Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Musik

Agricultural salvation

with 10 comments

Lytter til et foredrag af Richard Carrier, Mystery Cults & Christianity (2019)YouTube.

Undrede mig over udtrykket “Agricultural salvation”; regnguder og andre guddomme sørger for at afgrøderne gror og for at der er mad nok, dyrene trives, fisk kan fanges. Men som Carrier siger, det bliver omfortolket fra “agerbrugs-frelse” til “personlig-frelse” i de religioner, som findes for 2000 år siden i det østlige middelhavsområde.

Det fik mig til at tænke på Israelerne i Ørkenen (og også på et oratorium af samme navn, skrevet af CPE Bach, flot musik) med bl.a. historien om “manna” som sørgede for at Israelerne – nomader i Sinai Ørkenen – ikke døde af sult.

Så ville jeg se hvad Internet-websteder kan fortælle om “manna” – første hit var Ordbog Over Det Danske Sprog (ODS) og jeg kunne da ikke lade være med at glæde mig over de gode gamle stavemåder: “Vore fædre aade Manna i Ørken.”

ODS:

Manna
manna, mlat. man, af aramæisk manna (hebr. man)

1) (bibl.) den fra himlen nedfaldne føde, hvormed gud bespiste jøderne under deres vandring i ørkenen; himmelbrød. (muligvis mannalav, jf. Mannaregn; se Sal.2 XVI.548). Vore Fædre aade Manna i Ørken. Joh.6.31. naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa. 4Mos.11.9. (relig.) uegl., om nadverbrødet. *O Jesu, lad mig aldrig gaae | Fra Bordet, med Guds Manna paa. SalmHus.344.7.

billedl. ell. i sammenligninger, om hvad der tjener til aandelig berigelse, styrkelse olgn. *Et helligt Liv, en salig Død | Hinanden kierlig møder, | De har det skiulte Man i Skiød, | Som Døden selv forsøder.Brors. 23. *Da drypper som Duggen | Der Manna paa Vuggen | Til Barnet paa Jord | Fra Englenes Bord. Grundtv.SS.IV.378.

Written by Donald

Saturday, June 27, 2020 at 13:09 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

Nedgøring er aldrig godt

Der er alt for mange “trappetanker” som nager mig – fra meget gamle dage. Nogle kan bruges, det er den slags lærte lektier som gør at man kan sige “det gør jeg aldrig igen”, – men alt for mange er ting, jeg ikke fik sagt. Detteher svar er faktisk ca. 40 år for sent på den. Jeg ved ikke engang, om skolechef Cajus lever endnu.

Til underviser & chef Cajus:

Du sagde, at når de fine skal more sig, går de i Nyhavn – det sagde du samtidig med at du nedgjorde mit arbejde i radioen som morgenvært for klassisk musik, og sidenhen også som P3 morgenvært m. 3mio. lyttere. Nervepirrende, hvis man ikke er vant til det.

Men det skete i de dage, at når musikerne i Nyhavn skulle more sig, så gik de til orkesterkoncert ofte med klassisk musik.

Nyhavn og jazz eller Woodstock med Santana, det er vel hvad man kalder musik til en Dionysisk rus –

men når du underviser i matematik og fryder dig over at en pige kan udregne 10 x 10, 11 x 10 og 11 x 11, så er det en Apollinsk rus – ligesom musikeren, der elsker udtrykket i en “klassisk” orkesterkoncert.

Written by Donald

Monday, February 24, 2020 at 0:01 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Farvestrålende hvide tanker vågner og rusker i gulvtæppet

Er ved at høre Bernstein fortælle om musikkens historie eller den vestlige kulturs musik gennem 1900-tallets begyndelse.

Er kommet til at sted hvor han omtaler hvordan almindelige syntaktisk rigtige sætninger – eller musikalsk syntaktiske sætninger – kan være meningsløse og bryder med semantikken, men – måske – derved opstår en ny mening. Han nævner Chomsky’s berømte sætning (som har givet inspiration til overskriften):

Colorless green ideas sleep furiously

https://en.wikipedia.org/wiki/Colorless_green_ideas_sleep_furiously#Statistical_challenges

Mit forsøg på en alternativ version (i overskriften og her:) Farvestrålende hvide tanker vågner og rusker i gulvtæppet – giver sjovt nok mere mening for mig, selv om det netop ikke var idéen at den skulle give mening! :: jeg ser en søvndrukken morgenmand (M/K) for mit indre blik, som ihærdigt prøver at bortvise erindringen om tidligere tiders prøvelser, og som måske er lige ved at falde på gulvtæppet, eller har lyst til at bukke sig ned og hive gulvtæppet væk under sine egne fødder.

