Rigmandsgetto og solnedgang

Tænk, jeg kom afsted kl.8 om aftenen og det var stadig lyst. Vi var 3 mennesker, der var ude på solnedgangstur og vi hilste pænt på hinanden. Rågeleje Ferieboliger er små 1-rums share, og der er næsten altid nogen, enten i vinduerne eller udenfor på spadseretur, men det var koldt i mandags, så det var mest fra vinduerne, at solnedgangen blev nydt.

I går — mens jeg prøvede at huske hvordan man laver regnskaber — hørte jeg en Københavner fortælle at han havde købt en lejlighed for et par år siden for 2 mio. kroner og nu var nabolejligheden til salg for 7 mio, mere end en tredobling. En skolekammerat fortalte, at han havde tjent mere på huskøb på Frederiksberg end han havde tjent på at arbejde.

Der er noget, vi almindelige mennesker gør forkert. Ikke?

Eller er det noget andet, der er forkert?

Her ser man mange dyre biler

Man ser en enkelt turgænger i rød jakke længst væk i billedet – og ferieboliger i højre side

Igen har jeg været under et hul i skyerne – der var skyer i hele horisonten, også mod syd og øst

Advertisement

Onsdagens minitur-overraskelse

Det fortælles at ejendomspriserne flyver opad, og sommerhushandelerne går så hurtigt, så ejendomsmæglerne ikke behøver at annoncere.

Vejby Strand er mondænt på en måde, som er svær at forstå, hvis man går efter “navne-branding”. Tisvildeleje, Gilleleje, det er dyre steder, men fx. “Sandet” mellem Ramløse og Frederiksværk anses af nogle som noget ufint. Det har jeg hørt en vandværksformand sige — Og Vejby-boerne var små mennesker, fordi de var fattige. Mente han.

Suk!

Erhardt Jacobsen og et par andre dygtige håndværkere byggede nogle af de mest moderne sommerhuse på området ved Heatherhill, “Hanebjerg”. Det fine ved det sted var, så vidt jeg har forstået, at han kunne være i fred.

Men så Vejby Strand? Nogen husker måske at Peter Olesen, TV-vært med læderslips, skrev en bog om Vejby Strands fantasifulde sommerhuse (de ligger der endnu, og der er kommet flere til!)

Tårnbog ejeren ville male den gul, men en sejler fik ham talt fra det — den er også et sømærke af en slags!

Nybyg er også utraditionelt

Dette gamle hus fotograferede jeg, da det var til salg. Nu er grunden totalt indespærret af raftehegn og polske håndværkere er ved at lægge nyt tag

Før salget …

Rimelig stand

Udsigt — det må være den der satte prisen til ca.5mio (efter hukommelsen)

Nyhederne: Folk køber haveting …

Ja, det sagde de faktisk i nyhederne DR.dk enten det nu var i går aftes, TV avis eller her til morgen i P1-Morgen.

Og det tolkes som udslag af at folk ikke kan rejse udenlands. Men er det en reel nyhed? Hvert år i det tidlige forår er det en stor forretning at sælge ting til haven, især her, hvor der er tusinder af sommerhuse.

I København oplevede vi at blomsterbutikkerne stortrivedes om vinteren. Det er fordi en lille bolig i etageejendom kan føles meget begrænsende.

Gamle kasser til salg i byggemarked Kan man virkelig sælge sådan nogle gamle skæve kasser? Til hvad?

Købmand sælger japansk kirsebær

Vedligehold, slid og slæb, fornøjelsen når man er to

Denneher Dax2 er ved at udvikle sig til en ventil for oplevelser og tankegods. Charlotte taler om at man skal have nogen at læsse af til. Ikke på.

Og dette indlæg er ikke en længere redegørelse for mit liv og min livsledsager, selv om jeg nok snart forsøger at skrive om det i en form, som kan tåle “blogformatet”.

Men nu har jeg næsten boet halvdelen af mit liv i Vejby. Og så er det klart, at hvidevarerne bliver slidt op, heldigvis før jeg bliver slidt op.

At flytte et udbrændt komfur og have lidt ondt i ryggen samtidig er en kunst, som jeg lærte for 34 år siden — men dengang var det jo for at få det ind, og der var emballage, som var nemmere at få til at glide henover tærskel og gulv.

Man “suger” det ud, vipper på et hjørne, drejer lidt og skifter hjørne, lidt som man går når man er stiv i ryg og hofter! haha.

Men Malte kom forbi og hjalp mig med resten! Tak til ham!

Der skal aviser under for ikke at beskadige tærskelen

Nu er vi ude ved yderdøren

I en pause kan jeg lige se til Hibiscus udefra — den skyder villigt!

Byer skyder op som paddehatte

Har du læst “Tintin i Amerika”?

