Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Byggeri

Nature Morte

Copenhagen skyline

Her kan man se lidt mere af skyline – det runde tårn er nybyg overfor Axelborg og hedder Axel Tower – med X

Firkant-profilen til højre hed SAS-Hotel; det blev tegnet af Arne Jacobsen – berømt arkitekt – mens de andre profiler til venstre er hhv. skorsten på Københavns Vandforsyning og rundt tårn på den grund, hvor der førhen lå et forlystelsesetablissement, National Scala, hvor Josephine Baker vakte opstandelse i 1927 ved at udføre et danse nummer iført bl.a. et bananskørt. Det bemærkelsesværdige var så vidt jeg kan bedømme stedet, for både på Istedgade og ved Det Ny Teater lå der etablissementer, der diverterede publikum med letpåklædte damer.

Istedgades kabaret hed vistnok Tunesia, den på Vesterbrogade ved Det ny Teater hed Valencia; begge satte plader op over udstillingsruderne i dagtimerne, så vi børnehavebørn, der passerede, ikke blev forskrækket over nøgne piger der jo nok nu er bedstemødre.

National Scala blev i 1957 til Anva, andelsbevægelsens flagskib af et stormagasin, men det løb ikke rigtig rundt, kunne ikke konkurrere med Daells Varehus, Illum, Magasin, Chrome&Goldsmith og andre større butikker i København. Senere Coop, og nu Axel Towers med reference til Axeltorv og Axelborg. Med ‘x’, tak!

Min far nåede at slæbe os med til National-Scala og Wivex inden han blev fattig eller noget der ligner, ca. 1958.

Written by Donald

Sunday, January 26, 2020 at 11:39 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Om at følge med tiden

Sikken en kontrast til det smukke lille stråtækte hus på foregående side.

Hvor der før var marker og lærkesang er der nu kraner og trafikstøj.

Jeg ved godt at jeg selv er en del af rosset der er flyttet ud af København og har ædt markerne med trafik og byggeri. Men alligevel, at se det ske, selv om det er over 20 – 30 – 40 år det har jeg svært ved. Det er faktisk 50 år siden at vi i en lånt bil ofte kørte fra København til Frederiksværk gennem Hillerød, og derfor står byens gamle kerne og omgivelserne tydeligt i mine erindringer.

Når jeg har mareridt, består det somme tider af kæmpe-bygninger, der skyder op hvor der i dag er træer, ren luft og fuglesang.

Building going on

Hillerød ved El-Giganten – så forandret

Supermarket-Foetex-Hilleryd

Jeg kan stadig se det for mig, markerne og byvejen som blev til landevej

Stone-bed at Library

Det nu ikke så nye bibliotek i Hillerød – et stenbed der opsamler vand, eller er det kunst?

Written by Donald

Wednesday, January 15, 2020 at 20:08 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,

Fredags – ork

Det har regnet så meget at lysten at blive hjemme var overvældende – men et lille ophold i regnen fredag eftermiddag skulle udnyttes.

I den slags vejr er en lille spadseretur (2km) ad Rågeleje Strandvej og Store Orebjergvej en god idé.

Jeg så hvordan man har arbejdet med kystsikring og ved Rågeleje har dynget en masse småsten, grovkornet grus (eller ral?) op langs cement-muren (glacis) som skal sikre at Rågeleje Strandvej, restauranterne og feriecenteret ikke bliver skyllet i havet.

Det er meget vanskeligt at vise skråninger på flade billeder, så tilgiv mig at det kan tage lidt tid at “læse” billederne. Sidste gang der var en storm blev alle stenene skyllet væk, – men det er nok billigere at lægge et nyt læs hver gang det stormer, end det ville være at bygge en mole eller høfder og bølgebrydere, som kunne sørge for at en sandstrand var til at gå på.

Det er ret umuligt at gå på stenbunkerne, som skråner meget stejlt ned mod vandet. Man kunne forledes til at tro, at havet er sunket og at det ikke stiger, men det er kun pga. midlertidig lavvande, når blæsten kommer fra sydlig retning og skubber Kattegat op nordpå.

Written by Donald

Saturday, January 11, 2020 at 22:36 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Vandbyggeri

Tagged with , ,

Københavnertur for Juleindkøb

Dette er kun halvdelen af alle billeder jeg tog. Det er som sagt mest for min egen skyld, for at huske mine ture og aktiviteter. Jeg skriver senere et tilbageblik på December og bagefter på hele året – og det er som sagt for min egen skyld.

