Det er en kold tid
Bare lidt indtryk fra ugen der ikke er gået endnu





Sean Carroll forklarer om tiden og ensretning: Hvordan kan det være at vi altid siger “her skal du se et billede af hvordan byen så ud før i tiden …”
Der *er* jo dog firmaer (arkitekter) som specialiserer sig i at lave billeder af hvordan byen ser ud i fremtiden.
Men Sean Carroll er ærlig i sine mange formidlende foredrag, og siger blandt andet at vores viden om “Big Bang” selvfølgelig er tilbageskrivninger, – beregnede, kvalificerede gæt, men dog gæt.
Og det samme gælder vores viden om elementær-partikler.
Vi støder protoner sammen med stor energi og håber, at der kommer en Higg’s Boson ud af det. Det svarer ikke til at støde to Timex ure sammen og håbe at der kommer et Rolex ud af det!
Nu er det nok de færreste “snemænd” (sneryddere), der sidder bag traktorrattet med et Rolex ur, skønt det er yderst robust. Nordsjælland har fået et pænt pulver inden for det seneste døgn – protoner eller ej.
Fyn – derimod – har været en blandet omgang og jeg sidder med mit trofaste Omega ur og konstaterer, at Vestfyn stort set intet sne har fået. — Tilbageskrivninger eller fremskrivninger – undrer jeg mig ofte over de meteorologiske forskelle i så lille et land som DK.
Erik+Hulegaard
Thursday, December 2, 2021 at 14:04 GMT+0000
Sammenstød med stor kraft! Ja, de maskiner, som bruges til at rydde sne i dag, er ret så store.
Erindring: Mine klassekammerater fik “snekort” hos en af fædrene, der var stadsgartner, og kunne dermed deltage i manuel rydning af fortove. Senere kom lastbiler, så blev sneen manuelt skovlet op på ladet, og derefter blev det københavnske og frederiksbergske sne ud til Sydhavnen og tippet af der.
Nordfyn er endnu mere specielt, spørg “Farmer” på Naturjournal.wordpress.com.
Små højdeforskelle er nok til at udløse vejr-ændringer. Sne falder altid i store mængder på den del af Roskilde, som ligger på et bakkedrag øst for Centrum (Himmelev og RUC), og derfor har vi oplevet trafikvanskeligheder ved RUC hvor resten af Roskilde havde det fint uden sne.
Man kan opleve det, når man sidder i et fly — eller for den sags skyld, når man kører gennem flere Svenske landskaber ved forårstid, den ene bakke har sne, men den næste har ikke.
Donald
Thursday, December 2, 2021 at 18:02 GMT+0000
Tjaeh, der kom godt nok ikke et Rolex ud af det, men sjovt nok er Timex et resultat af, tadaa: Time møder Kleenex!
Det var Thomas Olsen, der lod sig inspirere af navnene til at omdøbe The Waterbury Clock Company, som han havde købt. Han var selv søn af Thomas Frederik Olsen, der opbyggede Fred. Olsen Line-rederiet.
Bortset fra det: Big Bang har jeg endda noget svært ved at kapere: jeg kan godt forstå, at da partikler består af energi, og er hule skaller kan man presse dem sammen til ingenting. En meget tung ingenting! Hvis uhyre vægt, og dermed voldsomme tyngdekraft vil fortsætte med at krympe sammen: et super-sort hul.
Men: når det så eksploderer, i et kolo-enormt Big Bang, hvordan søren kan de små dimser så ramle sammen? Hver gang jeg har eksploderet noget, og det gjorde jeg tit i mine yngre dage, så for stumperne jo ud fra centrum i lige linjer. Så var der jo godt nok andre ting, der kunne bremse dem, incl. jordens tyngdekraft. Men de kræfter var jo ikke til stede dengang, og forskerne påstår jo, at tingene fortsætter med at udvide universet. Det er også helt ok, men: man burde jo så kunne trække linjer fra de yderste, gennem de næst-yderste and so on, universet må jo være en hul kugle, ikk’å’da, og så fortsætter vi linjen til det modsatte yderste punkt, og på den måde burde vi så kunne etablere centrum, hvorfra Universet startede. Ikk’?Og så burde vor klode, og alle de andre kloder, og stjernerne slet ikke være der, vel? For alt startede jo fra midten, og fløj med samme hastighed udaf, lige som når man kaster en håndgranat, eller hvad ved jeg: der flyver stumperne jo også udefter. Gør man det i et lufttomt rum, vil man kunne iagttage en glødende kugle, der bliver større og større.
Men det bliver nok svært at overbevise nogen. Det er bare, for mig, underligt, at noget der er skudt af med samme kraft, kan finde hinanden og støde sammen til større og større ting, kloder, stjerner, galakser, skyer, og hvad har vi. Når alle quarker burde danne én stor hul kugle.
AagePK
Thursday, December 2, 2021 at 15:52 GMT+0000
Det skal lige understreges, at Sean Carroll ikke er videnskabs-skeptiker eller konspirations-teoretiker, men at han formentlig tilhører den gruppe af formidlere, som tager afstand fra “firkantet vidensformidling” fordi det øger skepsis overfor videnskabens redelighed. Fx. vil de ikke sige at “jorden er 4 milliarder år gammel” men “vores bedste skøn for tiden er at jordens alder er ca. 4 mia. år”.
Man kan heldigvis finde mange mange interessante video’er med denne ærlige formidling af den nyeste forskning; imidlertid er det jo ikke meningen at bloggen her skal følge min færd på YouTube Universe eller Particle Physics, så jeg nøjes med at afsløre min mistanke om at man om 300 år vil tænke på 2021 på samme måde som vi tænker på middelalderens tro at jorden var Universets centrum?
Og Isaac Newton, slutningen af 1600-tallet, jo han var dygtig, men hans calculus var underlig (vi bruger Leibniz’ skrivemåder) og Newton troede på okkulte ting.
Måske skal man være lidt skør for at buse ud med sine revolutionerende opdagelser?
Donald
Thursday, December 2, 2021 at 18:31 GMT+0000
Hvor blev I dog videnskabelige 😲
Jeg læser med interesse artikler om universet og Big Bang og alt det, men jeg forstår ikke ret meget af det, når det kommer til stykket. Der er nok en grund til, at jeg ikke læste atomfysik 😛
Ellen
Friday, December 3, 2021 at 8:14 GMT+0000
Der er to grunde til at jeg går efter de emner, dels at jeg har en gammel bekendt, der i sin høje alder er begyndt at mene han har forstået universets hemmeligheder og som ofte kommer i vanskeligheder, når han søger anerkendelse i de videnskabelige kredse, – den anden grund er at jeg som underviser har formidlet stof at alle slags og interesserer mig for om der virkelig er nogle blokeringer, som til syvende og sidst resulterer i konspirationsteorier.
Donald
Friday, December 3, 2021 at 11:58 GMT+0000