Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Tidsmaskinen

Laveste kartoffelpris siden jeg ved ikke hvornår

Potatos in a plast-bag with price-label

Ingen kommentar!!!

3.90 pr. kilo prima nye kartofler. Ingen svamp, kun svage mærker af optagnings-maskine.

Jeg kan huske engang i 70’erne (eller husker jeg forkert? Var det ikke i den lille købmand på Sønder Boulevard? Var det i Vangede?) at jeg noterede mig at kartofler på det dyreste tidspunkt kom op i nærheden af 1 krone pr. styk. Måske var det store kartofler, men alligevel.

I dag kan man også somme tider få overstore bagekartofler til 3 kr. pr styk (vægt henved 500 gram) i Rema; men så i går købte jeg som sædvanlig nye kartofler fra en papirsæk til små 4 kr. pr kg til selv-vejning (denne gang så jeg ikke efter hvorfra, men jeg gætter at de var fra Spanien, eller hvad? Måske fra Danmark så transporten var minimal kostbar?)

Enten er prisen lav pga overproduktion, udbud meget større end efterspørgsel, konkurrence om overhovedet at få solgt kartoflerne, – eller også er detteher et exempel på den totalt smadrede markedsstruktur i EU, hvor arbejdskraft i form af immigranter i Spanien kan underbetales og produkterne transporteres under kostprisen for transport.

Written by Donald

Tuesday, June 25, 2019 at 10:10 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with , , ,

Hvis man bliver arbejdsløs må man gå ud med *vognen

Min bror havde sommerjob på en “reproduktionsanstalt”, et sted hvor man lavede klichéer af billeder mv. til trykning i aviser, både i reklamer og i artikler.

En af hans overordnede var klar over at teknikken var ved at ændre sig, men – man skulle holde fast ved sit fag, sagde han, så skulle der nok vise sig en fremtid. Og hvis man blev arbejdsløs, så måtte man jo gå ud med [nu kommer spørgsmålet] den tohjulede kærre, som man kan se på forrige indlæg om bevaring (af diger mv.) – dér er indsat et billede af Saxogade ca.1950, og på gaden holder en tohjulet kærre, som blev brugt til at sælge frugt eller grønt til damerne (konerne) der slap for at gå til butikkerne.

Saxogade engang i midten af 1900-tallet,

Hvad sagde man – en frugt-vogn? en grøntvogn? En frugt-kærre?

Hvis man bliver arbejdsløs må man gå ud med en frugtvogn?

Written by Donald

Thursday, May 16, 2019 at 13:03 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Den Gamle Kogebog: Grundsuppe og brun Sky

Det, som Jacobsen kalder sky, kaldes i dag oftest fond, udtales fong eller fransk nasaleret n, fo·(n)

Samme opslag som i forrige post – men nu er det for at man skal lægge mærke til højre side: Forberedelse til supper og og sky

Engang for længe siden passede vi svogerens hus en sommeruge og jeg faldt over en bog, han havde arvet: “Escoffier’s Kogebog”. Escoffier var mesterkok på en stor Atlanterhavsliner, altså et af de finere skibe, hvor man som på nutidens krydstogter kunne fornøje sig udenfor hverdagens trummerum mens man fik serveret superbe diner’er og fik gjort rent. Hvis vejret var godt, kunne man endda nyde vores planet fra en sjældent set vinkel – for landkrabber sjældent set, forstås. Der var musik, dansemusik og sommetider koncerter.

Så er det klart at der er brug for en dygtig mesterkok. Og hvad begyndte Escoffier med at forklare i sin kogebog? Hvordan man laver en god fond! Den første dag afkog, og så ellers fylde mere på, mere afkog, skumme, koge ind.

Vi kan se på Jacobsens kogebog, at Escoffier ikke er den eneste, som anser en god fond som grundlaget for velsmagende mad.

