Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Musik

Spil Dansk – eller syng dansk

with 4 comments

Musikskolen i Kommunen (Gribskov = Helsinge + Gilleleje) havde fået 38000 kr. til Spil Dansk arrangementer og en lillebitte del af det beløb var så gået til at et arrangement på Trongården, socialcenter, plejehjem og beskyttede boliger med en times program med sange fra cabaret’er, viser, og klaver, ved sangerinde Pia Mia Gruwier Larsen og pianist Lars Høy Jensen.

Det var rørende og godt. Det undrede mig, at visen om det lille “Nå” af Poul Henningsen og Bernhard Christensen kunne gribe så meget, selv om jeg har hørt den – og sunget den – mange gange.

Jeg kan ikke finde noget om Lars Høj Jensen ved Googlesøgning. Pia Mia kender jeg fra et par møder med venlige musikmennesker.

Advertisements

Written by Donald

Saturday, November 4, 2017 at 10:32 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Intet vejr er dårligt vejr, når man er klædt rigtigt på

with 4 comments

Udendørs restaurant med musik under sejldugstag ved havnen – en herlig idé om sommeren – hvor længe bliver de ved med at have åbent?

Har de jakke og frakker på, de to dygtige musikere?

Der var ikke nok lys til mit kamera og jeg ville ikke forstyrre med kunstlys (blitz) i stedet har jeg brugt histogram-algoritmen

Written by Donald

Friday, September 8, 2017 at 19:03 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

Urpremiere på klarinetkoncert af Emmy Lindström

with 4 comments

Ærligt talt var jeg usikker på, om jeg kunne klare at høre en symfonisk koncert. Lyden af et symfoniorkester kommer ofte op i nærheden af 90 dB og hvis man sidder lige foran basunerne kommer den meget højere op. Musikere i et symfoniorkester af i dag anbefales at bruge musikalsk høreværn, som dæmper lyd-influx en smule. Jeg havde dog ikke medbragt sådanne små høreværn.

Jeg gik fra Helsingør færgen langs havnefronten på denne meget grå og kedelige efterårsdag (torsdag d.7. September) og fik lidt at spise i Dunkers Kulturhus, – det havde været billigere at spise i Helsingborg Konserthus’ bar og restaurant, fandt jeg senere ud af! 🙂

Helsingborg Konserthus ligger ved den nye Havnefront, som – inspireret af Utzons Sidney – skal være en magnet for gode skatteborgere (22.Juni-2016) – Det er den firkantede kasse i baggrunden, som er koncertsalen, tårnet er små lejligheder til velhavere

Larmen i foyer’en var så voldsom, at jeg fik svip af den og søgte ud i den yderste ende ved den mindste bar lige uden for indgangsdørene til koncertsalen – den store koncertsal (der er også en mindre sal). Folk snakkede og råbte som i en børnehave. En gang imellem lindrede det at holde mig for ørerne. Et sted begyndte en harmonikaspiller sine vemodige sange. Jeg tænkte “Det må være et godt sted at samle ind til aftensmaden.”

Lidt efter kom han nærmere, folk stoppede ikke snakken, men harmonikaen trængte dog igennem, behageligt musikalsk. Lidt efter blandede en klarinet sig i kampen om lydrummet med klezmer-agtig musik, skønt som jeg forestiller mig et landligt bryllup i Karpaterne. Men folk tystnade inte.

Dørene var nu åbne, folk strømmede ind, stadig snakkende, klarinet og harmonika fulgte efter!

Klokken var 19, som annonceret skulle koncerten begynde kl.19, men en enkelt mand med klarinet formåede ikke at få publikum til at tystna lite

Der var en enkelt publikummer, som fulgte musikkens invitation til dansetrin, men det holdt hurtigt op igen. Desværre ses harmonika-spilleren ikke tydeligt på billedet, det eneste afslørende er remmene over skuldrene – til venstre i billedet, klik for større billede – find det hvide skjorteærme, som bøjer for at holde harmonikaens diskant-registre (højre arm)

Man skulle tro, at publikum nu havde gættet sammenhængen! når aftenens hovedattraktion var en klarinet-koncert og solisten Emil Jonason er kendt for at kunne spille og danse samtidigt: give kropsligt udtryk til musikken mens han spiller – han siger selv at det er meget begrænset, hvad man kan, og hans baggrund er at han også har danset ballet, så han ved, hvad han taler om.

Ikke engang da den klarinetspillende unge mand gik op på scene og henimod udgangen tænkte folk længere end til deres egen vaneforestillinger.

Så dæmpedes lyset lynhurtigt og orkesteret satte i med et brag: Første nummer på programmet var igang! Poeme Dansé Baalbeck af Naji Hakim.

Då tystnade publiken.

Heldigvis havde vi fået program (eller set det på Helsingborg Symphony Orchestras (HSO) webside.) Naji Hakim er en libanesisk-fransk organist, efterfulgte Messiaen i Église de la Sainte-Trinité.

