Archive for the ‘Jordens Historie’ Category
Udbygning –
Hvor stor er Danmarks befolkning i dag – små 6 mio. Da jeg var teenager sagde man 4 mio. og jeg har slået op, lige efter WW2 var vi måske “kun” 3 mio og lidt mere.
Min lille by, Vejby, er også vokset, men moderat: de sidste grunde er bebygget, en stor æblehave er bebygget med ca 10 rækkehuse, nogle grunde er delt og nye huse bygget, ved stationen er det gamle ranger-terræn bebygget; en vinduesfabrik er lukket og ombygget til lejligheder ligesom den gamle stationsbygning. Men det er i Helsinge at de virkelige udvidelser er sket. For 37 år siden lå der et fundament langs vejen fra Helsinge til Rågeleje, men byggeriet lå hen i flere år inden der blev bygget, så kom pludselig flere huse omkring det sted, Birkely hedder det nu, med 119 boliger, og lidt længere væk Haragergård, samme, og NU kommer så endelig Ammendrup mod Annisse Nord og Troldebakkerne ved Laugø på ca 70 hektar, der færdigbygget vil indeholde omkring 700 nye boliger.
—
Den lille Købmand i Vejby 1986 havde med angst lånt nogle millioner til at køre forretning, og fik i løbet af et par år så stor omsætning at de kunne bygge nyt og det blev bedre og bedre – i 1990 omsætning 10 mio, og så videre.
Den nuværende Rema er arbejdsplads for 2-3 fastansatte og 6-10 løstansatte, unge mennesker, som tjener lidt ekstra. Men det er en solid forretning – der er publikum nok nu, for i udseende og sortiment kan den konkurrere med “storbyens” og derfor køber landliggere og sommerhus-ejere ind her sammen med de lokale, der ikke har råd til så meget.
Hvor mange mennesker er der i de små byer i Vestjylland? Hvad er demografien her? Er det virkelig nærheden af København, som er skyld i at Rema i Vejby kører som en god forretning?
Kan man gøre noget for at de små landsbyer, hvor Coop helst vil lukke, blomstrer op igen?
Man burde ikke blive så vred …
Når man nu hører at Atomkraft er så smart fordi man for to tændstikæsker uran får hvad der svarer til en families årsforbrug, som ellers koster 40 tons kul, så må I altså meget undskylde at toppen af hovedet ryger op i loftet.
Jeg har hørt det to gange i DR i en for-skræp om at Atomkraft®, hvor vores allesammens skægge Anders Lund Madsen og andre nævner at det i det mindste en overgang må være en nødvendighed, måske ikke i DK, men i de lande som fx. Belgien og Frankrig, og især Finland, hvor det er veletableret, og hvor man nu bygger bedre end andre steder (?Fukushima)
Please share if you found this tool useful:
| Conversions Table | |
|---|---|
| 30 Tons Of Coal Equivalent to Kilowatt-hours = 244230 | 1,000 Tons Of Coal Equivalent to Kilowatt-hours = 8141000 |
| 40 Tons Of Coal Equivalent to Kilowatt-hours = 325640 | 10,000 Tons Of Coal Equivalent to Kilowatt-hours = 81410000 |
Her er et skærmbillede fra søgningen på konvertering af 40 ton kul til kWh:
DR dk har en række korte videoer …
Da sendesignalet blev så svagt at jeg ikke kunne bruge en “aktiv antenne” til Danmarks Radios TV programmer, overvejede jeg forskellige løsninger og endte med at en “Chromecast” var den nemmeste og billigste løsning.
Google Chromecast er en lille elektronisk enhed som har samme funktioner som en mobil-telefon, men dog ikke batteri og heller ikke tastatur. Den betjenes ved at den kobles til HDMI indgang og viser sit billede på skærmen på TV’et, dér står anvisninger på hvordan man skal koble den på husets WiFi ved hjælp af mobil-telefonen og en Google app(lication) som kaldes “Home”. Med andre ord, Chromecast forudsætter at der er WiFi og en moderne mobil-telefon.
Nu kan man så via mobiltelefonen se TV, både det, som ellers kommer via en antenne, (men altså nu kommer via Internet) og man kan også se, hvad DR tilbyder på linie med andre streamingtjenester fx. Netflix og HBO. DR dk kalder det DRTV, men man kunne lige så godt sige DR-Internet.