Brun sky

Al afpudsning af kød, sener eller ben, som man ellers kaster bort, samles og lægges i en gryde. Synes man ikke der er nok, supplerer man det med halskød, der er skåret småt, samt løg, der er skåret i skiver. Desuden persillerod, lidt ingefær, peber og hele nelliker, lidt salt og så meget vand, at det står halvt op om kødet […]

Written by Donald

Saturday, April 14, 2018 at 12:01 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with ,

Hvorfor bliver jeg altid sulten, når jeg ser ænder

Lækre ænder

Sommerferie kan man kalde det. Jeg har nydt mange dage med soltimer i Juli, men jeg har ikke været ude at se noget nyt. Derfor valgte jeg at gøre noget nyt 1.August, nu skulle det være! Men vejret var ikke ligefrem ferievejr, så jeg reducerede udflugten til en motions-spadseretur rundt om Frederiksborg Slot med sen frokost i Café Vivaldi på Torvet. Fornyelsen bestod i at finde de parkeringspladser, der findes ved Slotspavillonen – der er faktisk god plads. Gratis.

Det var en god idé, en dejlig tur. Allerede ved den første lille dam blev jeg sulten af at se et kuld store ællinger, som havde overlevet de første farlige måneder.

Her ses slottet ned ad den vej, som har været gennemkørselslandevej for personbiler i årene frem til ca. 1981, da man åbnede motortrafikvejen fra Allerød til Herredsvejen (en ny vej fra Sydlige-Hillerød udad mod Frederiksværk-landevejen, hvor den flettede ind nogenlunde samme sted som Isterødvejen.)

Hvordan i al verden kan det være, at man tillod privatbiler at køre gennem den gamle, fascinerende og unikke bygning? Rystelserne må have flyttet lidt på stenene.

Den gamle landevej er blevet til en lille parkvej ved siden af den smukke barok-park

Den port har jeg kørt igennem måske 30, måske 1000 gange i årene 1970-1981

Jeg tog ikke billeder af “Vivaldi Salat” på Torvet, men den kan anbefales, 139 kr. er måske lidt vel meget, men man betaler nok også lidt for udsigten.

Written by Donald

Tuesday, August 1, 2017 at 22:54 GMT+0000

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , ,

Tranquebar, et moderne samarbejde mellem Danmark og en Indisk delstat

Fra vor korrespondent i Marstal har vi modtaget billeder fra rejse til Tranquebar samt en rapport fra Foreningen Trankebar ved Jan Skaarup. Jeg har tilladt mig at rette lidt i texten. Der fulgte iøvrigt ikke nogen forklaring med til modelskibet, men redaktionen antager, at det er et modelskib, som skal erindre om den måde Danskerne transporterede sig til Indien i 1800-tallet, skibet har nogle moderne træk såsom en skorsten og en skibsskrue.

Moderne sejlskib

Moderne sejlskib

Kommandørgården er renoveret, og bruges nu til sociale formål

Kommandørgården er renoveret, og bruges nu til sociale formål

Nyt fra foreningen Trankebar

​*Sidste nyt fra kommandørgården og indvielsen.*

Arbejdet med at renovere kommandørgården kører planmæssig. Vi er næsten færdige med 1. etape. Vi har nu lukket det gamle museum og er begyndt at flytte samlingerne til de nye lokaliteter. Museets store båd, vores selling (12 meter lang), bliver flyttet den kommende uge. Vi er i denne forbindelse nødt til at banke et 3 meter bredt hul i facaden på kommandørgården for at få båden ind. Hullet vil blive tilmuret igen. Vi fejrer indvielse d. 4.-5. Februar.

Foruden de personer der er nævnt i rapporten, har foreningen desuden inviteret den nye kulturminister Mette Bock, Bertel Haarder, Christian Sune fra Nationalmuseet, samt professor Esther Fihl (KU).

*Dronning Margrethe har bevilget 50.000 kr.*

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at hendes Majestæt Dronningen har valgt at bidrage med 50.000 kr til foreningens arbejde. Vi har indtil videre brugt over 100.000 kr. på renoveringen af kommandørgården, og dertil haft ansøgt en række fonde. Det har her stor symbolsk betydning at få penge fra Det Danske Kongehus, ikke blot i Danmark, men også i Indien. Vi glæder os til at åbne det nye Dansk-Indisk Kulturcenter – og har selvfølgelig sendt Dronningen en invitation til indvielsen som tak for donationen.

Det var alt for nu.

