Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Byggeri

Ny forretning — i denne tid?

Vejby er en lille by set med storby-øjne, men om sommeren med 1600 husstande (så tæller man jo 1200 sommerhuse med) så er det pænt stort, nok til at Netto-kæden byggede et konkurrerende supermarked, så vi nu har 3 i området. Formentlig er der en synergi-effekt, så de, der kører hjemad, køber ind i Vejby i stedet for i Helsinge eller Hillerød.

Byen har stadig børnehave, skole, socialcenter, læger, forsamlingshus, station (ubetjent), pakkepost på tankstationen, tømmer, auto, frisører, elektriker, murer, tømrer, cement, og bådebygger(!) i industriområdet, har jeg glemt noget …

… Men i mange år har kroen været lukket, og selv om der er café i Idrætshuset er det jo mest motionister og frivillge, som kommer dér. Men nu er der så én, som her midt i Corona tiden har brugt penge på at sætte den lille butik, førhen cykelsmed og souvenir-butik, i stand, så den kan fungere som café. Det er modigt, for hvis det skal blive til noget, skal vanerne ændres, så unge og indkøbere går over i caféen og får sig en espresso; andre løsgængere er der vist ikke i området. Vi, der trisser rundt, har som regel ikke råd eller lyst til at betale 30 kr. for en kop kaffe.

Small house in small city

Den lille butik overfor købmanden er sat i stand

I en dokumentar om antikkens storbyer blev det nævnt, at grækernes anlagde byer langs Middelhavskysterne, og at de anså det vigtigste for Agoraen, byens torv, hvor man kunne forsamles, og hvor der formentlig har været masser af liv i alle måneder undtagen vintermånederne. Desuden skulle enhver anstændig selvstyrende by selvfølgelig have en administrationsbygning, en vandforsyning, bad eller gymnastik, renovation …

Alt det har Vejby faktisk, selv om strukturerne har ændret sig meget på bare 35 år. Nåja, nogen vil måske mene at 35 er en livstid, Mozart blev ikke ældre.

Written by Donald

Saturday, November 14, 2020 at 8:33 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

Omorganisering af vente-område

Hvornår har du sidst hørt udtrykket “Ventesal”?

Der er god plads på Herlev Hospital i den høje bygning. Der kunne ligge mange patienter på gangene, hvis det var nødvendigt.

Her er stemningsbilleder fra Hæmatologisk Afdeling, hvor man for at mindske smitterisiko har flyttet halvdelen af stolene ned i den fjerne ende af elevator-tårnets areal.

Hospitalets høje bygning er bygget med adskilte “tårne” som ved at støtte hinanden gør sideværts bevægelser i stormvejr næsten nul. Det er måske en dyr løsning, men så kan man til gengæld have glæde af de extra arealer, når man som nu er nødt til at omorganisere.

Der er god plads i “Tårnet” – men de lave bygninger (billede herunder) er derimod mere befolkede af alle mulige afdelinger, sådan at den oprindelige “kvadrant udlægning” af bygningsarealerne er blokeret nogle steder, hvor man har taget gangene i brug.

Roof-4floor building Herlev

En væsentlig del af Herlevs Afdelinger er ambulante afdelinger i 4 etager, som ligger bygget ind i en skråning.

Small terraces area with green

Rundt om Herlev ligger små rækkehuse, som også har en fælles plæne med fodboldmål og bænke

Engang for 50 år siden havde jeg elever på Ballerup Gymnasiu, – da var Herlev Hospital ikke bygget, men det lå i planlægningsfasen. En af eleverne havde en far, der var kunstner men også var den, der lagde jernklodser i stålskibe for at få magnetisk kompas til at vise rigtigt. (Gør man mon stadig det?)