Her har man så for tiden 4-5 minutter programmer om spørgsmål, som er “oppe i tiden” og kalder det “explainers” (så meget for vedligeholdelse af Det Danske Sprog gennem vores statsinstitutioner.)
En explainer forklarer at vi får flere virus i indåndingsluften om vinteren, fordi vi klumper os sammen i busser og tog, og fordi virus overlever fint i tør, kold luft.
Da slog det mig igen, hvor meget af den forklaring vil være volapyk for en stenaldermand, eller for et barn, som aldrig har fået forklaret noget om mikrobiologi? En af de største opdagelser i den medicinske videnskab var (som bekendt?) Pasteurs opdagelse af bakterier, og hans redning af Jupille. Indtil da blev teorier om encellede organismer betragtet med mistro.
En octobre 1885, Jean-Baptiste Jupille est mordu par un chien enragé alors qu’il essaie de maîtriser la bête furieuse s’attaquant à des enfants à Villers-Farlay dans le Jura. Le maire du village demande alors à Louis Pasteur, professeur à l’École normale supérieure de Paris, de tenter le traitement pour Jupille.
I oktober 1885 blev Jean-Baptiste Jupille bidt af en rabiat hund, mens han forsøgte at kontrollere det rasende udyr, der angreb børn i Villers-Farlay i Jura. Borgmesteren i landsbyen beder derefter Louis Pasteur, professor ved École Normale Supérieure i Paris, om at prøve behandlingen af Jupille.
Så er det jeg spørger om den mistro overfor videnskaben lever den dag i dag i form af konspirationsteorier? Om den mistro skyldes at der faktisk bliver talt ned til almindelige mennesker (og børn) og om den mistro måske somme tider faktisk har nogen berettigelse?
Ellers gik denne dag med musik og sommer salat (midt om vinteren) — første gang jeg fik en salat med alle mulige ting i var en sommerdag – og min mor kaldte det sommersalat, selv om det på danske betegner noget helt andet hvidt noget med radiser i.
Virus, en ell. et. flt. d.s. (Retskr.(1955)) ell. vira (Retskr.(1955)) ell. -(s)er (virus(s)er el. virus el. vira. Retskr.(1986)).
https://ordnet.dk/ods_en/dictionary-1?query=virus
Istid, opvarmning, jordens historie, strøtanker
Global opvarmning i million-års perspektiv. Kan I huske om jeres skolelærer i Geografi fortalte at Møens Klint, og Stevns, var dannet på et tidspunkt, da Danmark var dækket af hav – 70 meter hav, tropisk hav? Vi gættede at den forståelse kom af analyse og viden om de små dyr, plankton agtige småkryb, som havde svømmet omkring i tusinder af år i dette varme vand og når de døde havde deres kalk-skeletter dannet kalklagene i Danmark – som (vistnok) er overalt, når man kommer 100 meter ned, ikke kun ved Klinterne.
Nu skrev Erik Hulegaard noget om en turist-sight-seeing langs Lillebælt, og et billede viste en skrænt, som tydeligvis var skredet for nylig, den var helt bar. Og lagene i den var også tydelige (se https://hulegaard.dk og søg efter hvalsafari med M/S Fortuna eller posting https://hulegaard.dk/hvalsafari-med-m-s-fortuna/ – et direkte link til billedet bliver blokeret, men her er en kopi fra Hulegaards historie: )
Erik Hulegaard responderede til min kommentar med et link til en artikel om det plastiske ler – det viser, sig, at der er mange slags og at en mere international betegnelse er Smectite, men det er altså det samme som Plastisk Ler. Artiklen fortæller bl.a.:
Dengang var det globale klima markant varmere end i dag, der var stort set ikke is ved polerne, og det globale havniveau var flere hundrede meter højere end i dag.
Det areal, der nu er Danmark, var dengang dækket af dybhav, som i løbet af millioner af år blev fyldt op med mikroskopiske lerpartikler.
På samme tid var der heftige vulkanudbrud i Nordatlanten, da Amerika og Europa begyndte at glide fra hinanden på grund af pladetektoniske bevægelser. Asken fra vulkanudbruddene endte i havet sammen med lerpartiklerne. Senere hen er asken blevet omdannet til et lermineral, kendt som smectit.
