Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Forår

Marken modnes

with 6 comments

Jeg tror det er seksradet byg. Den har stået i tørke i 6 uger, men til gengæld skal man huske, at beliggenheden er i nærheden af et vandhul og at jordens evne til at holde vand er god. Der har midt i tørken været 4 mm. nedbør og senest natten til Torsdag 3 mm, som selvfølgelig ikke ændrer ret meget på jordens fugtighed.

Dette er det bedste billede, det er ikke altid så ligetil at fremhæve et aks fremfor andre – et godt billede kræver, at man udnytter en åbning, enten plejespor eller en kant af en slags

For at placere disse aks i en større sammenhæng tog jeg en serie billeder.

(Markerne Modnes er også titel på en roman af Jacob Paludan, som beskriver en ung mands kærlighed til musikken og til hans ihærdige arbejde med at spille violin, og hans ulykkelige skade på en finger, som tvinger ham til at holde sig til sit fag, lægefaget, og hans kærlige forelskelse i den smukke pige i hans barndomsegn – Sandkøbing! for at det ikke skal være løgn.)

I Jacob Paludans roman Markerne modnes fra 1927 hersker den fuldstændige pessimisme. Ingen tidssatire, men en skæbnedigtning, hvor det værdifulde menneske går til grunde, og det overfladiske sejrer. Skildringen af almuebarnet Ivars forgæves stræben efter at realisere sit musikalske talent, der hindres af klassefordomme og en indre hæmmende passivitet, er en omvendt Aladdinmyte. Det er i forholdet til romanens to dominerende kvindeskikkelser, den idealiserede Bettina og den karikerede Ellinor, “en ny og frigjort Tids Datter,” at Ivar afslører sine brist. Ydre succes følger derimod hans modstykke, aristokraten Ralf, der får alt det foræret, som Ivar stræber så hårdt efter, men som alligevel ender i degeneration og undergang.

Advertisements

Written by Donald

Friday, June 15, 2018 at 14:00 UTC

Posted in Mark

Tagged with , ,

Hvornår bliver tørvejr til tørke

with 5 comments

Efter en ubehageligt våd februar og til dels Marts kom april med “aprilsvejr” – byger og sol, – og Maj med sol og blå himmel undtagen en enkelt dag – andre steder skybrud, som jo rammer små områder. Tørkeindex, som man ser på DR1 – Vejret, viser at det meste af Danmark nu har tørke af den alvorligste slags.

Heldigvis har planteavlere sorter, som kan udholde de vanskelige vilkår som dette forår har budt på. Forskellen på de to billeder synes jeg er morsom: Græsset er slået for at stien skal kunne passeres så let som muligt, men dermed har man invalideret planterne, og deres lange rødder fungerer ikke. Heroverfor står den flotte hvede vinterbyg, som trods tørken er skredet og formentlig har pæne aks (billeder følger i morgen).

Det må være vinterbyg, den står flot

Græsset er helt tørt – fordi det er slået

Written by Donald

Monday, June 11, 2018 at 23:32 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

Farveforskel på 2 almindelige afgrøder

leave a comment »

Mon ikke marken til venstre, den blågrønne, er vinterhvede og den til højre er vårbyg (der har været arkæologisk udgravning af primitive teglværker fra 1700-tallet og vistnok også nogle, der var meget ældre – til sidst fik planteavleren så alligevel tilsået den ene halvdel af marken, så vidt jeg husker i begyndelsen af Maj)

Written by Donald

Friday, June 8, 2018 at 11:13 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,

Hvordan har Hundested kunnet ændre sig så meget?

with 15 comments

Written by Donald

Saturday, May 12, 2018 at 15:38 UTC

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with , , ,

Åkandestedet tur retur

with 2 comments

Det skulle være min tradition at gå rundt om Gribsø, helst med venner og familie, men ellers alene, fire gange om året hvor løvspring klart er den mest fascinerende. Og som minimum også sommer, efterår, vinter.