Jeg tænker ofte på om man har anlagt de huse før eller efter Herlev Hospital blev planlagt. Det er tydeligt at man havde tænkt på udvidelse syd for hospitalet: dér var grunde (parkering med træer og græsplæner) syd for Hovedbygningerne, som nu er blevet brugt til udvidelse, men – hvad gør man med sådan et stort bygningskomplex, hvis man senere, 2070, får lyst til at udvide? Hvem ejer de omliggende arealer? Er de vedligeholdt? Desværre, kan man sige, vil det være fristende at nedlægge det dejlige lille arbejdervenlige område nord for hospitalet.

Written by Donald

Friday, October 16, 2020 at 10:47 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Emiii-iii-L

INDLÆGGET er rettet – men det er stadig lidt uforståeligt.

I øjeblikket kommer jeg altid til at tænke på gamle oplevelser, og jeg har lovet mig selv at nu, 11 år efter at have trukket mig tilbage fra erhvervslivet, vil jeg skrive om mine største oplevelser i fiktionaliseret form.

Imidlertid er det svært at fiktionalisere uden at tænke på hvad det generelle perspektiv er. Her på bloggen er der så heldigvis plads til erindringer, som ikke er fiktionaliserede.

Jeg elskede at læse op for min søn. I begyndelsen pegede vi på billeder og jeg satte ord på hvad billederne fortalte. På den måde stiftede jeg bekendtskab med Emil fra Lønneberg, ikke kun i TV-versionen, hvor faderen råber på Emil, når han kommer til at smadre porcellain eller laver andre ulykker. Så må Emil løbe væk for ikke at blive slået af sin vrede far, og får som straf at sidde i skuret og snitte i træ.

Nu var foden faldet af det bord, som jeg fik af min gamle nabo, da de købte nye havemøbler, og jeg skulle snitte nye dyveler – dem man kan købe var for små.

Dette bord af brunt træ havde jeg repareret før – måske den anden fod, kan ikke huske det, og det holdt da i længere tid. Men de oprindelige dyveler rådnede simpelthen. Sidste gang tænkte jeg “cherry grene” (glansbladet hæg, hegg) må kunne holde, det er hårdt træ. Denne gang havde jeg masser af thuja, og det er også hårdt træ, selv de to-årige kviste har en hård kerne. Frem med hobbykniven.
Jeg snittede som en anden Emiiil! Der var meget harpiks, det må være et godt tegn.

Men seks dyveler, det orkede jeg ikke, så jeg sleb fladerne og nøjedes med tre dyveler, hvoraf de to passede så godt, så jeg skulle hive hårdt for at få foden flået af efter at have prøvet at samle.

Og så ellers bare lim og noget tungt ovenpå –

—oooOOOooo—

Da min søn var 3 år gammel, fik jeg et årsvikariat på en skole i Vanløse, hvor man sang morgensang hver morgen. Inspektøren (lederen) ville gerne have noget mere frisk, moderne, som var lidt mere “oppe i tiden”; ikke salmer, som viceinspektøren syntes var herlige (det er de også, nogle af dem).

Der var en lille Emil af en slags i en anden-klasse, han kunne være træls for de andre elever, men jeg elskede ham og når det var hedebølge gik vi udenfor og spillede fodbold, og han livede op og fortalte mig, hvordan jeg skulle gøre.

Året efter blev han kørt over af en bil og var død på stedet. Jeg håber at han havde haft nogle gode oplevelser.

Året efter underviste jeg i rytmik, en af pigerne havde et syndrom, som jeg vælger at kalde frustration over skolelivet, og mine venlige irettesættelser førte ikke til noget, og jeg havde ikke tid eller penge til at kontakte forældre og andre lærere osv.osv. Mange år efter kom hun med en undskyldning.

En anden gang var jeg års-ansat på et gymnasium, gik til pædagogikum kurser; når jeg talte med pædagogik-lærere i denne sammenhæng blev mine (“Erik-Sigsgaard inspirerede) holdninger blankt afvist.

Rygtet gik at jeg var “samarbejdsvanskelig”. Det opdagede jeg ved at en rar kollega snakkede om romerske mønter og pludselig sagde “du er da ikke samarbejdsvanskelig!”

