Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Jordens Historie’ Category

Weird – virkelig for virred!

with 19 comments

Gobeklitepe:

It’s like discovering a 3 year old child built Empire State Building out of toy bricks.

For million of years mankind developed slowly.

Then 12000 years ago, something happens.

(Hvad? Hvad skete der? Der er forskellige teorier. Én af dem går på at mænnerne blev mere fredelige fordi de gerne ville være kærlige og rare — hormon balancen var ændret; det er den teori jeg tror mest på.)

Our development speeds up.

“In a comparatively short time we go from the stone age to walking on the moon.”

“Walking on the moon wasn’t the greatest leap mankind ever made, it was probably learning to farm and produce our own food.”

Written by Donald

Wednesday, April 21, 2021 at 20:11 GMT+0000

Kan man spise græs?

with 18 comments

Jeg gad vide, hvorfra denne konstante uro kommer: Vil der være mad nok, hvis samfundet pludselig går i stå, ingenting fungerer og hver mand må klare sig selv og de fleste er døde (så der er ingen kamp mellem “post-apokalyptiske bander”). Er det en slags “deja-vu” følelse jeg har fra mine celler, der jo har forfædre fra hundredetusinder af år?

Den følelse bliver stærkere, når jeg ser de små 20-minutters video’er “The History of the Earth
https://www.youtube.com/channel/UC_aOteuWIY8ITg7DQQspG1g

En gang der var en forbipassereden uforvaret læser her, kunne jeg forstå at det var så umulig en tanke at man kunne interessere sig for græsarter, så vedkommende troede det var synonym for marihuana, eller hamp.

Written by Donald

Wednesday, March 24, 2021 at 10:27 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Skov og have

Tagged with

Jeg nøjes med at droppe et link i dag

with 2 comments

Se den kun, hvis du har god tid:

What Was The First Virus?
Researched and Written by Leila Battison
Narrated and Edited by David Kelly
Art by Khail Kupsky
Thumbnail Art and Art by Ettore Mazza

Man skal nok forberede sig på at spole lidt tilbage en gang imellem.

Men som formidling af nyere viden om virus er den det bedste, jeg er stødt på hidtil:

Sprogligt (der bruges ikke ord eller begreber udenfor almindelig rækkevidde for biologi-interesserede, tydelig udtale),

illustrationsmæssigt (tegninger og elektron-mikroskop-billeder),

dispositionsmæssigt (opdelt med tydelige overskrifter),

længdemæssigt (ikke for lang).

Written by Donald

Monday, March 1, 2021 at 23:03 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Det var så den historie

with 18 comments

Jeg vidste egentlig godt at den var ryddet, men i sidste uge blev jeg alligevel forskrækket over at se den tomme grund – jeg tog jeg et billede i bilens forlygter af den tomme grund, en aften da jeg kørte en “opladertur” (inden jeg fandt hjemmeladeren frem, så bilen kan starte selv i frostvejr – den lader åbenbart ikke helt på de korte ture, jeg tager).

Det var egentlig ikke en særlig smuk eller velholdt gård, men man kan jo godt forestille sig at den i en anden tid har været ny og tiltalende.

Hvorfor hed den Møllebjerggård? Der har så vidt jeg kan se ikke været nogen vindmølle (eller vandmølle) efter 1816, hvor de ældste kort viser en landsby med 9 firlængede gårde (Storby?!) :mrgreen: Nærmeste mølle er i Ramløse; 8 km. Så er der én rest i Blistrup og en stubmølle i Høbjerg og selvfølgelig én i Melby, 15 km. væk.

Vindmøller i Nordsjælland — https://da.wikipedia.org/wiki/Vindm%C3%B8ller_i_Nordsj%C3%A6lland

Der gik 15 år inden Møllebjerggård blev revet ned. Først blev kreaturerne selvfølgelig brugt andre steder, så henlå den øde, og i slutningen af nullerne blev der opsat hegn for at undgå mere hærværk og dermed storbrand — en gammel nedfalden længe med stråtag var for farligt at have stående for naboerne.

Ingen mølle på et kort fra 1816 — på gst.dk – Geodata-styrelsen, som giver offentlig adgang til de data, som rettelig tilhører offentligheden

På nordsiden af gården, i læhegnet, var der parkeret en gammel togvogn med seng og brændekomfur; men den blev ødelagt, formentlig ved planlagt hærværk, så eventuelle vagabonder ikke kunne finde ly dér.

