Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Tidsmaskinen

Stenalder romantik

leave a comment »

Jeg klipper lidt fra https://www.fredninger.dk/fredning/maglemosen/ — det er da et et sted man kunne gå lidt rundt og få motion! turforslag!

Vedbæk Maglemose – og udstilling lige foran Holtegård af fund fra dengang …

For 7000 år siden var Vedbæk Maglemose en lavvandet fjord med rige bopladser langs bredden og på små holme. Stenaldermanden kunne fiske både i fjorden og i Øresund og gå på jagt og samle nødder og bær i de omkringliggende skove. Temperaturen var 2-3 grader højere end i dag, og talrige gravsætninger og køkkenmøddinger vidner om, at det var et godt sted at bo.

På grund af den endelige afsmeltning af isen i Nordamerika, Norge, Sverige mm skete der dog i de år en stadig stigning i vandstanden i fjorden og sundet på ca. 1m pr generation således, at bopladser og gravpladser blev oversvømmet, og man måtte etablere nye. Denne oversvømmelse bidrog stærkt til bevarelse af de efterladte bopladser.

En meget flot og rig gravsætning er udstillet på Gl. Holtegård, men andre venter endnu på at blive udgravet. Derfor er mosen fredet med forbud mod dræning, så resterende mosefund bevares. Og vi, der lever i dag, kan få oplevelsen af at færdes i en rigtig tilvokset mose med store, åbne vidder blot 20 km nord for København.

Landskabet

Da isen endelig trak sig tilbage fra Østdanmark omkring 10.000 f.Kr. efterlod den et landskab med tunneldale og moræneaflejringer og skrænter efter det voldsomme ishav, der opstod under isens afsmeltning. Da Ertebølle-kulturen for 7.000 år siden blomstrede ved Vedbækfjorden, var vandstanden ca. 5 m højere end i dag, så fjorden har strakt sig fra Øresund ved Vedbæk Havn og mod vest til Caroline Mathilde-stien. Siden er der sket en landhævning, og fjorden blev afsnøret til en langstrakt sø, der langsomt groede til som rørsump og tørvemose med spredt pilebevoksning. Mod nord og syd ser man de skovklædte skrænter i den gamle smeltevandsdal.

Et af fredningens formål er netop at bevare dette landskabs præg.

Written by Donald

Sunday, August 22, 2021 at 18:18 GMT+0000

Neiii det skulle have været et KORT indlæg …

piano in living room

Min nye gamle genbrugs-klaverlampe

Det skriv fra for lidt siden, tropasigselv skulle bare have været et par linier med spørgsmål om klaverets lyd efter stemning og efter at jeg har prikket hamre lidt — jeg synes det skal prikkes meget mere.

Men det fik mig på en lang tur udi fortiden. Engang jeg var i den flotte svømmehal i Gentofte, Kildeskovshallen, med min dengang lille søn, mødte jeg min ungdomskammerat Niels Erik, som i en udvexling af minder sagde til mig “Du var den eneste, der havde alle spørgsmål rigtige i høreprøven!” (en optagelsesprøve til Konservatoriet.)

Det vidste jeg jo ikke! Men efter nogle år på Konservatoriet kom jeg i krise, manglede tro på mig selv og følte at hver eneste lektion gik ud på at se hvor meget vi kunne eller om vi overhovedet kunne noget — det var som om lektionerne var ude på at finde grænsen for hvad vi kunne i stedet for at lære os at overskride grænser.

Senere har jeg igen og igen konstateret at man skal kæmpe mod den slags mistillid — måske er det “indeni én selv”, men det kan også være andre, som kommer med stikpiller, sådan som den sødeste veninde nogensinde sagde til mig for 55 år siden: Pas på — de kritiserer dig jo! spil som du synes det skal være!

Written by Donald

Wednesday, March 3, 2021 at 18:02 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Noctem

Tagged with ,

Vinterdug og sentimentalitet

table-with-papers

Spånplade over det lille bord, som min mor købte til min far da han var på plejehjem

Det var min søn, der fandt på at købe en stor spånplade og sætte kanter på, og lægge den over det mindre bord, så man havde en bordtennis-plade. Fornylig fik jeg så denne farverige dug, som gør vinterdage til festdage. Og så er der masser af plads til at lægge regnskab og bilag og mapper og clips og hullemaskiner, noder, … og selvfølgelig til at have gæster (9 dage tilbage før min lille familie kommer!)