Men rygtet gik, desværre. Og så, otte år efter mit job som gymnasielærer, kom min gamle geografilærer, få år før sin død, trak mig lidt til side og sagde at jeg i hvert fald ikke var samarbejdsvillig.[Sikken en skrivefejl!] havde samarbejdsproblemer. Gad vide hvor han havde hørt det, men de gamle lærere i det gamle skoleorkester (som jeg spillede med i mange år) må have hørt om min “karriere”.

Det ser ud til at jeg skal være glad for at jeg forsøgte at bevare min integritet ved at holde fast på undervisning med accept af elever uanset hvor “tossede” de er. Iøvrigt var der en anden bekendt, som underviste i “sammenlignende pædagogik” på Pæd. Universitet, Emdrup/Aarhus Universitet, som sagde at jeg ikke skulle være ked af forløbet i pædagogik, for Gymnasie-pædagogikken var kendt for at være mindre god.

Men det er svært at være negativ, for nogle af mine bedste oplevelser er faktisk lærerne fra dengang jeg selv var elev.

Written by Donald

Saturday, August 15, 2020 at 11:34 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with

Brandsikret glas – hvad er det?

Erik Hulegaards bemærkninger om store arkitekter med stort ego fik mig til at ryge ud ad en tangent, og jeg slog op: Operaen, Henning Larsen, pris, byggematerialer, entreprise, Pihl & Søn, Kjartan Langvad, …

Operaen

Nybygning af musikhus i København på 5 etager . Selve byggeriet er påbegyndt december 2002 med en beregnet byggeperiode på 22 måneder til en anslået udgift på 1,2 mia.kr med et brutto areal på 35000 m².

Bygherren er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers F og som arkitekt er valgt Henning Larsen Architects A/S. Projektet udføres i form af totalentreprise.

https://www.byggematerialer.dk/operahus-kobenhavns-havn-dokoen-midter-doko/projekt.html

Vetrotech har leveret brandbeskyttende glas til de indvendige døre i Operaen. Dørene er udført med det brand- og strålevarmebeskyttende EI30 Vetrotech glas fra Contraflam®-serien. Til dørene er valgt Contraflam® EI30, som beskytter mod flammer, strålevarme, røg, samt giftige og eksplosive gasser. Glasset giver en meget effektiv reduktion af strålingsvarmen i min. 30 minutter og indeholder et mellemlag, der i tilfælde af brand vil begynde at skumme op og blive uigennemsigtigt og samtidig fungere som varmeskjold.

Men der er meget mere at fortælle, selvfølgelig. Er der nogen, der har læst Henning Larsens bog om forløbet? Han blev vist lidt ærgelig over Mærsk-holdning til økonomien.

Written by Donald

Monday, August 10, 2020 at 12:34 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Horror vacui

Håber det er stavet rigtigt, horror vacui, frygten for det tomme rum eller den tomme flade på et hus eller en genstand, der skal udsmykkes. Det var en af de ting, vi lærte i Gymnasiets fag oldtidskundskab, og det var vel ikke det værste at lære, hvis man så samtidig havde haft mulighed for at undersøge og arbejde med de ting, som særligt inspirerede, greb én. Ting, som havde samfundsmæssig betydning?

Men ikke desto mindre kan jeg more mig over at der er en slags kunst i dag, som viser samme trang til at male på tomme flader, nemlig graffiti.

Hvorfor i tredie sals højde? Det slog mig, da jeg kom nærmere, at der måtte være reparation af tagkonstruktionen på det efterhånden 40 år gamle Herlev Hospitals 4-etages bygning med ambulatorier mv. Man kan lige akkurat skimte noget midlertidigt træværk helt til venstre i billedet, som formentlig beskytter håndværkerne under arbejdet.

Hver gang jeg ankommer dér tænker jeg “husk nu hvor den lange gang er, husk at man kommer ind på 3.etage, hvis man kommer fra det, der ligner en parkeringskælder men i virkeligheden er en 3.-etage i et 4-etages hus, der er gravet ind i en bakkeskråning.”