Møllebjerggaard havde i mange år et funktionsdygtigt togvognsannex – men efter ejerens død og ønske om nedrivning, udstykning osv er det blevet til en ruin

Written by Donald

Monday, February 22, 2021 at 13:20 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Vejr

Tagged with

Spådom om de to forgangne år

… en “spåmand” lavede denne video i 2017 om hvad der kan forventes indtil 2050. Det morsomste at se er der første to år … havde han ret? Ja næsten, men det var så heller ikke vanvittigt kontroversielle forudsigelser.

Written by Donald

Tuesday, December 22, 2020 at 23:14 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Første Søndag i Advent for en …

Jeg tøver, jeg vil ikke skrive at jeg er julehader, det er for negativt. Når jeg bliver gået på klingen forklarer jeg at jeg synes hver dag skal være jul, hver dag skal man sende hinanden kærlige tanker, vise omsorg for andres behov, købe de ting, som børnene har brug for.

Derefter går det op for mig at der er mindst to gange, hvor julen virkede skræmmende fordummende på mig, én oplevelse som barn og én som voksen:

Barnet, som får legetøjet og opdager at det er dødssygt, – med mindre det er legetøj som man kan bygge med.

Den voksne, som spiser for meget – eller den voksne, som får en masse gaver som man ikke har brug for.

Til det positive hører den oplevelse af familiens glæde ved at se et smukt juletræ, en tur på første juledag, og et møde med sjældent sete familiemedlemmer i juledagene. Nu er det jo kun mig selv jeg kan skrive om med autoritet, men jeg kan da forsøge at sætte mig ind i hvordan de små i familien glæder sig til jul … Hov! alligevel ikke så godt, for så opstår tanken, bliver der nu her igen lagt grunden til voksne med erindring om skuffelser. Donald Zochert har skrevet en bog om hvordan forfatteren til “Det Lille Hus På Prærien” og alle de andre “Little House” bøger, Laura Ingalls Wilder, oplevede jul som barn. I sin bog om huset på Prærien hører man hvordan man kunne fare vild, når det var snestorm, blot ved at bevæge sig fra hus til stald, over en gårdsplads, og man hører om en far, der ikke var hjemme i høst-sæsonen, men som endelig kom, medbringene en pose bolsjer. Det bliver i hendes erindring til en smuk ting, hvor Zochert gør opmærksom på at faderen var alkoholiker og havde drukket alle pengene op, og ikke havde noget med til at bidrage til husholdningen. Den slags giver ar på sjælen uanset hvordan man vender og drejer det. Men Laura vender det alligevel, hun har evnen til at fortælle at det var en lykkelig begivenhed at han overhovedet kom hjem, faderen, som spillede violin en gang imellem, en venlig sjæl, selv om han altså også havde sine dæmoner.

Ja, kan se paralleller – Laura rammer noget, som næsen alle mennesker har oplevet.

Sneen begyndte at falde, da jeg kom afsted denne første Søndag i Advent.

Drej kun universet helt omkring
Vend kun op og ned på alle ting
Jorden med, thi den er falsk og hul
Rør kun ikke ved min gamle jul.
(Peter Faber, 1848).
(Man havde på det tidspunkt opdaget at jordkloden havde en kerne.)

https://en.wikipedia.org/wiki/Seismology#Seismology_and_society

The Lisbon earthquake of 1755, coinciding with the general flowering of science in Europe, set in motion intensified scientific attempts to understand the behaviour and causation of earthquakes. The earliest responses include work by John Bevis (1757) and John Michell (1761). Michell determined that earthquakes originate within the Earth and were waves of movement caused by “shifting masses of rock miles below the surface”

From 1857, Robert Mallet laid the foundation of instrumental seismology and carried out seismological experiments using explosives. He is also responsible for coining the word “seismology”

Written by Donald

Sunday, November 29, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Brok, Foto, Jordens Historie

Tagged with

Har vi haft en atypisk, rolig periode på 8000 år?

Har jordens klima været atypisk roligt i de sidste 200, nej 10,000 år?

Det kan man godt argumentere for. Det kan ses af i forskningen at der tidligere har været toppe i CO² procentdelen, og at der har været voldsomme, forholdsvis hurtige ændringer i klimaet.