En venlig dyre-aktivist dame fra Norditalien siger om mine ture at det ser trist ud og at jeg må være ensom – og det ville da også være morsomt at køre ned gennem Europa for at sige daw til en Italiener, med hvem jeg ikke rigtig kan tale fordi mit Italienske er et “Google translate” sprog. Ah, og dog, man kender jo en del af ordene fra andre europæiske sprog.

Sidste år var jeg ad denne rute med min søn for at finde genbrugsjulegaver i Mint – butikken med second-hand film og CD’er og endda “vinyl” osv.osv

I år var jeg alene. Turen markerer tydeligt at jeg er i bedring, indkøbsturene sidste år var en lidelse, nu var det kun almindelig ubehageligt, fordi jeg ærligt talt ikke bryder mig om trafik og mylder.

Sidste mandag sad vi og snakkede om at man burde taget toget til byen, men det glemte jeg og kørte afsted, og trods min bekymring klarede jeg fint alle problemer med ensretninger og myldretid i København/Frederiksberg.

Written by Donald

Thursday, December 19, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Arkæologi ved højlys dag

Hvis arkæologi er kunsten at forstå fortiden uden skrevne vidnesbyrd, så er en spadseretur jo ren arkæologi …

Written by Donald

Tuesday, October 8, 2019 at 23:45 GMT+0000

Posted in Byggeri, Carpe Diem

Tagged with

Tisvildeleje Strandparkering besat …

Besættelse kan betyde mange ting. I det mindste to ting, enten militær okkupering af et område — eller galskab.

Her er det begge dele. Militæret er en hær af håndværkere og organisatorer – og fra i morgen gæster fra nær og fjern; og galskaben er at man laver en slags RoskildeFestival her. Der lægges op til druk og dans. Af en eller anden grund kan man ikke nøjes med dans.

De har efterhånden været der i en halv snes år, hver gang sidst i Juli. Musik i Lejet (MiL) får denne gang lov af kommunen til at bruge hele Strandparkeringen. Kommunen opsætter også toiletter og organiserer rydning af Rosa rugosa på de nærliggende områder, så man kan sætte cykelstativer op. Bilister må kun parkere et par kilometer væk, så mange gæster vælger at tage cykelen.

Helt bogstaveligt.

De foregående år var der lidt for mange cykler, der blev taget.

Kommunen har rundt omkring i nærheden sat skilte op med “tag din egen jernhest”.

Written by Donald

Monday, July 15, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Stendiger, fredede, reetablering …

Ovenfor: Billede af stendige, lånt fra Dansk Wikipedia.

Stendige i Tisvilde Hegn

Hvis man ser godt efter, kan man godt se stendiget på venstre side af det åbne stykke, som vedligeholdes af skov- og naturstyrelsens folk

Forleden var der nyheder i morgenradio – både R24 og P1 – om at der er lokale “naturgrupper” som havde politianmeldt planteavlere for at have pløjet diger ned.

Nærmere eftersyn af hvad det gik ud på viste sig at være en af de mere vanvittige ting i regulering af naturen i Danmark. Der blev for 25 år siden (1994) udsendt besked til planteavlere at diger var fredet og skulle passes eller re-etableres, men kort over digerne var upræcise og mangelfulde, og der skelnedes iøvrigt ikke mellem de forskellige typer diger/gærder.

I Danmark er der 22,000 fredede gravhøje. Og nu var det vistnok 700 km (sten)diger (eller var det mere?)

Men giver det mening? Skal man ikke skelne mellem bevaringsværdige diger, og andre diger uden betydning? Er små markskel her i området virkelig værd at bevare? Er det bedre at bevare de tidligere kortlægninger og præsentere dem i en læsbar form?

Min gamle genbo stod og kiggede op i den tomme luft på en byggeplads i Estlandsgade (det indre Vesterbro) og sagde til mig, “Deroppe, på 3. sal, blev jeg født.” Nu var det væk, udgangspunktet. Vi ønsker at have fast grund under fødderne, og det bliver somme tider omsat til et ønske om at bevare.

Det er den følelse vi har, når vi tager en tur ad “memory lane” … Et ønske om at se dette eller hint rigtigt igen.

