Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Gråvejrsstemning

leave a comment »

Selv om det var gråt og så mørkt, at jeg måtte tænde lys indendørs ved 12-tiden (den lyseste time) så var det smukt at køre en cykel-motionstur henad eftermiddagen. Som sagt husker jeg bedre at jeg ikke har spildt tiden, når jeg morer mig med at tage nogle billeder:

Ved Åmosevejen

Ved Åmosevejen

Written by Donald

Monday, November 24, 2014 at 0:49 UTC

Posted in Skov og have

Et landkort at forstå og skib at føre

with 2 comments

Som nævnt i forrige indlæg blev nysgerrigheden omkring menneskers formning af vandløb (med tilhørende kanaler) trigget af en kommentar (fra AagePK) om kanalerne i Slesvig, hvor der er forskellige teorier om hvordan skibe – i 800-tallet og måske før – kan være trukket over land i stedet for at tage den farlige tur nord om Skagen.

Her er lidt flere billeder til at illustrere, hvad mennesker har gjort ved vandløbene.

Floden Narew er en biflod til Vistula floden - 484 km lang med flettede kanaler

Floden Narew er en biflod til Vistula floden – 484 km lang med flettede kanaler

Det ville være en uoverkommelig opgave for vores træspade-bevæbnede forfædre at ændre landskabet her, et sted med “braided channels”, fra marsk og sump til marker og vandvej. Udtrykket “flettet” eller “braided” betyder i denne sammenhæng, at floden deler sig i flere “arme” og de løber på kryds og tværs af hinanden. Billedet her ligner dog mest en oversvømmelse af små enge. Hvis det fik lov at ligge hen i 15 år ville der skyde pil og el op over det hele. Men så meget må man indrømme overfor fotografen: Det ville være umuligt at sejle her; og hvis man kan sejle nogle steder, vil det være vanskeligt at finde vej gennem labyrinten af flodarme.

Neman floden i Litauen er 914 km lang og er sejlbar i det meste af længden

Neman floden i Litauen er 914 km lang og er sejlbar i det meste af længden

Sådan som billedet her (th.) af Neman floden skal en flod se ud, ikke sandt? – det er noget andet end det sumpede område øverst. Hvis man kun har set sådan en flod, er det svært at forestille sig floder, som er ufremkommelige sumpområder.

Hvorfor har Neman så ikke været brugt som vikinge-vandvej? Det har den måske også. Men hvis beboerne i området har været nogle værre banditter, var det måske ikke altid at man kom helskindet hjem. Sådan som Røde Orm finder ud af, da han drager på Østerled i anden del af Frans G. Bengtssons morsomme bog om vikingen Røde Orm Tostesson’s eventyr.

Hvor Narew løber ud i Vistula (Weichsel) er der også fladt vand - og, er det en dæmning eller hvad?

Hvor Narew løber ud i Vistula (Weichsel) er der også fladt vand – og, er det en dæmning eller hvad?

Men Vistula floden, Weichsel, er i den grad sejlbar. Den løber gennem Polens store byer og hovedstaden Warzawa og “deler” Polen i to.

Vistula ved byen Plock

Vistula ved byen Plock

Folkeslagene i Europa i 800-tallet

Folkeslagene i Europa i 800-tallet

Vandskellene i Europa. I Rusland er området syd for Novgorod et stort sumpområde som kun er lidt højere end omliggende områder

Vandskellene i Europa. I Rusland er området syd for Novgorod et stort sumpområde som kun er lidt højere end omliggende områder

Dnjepr, som er sejlbar det meste af vejen, har et område som er større end Spanien og næsten lige så stort som Frankrig, Europas største land.

Nasa satellitfoto af Dniepers bassin

Nasa satellitfoto af Dniepers bassin

Kommentarer og digressioner er velkomne …

Written by Donald

Sunday, November 23, 2014 at 19:27 UTC

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Mulige sejlruter gennem Østeuropa

with 24 comments

Det er som om man vågner til barndommens nysgerrighed: Hvordan i al verden kan man sejle igennem Rusland, fra Østersøen til Sortehavet, uden gravemaskiner, kraner og andet hejs?

Tydeliggørelse af floder, som blev brugt til sejlads fra Balticum til Sortehavet, Euxine Sea

Tydeliggørelse af floder, som blev brugt til sejlads fra Balticum til Sortehavet, Euxine Sea (cc) Karlis, Wikimedia

Det har været nævnt, at flodløbene ændrer sig voldsomt med tiden – mere i de flade områder, som vi har at gøre med her, end i bjergegne. Selvfølgelig!

Men stort set kan man alligevel, ved at se på flodernes længde og de områder, de afvander, få en fornemmelse af, hvor vikinger og andre søfarende har besejlet floder og derved er kommet langt ind i landene – og efterhånden har fundet steder, hvor man kunne gå fra den ene flodarm til den anden, måske med sit skib? Måske bare med sig selv, sine varer og sine følgesvende.

Den næstlængste Baltiske flod, Daugava er 1020 km. (gad vide om det er med snoninger eller omsat til lige linier?!) Daugava kommer i nærheden af både Volga og Dnepr, men ikke i gå-afstand, så at sige. Daugava har i 1800-tallet været forbundet med kanaler til Dnjepr (en.: Dnieper).

Google Earth kan give en fornemmelse af nutidens landskaber. Flodarmene fra St.Petersborg har måske været lettere at bruge som tilgang til Dnjepr, fordi forbindelsesleddet var fladere.