Men det er givet at vi er i en situation hvor afbrænding af fossiler har bevirket øgning af CO². Nu kan det så tænkes at der er andre årsager end CO² til, at klimaet ændrer sig og at der nu, i vor tid, forekommer flere extreme vejr-begivenheder end førhen, men det er egentlig underordnet; problemet er, om vi som menneskehed vil finde løsninger på klima-migration, opretholdelse af fødevareproduktion i de store mængder, som er nødvendige.

Desværre viser valgkampen i USA at de politiske tendenser går i en forkert retning. Heldigvis er der nu kongres-politikere i begge USA partier, som går ind for mere seriøsitet. Den journalistiske kommentar til Senator John Thune (se billedet nedenfor) var et ironisk “Held og lykke med at få Trump til at være mere seriøs”.

Brande alene i Colorado: Ca. 1/4 af Sjælland er brændt ud.

Written by Donald

Friday, October 23, 2020 at 12:04 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,

Hvad siger Darwin om trangen til at overleve?

Jeg har ganske kort og ikke så ihærdigt søgt med Google efter “elan vital” og livskraft, livsvilje, overlevelsestrang. Jeg fandt nogle henvisninger til Henri Bergsons bog fra 1907 Creative Evolution, hvori han fremkommer med en spekulativ teori om evolution, udvikling af organismer. Wikipedia nævner forgængere: En præ-kristen stoisk filosof Posidonius, som postulerede en “vital kraft”, livskraft, som kom fra solen til alle levende væsener på Jordens overflade; og Zeno af Elea har sådanne idéer; og længere tilbage i tiden, Sanskrit Ayus eller “Livsprincip” er noget lignende. Og vi har også Schopenhauers: viljen til at leve.

Nu finder man så artikler om epigenetik, som dog ikke er spekulationer, men målinger af genomer. Det viser sig jo at et genom (høns såvel som menneskers osv) har gener, som ikke er aktive – de kan “tændes” som man siger, af de omkring- eller underliggende proteiner. Så stressede høns lader stress gå videre til kyllingerne (Svensk undersøgelse, refereret i The Guardian.)

Why everything you’ve been told about evolution is wrong

Længere nede finder vi flere overraskende “nyheder” (forskningsresultater) om forståelsen af menneskets genom:

We’ve learned that huge proportions of the human genome consist of viruses, or virus-like materials, raising the notion that they got there through infection – meaning that natural selection acts not just on random mutations, but on new stuff that’s introduced from elsewhere.

Hvad skal vi bruge det til, når vi bare vil have rent vand, el, blomster i haven, gås i ovnen og tag over hovedet?

Jeg synes det er en udfordring af tankemåden at gå ind i Darwin’s “Arternes Oprindelse”, – Engelsk: “On the Origin of Species” og spørge “hvorfra kommer trangen til at overleve?”

Svaret er lidt det samme som “Hvorfor vil enhver administration vokse udover det rationelle behov?” Kan I huske ham filosoffen og humoristen Parkinson, som sagde at man skulle rationere antallet af skriveborde i en administration? — Det er i min optik trangen til at leve, som kommer til udtryk dér, men – indrømmet – det er lidt mere kompliceret, hvis man vil have beviser.

Written by Donald

Wednesday, September 30, 2020 at 20:32 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Blomstercirkel — lavet af rumvæsener

Kan I huske da det blev moderne at undre sig over “korncirkler”, så flotte præcist lavede, og uden tilkørsels-spor! Det måtte være aliens, rumskibe fra fremmede planeter, der lige var landet på Hansson’s mark og derefter var startet igen og desværre havde brændt korn af i en cirkel, dér hvor raketmotorerne havde stået på jorden?

Gardenflower circle

Ved Skærød er der hvert år denne smukke cirkel af blomster – man kan også købe

Men denne undren over at der er liv på andre planeter, den har jeg aldrig kunnet forstå. Selvfølgelig er der liv i universet! Hvis man ikke tror på det, så kig lige under den nærmeste sten, liv i alle mulige og umulige former vælter frem.

Hvis ikke der var liv i universet, ville der ikke være noget univers. Men for at uddybe denne rabiate livs-religion skal man lige huske at sige, at det naturligvis ikke kan bevises. Men hvad ville et univers uden liv være for noget? Det ville ikke give mening. Mennesker er væsener, som skaber mening sagde min lærer engang, måske er det polemik i en naturvidenskabelig diskussion, men det er en tanke værd.