Efter Klarinetkoncerten kom Emmy Lindström også op på scenen –

Efter pausen underholdt dirigenten os lidt med en historie om hvorfor han havde taget en pailletskjorte på –

Til slut gik dirigenten rundt til instrumentgrupperne og rejste orkestermusikerne op for at takke dem og publikum for en forrygende succes

Written by Donald

Thursday, September 7, 2017 at 23:58 UTC

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with

Socialcenter

Hver gang jeg sniger mig derop, tænker jeg “hov min søn siger at det er gamle mennesker og at det er pinligt at jeg er sammen med dem”; men det er 25 år siden han sagde det, og nu er han selv på vej til at blive gammel. Der står et klaver i indgangs-hall’en /hvad hedder en hall på dansk?/ og jeg trænger til at øve mig i at spille for andre, så jeg spillede forlede fire sange, og nogen var glade for lidt blid musik 🙂 Det var tredie gang. En dame fra nabobyen spurgte, om vi skulle spille lidt sammen. Nu må vi se om det går.

Socialcenter Trongården - klaveret må jeg tage et billede af en anden dag  --  Benærk den flotte Audi sport, som kører afsted mod bakken

Socialcenter Trongården – klaveret må jeg tage et billede af en anden dag —
Benærk den flotte Audi sport, som kører afsted mod bakken

Er der nogensinde nogen der er på vej til at blive yngre? Nej nej lad være med at fortælle mig at man kan gå i barndommen; men jo, det er en kendt ting, at mennesker, som lider af hjernesvind eller Alzheimers pludselig kan gå hen og blive barnlige.

Written by Donald

Tuesday, December 13, 2016 at 23:45 UTC

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Nodeskrivning

Jeg levede en overgang af at skrive orkesterstemmer – jeg var ikke ligefrem kopist, for det var i 1970’erne, da kopimaskinerne kørte på fuld drøn, men der skal jo laves en orkesterstemme ud fra et partitur. Hver musiker sidder med sin stemme, kun. Og så alligevel ikke. Der skal være stiknoder (svarende til stikord i et teaterstykke) så man kan følge med i hvad der sker i orkesteret i det hele taget. Jo flere stiknoder, desto bedre.

Det er stadig ikke trivielt at lave orkesterstemmer med et nodeskrivningsprogram. Det bedste af disse kan vistnok godt hjælpe med at lave stiknoder; med det ganske fortrinlige MuseScore kan man kopiere og lime noder fra én stemme til en anden. Det er forbløffende nemt.

Violin-etude - og god musik - af Jacob Dont, en lille sag, som man ikke bliver træt af at spille fordi den lyder godt og er (lidt) vittig

Violin-etude – og god musik – af Jacob Dont, en lille sag, som man ikke bliver træt af at spille fordi den lyder godt og er (lidt) vittig


På grund af lidt gigt i fingrene og den slags har jeg valgt at koncentrere mig om at spille klaver. Det er jo også det instrument, som har flest muligheder for at lave musik – trods sine begrænsninger – Man kan ikke synge på klaveret, sådan som man kan synge på en violin. Jeg har spillet meget violin i sin tid; jeg tror at nervøsitet var det, som stoppede mig og gjorde at jeg søgte andre veje, men det er en lang historie. På et tidspunkt læste jeg om Mozarts økonomiske problemer og tænkte “når han ikke …” Det tager vi en anden gang 🙂

For at lære noget mere klaver har jeg ledt efter vejledninger i grunlæggende øvelser – man finder jo tusinder af sådanne, men ingen af dem lægger en strategi, som kurerer gigt og giver fingrene den følsomhed, som musikken kræver. Derfor måtte jeg søge andre veje. Det bedste hidtil var de mange vejledende video’er fra Josh Wright på Youtube.

Written by Donald

Tuesday, November 15, 2016 at 12:08 UTC

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with , ,

Kunstig Intelligens – eller mønstergenkendelse

Jeg er meget kjed af den måde, man bruger betegnelsen “Kunstig Intelligens”, Artificial Intelligence (AI) og nogen tror derfor at jeg er utilfreds med moderne dimser, og moderne teknologi. Ikke sådan, nej, slet ikke.
Her er to (eller 2.5) eksempler på AI, som jeg synes er morsomme og instruktive.