Smectit er den helt store synder i denne sammenhæng [nemlig ved fundering af bygninger, broer]. Lermineraler har nemlig en helt speciel opbygning, som gør, at de kan udskifte nogle af deres ioner under de rette omstændigheder – man taler om et lerminerals ionbytningskapacitet.
Smectit har den højeste ionbytningskapacitet af alle lermineraler. Og det er blandt andet i den egenskab, vi finder forklaringen på lerets opførsel.
https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-til-kamp-mod-lumsk-jordtype-i-undergrun
Nu ved vi jo godt at forskning ikke kan svare på alle spørgsmål med det samme, og at man udleder facts fra observationer i flere led. Men jeg kunne ikke lade være med at studse over at artiklen i Videnskab dk skriver at havet var flere hundrede meter dybt, mens min erindring om kridthavet var ca. 70 meter tropisk hav.
Er Kridthavet og Smectonitehavet det samme? Nej, kridttiden (70-mio fvt) er før den tid hvor lerlagene dannes (40-mio fvt), så vidt jeg kan læse ud af alle de artikler, man falder over – se fx.
Aha, der kan jo have været nogle millioner års forskel på tiden, hvor der dannedes kridt og tiden, hvor der dannedes plastisk ler, – men i begge perioder var det globale havniveau altså højere, meget højere end i dag. Men der var jo god tid til at tilpasse sig, og Dinosaurerne kunne sådan set være ligeglade med om et område, som engang blev til Hamburg eller London blev oversvømmet, der var plads nok i Alperne og Pyrenæerne.
Klimamæssigt er det ikke så frygtindgydende at der på millioner af år kan ske en forandring af klimaet … altså tanken om at det globale havniveau var flere hundrede meter højere end nu. Det er hastigheden, hvormed forandringer sker, som vi skal vide mere om – iskappen på Antarktisk har givet viden 600,000 år tilbage i tiden – med tegn på voldsomme og hurtige klimaforandringer indlejret i de luft-bobler, som ligger i isen.
Men selv om vi så nøjes med vores viden om de sidste istider så kommer forandringerne ikke på 10 år men på 1000 år. Den sidste istid ebbede ud fra ca. for 40,000 år siden til 12,000 år siden (10,000 fvt) da Skandinavien blev isfri, og temperaturerne muliggjorde at træer invaderede denne zone.
https://en.wikipedia.org/wiki/Weichselian_glaciation
https://da.wikipedia.org/wiki/Weichsel-istiden
Termen istid refererer til alle istider i Jordens historie, især dem fra den pleistocæne epoke fra 2,6 millioner år siden til 9.600 f.Kr. I populærbrug refererer ‘istiden’ normalt til den seneste istid, Weichsel-istiden. For ca. 20.000 år siden var Danmark atter isfrit, og landet var hovedsagelig arktisk steppe, hvor planterester, der fløj rundt, blev aflejret i søer og moser. Den hyppigst fundne planteart i disse aflejringer er rypelyng, som på latin hedder dryas. Af den årsag benævnes Weichsel-istidens sidste krampetrækninger for Ældste, Ældre og Yngre Dryas.
Der er virkelig ingen bagtanke eller morale med dette notat fra d.15. August 2022, det er blot strøtanker om hvordan vores tid ser ud med en større målestok.
(Tilføjelse:) I kommentarerne henviser Erik Hulegaard til DR dk Deadline nyheder Søndag d.14.August 2022, herfra ses bl.a.:
Det var ikke langt, alligevel 3 pauser
Charlotte sagde det var ca. 3 km. jeg har ikke checket på Google Maps, eller Earth, hvor man kan måle tur-længder med så mange detailler, som man orker. Men det skal nok passe, en time i passende lavt tempo med 3 pauser, en fra toppen af Maglehøj ved Brederød v. Frederiksværk, en anden på stien ned til sommerhusområdet og en sidste pause på en bænk, der heldigvis var stillet op på et lille grønt område.
