Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Musik

Barok-orgel i Sct.Maria Ky: i Helsingborg

with 3 comments

Der var åbent i kirken. Jeg gik ind.

Maria Kyrka, Helsingborg, Barok orgel i en side af kirken, lige ved kor-buen, – beklager at billederne ikke viser placeringen i kirken

Man kan se de to manualer og pedalerne, orgelet er lille, men kan bruges til al barok musik med 18 forskellige instrumentlyde (registre)

Bælgene betjenes manuelt (men der er dog også installeret en støvsuger-agtig pumpe) – der er to bælge, selvfølgelig, så man kan løfte den ene uden at luftstrømmen brydes

Jeg kunne da ikke lade være med at prøve orgelet. Jeg var mutters alene i kirken, og da der stod et skilt om at man burde respektere at det var et offentligt sted (hvilket jeg tolkede som at man ikke skulle spille rag-time musik eller bare hamre i tangenterne) så spillede jeg lidt gregoriansk-agtig melodi (med en fløjte-lyd, typisk orgellyd) – hvor lød det dog smukt. Først hen og løfte bælgen (den sten er tung!) og så hen og spille et par toner.

Lidt efter kom en dame ud ad en dør – formentlig til sakristi eller kontor – og gik forbi, hun sagde ikke noget, så jeg prøvede igen at spille lidt.

Lige ved siden af stod der også et koncertflygel, 2 meter langt Rönisch, som var åbent. Jeg prøvede også at spille lidt på det. Det var en stor lyd, og klaveret var velstemt.

I den anden side af kirken stod der endnu et flygel, husker ikke navnet, det var nok en gammel lokal produktion. Også det stemte 100%

Advertisements

Written by Donald

Thursday, March 21, 2019 at 11:13 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Håndskrift hjælper med tænkning

For nylig hørte jeg i en radioudsendelse Peter Høegh fortælle, at han altid skrev med blyant – på løse papirer – og at det gav ham en ro i arbejdet. Han kunne lide blyanterne, papiret –

En anden filosofisk journalist fortalte om at den langsommelige proces med at skrive i hånden bevirker at man tænker mere over (“arbejder med”) sproget – man gør mere ud af at forme sætningerne ud fra emnets forhold til det sproglige udtryk (og alt sådan noget).

At skrive noder i hånden med pen og blæk er en kunstart, som er næsten-ikke-existerende i dag. Jeg har i nogle år fungeret som nodeskriver – d.v.s. jeg skrev stemmer ud fra et orkesterpartitur, så komponisterne kunne koncentrere sig om at skrive mere musik. Jeg lærte en del af Richard Dahl-Eriksen, Dahlerik; må jeg fortælle mere om det en anden gang?

Jeg har arvet en række bøger og noder fra musikere, og her er ét eksempel, et håndskrevet folio ark med Tre Franske Folkeviser. Det er absolut intet værd, men alene alderen og håndskriften gør, at jeg føler at det udtrykker en stor stor kærlighed til musikken, – det er jo sådan set et kunstværk, som viser den sociale side af musikken – man spiller og synger musik sammen med andre.

Man ser at Knudsen har tilegnet de Tre Folkeviser til Christian Ungersen, der var leder af Rahbek-huset (museum) på Rahbeks Allé på Frederiksberg i København, lige ved Søndermarken/Frederiksberg Have, hvor Oehlenschläger kom, og hvorfra han gik en tur i Søndermarken og skrev Guldhornene, inspireret af samtaler med Rahbek. Christian Ungersen var blandt de passionerede guitarspillere, som elskede det lille instrument for dets intimitet, og for dets (trods alt) mange muligheder.

Scanneren kan kun taget et halvt nodeark ad gangen (her et sort hvid text scan)

Manuscriptet er fra 1908, 110 år gammelt; gad vide om Det Kgl.Bibl. stadig har en regel om at man ønsker alt over 100 år bevaret? Original-papiret er ret så gulnet; – man kan lysne og forbedre lidt med billedbehandling, men det er ikke en mirakelkur

Med nogen øvelse går det let at kombinere to scanninger til en enkelt side (scanneren kan kun tage A4 formatet)

Written by Donald

Monday, October 15, 2018 at 5:02 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Liv

Tagged with ,

Didgeridoo på skovtur

Var: Alpehorn på de flade sletter. — Men som AagePK påpegede er det en didgeridoo, som manden anblæser. Det er imidlertid elektronikken, som talte mest her, små uskyldige boxe, som gav ekko og rumklang og “overdrive” mv.