Vi bruger Google, og ofte på dansk. Hvis der er 5 mio. som googler på dansk, og 500 mio (eller flere), som googler på engelsk, så er det ikke så underligt at Google har implementeret flere snedige søgemetoder på Engelske sætninger. Jeg bliver ofte forbavset, som her:

Google forstår alternative stavemåder, her vistnok en blanding af tysk og English, og efter det, søges der på musik af komponisten for strygere eller noget, som har relation til strygemusik - med meget vægt på 8. strygekvartet, som, viser det sig, findes i en version for strygeorkester (som dog ikke er skrevet af Shostakovich himself, men af Barshai

Google forstår alternative stavemåder, her vistnok en blanding af tysk og English, og efter det, søges der på musik af komponisten for strygere eller noget, som har relation til strygemusik – med meget vægt på 8. strygekvartet, som, viser det sig, findes i en version for strygeorkester (som dog ikke er skrevet af Shostakovich himself, men af Barshai

Ofte viser søgeresultater flere sætninger fra en wikipedia artikel, som har relation til det søgte emne eller den søgte sammenhæng. Det fremgår i så fald af “hitlisten” (søgeresultat-siden) at Google har forstået (oops!) en sammenhæng mellem søge-sætningen og sætninger i den fundne text. Her er det ikke citeret i søgeresultatet, som faktisk indeholder flg. sætning, der omhandler et arrangement af strygekvartetten, som kaldes “Chamber Symphony”:

It has been transcribed by Rudolf Barshai for string orchestra, in which version it is known as Chamber Symphony in C minor (Op. 110a).

Allerførst undersøges hvilket sprog – typisk fx. hvis der er æ,ø og å, så må det være dansk. Hvis der er et ord som though, så er det nok engelsk. Lad os holde os til Engelsk:

Google (English) har i mange år rådet til at skrive en sætning, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal søge. Men forstår Google søgemaskinen en sætning? Nej.

Det er klart, at maskineriet ikke kan “læse” en sætning og ikke kan “forstå” ordene. Vi bruger antropomorfismer for at karakterisere processen, som mere ligner en opdeling i ord, alfabetisk søgning, skift ind i emne-domæner, hvor ordene hænger sammen på særlige måder – svarende til at “forstå” ordene.

Hvad så med sætninger? Hvis verbet kan kobles til et sætningsmønster, så bliver navneord og tillægsord søgt efter ordklasse – så først har Google rigtigt “forstået” ordene og deres indordning, “blue” er tillægsord til “shirt” osv.

Dertil kommer så en lang række klassificeringer af websider (i domæner, grad af seriøsitet osv). Hvis det vigtigste ord i sætningen er et kendt navn (her “Shostakovich”) så får vi en leksikal artikel, og tilsvarende for de andre navneord, her “Stalingrad” og “Symphony” – og så “string-version”.

Resultat-listen viser derfor først komponisten, så den symfoni, der kaldes “Stalingrad”, men da der ikke findes “version for string-orchestra” får vi det kendteste værk, der også findes i string-orchestra og kaldes en symfoni.

========== ========== —oooOOOooo— ========== ==========

Et andet eksempel er “smarte” biler: Det er helt klart et marketingsstunt, hvis man kan vise en bil, der kan køre uden chauffeur, men – det er ikke tilladt, heldigvis, for det er langt fra fejlfrit på nuværende tidspunkt. De bedste bilkonstruktører har taget de brugbare dele til sig, fik jeg illustreret forleden, biler, som nægter at køre ind i en mur eller en foranliggende bil, – styre-systemer, som kan hjælpe med at holde bilen på vejen, og som kan standse bilen, hvis føreren falder i søvn – den slags, som er tilskud af sikkerhed, hvis man ønsker det.

Written by Donald

Tuesday, November 1, 2016 at 20:31 UTC

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with ,

Grænseoverskridende aktivitet

Klaveret i Trongården var blevet stemt

Klaveret i Trongården var blevet stemt

For mange år siden fortalte jeg min søn at jeg ville gå til et eller anden arrangement lokalt, men fik at vide at det var kun for gamle. (Det ville åbenbart være pinligt, hvis hans far blandede sig med gamle mennesker.) En dag for nylig sagde en genbo at jeg jo ikke var rynket, det var åbenbart utroligt at man ikke bliver rynket, når man er tæt på 70 år gammel. Jeg har ellers set flere, som ikke bliver hårdt furede, jeg tror forklaringerne er flere; man ryger ikke, og man bruger creme eller huden fornyer sig af en eller anden anden grund.

Anyways … (oversæt til nå men … ) jeg tog mig sammen og gik en tur til det lokale alderdomshjem, socialcenter Trongården, som har et rigtigt klaver. Jeg satte mig ned og spillede noget ikke larmende musik; klokken var omkring 18 og to damer kom forbi formentlig for at gå til “spisestedet”, og den ene gik hen til mig, prikkede mig på skulderen og sagde at det lød godt.

Hele idéen er at spille for nogen for at blive nervøs, det lykkedes at spille for nogen, men jeg blev nu ikke så nervøs.

=============================================================================

Min visne klaverhånd, tænkte jeg, da jeg gik forbi denne stynede

Min visne klaverhånd, tænkte jeg, da jeg gik forbi denne stynede

Skolen hvor Malte gik for ... 30 år siden

Skolen hvor Malte gik for … 30 år siden

Written by Donald

Saturday, April 2, 2016 at 14:14 UTC

Posted in Blogosofi, Carpe Diem

Tagged with ,