Da min far holdt op med at arbejde, ca.1970, var jeg flyttet hjemmefra for tre år siden, og han flyttede ind i min mors lejlighed. Han blev syg og måtte i første omgang til observation på en psykiatrisk afdeling – (lukket!) og man fandt ud af at han havde en hjernesvulst. Han blev opereret, kom på Skodsborg Sanatorium en kort overgang, og til Skælskør, og bagefter kom han på plejehjem EGV Ved Skellet, Frederiksberg, og dér boede han så i 5-6 år til 1980, hvor han døde, 78 år gammel, 4 dage før min fødselsdag, mens resten af min familie var på ferie i Tunis, så vidt jeg husker.

Et par uger efter havde jeg en “Klassisk Morgenradio”, og havde – for længe siden – planlagt at spille Lazar Berman’s udgave af et fantastisk smukt Liszt-musikstykke.

Nå men jeg sad og annoncerede musikstykkerne og som rosinen i pølseenden kom så Liszt spillet af Lazar Berman, og pludselig ramte det mig, den dybe alvor i musikken og min fars begravelse. Du milde Moses, det må ikke ske, men det skete, jeg kunne ikke få vejret og skyndte mig at sige “denneher afannoncering springer vi over”, uden at stemmen rystede. Nej det synes Liselotte Vorman ikke at jeg skulle, den sødeste af de rare teknikere, som holdt os “begyndere” i hånden, når vi lavede musikudsendelser. Så jeg gik på og stemmen rystede.

Bagefter hørte jeg i hovedtelefonen – nej, du skulle nok ikke være gået på.

Det ærgrer mig, men når jeg så tænker på en bekendt jeg fik for 5 år siden via Facebook, Morten Hjelt, sagde til mig at det var OK at vise følelser, så tænker jeg at jeg skulle have grebet situationen an på en anden måde og simpelthen fortalt udi æteren at ja, det er gribende musik, og det fik mig pludselig til at erkende sorgen over at min far døde for et par uger siden.

Written by Donald

Friday, December 4, 2020 at 15:34 GMT+0000

Posted in Ord, Tidsmaskinen

Tagged with ,

Laveste kartoffelpris siden jeg ved ikke hvornår

Potatos in a plast-bag with price-label

Ingen kommentar!!!

3.90 pr. kilo prima nye kartofler. Ingen svamp, kun svage mærker af optagnings-maskine.

Jeg kan huske engang i 70’erne (eller husker jeg forkert? Var det ikke i den lille købmand på Sønder Boulevard? Var det i Vangede?) at jeg noterede mig at kartofler på det dyreste tidspunkt kom op i nærheden af 1 krone pr. styk. Måske var det store kartofler, men alligevel.

I dag kan man også somme tider få overstore bagekartofler til 3 kr. pr styk (vægt henved 500 gram) i Rema; men så i går købte jeg som sædvanlig nye kartofler fra en papirsæk til små 4 kr. pr kg til selv-vejning (denne gang så jeg ikke efter hvorfra, men jeg gætter at de var fra Spanien, eller hvad? Måske fra Danmark så transporten var minimal kostbar?)

Enten er prisen lav pga overproduktion, udbud meget større end efterspørgsel, konkurrence om overhovedet at få solgt kartoflerne, – eller også er detteher et exempel på den totalt smadrede markedsstruktur i EU, hvor arbejdskraft i form af immigranter i Spanien kan underbetales og produkterne transporteres under kostprisen for transport.

Written by Donald

Tuesday, June 25, 2019 at 10:10 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with , , ,

Hvis man bliver arbejdsløs må man gå ud med *vognen

Min bror havde sommerjob på en “reproduktionsanstalt”, et sted hvor man lavede klichéer af billeder mv. til trykning i aviser, både i reklamer og i artikler.

En af hans overordnede var klar over at teknikken var ved at ændre sig, men – man skulle holde fast ved sit fag, sagde han, så skulle der nok vise sig en fremtid. Og hvis man blev arbejdsløs, så måtte man jo gå ud med [nu kommer spørgsmålet] den tohjulede kærre, som man kan se på forrige indlæg om bevaring (af diger mv.) – dér er indsat et billede af Saxogade ca.1950, og på gaden holder en tohjulet kærre, som blev brugt til at sælge frugt eller grønt til damerne (konerne) der slap for at gå til butikkerne.

Saxogade engang i midten af 1900-tallet,

Hvad sagde man – en frugt-vogn? en grøntvogn? En frugt-kærre?

Hvis man bliver arbejdsløs må man gå ud med en frugtvogn?