Vh. Jan Skaarup

Kommentarfelter …

Written by Donald

Wednesday, December 7, 2016 at 18:43 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Jeg lærte et nyt udtryk forleden

Gad vide om det er evnen til at have nogle “første gangs” oplevelser, som får tiden til at gå lidt langsommere? Forleden hørte jeg for første gang udtrykket “sweater girl” i et gammelt interview af Cheryl Crane, datter af Lana Turner, som var … “en sweater girl” tilbage i 1940’erne og 1950’erne.

The term Sweater girl was made popular in the 1940s and 1950s to describe Hollywood actresses like Lana Turner, Jayne Mansfield, and Jane Russell, who adopted the popular fashion of wearing tight sweaters over a cone- or bullet-shaped bra that emphasized the woman’s bustline.

Sweater girl - Patti Page i 1955 (med tak til Wikipedia)

Sweater girl – Patti Page i 1955 (med tak til Wikipedia)

Jeg begyndte langsomt at forstå hvorfor mine begreber om kvindens anatomi dengang i 10-års alderen kan have været en smule forkerte.

Men måske vigtigere var det at høre datteren fortælle om at moderen var på mand nr. 5 eller højere nummer på det tidspunkt hvor den unge Cheryl blev dømt for at have dræbt moderens mand, som var ved at dræbe moderen, med et knivstik. Det var man-slaughter som en art selvforsvar og derfor ikke mord.

Som sagt, moderen var på mand nr. 5 eller 8, for som Cheryl fortalte, moderen var en lidenskabelig kvinde, og dengang kunne en kvinde ikke leve sammen med – eller bare komme sammen med – en mand uden at være gift med ham.

Jeg tror at der stadig er stof til en række bøger eller artikler her. De, der ikke kan forestille sig hvordan Lana Turner har haft det, kan nok heller ikke hjælpe med at ordinere en kur eller en oplysningskampagne.

I den forbindelse kan vi nævne Lars v. Trier’s “Nymphomania”. Den viser et problem, men den er ikke en god opfordring til oplysning; Trier’s syn på sex og kvinder er formørket og pessimistisk.

Kommentarer ???

Written by Donald

Thursday, October 13, 2016 at 12:13 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Det havde jeg ikke forudset

Da jeg var 19-20 år tænkte jeg engang på hvad årstallet ville være, når jeg havde levet 50 år mere, 2016, det var ufatteligt. Og jeg troede jeg ville være død eller ligeglad med at leve længere end til 70 år. Min far var 64, min mor var 54, og der var ingen, der var 70 år.

Men nu står jeg dér, og min bror sagde “velkommen i klubben” – det var jo pænt sagt og lissom et plaster på året.

Men jeg føler mig lidt fremmed, selv her på vejen, hvor naboerne er flyttet væk og nogle er døde, 3 er døde, mine venner er begyndt at falde fra, ham, der spillede så smukt klaver til Brahm’s trio for horn og violin og klaver.

Der står stadig et kamera til 6×6 film øverst på reolen, der står Tranebøger til 3-4 kr. stykket, genudgivelser af Jacob Paludan, Herman Bang, Pontoppidan, Egede-Schack, (designet af Grandjean, som så gerne ville have at Gyldendals skatkiste, litteraturen, kom ud til folk), en bog eller to fra Den Tyske Boghandel.

Skrivefelter …
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Monday, August 29, 2016 at 7:23 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Tagged with ,

Et minde fra Merida i Venezuela

Han sad i skyggen af muren ved indgangen til markedet i Merida, som var formet som en femstjerne med to etager. Han solgte træskeer og sagde: Køb! 3 for 10 kr! De kan gå i opvaskemaskinen! Linda sagde til mig: Køb! Det er det sødeste minde jeg har om hende. Støt lokalbefolkningen ved at købe de produkter, som de kan lave. – Og de var virkelig gode. Man bør nok holde op med at bruge den, der har en knast med revne omkring, her ved vi fra forskningen at bakterier kan gemme sige – men så er der stadig to tilbage!