Leonard Bernsteins syn når derved hen i retning af Peter Bastians bog “Ind i Musikken” hvor han omtaler “Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke hvor” – og uddyber at paradoxet får de to sætninger til at give meget mere mening end der er i selve sætningernes grundbetydning, – når vi tillægger de to sætninger til en lille dreng, som ivrigt fortæller om sit fund og som er klar over at den lille lærkefamilie er sårbar, men han holder af naturen og ønsker at beskytte den lille lærke.

Written by Donald

Saturday, February 8, 2020 at 12:16 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Ord

Tagged with ,

Tromba Marina

Tromba Marina kan også betyde skypumpe over havet – oprindelsen af navnet er dels at den har samme tone-område som en trompet, dels at den ligner en råber, som søfolk bruger til at forstærke lyden når man råber fra et skib til et andet. Man kan også argumentere, at den er lidt trompetformet, men det argument holder ikke i længden.

Instrumentet er to meter langt og derfor holder den spillende den så toppen hviler mod skulderen, og så spiller man kun rækken af harmoniske overtoner (flageoletter, kaldes de) som har samme natur som en trompet, grundtone, kvint og tertsen over næste grundtone. Og hvis man er skrap, endnu en kvint højere og en septim og igen grundtonen (som nu er nr.8)

Ja ja, jeg skal nok lave et nodebillede.

Tromba Marina, old picture

Jeg kunne ikke stå for det billede. Desværre er der ikke nogen kilde angivelse. Det er fra en video med instrumentet som en art solo-instrument, en lille baroque concerto hvor instrumentet giver en ny farve, en ny lyd til ensemblet

Hvad man ikke kan se på billedet er, at stolen, som på en violin og bas strygeinstrumenter står fast på dækket (oversiden) er helt anderledes konstrueret på Tromba Marina, den balancerer så den ene fod kan vibrere, slå imod dækket, hvorved der kommer en hvæsende, kradsende lyd, som her i exemplet fra YouTube faktisk lyder ganske sødt:

https://www.youtube.com/watch?v=LhS9u2f5hFE

Hør denne søde udgave af instrumentet. Andre versioner af instrumentet kan lyde anderledes hårdt og meget højt (søg på YouTube efter Tromba Marina). Flere metoder kan bruges til at få stolen til at balancere rigtigt, så den skramler mod dækket.

Instrumentet er kun lidt i familie med den psalmodikon, som AagePK just har anskaffet.

Written by Donald

Wednesday, December 18, 2019 at 22:33 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

Uforskammethed eller ivrighed?

Jeg viste på en Facebook (FB) gruppe om klaverpædagogik et scan af en samling klaverøvelser, som jeg fandt i min mors papirer og bøger; for tydelighedens skyld forstørrede jeg den allerførste del, fordi tallene nedenunder er vigtige for en diskussion om hvordan man lærer sig at ramme tangenterne.

Tallene angiver hvilken finger der skal bruges på hver node, med 5 alternativer. Min første tanke var: Det er sindssygt og jeg ville gerne høre andre klaverspilleres reaktion på det. Blyantsstregerne på siden antyder, at min mors lærer faktisk har gennemgået øvelserne, men da der kun er noter på første side tyder alt på at arbejdet er stoppet af en eller anden grund.

(Fingerombytningen angives kun for spil på hvide tangenter – de efterfølgende skift tone efter tone opad har et andet formål, nemlig at vænne fingrene til at spille på sorte og hvide tangenter uden hæmninger.)

De første kommentarer indfriede mine forventninger, disse fingerkombinationer var da totalt vanvid! og der kom advarsler: Man ødelægger fingrene! Man får seneskedehindebetændelse! Det er omsonst, man kan ikke bruge det til noget osv.

excerpt first bar Pischna finger-exercises

Udsnit som viser de mange vanvittige måder at bruge fingrene (fingersætninger)

Men så kom en reaktion fra en ung mand, som har indspillet Liszt’s klaverkoncert (nr.1, es-dur) forrygende flot, og han skrev at han faktisk havde haft glæde af den slags øvelser, og det supplerede han med en lille videooptagelse, hvor han let og ubesværet spillede den lille nodegruppe med alle de underlige fingerkombinationer! Andrey Stukalov var navnet.