Ruten fra St.Petersborg til Sortehavet er indtegnet som om man bare lige følger den vej ...

Ruten fra St.Petersborg til Sortehavet er indtegnet som om man bare lige følger den vej …

En anden romantisk fremstilling af sejlads over land ...

Roehrich: En anden romantisk fremstilling af sejlads over land …

The route from the Varangians to the Greeks was first mentioned in the Primary Chronicle, but its effects were reported much earlier, in the early ninth century when the Byzantines noted newcomers in their regions, the Varangians. Though this has come to mean “Vikings” to many, the term for the Byzantines meant all Scandinavians and their kindred living in what is now Russia.

On the Dnieper the Varangians had to portage their ships round seven rapids, where they had to be on guard for Pecheneg nomads. The rapids began below Dnipropetrovsk where the river turns south and fell 50 meters in 66 kilometers. They don’t exist anymore, as a chain of basins was established starting from the 1950s to the 1970s.

Written by Donald

Saturday, November 22, 2014 at 12:43 UTC

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Røde fætter

with 6 comments

Men kunne du ikke lige finde et andet sted at fotografere? siger den

Men kunne du ikke lige finde et andet sted at fotografere? siger den

Den røde kat syntes der var rart under sofaen

Den røde kat syntes der var rart under sofaen

Det er ikke gode billeder, jeg ved det godt, men det var en mindeværdig stund.

Written by Donald

Saturday, November 22, 2014 at 0:30 UTC

Posted in Foto

Ejendomsmæglerens mission

with 2 comments

Missionshuset missonerer for højere huspriser

Missionshuset missonerer for højere huspriser

Written by Donald

Friday, November 21, 2014 at 23:59 UTC

Posted in Brok, Ord

Tagged with

Det gamle Danmark skal bestå

with 20 comments

Eller skal det? Der er ikke ret meget “Gammelt Danmark” over landskaberne heromkring, fra Tisvilde til Hillerød. Overskriften er en kende ironisk: Kortene her viser hvor meget forandret området er blevet ved generationers hårde arbejde med at styre vandløbene. I P.V. Globs bog om Mosefundene, Tollundmanden med flere, viser han et billede af skrænterne mod et vandhul, bevokset med pilekrat, ask, eg, birk, – lystræer, som har udgjort et uigennemtrængeligt krat indtil engang i vikingetiden, hvor man begynder rydninger, Hilleryd (-rød), Skæryd, Markaryd, Nelleryd – for blot at nævne nogle. Hvis ikke menneskene havde fået styr på vandløbene, ville der stadig være mose og sump over det meste af Nordsjælland.

Hvordan jeg læser kortene: På det ældste (klik for “more”, nederst) kan man se hvad jeg tror er en sognegrænse, vist med violet bred kant. Denne kant følger et ældre vandløb, der imidlertid er så liiige, at det må være gravet i forne tider. Gribskovs historie og sandflugts-historien fra 1700-tallets begyndelse viser, at disse egne blev styret af en (eller flere) tyske skovriddere, som gik ind for gravning af grøfter – tænk på hvordan landskaberne ser ud, når man kører fra Hamborg mod Bremen eller til Groningen i Amsterdam, alle de våde og halvvåde områder er drænet og lange lige grøfter er gravet, så jorden kan dyrkes.

Desuden ser jeg at det sted, som lå skjult bag bakkerne i forrige indlæg, hedder Laugø Bro. De to “nyere” huses placering må skyldes at her før broen var et vadested. Middelaldervejen har undgået sump og krat. Laugø bro er et højerebeliggende sted end de enge og vandhuller, der ligger til nordøst og sydvest. Vandet kommer fra de højereliggende bakkedrag. Et par steder på egnen her kan man stadig se kilder, som springer ud fra en bakkeskråning.

Hvad jeg mere kan få ud af det? Ikke andet end at det tilfredsstiller min nysgerrighed i en grad, der rigeligt var de to timers arbejde værd! :)

Jo – en ting mere: Der er så mange vandløb og grøfter, at hvis man indfører en 10-meters grænse mod ALLE vandløb, kanaler og render, for dyrkning og især gødskning, så vil der næsten ikke være dyrket område tilbage.

Moderne kort med oversigt over vandløb og render/grøfter

Moderne kort med oversigt over vandløb og render/grøfter (ved klik/følg link kan man se lidt flere detailler på dette kort)

Read the rest of this entry »

Written by Donald

Thursday, November 20, 2014 at 13:00 UTC

Posted in mark

Landskabspleje ved anlæg af cykelsti

with 8 comments

Denne cykelsti har skabt mange gode, sikre cykelture for børn fra Vejby. Den blev anlagt for ca. 15 år siden. Før da skulle gymnasiaster og arbejdende folk fra Vejby cykle på samme spor som hurtige biler på en ikke alt for bred vej.

Men da jeg kiggede nærmere på den forleden, slog det mig at den også er god for vejen, idet man har anlagt en dyb grøft, som dræner vejkronen. Men hvorfor ligger husene (2 beboelser) i lavningen – der må være en del vand, der løber dérned – forhåbentlig kun på gennemfart til et andet vådområde til venstre for det venstre hus – eller måske et sandlag sluger det hele?

Burde vandet ikke løbe nedad (bag bakketoppen)

Cykelsti anlagt med stor, bred grøft

Written by Donald

Wednesday, November 19, 2014 at 12:37 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 28 other followers