Skrivefelt …

Written by Donald

Thursday, August 20, 2015 at 9:20 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Svigerfars historie

Husene er de samme som dengang for 60 år siden

Vesterbrogade efter Kingosgade, hvor jeg kan have mødt Connie for 60 år siden – husene er de samme som dengang for 60 år siden

I tidligere kommentarer har Connie Oschlag fortalt om at hendes mand som 5-årig blev taget med på flugt af sin far, Connies svigerfar. Det mest overraskende moment her for os udenforstående var dette:

Optakten til flugten var dramatisk. Min svigerfar tog en formiddag til politigården i København for at få et pas til Sverige for at kunne rejse legalt.
Da han derfor kommer senere end sædvanligt til sin skomagerforretning på Vesterbro, kommer naboer ilende og fortæller at der har været tyskere og spurgt efter ham.
Svigerfar låser døren, tager hjem til huset i Hvidovre, pakker og tager med familien til venner på en gård i Brøndbyøster. Derfra går så den videre flugt.

Meget havde set anderledes ud hvis …

Ja, tænk hvis nu denne far til en 5-årig dreng ikke havde troet fuldt og fast på at han kunne rejse lovligt til Sverige! Hvordan kan det nu være, at han troede at han kunne få udrejsevisum? Det har jeg spurgt mig selv om mange gange, og da Connie skrev en mail i Fredags, forstod jeg pludselig hvorfor Svigerfar var så optimistisk (og godt for det! Ellers var han blevet bortført, da han kom til sin butik!)

Da mine svigerforældre traf hinanden, blev svigerfars far (min mands farfar) aldeles rasende fordi svigerfar giftede sig med en, der ikke var jøde. Ingen i slægten havde giftet sig udenfor de jødiske familier.

Svigerfar – min mands far – boede hjemme og arbejdede i faderens skomagerforretning, men efterat have fortalt, at han giftede sig, måtte han flytte derfra, og en tid boede han derefter hos svigermors forældre (min mands morfar og mormor).

Gift blev de i 1935, og inden da havde svigerfar ladet sig døbe af hensyn til
eventuelle børn; han ville have, at de havde samme tro allesammen.

Da min mands farfar erfarede at de var blevet gift begyndte han at chikanere
dem, især svigermor, han råbte SHIKSE efter hende på gaden, et skældsord for ikke jødiske kvinder.

Han truede dem og truede med at smadre svigerfars nye forretning. Han blev
meldt til politiet og fik et tilhold.

Derefter så min svigerfar aldrig sin far. – Men da han døde 16 år efter, blev der
kontakt til moderen, altså min mands mormor, som senere blev gift med en jødisk slagter. Han bar på en trist historie, han havde mistet to voksne børn i Theresienstadt.

Havemann - nu Føtex - var en futuristisk bygning, noget man husker

Vesterbrogade fra Kingosgade mod Havemann, nu Føtex, dengang var det en markant, futuristisk bygning

Moderen (min mands mor) kom fra Ukraine i 1905, hun lærte aldrig dansk, talte kun yiddish. Sine senere år tilbragte hun på det jødiske plejehjem, som ligger bag synagogen i Krystalgade.

Hav en god dag
Venlig hilsen
Connie

Da jeg nu svarede og takkede for denne mail, skrev jeg også at denne historie om en far, som fik politi-tilhold, sætter vor tids integrationshistorier i et særligt lys. Connie skrev da:

Kære Donald
Ja, det foregår også her blandt indvandrerne.

Vi har rare tyrkiske naboer, en datter sagde en dag til mig, at det ville være helt utænkeligt at gifte sig med en kurder, selvom han også er fra Tyrkiet.

Her hilser tyrkerne ikke på kurderne, de omtaler dem som: Dem fra bjergene[!]

Du må meget gerne skrive min historie på webloggen.

God Pinse
Hilsen Connie

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, May 25, 2015 at 16:06 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with , ,

En hilsen fra Connie Oschlag

Jeg skrev en hilsen til Connie Oschlag og fik et svar, som jeg gerne vil have lov at give videre. Historien er en fortsættelse af Connies beretning om svigerfamiliens flugt til Sverige i oktober 1943, som jeg har “samlet op” så den er let at finde og læse (klik her). Connie skriver:

Jeg har tidligere fortalt dig om min mand og hans families flugt til Sverige i oktober 1943.