Men det ville jo være vanvid at bevare alting i uberørt tilstand. Find det mest typiske og vælg det bedste, fx. for arbejderboliger: Københavns Kommune har etableret et arbejderboligmuseum i Saxogade, altså, udvalgt exempel, typisk for tiden hvor landarbejdere flyttede til København og fik et fabriksjob.

Når solen stod i den rette vinkel og tittede ned om sommeren

Written by Donald

Wednesday, May 15, 2019 at 23:11 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with ,

Drømmeland

Bygge-reklame for ny bydel

Et drømmesyn, sådan skal den bare mark ændres til sumpområde med bebyggelser …

I lang tid har jeg fulgt hvordan byplanlægningen i Helsinge forudser udvidelser og nybygninger. Helsinge har været en lille by i Nordsjælland med sit eget erhvervsliv, men er nu snarere et hjem for pendlere til Hillerød (medicinalbranchen, biologisk forskning, hospitalssektor, forretningscentre) og Storkøbenhavn. Takket være motortrafikvej og togforbindelse kan man udenfor myldretiderne kommer til København på 45 minutter.

En fætter boede i Holte og arbejdede på Amager (forrest på Amager, Prags Boulevard) og brugte en lille timestid på at pendle.

Det vil sige at Helsinge som pendlerby nu er et attraktivt sted. Som bekendt er der også pendlere, som har valgt Ringsted eller endog Slagelse og Næstved som hjem fordi man får mere for pengene. Deres rejsetid er op til 2 timer hver vej. Der er kø-kørsel og forstoppelse på sydmotorvejen, som yderligere forlænger transporttiden.

Et lille hus i København (Valby fx.) kan let koste 6 millioner (tænk på Johanne Schmidt-Nielsens erhvervelse) og det begrænser køberskaren – men der er alligevel købere nok, for der udbydes ikke ret mange boliger af den art i Københavns omegnskvarterer (Søborg, Brønshøj, Valby, Hvidovre, Glostrup osv.)

Vores boligpolitik er fejlslagen, hvis ikke en familie med almindelig indtægt kan finde et sted at bo indenfor rimelig afstand fra arbejdsplads, uddannelse og sundhed.

Her kommer Helsinge ind som et alternativ — eller hvad!?

Grundene, som kommunen solgte i 2004-5 lå i prisklassen en halv million! De nye grunde her er dyrere.

Motivet for at flytte nordpå til Helsinge er med andre ord ikke at det er billigt. Flere af udstykningsprojekterne er da også gået i stå, og ejerne venter på at køberne bliver endnu mere sultne.

Og det kan betale sig, fordi priserne stiger for hurtigt. Boligboble.

Det er et skråplan.

Written by Donald

Sunday, May 12, 2019 at 12:37 GMT+0000

Posted in Brok, Cityscape

Tagged with

Spadseretur med øjenmotion

Tisvildeleje og Vejby Strand er steder, hvor landliggere experimenterer med forskellige byggerier, stil og materialer.

Written by Donald

Saturday, February 9, 2019 at 14:24 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Prisme og gadespejl

Den store mole i Helsingborg Inderhavn er repareret og byggemodnet – og byggeriet er annonceret: Prisma!

Her kan man lige akkurat læse texten, der vender ud mod færgen: Kontorlokaler på havnefronten (er det nu også klogt?) Jeg troede først at den interessante Prisma facade skulle være en opera … men Helsingborg har jo sit stadsteater fra 1920’erne

Tilbage i Helsingør gik jeg en omvej for at nyde det milde vejr:

Bemærk gadespejlet! Det er ikke noget, man kan købe i Silvan …

Tilbage til parkeringspladsen – den tidligere 100-bilers plads er nu et nyt byggeri, så man skal være heldig for at få en parkeringsplads nu-om-dage; den ser stadig pæn ud, min gamle Octavia-bil

Der blev lige tid til en selfie, endskønt det er en ubehagelig (kunst)art …

Jeg kan næsten ikke genkende personen i spejlet

Written by Donald

Monday, January 28, 2019 at 18:28 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Parkeringspladser efter 40 år — og om Neuropati

Heldigvis havde planlæggerne reserveret grundene syd for Herlev Hospital, så man i dag kan udbygge hospitalet med nye afdelinger.