Der kom sure svar, negative kommentarer – det var absolut ikke godt at øve sådan noget – men jeg tænkte ikke nærmere over det, indtil jeg i en privat mail-udvexling med forfatteren til bogen “The Art of Piano Fingering” hørte at han (forfatteren) syntes at kommentarerne var uforskammede.

Så dæmrede det for mig: måske er jeg for tykhudet, ufølsom, villig til at acceptere sure kommentarer og angreb fordi det har været min måde at overleve (på).

Pischna Exercises, bar 2

Op en tangent! så er øvelsen en anden, nemlig at få fingrene til at føle sig hjemme på de sorte tangenter

Pischna first page scan

Hele side 1 – for mellemstadium begyndere

Written by Donald

Monday, December 9, 2019 at 10:20 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with , , ,

Nahre Sol exploring Be-Bop style …

… and ending up with something completely different and VERY exceptionally splendid music!

21 minutes … make sure you have time or listen from 18:44

Written by Donald

Monday, October 14, 2019 at 18:49 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

For nogen tid siden faldt jeg over en serie billeder fra New England, af det hus, hvori Charles Ives boede

Der ville være mere status i et flygel, men et opretstående var åbenbart nok til Charles Ives

Charles Ives boede i dette hus indtil sin død i 1954.

Der er mange flere billeder, som jeg (selvfølgelig) ikke allesammen har downloadet. Nysgerrige forespørgsler kan nok besvares – bl.a. om Ives’ opslagstavle.

Written by Donald

Wednesday, August 21, 2019 at 11:12 GMT+0000

Posted in Byggeri, Skov og have

Tagged with ,

En af mine kæpheste: hvad man kan høre uden ører

Undskyld den kryptiske overskrift, men i en debattråd om hvorvidt sangen “Ramadan i København” er værd at tage med i Højskolesangbogen kom jeg til at gå fuldstændig overbord i en digression om Wagners racisme, og jeg endte med at researche noget mere og fik et shock, sjok, chock, sjock … sssh …

Parsifal/Percival Racism Debate

The conductor of the premiere was Hermann Levi, the court conductor at the Munich Opera. Since King Ludwig was sponsoring the production, much of the orchestra was drawn from the ranks of the Munich Opera, including the conductor. Wagner objected to Parsifal being conducted by a Jew (Levi’s father was in fact a rabbi). Wagner first suggested that Levi should convert to Christianity, which Levi declined to do.[67] Wagner then wrote to King Ludwig that he had decided to accept Levi despite the fact that (he alleged) he had received complaints that “of all pieces, this most Christian of works” should be conducted by a Jew. When the King expressed his satisfaction at this, replying that “human beings are basically all brothers”, Wagner wrote to the King that he “regard[ed] the Jewish race as the born enemy of pure humanity and everything noble about it”.[68]

Written by Donald

Sunday, August 11, 2019 at 10:14 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Undrer mig over at netop det fangede mit blik

Nice music ...

Der spilles og al folket lytter …

Clothespin

En publikummer retter opmærksomheden mod en aldeles uvedkommende tøjklemme. Hvad laver den dér?

Written by Donald

Saturday, July 13, 2019 at 11:59 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Oplevelsesgave til ham der har alt

Julian Maraboto, fra Mexico, spillede med en lille gruppe musikere på Klaverfabrikken i Hillerød

Min søn havde fødselsdag og jeg ville give ham en gave, som var noget, ikke en CD som fylder mere i den overfyldte reol …

Svaret var en oplevelsesgave og vi drog afsted til Klaverfabrikken i begyndelsen af måneden for at høre Julian Maraboto, en Mexicansk sanger og sangskriver, som optrådte med en lille dansk gruppe — strengt taget er han også selv meget dansk, han blev forelsket i en dansker engang for år tilbage blev og de to blev gift og fik to børn.

Der var først “mad” – en buffet i Klaverfabrikken. Mærkeligt nok kaldte de den store sal for “Trucker Sal”; vi kom lidt for tidligt og kunne høre musikerne prøve noget af, alle døre var åbne. Desværre måtte man lukke dørene om aftenen, hvor temperaturen på grund af de mange gæster og fugtigt vejr udenfor steg til ubehagelige højder.

Så, efter nogen venten “åbnede de dørene”, d.v.s. tog imod billetter og fordelte stole og så videre, gæsterne kom ind og satte sig ved bordene. Buffet’en blev sat frem efter et lille foredrag om gøglerunuderholdning i byen i Pinsen; og senere åbnede musikerne så med sang og musik.