De kom hjem i maj 1945, deres hus havde været beboet af svigermors forældre og deres lille skomagerforretning passet af en bror. Dog var den næsten tom for materialer, søm og andet, formentlig solgt, der var jo mangel på mange ting. Dette betød at svigerfar måtte starte forfra, men det gik med flid og sparsommelighed.

I taknemmelighed over at være reddet, godt modtaget i Sverige og vel hjemme,kontaktede de Red Barnet i 1947,de ville give børn fra det krigshærgede Europa muligheden for et 3 mdr. ophold med god og rigelig mad, tøj og gode oplevelser.

Det første feriebarn, som kom, var Walter fra Østrig, derefter –

    2. Josef fra Ungarn.
    3. Gabor også fra Ungarn
    4. To fætre, Petro og Norbert fra Tyskland.

De var her samtidig i 1959, de var lidt vanskelige, en udfordring for svigermor. De var mulatter, børn af amerikanske soldater, derfor ikke velsete i Tyskland på den tid.

Walter var her to gange,anden gang betalte svigerforældrene 289.00kr. for
at få ham herop, mange penge på den tid.

Gabor har som voksen besøgt svigermor,det samme har Petro flere gange. Der blev brevvekslet flittigt i årene efter, Walter skrev som barn postkort på fejlfrit dansk, hans mor fortalte at han talte i søvne på dansk.

I 2001 kontaktede svigermor Red Barnet og overdrog breve, postkort, legetøj og en fortælling om hvert enkelt barn. Dette betød, at i anledning af 70 året for befrielsen, blev dette udlånt til Immigrantmuseet i Farum, som lavede en fin lille udstilling. Den er nu tilbage hos Red Barnet.

Jeg fik lyst til at dele denne historie i forlængelse af historien om flugten.

Svigerfar døde i 1964 og svigermor i 2012, 99 år gammel.

Skrivefelt …

Written by Donald

Saturday, May 16, 2015 at 15:42 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Se, når jeg puster …

Erindring fra min barndom: Efter at min mor var flyttet til Frederiksberg, kom min far sommetider og tog os to drenge med til Fredensborg for en weekend i huset på Tinghusvej. Jeg husker en sommerdag da han viste mig, at blomster folder sig ud om morgenen og lukker sig om aftenen.

Og han tog en mælkebøtte, som havde blomstret – med frøstanden intakt – og sagde “Se, når jeg puster …” phuuuu, og så røg de små helikopterfrø ud og holdt sig svævende. Jeg fik også lov til at prøve. Men ikke for mange! sagde han, uden at forklare, at man jo nok ikke ville have for mange mælkebøtter i græsplænen.

Her er en hel mark (billede fra forleden dag, som jeg synes fortjener at komme med på bloggen om end forsinket) og hvis vinden kommer og puster – og den kom i dag – så skal i bare se spredning af mælkebøtter!

En mark med afblomstrede mælkebøtter

En mark med afblomstrede mælkebøtter

Hvem viste dig mælkebøtternes forplantning?

Written by Donald

Sunday, June 2, 2013 at 18:41 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Wikipedia – nu også på klassisk internationalt niveau:-)

Nu er der endelig en god grund til at opfriske Latin – det er jo egentlig meget godt sprog. I øvrigt siger min Schweiziske agent at Italienerne kan læse de Latinske indskrifter rundt omkring i Rom, så hvis du kan Latin, kan du med lidt smidighed også bestille mad i La Trattoria (og måske også lidt i Hispania? Provincia?)
Lookup Time and choose Latin article.

Wikipedia: Lookup Time and choose Latin article.

Det skal indrømmes: Den latinske artikel om Tempus er ikke nær så interessant som den Engelske, der fortæller om vanskelighederne ved at definere tid i et univers, hvor lysets hastighed er det hurtigste og hvor lysets hastighed er den samme i alle retninger (der er ikke nogen “ether”, som Michelson/Morley experimenterne demonstrerede). Der filosoferes over samtidighed, om årsag og virkning. Dermed kommer jeg i en tilstand, som jeg tror er mere vild end et syretrip (som jeg heldigvis aldrig har været udsat for).

Kan det genere nogen, at man bruger Engelsk som det internationale sprog? Eller skal vi gå tilbage til Latin?

Written by Donald

Wednesday, August 6, 2008 at 17:29 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with