Written by Donald

Thursday, May 16, 2019 at 13:03 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Den Gamle Kogebog: Grundsuppe og brun Sky

Det, som Jacobsen kalder sky, kaldes i dag oftest fond, udtales fong eller fransk nasaleret n, fo·(n)

Samme opslag som i forrige post – men nu er det for at man skal lægge mærke til højre side: Forberedelse til supper og og sky

Engang for længe siden passede vi svogerens hus en sommeruge og jeg faldt over en bog, han havde arvet: “Escoffier’s Kogebog”. Escoffier var mesterkok på en stor Atlanterhavsliner, altså et af de finere skibe, hvor man som på nutidens krydstogter kunne fornøje sig udenfor hverdagens trummerum mens man fik serveret superbe diner’er og fik gjort rent. Hvis vejret var godt, kunne man endda nyde vores planet fra en sjældent set vinkel – for landkrabber sjældent set, forstås. Der var musik, dansemusik og sommetider koncerter.

Så er det klart at der er brug for en dygtig mesterkok. Og hvad begyndte Escoffier med at forklare i sin kogebog? Hvordan man laver en god fond! Den første dag afkog, og så ellers fylde mere på, mere afkog, skumme, koge ind.

Vi kan se på Jacobsens kogebog, at Escoffier ikke er den eneste, som anser en god fond som grundlaget for velsmagende mad.

Brun sky

Al afpudsning af kød, sener eller ben, som man ellers kaster bort, samles og lægges i en gryde. Synes man ikke der er nok, supplerer man det med halskød, der er skåret småt, samt løg, der er skåret i skiver. Desuden persillerod, lidt ingefær, peber og hele nelliker, lidt salt og så meget vand, at det står halvt op om kødet […]

Written by Donald

Saturday, April 14, 2018 at 12:01 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with ,

Hvorfor bliver jeg altid sulten, når jeg ser ænder

Lækre ænder

Sommerferie kan man kalde det. Jeg har nydt mange dage med soltimer i Juli, men jeg har ikke været ude at se noget nyt. Derfor valgte jeg at gøre noget nyt 1.August, nu skulle det være! Men vejret var ikke ligefrem ferievejr, så jeg reducerede udflugten til en motions-spadseretur rundt om Frederiksborg Slot med sen frokost i Café Vivaldi på Torvet. Fornyelsen bestod i at finde de parkeringspladser, der findes ved Slotspavillonen – der er faktisk god plads. Gratis.

Det var en god idé, en dejlig tur. Allerede ved den første lille dam blev jeg sulten af at se et kuld store ællinger, som havde overlevet de første farlige måneder.

Her ses slottet ned ad den vej, som har været gennemkørselslandevej for personbiler i årene frem til ca. 1981, da man åbnede motortrafikvejen fra Allerød til Herredsvejen (en ny vej fra Sydlige-Hillerød udad mod Frederiksværk-landevejen, hvor den flettede ind nogenlunde samme sted som Isterødvejen.)

Hvordan i al verden kan det være, at man tillod privatbiler at køre gennem den gamle, fascinerende og unikke bygning? Rystelserne må have flyttet lidt på stenene.

Den gamle landevej er blevet til en lille parkvej ved siden af den smukke barok-park

Den port har jeg kørt igennem måske 30, måske 1000 gange i årene 1970-1981

Jeg tog ikke billeder af “Vivaldi Salat” på Torvet, men den kan anbefales, 139 kr. er måske lidt vel meget, men man betaler nok også lidt for udsigten.

Written by Donald

Tuesday, August 1, 2017 at 22:54 GMT+0000

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , ,

Tranquebar, et moderne samarbejde mellem Danmark og en Indisk delstat

Fra vor korrespondent i Marstal har vi modtaget billeder fra rejse til Tranquebar samt en rapport fra Foreningen Trankebar ved Jan Skaarup. Jeg har tilladt mig at rette lidt i texten. Der fulgte iøvrigt ikke nogen forklaring med til modelskibet, men redaktionen antager, at det er et modelskib, som skal erindre om den måde Danskerne transporterede sig til Indien i 1800-tallet, skibet har nogle moderne træk såsom en skorsten og en skibsskrue.

Moderne sejlskib

Moderne sejlskib

Kommandørgården er renoveret, og bruges nu til sociale formål

Kommandørgården er renoveret, og bruges nu til sociale formål

Nyt fra foreningen Trankebar

​*Sidste nyt fra kommandørgården og indvielsen.*

Arbejdet med at renovere kommandørgården kører planmæssig. Vi er næsten færdige med 1. etape. Vi har nu lukket det gamle museum og er begyndt at flytte samlingerne til de nye lokaliteter. Museets store båd, vores selling (12 meter lang), bliver flyttet den kommende uge. Vi er i denne forbindelse nødt til at banke et 3 meter bredt hul i facaden på kommandørgården for at få båden ind. Hullet vil blive tilmuret igen. Vi fejrer indvielse d. 4.-5. Februar.