Der synges ind i hornet (som kaldes en didgeridoo; den stammer fra Australiens urbefolkning) og lyden fanges af en ekko-maskine, der gør at tonen fortsætter, holdes, som man siger, også når manden trækker vejret
– og den farves og formes af den forstærker og tone-processor, som han sidder med i venstre hånd og drejer en smule på en gang imellem

Fra Tisvildeleje Parkering til Stængehage er der ca. en kilometer, man kan vende om tidligere, hvis man ikke orker

Jeg var ude at gå og havde planlagt at tage to kilometer (og det gik fint, jeg tænkte med gru på hvordan jeg i begyndelsen af Maj ikke klarede mere end halvdelen af løvspringsturen omkring Gribsø – om foråret skal jeg rundt om Gribsø, ligeledes sommer, efterår, vinter, simpelthen for at opleve årstiderne i landskabet. Det er en stor oplevelse og det er som mærkedage.)

Ikke noget at se, men i det fjerne kunne jeg høre toner

Ofte oplever man om Søndagen noget særligt i skoven eller på Tisvildeleje parkeringsplads. I går var det et par musikere og deres sekundanter, som havde sat sig ved Strandvejen (en stor flot skovvej i Tisvilde Hegn). Den ene spillede basguitar, og lyden af hans rullende, buldrende nej snarere rumlende toner kunne høres langt væk, inden jeg kunne se noget.

Lydniveauet var ikke højt, det ældre par passerer uden at tage høreskade – og smilede glade over at opleve noget andet

Written by Donald

Monday, October 8, 2018 at 7:53 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Tre søstre spillede Beethoven, Uljas Pulkkis og Dvorak

Trods kvalme, virusser og ridser i lakken vovede jeg mig afsted til en koncert, som min grand-kusine havde anbefalet, tre søstre fra San Francisco spillede klaver-trioer. Cellisten var gift med grand-kusinens forsikringsmand (som ejendoms-mægler har hun brug for mange forsikringer …)

Den første, Beethovens trio med tilnavnet “Ghost”, var en stor underlig, eller for underlig oplevelse. Der kan argumenteres for at den særprægede andensats er en udarbejdelse af skitser til en “MacBeth” opera (af Beethoven? Det havde været stort! se nedenfor.)

Værten ved koncerten var velinformeret og kendte åbenbart til den nye diskussion, hvor man har læst Beethovens skitser (grundigt) og opdaget at han efter trioens sydende dampende andensats har skrevet “Heksenes bryg” — der er også en anekdote om at Czerny efter at have hørt trioen sagde “Det må være Hamlet’s spøgelse!” hvortil Beethoven sagde nej – Heksene i MacBeth – men som i al sin musik overlader Beethovens selvfølgelig til lytteren at finde sine egne indre billeder.

I slutningen af 1970’erne var Nødebo kro et fallitbo. Beboere i området har købt den og omdannet den til forsamlingshus – med bl.a. et god musiklokale og café

Historien om Nødebo Kro kan findes på deres webside og på lokalavisernes hjemmesider.

The National Symphony Orchestra announced today that it would perform a version of a Beethoven orchestral work pieced together from ideas the composer set down for an opera based on Shakespeare’s ”Macbeth.” The opera was never written, but Beethoven’s preliminary jottings survived.

”We have to remember, this is not a Beethoven composition,” said Leonard Slatkin, music director of the National Symphony. ”This is a reconstruction from sketches.”

One leaf of sketches for the ”Macbeth” opera was acquired for the Beethoven House in Bonn. Five leaves in the ”Pastoral” Symphony Sketchbook in the British Library in London contained ”Macbeth” material as well as a work that became known as the ”Ghost” Trio. And a page of a sketchbook in a Berlin library contained ideas for the dramatic action and the scope and character of a ”Macbeth” overture.

The relevance of each of these fragments and sketches to Beethoven’s efforts on a ”Macbeth” opera was realized only within the last several years, a spokeswoman for the orchestra said.

Mr. Holsbergen worked out the ”Macbeth” overture during the summer of 1999 and posted it on the Unheard Beethoven site. The fragment was less than a minute in length. A visitor to the site suggested to Mr. Holsbergen that sketches for the ”Ghost” Trio and sketches for ”Macbeth” could be connected because they appeared on the same pages in the London sketchbook.

In January 2000, Mr. Holsbergen used sketches of the ”Ghost” Trio and sketches linked to the ”Macbeth” opera to produce a performing version of a ”Macbeth” overture.

Written by Donald

Monday, March 12, 2018 at 10:01 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Spil Dansk – eller syng dansk

Musikskolen i Kommunen (Gribskov = Helsinge + Gilleleje) havde fået 38000 kr. til Spil Dansk arrangementer og en lillebitte del af det beløb var så gået til at et arrangement på Trongården, socialcenter, plejehjem og beskyttede boliger med en times program med sange fra cabaret’er, viser, og klaver, ved sangerinde Pia Mia Gruwier Larsen og pianist Lars Høy Jensen.