Jeg farer stadig vild i bygningen, hvis jeg ikke lige har kompas med … Nu er der heldigvis 3½ uge til næste besøg.

Written by Donald

Saturday, August 1, 2020 at 8:34 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Åh undskyld — her er placeringen tydeligere

Written by Donald

Wednesday, May 13, 2020 at 17:30 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Herlev Hospital bygger til dobbelt størrelse

Det er et gæt: Det ser ud som om Herlev Hospital med de nye bygninger (som dog ikke går meget i højden) får lige så meget areal som det gamle hospitalsområde. Det er mit skøn, kun, jeg har ikke set statistikker og forklaringer af byggeriet.

Findes det? Kan man få at vide, hvad tankerne er?

Et andet hospitals-nybyggeri (i Hillerød) har vedtaget en underlig regel om at man ikke skal have køkkener, fordi … tro det eller ej … patienterne kan få mad “udefra”. Enhver, der har transporteret en nystegt hakkebøf 20 minutter eller ventet på gæster, der kommer for sent, ved at det er en dårlig idé. Er den idé mon opstået pga mikrobølge-kulturen?

Jeg har ikke orket at skrive til hospitalets praktiske gris, at de burde sørge for bedre markering af stierne, – det har de forhåbentlig fået at vide mange gange.

Written by Donald

Tuesday, May 5, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with , ,

Herlev Jordarbejde

Jeg ville ønske jeg kunne skrive lidt flere notater her, om hvordan det går, lymphoma, behandling, recidiv, mulig remission, transport frem og tilbage, sygeplejerskers erfaringer med corona-patienter.

Alt ialt opmuntrende, lærerigt for andre, det fortjener at blive skrevet.

Og hvad man dog får set på vejen. Noget kan fotograferes, andet ikke.

Her er det så jordarbejde udenfor det nye Herlev Hospitalsbyggeri. Så meget jord, der flyttes. Der må være regler for hvordan man gør det, – når man ikke måtte flytte rodkager fra væltede vejtræer, så undrer jeg mig over hvilke hensyn og regler man tager, når man flytter jord og anlægger en (smuk) have her.

Udsigt fra Herlev Hospitals Parkeringshus med 547 heldagspladser —
Hospitalet får daglig 6000 mennesker ind og ud, under pandemi kun 3000

Written by Donald

Monday, May 4, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

Lidt historie fra Rågeleje

Written by Donald

Saturday, April 4, 2020 at 7:28 GMT+0000

Posted in Hav, Vandbyggeri

Tagged with

Husdrøm som må være blevet virkelighed

Dette hus får mig til at filosofere over livets muligheder, dem man har haft og dem man ikke havde, og dem man skabte.

Written by Donald

Tuesday, February 18, 2020 at 13:01 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Små hjem uden forbindelse til lysnettet og stor musik i 1900-tallets begyndelse

Tiny off grid homes er et udtryk man kan støde på i YouTube video’er hvor folk fortæller om hvordan de har bygget et hus, som man kan bo i, for små midler, og af den ene eller anden grund med ganske få kvadratmeter, i nogle tilfælde fordi det skal kunne køres væk, i andre tilfælde er det økonomien og ønsket om ikke at sætte sig i gæld, som er årsagen.

ER MULIGHEDERNE DA IKKE BEGRÆNSEDE, NÅR MAN BOR I ET HUMMER?

Ordbog over det Danske Sprog (forkortet og forlænget):

III. Hummer, et. [ˈhom’ər] flertal hummere; (vist egl. billedl. anv. af II. Hummer (hul i mastespidsen – m. snæverhed som sammenligningsled); dagligtale: mer eller mindre nedsættende betegnelse for et (for) lille værelse: mig Stakkel i det mørke Hummer lægger han ikke Mærke til. Oehlenschläger: Øen.(1824).III.88.

Man har da ikke så mange muligheder, når man bor småt, vel? 2.4 x 2.4 meter er virkelig småt. Man kan lægge sig på gulvet i alle retninger – hvis der da ikke står noget i rummet! men det er mindre end et kollegieværelse.