Hvor var jeg ked af at jeg ikke forstod Spansk. “Mexicansk”.

Det er vanskeligt at fotografere i mørke, men med røg og projektører fik jeg disse mærkelige billeder ud af det. Det var umuligt at hive de akkompagnerende musikere ud af mørket og ind i kameraet …

Sangeren on stage

Julian Maraboto virkede meget scenevant – de andre musikere var gode akkompagnatører på guitar/bas og trommer

===============================================

Julian Maraboto er fra Mexico men bor i Danmark, hvor han spiller med sit soloprojekt og med sit mutikulturelle band Los Fuegos, som blev nomineret til prisen som det bedste “Bedste live navn 2014” af DANISH MUSIC AWARDS. Stilen vandrer fra rock til cumbia, fra bossa til mexikansk ranchera. Hans stærke stemme er stærk og hans tekster afspejler hans liv imellem Danmark og Mexico, den 3. verden og den 1. verden.

Written by Donald

Thursday, June 20, 2019 at 12:32 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

En første spadseretur i længere tid

Efter en tur til kontrol på hospitalet ville jeg gå en tur for at lede efter “loppefund” – i håb om at finde en porcelænsfugl i Bing & Grøndal stil som erstatning for den lille fugl, jeg havde købt til fødselsdagsgave og som gik i stykker, da jeg tabte tasken med ting og sager. Sukh!

Det var ikke så ligetil at finde genbrugsbutikkerne på Østerbro, men en supersød dame på Strandboulevardens genbrugs-ting-og-sager fortalte mig at jeg nok kunne være heldig på selve Østerbrogade mellem Trianglen og “lille Triangel” eller Farimagsgade.

Det viste sig at være rigtigt. Jeg fik gået 2 km. og det var godt for både humør og helbred.

Map and path

Den ene tur på Østerbro fra Gl.Kalkbrænderivej til Nordre Frihavnsgade, Strandboulevarden og tilbage ad de små gader – bagefter ned til Østerbrogade/Søerne

Iøvrigt var der åbent i en kirke, som hedder “Frihavnskirken” eller Lutherkirken, og der stod et moderne flygel med en seddel på: Venligst tildæk flygelet efter brug …

Det lod jeg mig ikke sige to gange, så jeg tog dækkenet af og spillede lidt, kirkeagtig melodi med lidt varianter og pænt ikke for larmende. Og det er altså godt at spille for andre end sig selv. Der kom nu ikke nogen, men som sagt, kirken var åben og der kunne i teorien dukke nogen op. Jeg tror en af mine bekendte er korsanger i den kirke. Den er meget smuk, der er et eller andet rigtigt over den — selv om navnet er underligt!!! 😀 😎

Written by Donald

Tuesday, May 28, 2019 at 20:01 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with ,

Barok-orgel i Sct.Maria Ky: i Helsingborg

Der var åbent i kirken. Jeg gik ind.

Maria Kyrka, Helsingborg, Barok orgel i en side af kirken, lige ved kor-buen, – beklager at billederne ikke viser placeringen i kirken

Man kan se de to manualer og pedalerne, orgelet er lille, men kan bruges til al barok musik med 18 forskellige instrumentlyde (registre)

Bælgene betjenes manuelt (men der er dog også installeret en støvsuger-agtig pumpe) – der er to bælge, selvfølgelig, så man kan løfte den ene uden at luftstrømmen brydes

Jeg kunne da ikke lade være med at prøve orgelet. Jeg var mutters alene i kirken, og da der stod et skilt om at man burde respektere at det var et offentligt sted (hvilket jeg tolkede som at man ikke skulle spille rag-time musik eller bare hamre i tangenterne) så spillede jeg lidt gregoriansk-agtig melodi (med en fløjte-lyd, typisk orgellyd) – hvor lød det dog smukt. Først hen og løfte bælgen (den sten er tung!) og så hen og spille et par toner.

Lidt efter kom en dame ud ad en dør – formentlig til sakristi eller kontor – og gik forbi, hun sagde ikke noget, så jeg prøvede igen at spille lidt.

Lige ved siden af stod der også et koncertflygel, 2 meter langt Rönisch, som var åbent. Jeg prøvede også at spille lidt på det. Det var en stor lyd, og klaveret var velstemt.

I den anden side af kirken stod der endnu et flygel, husker ikke navnet, det var nok en gammel lokal produktion. Også det stemte 100%

Written by Donald

Thursday, March 21, 2019 at 11:13 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with