Det var rørende og godt. Det undrede mig, at visen om det lille “Nå” af Poul Henningsen og Bernhard Christensen kunne gribe så meget, selv om jeg har hørt den – og sunget den – mange gange.

Jeg kan ikke finde noget om Lars Høj Jensen ved Googlesøgning. Pia Mia kender jeg fra et par møder med venlige musikmennesker.

Written by Donald

Saturday, November 4, 2017 at 10:32 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Intet vejr er dårligt vejr, når man er klædt rigtigt på

Udendørs restaurant med musik under sejldugstag ved havnen – en herlig idé om sommeren – hvor længe bliver de ved med at have åbent?

Har de jakke og frakker på, de to dygtige musikere?

Der var ikke nok lys til mit kamera og jeg ville ikke forstyrre med kunstlys (blitz) i stedet har jeg brugt histogram-algoritmen

Written by Donald

Friday, September 8, 2017 at 19:03 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with ,

Urpremiere på klarinetkoncert af Emmy Lindström

Ærligt talt var jeg usikker på, om jeg kunne klare at høre en symfonisk koncert. Lyden af et symfoniorkester kommer ofte op i nærheden af 90 dB og hvis man sidder lige foran basunerne kommer den meget højere op. Musikere i et symfoniorkester af i dag anbefales at bruge musikalsk høreværn, som dæmper lyd-influx en smule. Jeg havde dog ikke medbragt sådanne små høreværn.

Jeg gik fra Helsingør færgen langs havnefronten på denne meget grå og kedelige efterårsdag (torsdag d.7. September) og fik lidt at spise i Dunkers Kulturhus, – det havde været billigere at spise i Helsingborg Konserthus’ bar og restaurant, fandt jeg senere ud af! 🙂

Helsingborg Konserthus ligger ved den nye Havnefront, som – inspireret af Utzons Sidney – skal være en magnet for gode skatteborgere (22.Juni-2016) – Det er den firkantede kasse i baggrunden, som er koncertsalen, tårnet er små lejligheder til velhavere

Larmen i foyer’en var så voldsom, at jeg fik svip af den og søgte ud i den yderste ende ved den mindste bar lige uden for indgangsdørene til koncertsalen – den store koncertsal (der er også en mindre sal). Folk snakkede og råbte som i en børnehave. En gang imellem lindrede det at holde mig for ørerne. Et sted begyndte en harmonikaspiller sine vemodige sange. Jeg tænkte “Det må være et godt sted at samle ind til aftensmaden.”

Lidt efter kom han nærmere, folk stoppede ikke snakken, men harmonikaen trængte dog igennem, behageligt musikalsk. Lidt efter blandede en klarinet sig i kampen om lydrummet med klezmer-agtig musik, skønt som jeg forestiller mig et landligt bryllup i Karpaterne. Men folk tystnade inte.

Dørene var nu åbne, folk strømmede ind, stadig snakkende, klarinet og harmonika fulgte efter!

Klokken var 19, som annonceret skulle koncerten begynde kl.19, men en enkelt mand med klarinet formåede ikke at få publikum til at tystna lite

Der var en enkelt publikummer, som fulgte musikkens invitation til dansetrin, men det holdt hurtigt op igen. Desværre ses harmonika-spilleren ikke tydeligt på billedet, det eneste afslørende er remmene over skuldrene – til venstre i billedet, klik for større billede – find det hvide skjorteærme, som bøjer for at holde harmonikaens diskant-registre (højre arm)

Man skulle tro, at publikum nu havde gættet sammenhængen! når aftenens hovedattraktion var en klarinet-koncert og solisten Emil Jonason er kendt for at kunne spille og danse samtidigt: give kropsligt udtryk til musikken mens han spiller – han siger selv at det er meget begrænset, hvad man kan, og hans baggrund er at han også har danset ballet, så han ved, hvad han taler om.

Ikke engang da den klarinetspillende unge mand gik op på scene og henimod udgangen tænkte folk længere end til deres egen vaneforestillinger.

Så dæmpedes lyset lynhurtigt og orkesteret satte i med et brag: Første nummer på programmet var igang! Poeme Dansé Baalbeck af Naji Hakim.

Då tystnade publiken.

Heldigvis havde vi fået program (eller set det på Helsingborg Symphony Orchestras (HSO) webside.) Naji Hakim er en libanesisk-fransk organist, efterfulgte Messiaen i Église de la Sainte-Trinité.

Efter Klarinetkoncerten kom Emmy Lindström også op på scenen –

Efter pausen underholdt dirigenten os lidt med en historie om hvorfor han havde taget en pailletskjorte på –

Til slut gik dirigenten rundt til instrumentgrupperne og rejste orkestermusikerne op for at takke dem og publikum for en forrygende succes

Written by Donald

Thursday, September 7, 2017 at 23:58 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with