Den indre gård have på billedet nedenfor er lavet i løbet af en måned – ja, her i dette efterår – og det er smukt. Det er meningen, at det skal være et rart sted, hvor patienter kan gå i fred og ro. Der er flere haver som denne.

Det er den del af byggeriet, som jeg holder mest af.

Den nyanlagte gårdhave mellem den gamle hovedbygning – foreløbig adgang forbudt!
Jeg har ikke fundet ud af hvordan man kan slå blitz fra på smartphone-kameraet! 🙂

Prøv lige at se her, arkitektens eller nissens beskrivelse af det nye byggeri (modelbillede nedenfor) – 😯 🙄

Den nye udbygning

I nybygningens to nedre etager samles al visitation, diagnostik og behandling, mens sengeafdelingerne etableres i de cirkulære bygninger øverst. Nybyggeriet kommer på denne måde til at rumme dels afdelingerne for Kvinde/Barn samt afdelingerne for den Fælles Akutmodtagelse i én sammenhængende bygningsmasse. Denne struktur sikrer korte afstande mellem vitale funktioner og befordrer en høj frekvens af kortvarende besøg i løbet af dagtimerne.

De to øvre cirkulære sengebygninger favner lidt længerevarende ophold i roligere omgivelser – hhv. den store til voksne og den lille til børn – som med præcision og direkte metafor giver klar orientering. De cirkulære former skaber geometrisk kontrast til den nytænkende verden, der karakteriserer det nuværende Herlev Hospital. På afstand ses de cikulære sengebygninger ubrudte og hele, symboliserende en beskyttende skærm om et sårbart indre. Det enkle ydre finder modspil i de indre facader mod have og gårdrum. Her opdeles facaderne, her illustreres menneskelig skala og nærvær i materialer og beplantning i fuldt flor.

Tænk engang, der er en kilometer fra Parkeringshuset til Hospitalets blodprøve-afdeling, som jeg skulle hen til i Torsdags. Den direkte vej er spærret af byggepladsen, så man må ud på en længere omvej. Jeg gik bedre end jeg har kunnet gå de sidste to-tre måneder, følelsesløsheden (neuropati) er langsomt ved at fortage sig; jeg gik strækningen på ca. 15 min. (d.v.s. 4 km. i timen, det er behagelig spadsereturstempo).

Og jeg gik også tilbage – det var dog ikke så hurtigt, og hvert skridt gjorde ondt. Dagen efter (i Fredags) var mine ben meget smertende – helt “ude af drift”, og jeg nøjedes med at massere dem og ligge på sofaen. Der opstod ømhed i musklerne, svarende til myoser i skuldrene. Hvorfor de myoser opstod er svært at sige; måske har det noget at gøre med at nervesystemet er påvirket af kemo-terapien. Det var ellers tre-en-halv uge efter sidste behandling, men en deltager i “Music Teachers Warriors, Cancer Fighing Support Group” havde dog fortalt mig, at det tager tre-fire uger førend virkningen af de sidste kemo-behandlinger fortager sig, så jeg var klar over at jeg ikke skulle forvente at være “flyvende” – det ser ud til, at det tager længere tid for mig at komme tilbage til en mere normal tilstand.

Først om lørdagen lettede bensmerterne lidt, søndag kunne jeg gå, men unormalt, en slags “stavregang”, og med besvær; man skal passe på ikke at ligne en besoffen person. Og i dag, Mandag, kunne jeg gå uden smerter, men stadig akavet, fordi balancen er svær at holde, når benenes følsomhed ikke er tilbage.

I behandlingspapirerne taler man om at “gå på vat” eller få en stikkende fornemmelse i fødderne (og fingrene – extremiteter) når kemoen har påvirket nerverne i fødder og hænder.

Musklerne er stadig ømme, men dét at kunne gå og dét, at blodprocenten langsomt er ved at stige (mindre kortåndet, bedre iltning af musklerne), det føles rigtig godt.

Man skal værdsætte sin bevægelighed og holde den vedlige.

Written by Donald

Tuesday, December 11, 2018 at 0:03 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Er arkitektur og farver med til at sætte en stemning?

Sådan er farverne i et hospitalsrum på Herlev Hospital – Gernes farver

Written by Donald

Saturday, October 6, 2018 at 14:51 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,