¡¿ Skal man ikke også lige huske, at masse og energi kun kan opleves, hvis der er bevægelse. Når vi skal se noget, foregår det ved at energi i form af lys rammer noget og energien (noget af den) kastes tilbage og rammer vores øjne, der sender signaler videre og det er det, vi elsker at se på, signaler fra øjnenes nervesystemer.

Vi bruger betegnelsen “liv” på alt muligt (inclusive fx. meldug, som strengt taget er en krystallinsk materie, et “kemisk stof”) men det er relevant at kvalificere hvad vi mener med “liv på andre planeter”: Håber vi på at der er bevidste organismer? eller er det mikroorganismer med denne anden, uudforskede form for energi eller vilje, som søger efter energi, der kan omsættes til bevægelse?

Hvis man har hørt lidt om universets størrelse, de nærmeste stjerner og lysets hastighed, så ved man at der ikke kommer besøg fra liv på fremmede planeter her i kornmarkerne. Men fred være med fantasien og dygtige mennesker, som kan lave cirkler.

Vi er selv rumvæsener, som har fremdyrket en beboelig planet ved først at skabe liv, som danner ilt ud af vand og lys, og derefter organismer, som får mere energi til bevægelse ved at bruge ilt i omsætning af næringsstofferne (“brændstof”).

[Tilføjelse: Kommer i tanke om Wohllebens bog “Træernes Hemmelige Liv”, hvori han kraftigt argumenterer for at træer har følelser og vilje og en eller anden form for bevidsthed. Det er rørende på en måde, som jeg holder meget af.]

Written by Donald

Wednesday, September 9, 2020 at 11:23 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Upper Paleolithic, ældste stenalder, første tegn på civilisation

Jeg blev nysgerrig, da jeg så en video om de ældste græske kulturer, lang og lidt omstændelig (kedelig) hvorefter jeg strax googlede “collaps of late bronze age” og fandt Late Bronze Age collapse

Der er ikke noget dansk opslag i Wikipedia for dette emne. Det nærmeste er Ældste Stenalder som giver en lokal version af emnet.

Men hvorfor jeg blev nysgerrig skyldes en teori, som jeg faldt over for 10-12 år siden, hvor menneskets evne til at danne civilisationer opstod – mit spørgsmål var Hvorfor? Og Hvordan? Hvor hurtigt gik det? Var det stabilt? Hvilke mærker har de efterladt sig?

The Upper Paleolithic (or Upper Palaeolithic, Late Stone Age) is the third and last subdivision of the Paleolithic or Old Stone Age. Very broadly, it dates to between 50,000 and 12,000 years ago (the beginning of the Holocene), according to some theories coinciding with the appearance of behavioral modernity in early modern humans, until the advent of the Neolithic Revolution and agriculture.

Her var – for anden gang – en artikel, som plæderede for at der muligvis skete noget med menneskene for 14,000 år siden, sådan at de blev gode til at løse opgaver, der kræver samarbejde mellem høj og lav, et fladt hierarki (fladere eller med en top, som var solidarisk med de fattige og, i bred forstand, de mindre begavede (jeg kan ikke lide det udtryk, ville hellere skrive mindre heldige, men ideen med indlægget træder tydeligere frem hvis man bruger “begavelse” i bred forstand.)

Første gang jeg stødte på den teori var, da en artikel argumenterede for at testosteron i store mængder medfører et “ego-trip”, altså konkurrence, jeg har mere ret til at være her end du har. En generel reduktion i testosteron kunne være forklaringen på at mændene blev mere villige til samarbejde.

Denne wikipedia-artikel og de, den henviser til (fx. Behavioral modernity), bruger istidernes skrappe ændringer som en trigger, der skaber behovet for mere samarbejde:

Within the tradition of evolutionary anthropology and related disciplines, it has been argued that the development of these modern behavioral traits, in combination with the climatic conditions of the Last Glacial Period and Last Glacial Maximum causing population bottlenecks, contributed to the evolutionary success of Homo sapiens worldwide relative to Neanderthals, Denisovans, and other archaic humans.

Desværre lider denne artikel af kritik fra wikipedia-redaktører (ja sådan nogle findes nu) som efterlyser mere dokumentation; men mit indtryk er at artiklen, som klippet er fra, er ganske godt funderet.

Et af de spørgsmål, som måske kan give videre ideer om hvor hurtigt de tidlige civilisationer udviklede sig, er “hvilke rester har vi som er vidnesbyrd om teknologiske fremskridt”?

