Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Neiii det skulle have været et KORT indlæg …

piano in living room

Min nye gamle genbrugs-klaverlampe

Det skriv fra for lidt siden, tropasigselv skulle bare have været et par linier med spørgsmål om klaverets lyd efter stemning og efter at jeg har prikket hamre lidt — jeg synes det skal prikkes meget mere.

Men det fik mig på en lang tur udi fortiden. Engang jeg var i den flotte svømmehal i Gentofte, Kildeskovshallen, med min dengang lille søn, mødte jeg min ungdomskammerat Niels Erik, som i en udvexling af minder sagde til mig “Du var den eneste, der havde alle spørgsmål rigtige i høreprøven!” (en optagelsesprøve til Konservatoriet.)

Det vidste jeg jo ikke! Men efter nogle år på Konservatoriet kom jeg i krise, manglede tro på mig selv og følte at hver eneste lektion gik ud på at se hvor meget vi kunne eller om vi overhovedet kunne noget — det var som om lektionerne var ude på at finde grænsen for hvad vi kunne i stedet for at lære os at overskride grænser.

Senere har jeg igen og igen konstateret at man skal kæmpe mod den slags mistillid — måske er det “indeni én selv”, men det kan også være andre, som kommer med stikpiller, sådan som den sødeste veninde nogensinde sagde til mig for 55 år siden: Pas på — de kritiserer dig jo! spil som du synes det skal være!

Written by Donald

Wednesday, March 3, 2021 at 18:02 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Noctem

Tagged with ,

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er jo meget tankevækkende, hvad du skriver, Donald – men hvor var det flot, at du var den eneste, der havde alle spørgsmål rigtige i høreprøven i en optagelsesprøve til Konservatoriet.
    Men det med manglede tro på sig selv og om man overhovedet kunne noget, minder mig om, hvordan man i gamle dage blev undervist i folkeskolen. Når man lavede fejl, fik man det straks at vide. Undervisningen foregår heldigvis meget anderledes i dag, ved jeg fra Bella.

    Madame

    Thursday, March 4, 2021 at 12:06 GMT+0000

    • Folkeskolen og pædagogik: JA!
      Ja jeg tror at der har sneget sig mange gode principper ind i folkeskolen. Jeg må sige at jeg trods alle problemer også har gode erindringer både fra den ene og den anden uddannelse; men med lidt hjælp og mere åbenhed om lærernes bedømmelse og åbenhed om hvad og hvordan de prøvede på at lære én, så havde det jo været bedre.

      Donald

      Thursday, March 4, 2021 at 21:35 GMT+0000

  2. I tråd med “Madames” indlæg erindres fra vores barn- og ungdom, at det pædagogiske forekom noget enstrenget: Fejl blev påtalt, enten verbalt eller ved “svedetimer” eller ved lussinger. Anerkendelse var derimod en luksus, der forekom rationeret.

    De to “fætter-og-kusine” begreber “selvværd” og “selvtillid” blev næsten konstant udfordret og for mange, vel de fleste, har det fulgt den enkelte senere i livet.

    hulegaarddk

    Thursday, March 4, 2021 at 13:08 GMT+0000

    • Ja, anerkendelse var sjældent — eller prøv at tænke på spørgsmålet: Hvad vil du gerne lære? Hvad vil du gerne blive bedre til? Så skal jeg prøve at hjælpe dig …

      Donald

      Thursday, March 4, 2021 at 21:37 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: