Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Jordens Historie’ Category

Rågegården og Rågeleje Strandpark

with 18 comments

På min tur efter et lille ærinde så jeg at der var en Café Havestuen i nærheden af Rågeleje, nærmere bestemt Bakkebjerg. Der var selvfølgelig ikke åbent en Tirsdag aften, men jeg skal da forbi på Søndag.

Ellers gik aftenturen rundt om Rågegården, et fredet område, hvor servitutterne siger, at der ikke skal ryddes eller plejes. D.v.s. “naturen” skal have lov at udvikle sig på et område, som vel er ca. 500×500 meter (4 fodboldbaner? jeg har ingen ide om hvor store sådan nogen er). Nåmen altså. Ingen naturpleje. Der er dog stier, og en kørevej med bro over åen, og grene der falder ned over vejen bliver savet væk.

Det er da egentlig en god demonstration af hvordan hele Nordsjælland har set ud for ca.6000 år siden, efter at Istiden var smeltet og birk, eg, el, bøg, røn og pil havde lagt beslag på våde og lidt tørrere områder.

Written by Donald

Tuesday, September 14, 2021 at 9:35 GMT+0000

Vil vi forstå verden bedre hvis vi ved mere

with 2 comments

Det ærgrer mig at jeg ikke så let kan redigere, angive citater og kopiere-indsætte i WordPress webservice nu. Da det jo er gratis, kan man ikke være bekendt at klage.

Jeg kan godt gætte, hvorfor man har foretaget de ændringer, som medførte at den gamle textbehandling/editor blev udfaset og nu ikke længere kan bruges. En vigtig grund er bekæmpelse af spam.

Men jeg føler mere og mere at fremskridt sker på bekostning af enkelhed og tilgængelighed, og ikke mindst bevirker at den generelle bruger ikke har berøring med bits og bytes og internet på et grundlæggende plan, så man har en fuld forståelse af hvad det er der sker og hvordan information “behandles” – flyttes, kopieres, checkes.

Men det er kun ét af mange problemer med uddannelse og forståelse.

Hvis Astrofysiker Anja C. Andersen skulle give én læresætning videre til alle sine efterfølgende generationer om hvad videnskaben har fundet frem til, så skulle det være, at alting er sammensat af små partikler, meget små, elementarpartikler, som vi kalder det, og de kan forklare egenskaberne ved grundstoffer, kemiske forbindelser, foto-elektriske effekter, varme, kulde, tryk –

Det kom frem i går at Richard Feynman fik undervist i fysik på en måde, så flere mennesker blev inspirerede og kunne bruge den videnskabelige synsvinkel.

Gid der kommer flere af den slags pædagogiske experter, nogen, som forklarer IT på en lige så god måde som Feynman forklarede fysikken og elementarpartikler.

Jeg har et bud på hvordan man kunne gøre det, inspireret af en Politiken Redaktør i 1970’erne, uha, kan jeg finde navnet, – som beskrev både selve CPU’en og repræsentation af logiske operationer i gode simple metaforer.

Vil det være løsningen på forståelse af datalogien, forståelse mere end overfladen af “algoritmerne”? Vil det være muligt at dømme udtrykket “Artificial Intelligence” for at være sludder, bullshit, vrøvl, gaslighting, forførelse …

Written by Donald

Wednesday, August 25, 2021 at 10:50 GMT+0000

Korthus vælter

with 2 comments

Af copyright grunde citerer jeg kun begyndelsen af artikelen:

Korthuse eroderes ikke. De undergraves ikke af tiden. De vælter pludseligt. Et fingerknips, og de er borte.

Katastrofer rammer kun sjældent bygninger med solide fundamenter. Katastrofen er korthusets anden natur, den skrøbelige konstruktions uundgåelige endeligt i kollapset. Vores drøm, og det var kun en drøm, om at skabe demokrati i Afghanistan var aldrig andet end et korthus.

Jeg var i Kandahar tidligt i januar 2002, Talebans hovedkvarter, som var faldet en fire-fem uger tidligere. På gaden står skæggede mænd med tunge ansigter og store turbaner. »Ved du, hvem de er?«, spørger min afghanske fixer, som jeg har hyret i Quetta, hovedstaden i den pakistanske provins Baluchistan.

»Det er dem, der var talebanere indtil i går. Og ved du, hvad de laver? De venter på, at I skal begå en fejl«.

Om natten skriver de detroniserede talebanere på murene: ’Vi vender tilbage’. De ved, at amerikanernes invasion og ambitionerne om at opbygge et demokrati i Afghanistan er et korthus.

Og deres fingerknips kommer. Det tager 20 år. Men det kommer.

//citat end//

Er det en måde at se og forstå historien, eller er det overfladisk?

//Mere citat://

Jeg er ankommet til Afghanistan som skeptiker over for den amerikanske invasion. Jeg har læst den indiske forfatter Arundhati Roys undsigelse af invasionen. Hun hæfter sig ved en detalje, som hun synes siger alt. Det synes jeg også. Amerikansk militær har i dagene op til invasionen nedkastet pakker med mad over Afghanistan. Maden er vegetarisk. De tror, at afghanerne er hinduer og ikke spiser kød. Men som Arundhati Roy sagtmodigt påpeger, bor hinduerne totusind kilometer længere østpå, i Indien.

Jeg tænker som hun, at så uvidende mennesker ikke har ret til at diktere en ny fremtid for et land, de ikke kender. Alligevel forlader jeg Afghanistan som tilhænger af invasionen. Jeg taler med mange mennesker, fra mange samfundslag, og de siger alle det samme. De er taknemmelige over for Taleban, som har skabt orden og sikkerhed i et borgerkrigshærget land. Men de er samtidig trætte af Taleban, der blander sig i alle livets forhold, forbyder musik, undertrykker kvinderne og påbyder mændene en bestemt skæglængde.

En ung kvinde, som jeg møder på et nyoprettet kursus i engelsk i Kabul, vil uddanne sig til kamppilot. Her er en kvinde, der vover at drømme. Det går op for mig, at burkaen både kan være fængsel og puppe. Et nyt liv er på vej.

Jeg føler ikke, at jeg skal gøre mig klogere på Afghanistan end afghanerne selv, så jeg lægger min skepsis til side og deler deres begejstring over invasionen. Et vindue til verden er blevet åbnet. Noget nyt og bedre er i vente. Det tror de på. Det ender jeg også med at tro på.

Kynisk statsminister

Et syn har brændt sig fast på min nethinde. Det er ved min ankomst til Kabul en januardag i 2002. Det er som at køre ind i Dresden en februardag i 1945. 80 procent af Kabul ligger i ruiner. Her og der er der rester af husrækker, som vidner om, at her lå engang en gade. Solide bygninger står endnu, gennemhullet af granater. Jeg læser i disse dage, hvor det gælder om at dæmonisere Afghanistans nye magthavere, hvordan Taleban hærgede og ødelagde Kabul. Men det gjorde de ikke. Sådan så byen også ud, da Taleban i 1996 kom til magten. Det var vores nye allierede, krigsherrerne fra Nordalliancen, der havde lagt deres eget lands hovedstad øde i indbyrdes magtkampe.

//Citat2-end// //Citat3://

»Det, I laver her, er fuldstændig betydningsløst. I kontrollerer byerne og highway’en. Taleban kontrollerer landsbyerne, og det er det, der tæller«.

//Citat3-end//

Er det virkelig så hovedløst, det, de allierede har gjort?

Har man, som Carsten Jensen skriver, støttet de magtbegærlige, som korrumperes af magten og bygger paladser med gyldne vandhaner – smagløse ignoranter?

Written by Donald

Tuesday, August 24, 2021 at 10:43 GMT+0000

Posted in Brok, Jordens Historie

Tagged with

Hvad var begrundelsen for Einsteins Nobelpris i 1921?

leave a comment »

Her er rigeligt stof til eftertanke. Det var en afhandling om lysets natur og ikke relativitets-teorierne, som udløste en Nobel-Pris til Albert Einstein i 1921.

Hvis du nogensinde skulle have tænkt over om de mange rygter om Albert Einstein(‘)s liv og levned var rigtige, så er her biografiske oplysninger, som jeg anser for at være mere ærlige end hvad man ellers finder:

Written by Donald

Monday, August 23, 2021 at 8:45 GMT+0000

Stenalder romantik

leave a comment »

Jeg klipper lidt fra https://www.fredninger.dk/fredning/maglemosen/ — det er da et et sted man kunne gå lidt rundt og få motion! turforslag!

Vedbæk Maglemose – og udstilling lige foran Holtegård af fund fra dengang …

For 7000 år siden var Vedbæk Maglemose en lavvandet fjord med rige bopladser langs bredden og på små holme. Stenaldermanden kunne fiske både i fjorden og i Øresund og gå på jagt og samle nødder og bær i de omkringliggende skove. Temperaturen var 2-3 grader højere end i dag, og talrige gravsætninger og køkkenmøddinger vidner om, at det var et godt sted at bo.

På grund af den endelige afsmeltning af isen i Nordamerika, Norge, Sverige mm skete der dog i de år en stadig stigning i vandstanden i fjorden og sundet på ca. 1m pr generation således, at bopladser og gravpladser blev oversvømmet, og man måtte etablere nye. Denne oversvømmelse bidrog stærkt til bevarelse af de efterladte bopladser.

En meget flot og rig gravsætning er udstillet på Gl. Holtegård, men andre venter endnu på at blive udgravet. Derfor er mosen fredet med forbud mod dræning, så resterende mosefund bevares. Og vi, der lever i dag, kan få oplevelsen af at færdes i en rigtig tilvokset mose med store, åbne vidder blot 20 km nord for København.

Landskabet

Da isen endelig trak sig tilbage fra Østdanmark omkring 10.000 f.Kr. efterlod den et landskab med tunneldale og moræneaflejringer og skrænter efter det voldsomme ishav, der opstod under isens afsmeltning. Da Ertebølle-kulturen for 7.000 år siden blomstrede ved Vedbækfjorden, var vandstanden ca. 5 m højere end i dag, så fjorden har strakt sig fra Øresund ved Vedbæk Havn og mod vest til Caroline Mathilde-stien. Siden er der sket en landhævning, og fjorden blev afsnøret til en langstrakt sø, der langsomt groede til som rørsump og tørvemose med spredt pilebevoksning. Mod nord og syd ser man de skovklædte skrænter i den gamle smeltevandsdal.

Et af fredningens formål er netop at bevare dette landskabs præg.

Written by Donald

Sunday, August 22, 2021 at 18:18 GMT+0000

Hvad er der under indlandsisen?

with 4 comments

TED video, ideas worth spreading. Jeg vil benytte lejligheden til at skrive et notat om hvordan jeg oplevede en kursist fra Tele Greenland ca år 2000, hvor det var hedebølge og vi havde “glemt” at meddele at kurset var aflyst, så derfor fik jeg æren af at afholde et IT- kursus på 4 dage for én kursist – altså på tomandshånd: Serverdrift for begyndere, tror jeg det var, eller sagt i fagsprog, Unix-kursus: Filsystemer, processtyring, jobstyring, Internet, sikkerhed. Og det er (selvfølgelig) ikke Unix jeg har tænkt mig at mindes, men derimod hvad kursisten fra Grønland fortalte.

Det er sommer, kursisten, som vi kan kalde Thomas, og jeg sveder over tasterne, og selv om stoffet er banalt for en professionel systemadministrator, som måske ligefrem kan lide sit arbejde, så er det tungt for en nyankommen at huske programmernes navne, “apps” hedder det i dag, fordi Apple havde flair for at lave nye ord; ordet app kommer selvfølgelig af det Engelske “application”, om anvendelsen (applicering) af computerens egenskaber til at løse praktiske problemer, gennem et eller flere programmer, som “køres” på en computer.

“5°C er hedebølge på Grønland”, sagde han.

Nå men så holder man selvfølgelig en pause når temperaturen er 28°C. Om det var vejret eller hvad, så kom vi til at tale om Grønlandske forhold, om at unge mennesker, som sejler i kajak, overhovedet ikke har fattet hvad en Grønlandsk kajak var, dengang det var et fangstredskab, og om jagten for at opretholde livet. Hans far havde været fanger, men også tømrer, for der var sket det, da faderen var barn, at hans far, – kursistens farfar, – var død og havde efterladt en familie bestående af mor og to (eller var det tre) børn.

Nu var det sådan i bygderne, fortalte han, at det var mændene, der bestemte. Farfaderen havde boet i et jordhus, og det er jo bedre end træhytter, så den anden fanger i bygden havde bestemt at nu skulle hans familie bo dér.

Når man bliver flyttet fra sit hjem og der ikke lige er et andet ledigt, så dør man når det er vinter. Kort og godt.

Moderen var klog nok til at flytte til Godthåb, og Danske tømrere og lærere hjalp den unge søn, faderen, vi er tilbage sidst i 40’erne eller begyndelsen af 50’erne. Hvis du har fulgt med i nyhederne, så var Danmark på det tidspunkt presset til at opgive sin “koloni” Grønland, men af flere grunde valgte man at lade som om det var et Dansk amt og fik dette føjet ind i Grundloven af 1953.

Den unge mand, kursistens far, fik tilbudt at komme til Danmark, men var klog nok til at afslå. Men ud fra barnets synspunkt var Danskernes hjælp alligevel en mulighed for dels at lære tømrerfaget, – uden eksamen eller svendebrev, men pyt – og så lærte han sig jagten, fangerfaget.

Han kunne overnatte i en kajak, fortalte kursisten. Underforstået, det er noget man gør når man er desperat for at få fangst, ellers venter sultedøden. Han kunne selvfølgelig også lave en “grønlændervending”, men det er en dårlig idé og totalt uprofessionelt. Og jagten i fjeldet er også anstrengende, kræver lange dage hvor man vandrer for at komme til fangstområder – og der er ikke lige et vandrerhjem eller bare en café undervejs.

Danskernes holdning overfor det gamle Grønlandske bo-mønster havde, insisterede han, gode såvel som mindre gode sider. Og man skulle ikke overvurdere det Grønlandske sprog (han var lidt irriteret) for i nord kunne et ord betyde det modsatte af i syd. Og hans kone var fra nord og han var fra syd —

Intothewild

July 20, 2019  · “Before our white brothers came to civilize us we had no jails. Therefore we had no criminals. You can’t have criminals without a jail. We had no locks or keys, and so we had no thieves. If a man was so poor that he had no horse, tipi or blanket, someone gave him these things. We were to uncivilized to set much value on personal belongings. We wanted to have things only in order to give them away. We had no money, and therefore a man’s worth couldn’t be measured by it. We had no written law, no attorneys or politicians, therefore we couldn’t cheat. We really were in a bad way before the white men came, and I don’t know how we managed to get along without these basic things which, we are told, are absolutely necessary to make a civilized society.”-

RedHawk – Seeker Of Visions

Written by Donald

Tuesday, June 22, 2021 at 12:33 GMT+0000

Ting som du ikke fik læst, men som …

Ting, som man gerne ville læse mere om, men som står som en tåge i fantasi og erindring, fordi man ikke lige har tiden eller bøgerne eller billederne, dem lader man ligge. Jeg har en smule idé om hvordan menneskets historie udspillede sig indtil i dag, men det er overfladisk viden, som alle turister kan få ved at læse en halv side i en tour-guide. Hvis det skal være tilfredsstillende, synes jeg at man skal kunne se de spørgsmål, der melder sig for historikerne – de store spørgsmål: Hvordan civilisationen i Mellemøsten? Hvorfor begyndte den krig? Hvor store var naturressourcerne?

Jeg husker med glæde, hvordan vores historielærer på den sidste dag, da vi ikke skulle til examen i historie, morede sig med at spørge “Hvad er den vigtigste begivenhed i historien?”

Efter mange gæt på Cæsars krige, folkevandringerne, WW2, Trediveårskrigen, Brømsebro, tabet af Sønderjylland som dengang jo hed Slesvig, Hundredeårskrigen, Reformationen, måtte læreren selv give svaret: “Opfindelsen af Landbruget!”. (Det kunne han egentlig godt have undervist noget mere i, ikke? når det nu var den vigtigste ting i historien!)

Menneskets levevis, fra istiderne og til de tider, hvor man begyndte at skrive og organisere, lokker enhver med selv den mindste nysgerrighed.

Jeg udskrev orkesterstemmer (noder) til en Opera “Gilgamesh” af Per Nørgaard. Det er skrøner eller religionshistorie fra tidlige menneskelige civilisationer (haha, er der andet end mennesker, der laver civilisationer?) — en gribende fortælling om venskaber og svigt; men jeg fik aldrig rigt læst på historien om denne kultur; om myten Gilgamesh. Om bronzefigurer fra Luristan. Om hvad man kan læse på lertavlerne.

Tilbage til Mesopotamien, Den Arabiske Halvø, Den Persiske Golf: Der var byer længe før Grækerne fik Pallas Athene i Parthenon.

Disse bysamfund ved vi lidt mere om end om de endnu ældre Indus-dal byer (Mohenjo Daro) og Göbekle-Tepe, fordi vi kan tyde lertavler med kileskrift (cuneiform).

Så faldt jeg over tegninger i en video, som visualiserer, hvordan det kan have set ud. Og så blev jeg helt glad. Det kan godt være det er lidt stiliseret, og der lugter ikke af blod og sved, men det er bedre end noget tidligere set.

Written by Donald

Thursday, May 27, 2021 at 18:41 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Weird – virkelig for virred!

Gobeklitepe:

It’s like discovering a 3 year old child built Empire State Building out of toy bricks.

For million of years mankind developed slowly.

Then 12000 years ago, something happens.

(Hvad? Hvad skete der? Der er forskellige teorier. Én af dem går på at mænnerne blev mere fredelige fordi de gerne ville være kærlige og rare — hormon balancen var ændret; det er den teori jeg tror mest på.)