The Antikythera mechanism (/ˌæntɪkɪˈθɪərə/ AN-tih-kih-THIH-ə-rə, /ˌæntiːˈkɪθʌrə/ AN-tee-KIH-thuh-rə) is an ancient hand-powered Greek analogue computer[1] which has also been described as the first example of such device used to predict astronomical positions and eclipses for calendar and astrological purposes decades in advance.

Menes at stamme fra ca.300 år før vor tidsregnings begyndelse.

Næste spørgsmål: Blev teknologi brugt som politisk magtmiddel (i stil med “patent-metoden”) eller var der et ønske om samarbejde også på den front?

Written by Donald

Friday, August 28, 2020 at 16:29 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Erindringen om en sommerferie i Alsace – og andet

I skitsebogen fandt jeg nogle andre tegninger med rørpen, en metode for begyndere. Med en rørpen får man jo streger af ensartet tykkelse, hvilket selvfølgelig er en begrænsning for en dygtig tegner, men for en begynder kan det være en lettelse, man skal tænke “hvad er omridset”, og prøve at fastholde det med så få streger som muligt.

Den første tegning er dog ikke med helt samme tykkelse streg; jeg kan se at jeg har forsøgt at antyde forskellige strukturer med det, tegnelærer-bogen kaldte textur i streg-skravering (himlen, tæppet) Til højre, ubehjælpsomt, må det være en sten og en busk.

Alvaret, som er en stenslette med kalksten, som blev brugt til græsning af får, vil gro til, hvis man ikke holder væksten nede. Billedet må være fra 1978 eller et af årene derefter, fra en tur, hvor den lille familie uden ret mange penge i vores gamle aflange VW-1600 “Fastback” kørte til Nybro, Kalmar, og Öland, overnattede på Vandrehjem og spiste picnic i naturen.

Det andet billede er fra en tur til Frankrig, det må have været i 1979, da jeg optimistisk var begyndt at lave klassisk morgenradio i DR P2. Det gav selvtillid at få overdraget ansvaret for morgenfladen, og jeg nød venlige kolleger, – opdagede ikke de nedgørende kommentarer! – og havde små elever i musik i Københavns Kommunes Musikskole. Sønnen var 5 år og slugte alle nye indtryk.

Vi var sydpå omkring Rhonedalen og så en forladt mine, og så en kirke lavet af Le Corbusier, en berømt (forkætret?) Fransk arkitekt, som gik ind for højhuse og som sikkert ikke var særlig religiøs – Det må undersøges …

Men det tredie billede var det, som fik mig til at stoppe op og scanne tegninger; motivet er sådan set det, der er bedst egnet til “rørpennetegning”; men samtidig er der mulighed for med få streger at give lidt karakter til bygning, vinduer og gadelampe. Jeg kan – mærkeligt nok – huske at gadelampen i virkeligheden var meget anderledes end tegningen, ikke desto mindre giver tegningen karakteren af en gammel gadelampe i et bindingsværks-kvarter.

Written by Donald

Sunday, August 9, 2020 at 15:25 GMT+0000

Posted in Byggeri, Jordens Historie, Naturpleje

Tagged with

Vilde iagttagelser

Efter nogle årtier melder trætheden sig …

Disneyficering. Jeg synes han går for langt i den retning.

Birketræer skynder sig gennem livet, de lever over evne og udpiner sig til sidst sig selv. Men inden vi kigger på følgerne af dette, vil jeg gerne præsentere en anden utrolig størrelse: poplen eller bævreaspen. Navnet kommer af dens blade, der reagerer på det mindste vindpust. Og selv om vi bruger den i talemåder, der har med frygt at gøre, (“ryste som et espeløv”), så er træet ikke spor bange. Bladene hænger på nogle specielle stilke og flagrer i vinden, idet de skiftevis holder over- og undersiden i lyset. På denne måde kan de lave fotosyntese med begge sider af bladet — i modsætning til andre arter, hvor undersiden bruges til at ånde med. Bævreaspee kan således fremstillle mere energi og vokse endnu hurtigere end birketræer. For at kunne forsvare sig mod fjender har aspen en helt anden strategi og satser på at være stædig og fylde meget. […]

Book page

Et ellekrat på 400×1000 meter – som er én organisme

Written by Donald

Sunday, July 19, 2020 at 22:19 GMT+0000