Et sådant værelse med bord, to stole, et bord og et dæmpet klaver (viskestykke eller filt mellem hamre og strenge) havde Igor Stravinsky, da han i 1911 flyttede til Clarens i Schweiz [@Wikipedia] og skrev det meste af den overraskende vanvittigt moderne balletmusik “Le Sacre du Printemps”, “Forårsofferet”, som henter inspiration fra gammelrussisk tilbedelse af forårets guder. Der står ikke hvorfor han flyttede fra Rusland til Schweiz:

Stravinsky’s sketchbooks show that after returning to his home at Ustilug in Ukraine in September 1911, he worked on two movements, the “Augurs of Spring” and the “Spring Rounds”. In October he left Ustilug for Clarens in Switzerland, where in a tiny and sparsely-furnished room—an 8-by-8-foot (2.4 by 2.4 m) closet, with only a muted upright piano, a table and two chairs—he worked throughout the 1911–12 winter on the score. By March 1912, according to the sketchbook chronology, Stravinsky had completed Part I and had drafted much of Part II. He also prepared a two-hand piano version, subsequently lost, which he may have used to demonstrate the work to Diaghilev and the Ballet Russes conductor Pierre Monteux in April 1912. He also made a four-hand piano arrangement […]

Hvad der kan overraskede mig (med fryd) er, at Claude Debussy spillede den 4-hændige version sammen med komponisten Stravinsky. Hvis man husker Debussy som komponist af blid impressionistisk musik (fx. Clair de Lune), og Stravinsky som fremfusende bragende får man måske ved denne lille oplysning et andet syn på Debussy:

He also made a four-hand piano arrangement which became the first published version of The Rite; he and the composer Claude Debussy played the first half of this together, in June 1912.

Og Debussy’s musik i denne periode er ikke altid som man skulle tro ud fra hans mest berømte klavermusik, Suite Bergamasque med Clair de Lune, osv. Hvem kender Chansons de Bilitis? eller Le Martyre de saint Sébastien is a five-act musical mystery play on the subject of Saint Sebastian, with a text written in 1911 by the Italian author Gabriele D’Annunzio and incidental music by the French composer Claude Debussy.

Written by Donald

Sunday, February 9, 2020 at 9:00 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Music

Tagged with ,

Nature Morte

Copenhagen skyline

Her kan man se lidt mere af skyline – det runde tårn er nybyg overfor Axelborg og hedder Axel Tower – med X

Firkant-profilen til højre hed SAS-Hotel; det blev tegnet af Arne Jacobsen – berømt arkitekt – mens de andre profiler til venstre er hhv. skorsten på Københavns Vandforsyning og rundt tårn på den grund, hvor der førhen lå et forlystelsesetablissement, National Scala, hvor Josephine Baker vakte opstandelse i 1927 ved at udføre et danse nummer iført bl.a. et bananskørt. Det bemærkelsesværdige var så vidt jeg kan bedømme stedet, for både på Istedgade og ved Det Ny Teater lå der etablissementer, der diverterede publikum med letpåklædte damer.

Istedgades kabaret hed vistnok Tunesia, den på Vesterbrogade ved Det ny Teater hed Valencia; begge satte plader op over udstillingsruderne i dagtimerne, så vi børnehavebørn, der passerede, ikke blev forskrækket over nøgne piger der jo nok nu er bedstemødre.

National Scala blev i 1957 til Anva, andelsbevægelsens flagskib af et stormagasin, men det løb ikke rigtig rundt, kunne ikke konkurrere med Daells Varehus, Illum, Magasin, Chrome&Goldsmith og andre større butikker i København. Senere Coop, og nu Axel Towers med reference til Axeltorv og Axelborg. Med ‘x’, tak!

Min far nåede at slæbe os med til National-Scala og Wivex inden han blev fattig eller noget der ligner, ca. 1958.

Written by Donald

Sunday, January 26, 2020 at 11:39 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,