Vi kan godt lide at se noget nyt, og nu viser det sig jo at vi er heldige at bo her, at Danmark har meget at byde på, så det ikke gør så meget at jeg ikke rejser ret langt. Hun havde fundet ud af at der var denne høj ved Frederiksværk, hvorfra man kan se udover det flade landskab, 74 meter oppe kan man se helt til Roskilde Domkirkes Spir – det siger noget om at jorden er forholdsvis flad, ikke sandt 
Reklame for vandresti på Stevns
Stien er privat nogle steder, men burde være offentlig.
Jeg ville ønske at der var en lov om at hævdvundne stier efter 10 år skal overgå til offentlig sti.
Nej, jeg gik ikke de 16 kilometer fra Holtug til Rødvig, jeg var følgebil-chauffeur.
Men det var også godt – en god tur med motion i passende små mængder.
Især ved raketterne på Stevns Fortet var der langt at gå fra parkeringsplads tl stien, ca. 800 meter. Derfor sprang vi den over og indtog i stedet kaffen ved Boesdal Kridtbrud.
Texten på udskrift fra websiden var så lille at jeg ikke kunne læse den, så jeg brugte mobil-kameraet som en slags lup:
Forskel på Polen og Ukraine
Jeg har vitterlig ikke tid og så poster jeg alligevel – men uden uddybning:
Er det rigtigt at Polen under Sovjet var langt mere vestligt orienteret og at det er den frie entrepreneur-ånd som hersker og at det er derfor Polen er gået frem i økonomi i langt højere grad end Ukraine?
Jeg så en MSNBC video:
Og så skrev jeg en kommentar:
Donald Axel
6 days agoWith tears in my eyes U think of the Poland which was invaded by Russia’s Stalin and Hitler. They really have had a hard time, and learned. (52 likes, 11 comments)
Donald Axel
6 days ago (edited)Hello can someone tell me how different Polish is from Ukrainian? So what are the differences between Polish and Ukrainian? The main difference is in the alphabet. The Polish langauge uses the Latin script, while the Ukrainian is written in Cyrillic. During the Polish-Lithuanian Commonwealth, Ukraine came under the domination of Poland and this resulted in cultural Polonization. Gradually the official language of Ukrainian provinces under Poland was changed to Polish and many Ukrainian nobles learned the Polish language and adopted Catholicism during that period. 1. Both Polish and Ukrainian orthography is largely phonetic – there is a consistent correspondence between letters. 2. As for grammar, Polish, as well as Ukrainian, is a highly inflected language, with relatively free word order, although the dominant arrangement is subject–verb–object (SVO). There are no articles, and subject pronouns are often dropped. In both languages nouns, adjectives, pronouns and numerals are inclined by numbers, cases, gender. 3. The main similarity is on the lexical level. Many words are basically the same, like for example: Цибуля – Сebula (onion) Врода – Uroda (attractiveness) Фарба – Farba (paint) 4
Og dette svar er meget godt og interessant.
Men er det rigtigt?
zepter00
8 hours ago @Donald Axel Poles are almost all Roman catholics and Ukrainians are almost all Orthodox catholics or Greek catholics .. Poland and Ukraine have diffrent culture and traditions. Diffrent couisine. Poland was never part of soviet union and there is no comunist mentality since very long time. In Ukraine…well that is still present. You can see it for example How people maintain their properties. In Poland houses are keept in good shape and backyard gardens are boutifull. Poland is one of fastest growing economies in Europe. Ukraine..is one of the poorest countries in Europe. 3 years ago only one …. Masovian Voivodeship in Poland had bigger GDP than whole Ukraine… even Ukraine is bigger than Poland and has more citizens. Poland has 16 Voivodeships.
Gamle kort over Sortehavsregionen
Her er et par scan af kort, som viser lidt af den historiske udvikling:
Hagerups Verdensatlas fra 1935 viser en periode, hvor Sovjet dominerede totalt i den russisktalende del. Ser man mod nordvest er det desværre uskarpt, scanneren kan ikke fladtrykke atlasset og jeg vil ikke sprætte det op for at kunne scanne ordentligt. Ikke at det ellers er uerstatteligt haha.