Som nævnt har jeg ondt i højre ben fra lænden og jeg var spændt på om jeg kunne holde traditionen, men det kunne jeg ikke. Da jeg kom til Åkandestedet besluttede jeg at vende om. Smerter af denne slags er underlige, man får jo ikke bare ondt som “jeg har slået mig”, men hele underlivet og et af benene melder med stigende styrke, at der er noget galt.

I det mindste kom jeg afsted. Og jeg tror det er et af de bedste billeder jeg har taget af åkander i Gribsø:

Farverne når vejret er højt vil ofte være så fulde af kontraster, at foto-udstyret har svært ved at fange dem som de så ud for det levende øje – fx. var stammen til højre naturligvis ikke sort, men lå i skygge af trækronen eller et andet træ

Written by Donald

Saturday, May 5, 2018 at 23:23 UTC

Posted in Brok, Skov og have

Tagged with ,

Vindstød af stormstyrke

with 3 comments

Senere – så meget vindstille at et billede kunne viser den lille skønhed

Når man kommer fra byen – endda fra de mest trygge områder i byen, så forstår man ikke at vind og stormstød skal tages alvorligt. Her på det sidste, på de varme dage med temperaturer mellem 15 og 20 grader, har jeg om morgenen fundet en havestol blæst omkuld. Det er åbenbart nødvendigt at minde mig om at læhegn er absolut nødvendige her. Mine træer er stært reducerede, og jeg havde endda tænkt mig at beskære kraftigt i år! Men nu tvivler jeg, lad dem stå et år eller to mere, plant efterfølgere og SÅ kan man “høste brænde” så at sige.

Efter dage med 15-20 grader kom blæsten så! og alligevel sprang blomsterne ud, ribis

Written by Donald

Tuesday, April 24, 2018 at 12:20 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

Dyrkningsmetoder for tempererede egne

Lidt sne den ene dag og lidt mere den næste

De første uger af Marts var kolde, indimellem kom der sne. Her et billede fra 20. Marts med lidt sne. Den ene gang smeltede sneen om eftermiddagen, senere, da der igen var frostgrader, blev den liggende et par dage.

Det er meget interessant at læse “Naturjournal” og andre websider/skrifter om dyrkningsmetoder, og årets gang; det er specialist-viden i dag, men det er viden, uden hvilken vores samfund ville mindske forsyningssikkerhed. Man skal aldrig overlade alt til specialister – så jeg læser med rundt omkring så ofte jeg kan.

For at det skal lykkes med vinterafgrøde, skal man kende optimale tidspunkter for såning, gødskning og høst – ellers er der risiko for at vores (gode gamle) tempererede klima ødelægger afgrøden.

Det er ikke længere siden end min barn- og ungdom (1950-1980) at man ikke brugte vintersæd i større udstrækning – om overhovedet. Jeg husker de brune vintermarker. Jeg tror at jeg her i Vejby så vintersæd første gang omkring 1990.

Vi ved allesammen at et lag sne kan fungere som en dyne. Jeg husker nogle krokus i Frederiksberg Have, som brød igennem sneen og lige omkring dem var sneen smeltet – hullet var større end planternes stængel, men ikke meget.

Men for planter, som ikke er tidlige (løgplanter med “kølevædske” i bladene) er frosten livstruende, fordi cellerne sprænges.

Vintersæd kræver helt særlig viden. Farmer/Naturjournal har fortalt om vækstpunktet, om hvorvidt rødderne når ned til jord, der ikke er frosset.

Således udstyret med grundlæggende viden fra Naturjournal kan man få mening i en reklame for en ny vinterraps, kaldet “Butterfly”, fra KWS frø:

Overvintring: Ny og kompakt voksende liniesort med en særdeles god vinterfasthed. Den helt unikke overvintringsevne i sorten skyldes blandt andet, at sorten ikke strækker sig i efteråret, selv ved meget tidlig såning. Sorten holder sig også tilbage i det tidlige forår, hvor knopperne beskyttes af bladene i rosetten mod sen nattefrost.

Written by Donald

Wednesday, March 21, 2018 at 19:32 UTC

Posted in Mark

Tagged with ,