Foruden de personer der er nævnt i rapporten, har foreningen desuden inviteret den nye kulturminister Mette Bock, Bertel Haarder, Christian Sune fra Nationalmuseet, samt professor Esther Fihl (KU).

*Dronning Margrethe har bevilget 50.000 kr.*

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at hendes Majestæt Dronningen har valgt at bidrage med 50.000 kr til foreningens arbejde. Vi har indtil videre brugt over 100.000 kr. på renoveringen af kommandørgården, og dertil haft ansøgt en række fonde. Det har her stor symbolsk betydning at få penge fra Det Danske Kongehus, ikke blot i Danmark, men også i Indien. Vi glæder os til at åbne det nye Dansk-Indisk Kulturcenter – og har selvfølgelig sendt Dronningen en invitation til indvielsen som tak for donationen.

Det var alt for nu.

Vh. Jan Skaarup

Kommentarfelter …

Written by Donald

Wednesday, December 7, 2016 at 18:43 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Jeg lærte et nyt udtryk forleden

Gad vide om det er evnen til at have nogle “første gangs” oplevelser, som får tiden til at gå lidt langsommere? Forleden hørte jeg for første gang udtrykket “sweater girl” i et gammelt interview af Cheryl Crane, datter af Lana Turner, som var … “en sweater girl” tilbage i 1940’erne og 1950’erne.

The term Sweater girl was made popular in the 1940s and 1950s to describe Hollywood actresses like Lana Turner, Jayne Mansfield, and Jane Russell, who adopted the popular fashion of wearing tight sweaters over a cone- or bullet-shaped bra that emphasized the woman’s bustline.

Sweater girl - Patti Page i 1955 (med tak til Wikipedia)

Sweater girl – Patti Page i 1955 (med tak til Wikipedia)

Jeg begyndte langsomt at forstå hvorfor mine begreber om kvindens anatomi dengang i 10-års alderen kan have været en smule forkerte.

Men måske vigtigere var det at høre datteren fortælle om at moderen var på mand nr. 5 eller højere nummer på det tidspunkt hvor den unge Cheryl blev dømt for at have dræbt moderens mand, som var ved at dræbe moderen, med et knivstik. Det var man-slaughter som en art selvforsvar og derfor ikke mord.

Som sagt, moderen var på mand nr. 5 eller 8, for som Cheryl fortalte, moderen var en lidenskabelig kvinde, og dengang kunne en kvinde ikke leve sammen med – eller bare komme sammen med – en mand uden at være gift med ham.

Jeg tror at der stadig er stof til en række bøger eller artikler her. De, der ikke kan forestille sig hvordan Lana Turner har haft det, kan nok heller ikke hjælpe med at ordinere en kur eller en oplysningskampagne.

I den forbindelse kan vi nævne Lars v. Trier’s “Nymphomania”. Den viser et problem, men den er ikke en god opfordring til oplysning; Trier’s syn på sex og kvinder er formørket og pessimistisk.

Kommentarer ???

Written by Donald

Thursday, October 13, 2016 at 12:13 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Det havde jeg ikke forudset

Da jeg var 19-20 år tænkte jeg engang på hvad årstallet ville være, når jeg havde levet 50 år mere, 2016, det var ufatteligt. Og jeg troede jeg ville være død eller ligeglad med at leve længere end til 70 år. Min far var 64, min mor var 54, og der var ingen, der var 70 år.

Men nu står jeg dér, og min bror sagde “velkommen i klubben” – det var jo pænt sagt og lissom et plaster på året.

Men jeg føler mig lidt fremmed, selv her på vejen, hvor naboerne er flyttet væk og nogle er døde, 3 er døde, mine venner er begyndt at falde fra, ham, der spillede så smukt klaver til Brahm’s trio for horn og violin og klaver.

Der står stadig et kamera til 6×6 film øverst på reolen, der står Tranebøger til 3-4 kr. stykket, genudgivelser af Jacob Paludan, Herman Bang, Pontoppidan, Egede-Schack, (designet af Grandjean, som så gerne ville have at Gyldendals skatkiste, litteraturen, kom ud til folk), en bog eller to fra Den Tyske Boghandel.