Our development speeds up.

“In a comparatively short time we go from the stone age to walking on the moon.”

“Walking on the moon wasn’t the greatest leap mankind ever made, it was probably learning to farm and produce our own food.”

Written by Donald

Wednesday, April 21, 2021 at 20:11 GMT+0000

Kan man spise græs?

Jeg gad vide, hvorfra denne konstante uro kommer: Vil der være mad nok, hvis samfundet pludselig går i stå, ingenting fungerer og hver mand må klare sig selv og de fleste er døde (så der er ingen kamp mellem “post-apokalyptiske bander”). Er det en slags “deja-vu” følelse jeg har fra mine celler, der jo har forfædre fra hundredetusinder af år?

Den følelse bliver stærkere, når jeg ser de små 20-minutters video’er “The History of the Earth
https://www.youtube.com/channel/UC_aOteuWIY8ITg7DQQspG1g

En gang der var en forbipassereden uforvaret læser her, kunne jeg forstå at det var så umulig en tanke at man kunne interessere sig for græsarter, så vedkommende troede det var synonym for marihuana, eller hamp.

Written by Donald

Wednesday, March 24, 2021 at 10:27 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Skov og have

Tagged with

Jeg nøjes med at droppe et link i dag

Se den kun, hvis du har god tid:

What Was The First Virus?
Researched and Written by Leila Battison
Narrated and Edited by David Kelly
Art by Khail Kupsky
Thumbnail Art and Art by Ettore Mazza

Man skal nok forberede sig på at spole lidt tilbage en gang imellem.

Men som formidling af nyere viden om virus er den det bedste, jeg er stødt på hidtil:

Sprogligt (der bruges ikke ord eller begreber udenfor almindelig rækkevidde for biologi-interesserede, tydelig udtale),

illustrationsmæssigt (tegninger og elektron-mikroskop-billeder),

dispositionsmæssigt (opdelt med tydelige overskrifter),

længdemæssigt (ikke for lang).

Written by Donald

Monday, March 1, 2021 at 23:03 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Det var så den historie

Jeg vidste egentlig godt at den var ryddet, men i sidste uge blev jeg alligevel forskrækket over at se den tomme grund – jeg tog jeg et billede i bilens forlygter af den tomme grund, en aften da jeg kørte en “opladertur” (inden jeg fandt hjemmeladeren frem, så bilen kan starte selv i frostvejr – den lader åbenbart ikke helt på de korte ture, jeg tager).

Det var egentlig ikke en særlig smuk eller velholdt gård, men man kan jo godt forestille sig at den i en anden tid har været ny og tiltalende.

Hvorfor hed den Møllebjerggård? Der har så vidt jeg kan se ikke været nogen vindmølle (eller vandmølle) efter 1816, hvor de ældste kort viser en landsby med 9 firlængede gårde (Storby?!) :mrgreen: Nærmeste mølle er i Ramløse; 8 km. Så er der én rest i Blistrup og en stubmølle i Høbjerg og selvfølgelig én i Melby, 15 km. væk.

Vindmøller i Nordsjælland — https://da.wikipedia.org/wiki/Vindm%C3%B8ller_i_Nordsj%C3%A6lland

Der gik 15 år inden Møllebjerggård blev revet ned. Først blev kreaturerne selvfølgelig brugt andre steder, så henlå den øde, og i slutningen af nullerne blev der opsat hegn for at undgå mere hærværk og dermed storbrand — en gammel nedfalden længe med stråtag var for farligt at have stående for naboerne.

Ingen mølle på et kort fra 1816 — på gst.dk – Geodata-styrelsen, som giver offentlig adgang til de data, som rettelig tilhører offentligheden

På nordsiden af gården, i læhegnet, var der parkeret en gammel togvogn med seng og brændekomfur; men den blev ødelagt, formentlig ved planlagt hærværk, så eventuelle vagabonder ikke kunne finde ly dér.

Møllebjerggaard havde i mange år et funktionsdygtigt togvognsannex – men efter ejerens død og ønske om nedrivning, udstykning osv er det blevet til en ruin

Written by Donald

Monday, February 22, 2021 at 13:20 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Vejr

Tagged with

Spådom om de to forgangne år

… en “spåmand” lavede denne video i 2017 om hvad der kan forventes indtil 2050. Det morsomste at se er der første to år … havde han ret? Ja næsten, men det var så heller ikke vanvittigt kontroversielle forudsigelser.

Written by Donald

Tuesday, December 22, 2020 at 23:14 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with