Desværre har Politikens historiske kortbog (formentlig et addendum til Grimbergs Verdenshistorie, men udgivet for sig selv 1972) ikke kort over Rusland-Ukraine historien specifikt, men kan kan da lige se på Balkan kortene, at Ukraine betragtes som Russisk hele tiden. Man skal selvfølgelig huske at sådan et kort ikke kan afspejle de indre forhold, spændinger mellem regioner eller lokal-styreformer. For at få dem med skal man jo læse historie (der er meget gode korte oversigter i Wikipedia, som i denne og andre sager må siges at være rimeligt upartisk og pålidelig, – men som altid, pas på kilder mv.)
En af de ting, der slet ikke fremgår af Hagerup, er den udsultnings-krig, som Stalin førte mod Ukraine (på kortet iøvrigt stavet Ukrajna; observer desuden, at Krim ikke hører til Ukrajna).
Den omtales således i Wikipedia: Holodomor … also known as the Terror-Famine[6][7][8] or the Great Famine,[9] was a famine in Soviet Ukraine from 1932 to 1933 that killed millions of Ukrainians. The term “Holodomor” emphasises the famine’s man-made nature and alleged intentional aspects such as rejection of outside aid, confiscation of all household foodstuffs and restriction of population movement.
Since 2006, the Holodomor has been recognized by Ukraine[12] alongside 15 other countries as a genocide against the Ukrainian people carried out by the Soviet government.[13]
Causes
Main article: Causes of the Holodomor
The overlying causes for the famine are still disputed.
Causes of the Holodomor
From Wikipedia, the free encyclopedia
The causes of the Holodomor, the famine that ravaged Soviet Ukraine during 1932 and 1933, resulting in the death of around 3–5 million people, are the subject of scholarly and political debate, such as the Holodomor genocide question. Some historians believe the famine was the unintended consequence of problems arising from Soviet agricultural collectivization implemented to support the program of rapid industrialization in the Soviet Union in under Joseph Stalin. Other historians believe policies were intentionally designed to cause the famine.[1][2][3][4] Some of them suggest that the famine may fall under the legal definition of genocide.[3][4][5][6][7]
Tog toget
Jeg var jo frem og tilbage med tog og bus (til værkstedet) et par gange i denne uge.
På vejen kan jeg ikke lade være at tage billeder.
Spørgsmål, som videnskaben kan svare på
Vores rare præste-lærer i Religions-historie (hed det ikke sådan? Det var ikke forkyndende, ikke “Religion” men “-historie” analogt med “naturhistorie”) fortalte ofte om emner ved at begynde med en historie, eller noget, der lignede en historie, som fx. “Der er nogle filosoffer, som er blevet skøre af at tænke over, om mennesket har en fri vilie!”
Oplagt selvfølgelig derefter at spørge om mennesket har en fri vilie (AKA vilje) og de drenge på 13-14 år, der orker at svare, siger selvfølgelig ja. Men hvis “Gud styrer alting …” osv.
For videnskaben i slutningen af 1800-tallet opstod problemet ud fra en anden vinkel. Som du kan se på billedet var Newtons opdagelser begyndelsen på en opfattelse af universet som styret af naturlove, et deterministisk univers.
De ufravigelige, simple naturkræfter, årsag, virkning, altid den samme. Dermed følger tanken om at hvis vi ved hvor ting A er på det og det tidspunkt og hvilke kræfter der påvirker den, så kan vi beregne hvor den vil være i næste øjeblik.
Det gør ondt i hovedet at føre den tanke ud i det extreme, men det er det, som determinismen gør med årsag og virkning: Hvis vi på et tidspunkt ved alt om alle partikler i universet, så kan vi beregne alt, hvad der vil ske i fremtiden. Hov, hvor blev mennesket af i den beregning, — ikke sandt?
Men der er åbenbart nogle mennesker, som har svært ved at acceptere Descartes: “Jeg tænker, altså existerer jeg” — “Cogito, ergo sum” som udgangspunkt i stedet for determinisme.
Sproget egner sig ikke til den slags diskussioner, men Matt O’Dowd kender fælderne og bruger sproget så det er en fryd, og understreger at der er nogle spørgsmål, som astrofysikken (videnskaben) ikke kan besvare.