Skrivefelter …
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Monday, August 29, 2016 at 7:23 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Tagged with ,

Et minde fra Merida i Venezuela

Han sad i skyggen af muren ved indgangen til markedet i Merida, som var formet som en femstjerne med to etager. Han solgte træskeer og sagde: Køb! 3 for 10 kr! De kan gå i opvaskemaskinen! Linda sagde til mig: Køb! Det er det sødeste minde jeg har om hende. Støt lokalbefolkningen ved at købe de produkter, som de kan lave. – Og de var virkelig gode. Man bør nok holde op med at bruge den, der har en knast med revne omkring, her ved vi fra forskningen at bakterier kan gemme sige – men så er der stadig to tilbage!

Skrivefelt …

Written by Donald

Thursday, August 20, 2015 at 9:20 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Svigerfars historie

Husene er de samme som dengang for 60 år siden

Vesterbrogade efter Kingosgade, hvor jeg kan have mødt Connie for 60 år siden – husene er de samme som dengang for 60 år siden

I tidligere kommentarer har Connie Oschlag fortalt om at hendes mand som 5-årig blev taget med på flugt af sin far, Connies svigerfar. Det mest overraskende moment her for os udenforstående var dette:

Optakten til flugten var dramatisk. Min svigerfar tog en formiddag til politigården i København for at få et pas til Sverige for at kunne rejse legalt.
Da han derfor kommer senere end sædvanligt til sin skomagerforretning på Vesterbro, kommer naboer ilende og fortæller at der har været tyskere og spurgt efter ham.
Svigerfar låser døren, tager hjem til huset i Hvidovre, pakker og tager med familien til venner på en gård i Brøndbyøster. Derfra går så den videre flugt.

Meget havde set anderledes ud hvis …

Ja, tænk hvis nu denne far til en 5-årig dreng ikke havde troet fuldt og fast på at han kunne rejse lovligt til Sverige! Hvordan kan det nu være, at han troede at han kunne få udrejsevisum? Det har jeg spurgt mig selv om mange gange, og da Connie skrev en mail i Fredags, forstod jeg pludselig hvorfor Svigerfar var så optimistisk (og godt for det! Ellers var han blevet bortført, da han kom til sin butik!)

Da mine svigerforældre traf hinanden, blev svigerfars far (min mands farfar) aldeles rasende fordi svigerfar giftede sig med en, der ikke var jøde. Ingen i slægten havde giftet sig udenfor de jødiske familier.

Svigerfar – min mands far – boede hjemme og arbejdede i faderens skomagerforretning, men efterat have fortalt, at han giftede sig, måtte han flytte derfra, og en tid boede han derefter hos svigermors forældre (min mands morfar og mormor).

Gift blev de i 1935, og inden da havde svigerfar ladet sig døbe af hensyn til
eventuelle børn; han ville have, at de havde samme tro allesammen.

Da min mands farfar erfarede at de var blevet gift begyndte han at chikanere
dem, især svigermor, han råbte SHIKSE efter hende på gaden, et skældsord for ikke jødiske kvinder.

Han truede dem og truede med at smadre svigerfars nye forretning. Han blev
meldt til politiet og fik et tilhold.

Derefter så min svigerfar aldrig sin far. – Men da han døde 16 år efter, blev der
kontakt til moderen, altså min mands mormor, som senere blev gift med en jødisk slagter. Han bar på en trist historie, han havde mistet to voksne børn i Theresienstadt.

Havemann - nu Føtex - var en futuristisk bygning, noget man husker

Vesterbrogade fra Kingosgade mod Havemann, nu Føtex, dengang var det en markant, futuristisk bygning

Moderen (min mands mor) kom fra Ukraine i 1905, hun lærte aldrig dansk, talte kun yiddish. Sine senere år tilbragte hun på det jødiske plejehjem, som ligger bag synagogen i Krystalgade.

Hav en god dag
Venlig hilsen
Connie

Da jeg nu svarede og takkede for denne mail, skrev jeg også at denne historie om en far, som fik politi-tilhold, sætter vor tids integrationshistorier i et særligt lys. Connie skrev da:

Kære Donald
Ja, det foregår også her blandt indvandrerne.

Vi har rare tyrkiske naboer, en datter sagde en dag til mig, at det ville være helt utænkeligt at gifte sig med en kurder, selvom han også er fra Tyrkiet.

Her hilser tyrkerne ikke på kurderne, de omtaler dem som: Dem fra bjergene[!]

Du må meget gerne skrive min historie på webloggen.

God Pinse
Hilsen Connie

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, May 25, 2015 at 16:06 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with , ,