ske, selv om det er over 20 – 30 – 40 år det har jeg svært ved. Det er faktisk 50 år siden at vi i en lånt bil ofte kørte fra København til Frederiksværk gennem Hillerød, og derfor står byens gamle kerne og omgivelserne tydeligt i mine erindringer.

Når jeg har mareridt, består det somme tider af kæmpe-bygninger, der skyder op hvor der i dag er træer, ren luft og fuglesang.

Hillerød ved El-Giganten – så forandret

Jeg kan stadig se det for mig, markerne og byvejen som blev til landevej

Det nu ikke så nye bibliotek i Hillerød – et stenbed der opsamler vand, eller er det kunst?

Fredags – ork

Det har regnet så meget at lysten at blive hjemme var overvældende – men et lille ophold i regnen fredag eftermiddag skulle udnyttes.

I den slags vejr er en lille spadseretur (2km) ad Rågeleje Strandvej og Store Orebjergvej en god idé.

Jeg så hvordan man har arbejdet med kystsikring og ved Rågeleje har dynget en masse småsten, grovkornet grus (eller ral?) op langs cement-muren (glacis) som skal sikre at Rågeleje Strandvej, restauranterne og feriecenteret ikke bliver skyllet i havet.

Søpromenaden – meget grå om vinteren

Teknik+Miljø har fået lagt sten så glacis ikke bliver slået itu af næste storms bølger

Her er der lagt sten i bunker, som går helt op til toppen af trapperne

På 2-dimensionale billeder er det svært at vise hvordan stenbunker skråner op imod kanten – så her er et billede hvor man forholdsvis tydeligt kan se at stenene i baggrunden går op til trappens top

Det er meget vanskeligt at vise skråninger på flade billeder, så tilgiv mig at det kan tage lidt tid at “læse” billederne. Sidste gang der var en storm blev alle stenene skyllet væk, – men det er nok billigere at lægge et nyt læs hver gang det stormer, end det ville være at bygge en mole eller høfder og bølgebrydere, som kunne sørge for at en sandstrand var til at gå på.

Det er ret umuligt at gå på stenbunkerne, som skråner meget stejlt ned mod vandet. Man kunne forledes til at tro, at havet er sunket og at det ikke stiger, men det er kun pga. midlertidig lavvande, når blæsten kommer fra sydlig retning og skubber Kattegat op nordpå.

Fornemmelse for vand

Her er et forsøg på et overblik over den mark, som ligger langs banen til Vejby overfor parcelhuskvartererne.

Marken ligger til venstre i billedet og har, som det ses, en lavning (egentlig to) med vådområder, som jo er vand der kommer fra den lidt højereliggende by og går under banen – jeg ved ikke om bane-ingeniørerne har taget højde for det
synsvinkelen markeret med to meget tynde (alt for tynde) røde streger

Pilekrattet i de våde områder ses lidt til højre for midten af billedet hvor der er en lavning; der er ikke mange meters forskel. Det er vanskeligt at “læse” billedet, det lave vådområde forsvinder næsten bag markens højde.

Fra nordøst mod sydvest, for 2½ år siden: Kig over markområdet fra stedet hvor Tipvognssporet udgik i 1900-tallets begyndelse;
Et lerlag forhindrer vandet i den øvre del i at blive opsuget af jorden; dræning er vanskelig.

Her kommer så et aktuelt billede set fra min ydmyge matrikel, med blikket rettet mod sydøst, hvor marken ender med et levende hegn mod øst.

Fra midten mod sydøst: Vandet på marken kan ikke løbe væk – sidste år reparerede landmanden dræn

Her har jeg indtegnet hvor jeg mener at der er dræn – Når man går en runde kan det ses på at der er kloakdæksler:

Dræn markeret med turkis-blå,
synsvinkel på foto markeret med rød

For to år siden kunne man se, hvor der var ved at blive repareret dræn. Som det kan ses af teksterne er jeg ikke sikker på hvordan drænet forløber; jeg har blot registreret de ændringer, der sker for øjnene af mig og gjort mig nogle tanker; – og hvis bane-renovering har ignoreret hvad der er anlagt af dræn er det jo ærligt talt en dårlig forretning både for banen og kommunen og et tab for landmanden.

Ny brønd til drænet

Et kig mod sydvest

Her er et dræningslåg gravet frit

Et billede fra januar 2016: Ved hegnet er der gravet en rende – måske for at finde dræn eller lægge dræn

Vejby Grøften eller Vejby Å, som nogen kalder den

Vandet på marken kan ikke løbe væk – sidste år reparerede landmanden dræn

Grøften viser, at der er massiv lerjord, gør den ikke?

Dame med hjelm (sagde hun bare var geolog) kom forbi og sagde grøften var gravet for at vandet kunne komme væk – men der var ikke vand i grøften, derimod vand på marken!

Her ses et kloak- eller drænlåg, som er ødelagt ved gravningen

På den anden side ses også en lille kloak-tingest

Kan man på dette billede se at vandet fra marken ikke løber ned i grøften?

Jeg vil så gerne tro, at bane-ingeniørerne ved hvad de gør og hvad de vil opnå, men – enten er der ikke tegninger over hvilke kloakledninger og dræn, der ligger heromkring, eller man er kommet til at lave en fejl – eller også har man ignoreret alle forsigtighedsregler og smadret de dræn, som tidligere generationer har lagt.

Det er egentlig oplagt, at Vejby Station og banen oprindelig er anlagt et sted, hvor man alligevel ikke rigtig kunne have andet på grund af fugt, så man drænede og lagde spor. Dengang var det ikke sømløse sammensvejsede skinner, men korte stålskinner, som blev boltet sammen med beslag.

Nu har man så ifølge de ingeniører, der har været med på arbejdet, lagt grus så vandet kan løbe væk; men har man egentlig den rigtige idé om hvor meget vand det drejer sig om? I går aftes, efter ca. 30 mm. regn, stod vandet på sti og vej og iøvrigt lå det der stadig i morges.

Her nede ved Stationsbyggeriet ligger den gamle afledningsgrøft, som egentlig skulle løbe ud under banen og over til Maglemose Å (eller igennem Rensningsanlægget).

Nede ved stationen er Vejby grøften fyldt med vand – i går stod det helt oppe på stien, men nu har lodsejeren pumpet i nogle timer — med en pumpe, som han selv har betalt

Her ses hvor meget vand der er i grøften

Her på lidt afstand ses at vandet er sunket takket være pumpen, men der er stadig vand i grøften

Trappist motion

Selv efterårs-gråvejr byder på smukt lys

Der må have været en storm som har slået med stenene mod den smukt tømrede trappe – den bliver repareret ca. en gang om året

Panorama, så man kan se, hvor meget kystskrænten har taget skade af sidste storme og skybrud

Trappisten er kommet op

Så fik vi ca. 30 mm. på 40 min – det er da skybrud

YouTube har taget noget af kvaliteten, så det er svært at se hvordan det står ned i tykke stråler og fliserne er oversvømmede.

Udsendelsen om Journalistforbundet og mundkurv på en afskediget medarbejder har ikke noget med skybruddet at gøre … Beklager. Jeg skulle nok have slukket radioen.

Måske kan disse billeder hjælpe lidt:

Fliser under vand

Ruder mod vest sjaskvåde