Matt O’Dowd spends his time studying the universe, especially really far-away things like quasars, super-massive black holes, and evolving galaxies. He uses telescopes in space to do it. Matt completed his Ph.D. at NASA’s Space Telescope Science Institute, followed by work at the University of Melbourne and Columbia University. He’s now a professor at the City University of New York’s Lehman College and an Associate at the American Museum of Natural History’s Hayden Planetarium.
Jeg må hellere undskylde dette indlæg (bare lidt) for det er affødt af et gammelt bekendtskab med en musikalsk begavelse, som har arbejdet på at forene Buddhisme og Astrofysik. Ups! Og som har skældt mig ud fordi jeg ikke tror på alt hvad han siger.
En gryde i Bolivia, hævet havbund
Det er et privilegium i vor tid at man kan “rejse” – med billeder – over en stor del af jorden. En henvisning til Maragua i Bolivia førte til denne lille billedtur, først “krateret”, som er en tektonisk plade, der er hævet og hvor kanterne er hævet mere end midten. Eller noget … se nederst.
Det ser noget tørt ud, hvordan kan der leve mennesker dér?
Worldly-adventurer skriver:
One of the activities that had been top of my list since arriving in Bolivia was hiking to the Maragua Crater, a strange rock formation a short distance from the capital and one of the most adventurous trips to take from Sucre.
The crater epitomises why Bolivia is one of the most visually stunning countries that I’ve ever visited: fields of wheat and corn appear in patches across the central ground of the crater, while the surrounding hills seem to roll and swirl – all thanks to the powerful forces of tectonic activity which have shaped the landscape over millennia.
Beyond this example of nature at its most splendid, this region of Bolivia has ancient 2,000-year-old cave paintings nestling in rocky outcrops and dinosaur footprints carved into rocky outcrops.
Hvordan “krateret” er dannet er ikke så let at få forklaret ved en søgning, måske Deutsches Wikipedia er det bedste, her er det næstbedste, Geoscience Research Institute, (grisda, kristent videnskabs-institut med mange Gud-relaterede artikler men med respekt for videnskab) https://www.grisda.org/bolivia-dino-land
View of part of the Maragua syncline, known locally as “El Crater”. The pale colored layers correspond to Cretaceous sandstones and marine limestones. In the center, the red fill consists of layers of sandstone of continental origin that are more recent than those at the edges.
Sådan som jeg ser det, er det migration, som skal organiseres
BTW er oplæserens stemme ikke meget anspændt, presset, og går det ikke alt for hurtigt?
Der burde vel stå “Could Affect Global Agriculture More Than Usual”.
En af forudsigelserne er, at hvedehøsten i tempererede områder kan forventes at stige med 17%. Jeg kan ikke lide at de siger 17% i stedet for ca. “15%” fordi tallet 17 for en matematiker signifierer en mindre usikkerhed (altså på 100-dele).
Siger man ca.15% ved de fleste, at det er et resultat, der kan være 10 eller 20% – men dog en markant stigning.
Der er alt for mange faktorer til at man kan forudsige stigningen i hvedeproduktionen om 10 år på 1 procents margin. … Mener jeg.
Stigningen, som kan forventes, når gennemsnits-sommertemperaturerne er kommet et par grader op, kommer af bedre vækstforhold. Derimod forventes ris-produktionen at blive ramt af klimaændringer på en måde, så produktionen kan falde med op til 25%
—===oooOOOooo===—
I forbindelse med dyrkning af hvede og fødevare-politik skrev AagePK en kommentar, som bl.a. fremhæver de ernæringsmæssige fordele ved rugbrød (det tror jeg de fleste er enige om).
Grunden til at man frygter store migrationsbølger er jo fødevaremangel, hungersnød. Jeg tror vi alle sammen kan overbevise os om, at man trods eventuelle klimaforandringer vil være istand til at producere fødevarer nok til 9 mia mennesker; det er ud fra DEN tankegang at jeg skrev, at avi er nødt til at *organisere* migration, således at alle får et passende sted at være, der er plads nok på planeten.
I den forbindelse har jeg prøvet at finde artikler om en vietnamesisk landsby i Fransk Guyana, som min søn besøgte i 1995-96, og igen nogle år senere, og som jeg ved opslag fandt ud af stortrievedes, men hvor naboer (tidligere beboere i området) blev knotne over, at der kom fremmede. Prøv lige at tænke på den problematik!
Skriv løs 