Langs med det, der i gamle dage var hovedvejen til Hillerød er der nu bygget store forretningsbygninger og boligområde

Dér står han på prærien, og tegner og forfatter Hergé lader en by vokse på fra tegning til tegning, så man forstår at det går hurtigt — lynhurtigt!

Som ung familie lånte vi svigermors bil og sommerhus, og på vejen hjem fra Asserbo kørte man — selvfølgelig — gennem Krægome alias Krægme, jo det gør man stadigvæk, men nogle kilometer derfra er det ændret: Udenom Store Lyngby, bred hurtigvej, og videre ad Isterød-vejen eller Hillerød-motorvejen.

Men i vores ungdom kom man fra Meløse til Frederiksværkgade, det var hovedvejen (nej, amtsvej hed det) og den gik lige ind i Hillerød, gennem Frederiksborg Slot (ja! ikke udenom!) og på den anden side til Batzkes bakke og Kongevejen fra Hillerød, gennem Allerød, Birkerød, Holte, Lyngby til Hans Knudsens Plads. (Man kunne selvfølgelig også køre over Gørløse, Lynge, Farum, Hareskovvej.)

Tænk, al trafik gik gennem slottet!

Men der var nu heller ikke så meget trafik.

I slutningen af 70’erne blev Farum-motorvejen forlænget, hvis jeg husker rigtigt.

Det var så den historie

Jeg vidste egentlig godt at den var ryddet, men i sidste uge blev jeg alligevel forskrækket over at se den tomme grund – jeg tog jeg et billede i bilens forlygter af den tomme grund, en aften da jeg kørte en “opladertur” (inden jeg fandt hjemmeladeren frem, så bilen kan starte selv i frostvejr – den lader åbenbart ikke helt på de korte ture, jeg tager).

Det var egentlig ikke en særlig smuk eller velholdt gård, men man kan jo godt forestille sig at den i en anden tid har været ny og tiltalende.

Ejeren døde, arvinger vil udstykke
allerede 2010 var der hærværk og hegn blev sat op — af kommunen!

Hvad mon Frank Erichsen kunne få ud af denne ejendom?

Møllebjerggård er ved at være en af de ældste bygninger i nabolaget

Møllebjerggaard, ødegård i nabobyen

Møllebjerggård er ryddet

Hvorfor hed den Møllebjerggård? Der har så vidt jeg kan se ikke været nogen vindmølle (eller vandmølle) efter 1816, hvor de ældste kort viser en landsby med 9 firlængede gårde (Storby?!) Nærmeste mølle er i Ramløse; 8 km. Så er der én rest i Blistrup og en stubmølle i Høbjerg og selvfølgelig én i Melby, 15 km. væk.

Vindmøller i Nordsjælland — https://da.wikipedia.org/wiki/Vindm%C3%B8ller_i_Nordsj%C3%A6lland

Der gik 15 år inden Møllebjerggård blev revet ned. Først blev kreaturerne selvfølgelig brugt andre steder, så henlå den øde, og i slutningen af nullerne blev der opsat hegn for at undgå mere hærværk og dermed storbrand — en gammel nedfalden længe med stråtag var for farligt at have stående for naboerne.

Ingen mølle på et kort fra 1816 — på gst.dk – Geodata-styrelsen, som giver offentlig adgang til de data, som rettelig tilhører offentligheden

På nordsiden af gården, i læhegnet, var der parkeret en gammel togvogn med seng og brændekomfur; men den blev ødelagt, formentlig ved planlagt hærværk, så eventuelle vagabonder ikke kunne finde ly dér.

Møllebjerggaard havde i mange år et funktionsdygtigt togvognsannex – men efter ejerens død og ønske om nedrivning, udstykning osv er det blevet til en ruin

En lille spadseretur med og uden pigsko

Torsdagens tur var så kold på fingrene og næsen så jeg holdt den på en timestid plus snerydning med kost, så jeg ikke kommer til skade ved at falde på min egen sne og is.

En sti, som drejer lidt, med træer, der læner sig ud, med meget forskellige omgivelser, giver en anden oplevelse end en lang tur ad en flad markvej. Jeg kunne se på sporene at vi er mange, der bruger den sti, som er opstået hvor engang tipvogne med ler til teglværkerne kørte.

På den første del af turen gik jeg med påspændings-pigsåler. Det har jeg fået anbefalet af Annemor, og Charlotte fandt nogle til mig – tak for det. Men når efter stien, på et ryddet fortov, tager jeg pig-sålerne af.

Tipstien – når en sti giver oplevelser

Kig ind til sognegården — dog lukket

Præstegården

På hjemvejen, undren, rottehul?!

I gamle dage hed det menighedshus, og der blev vist ofte forkyndt. Nu er det en sognegård, eller lignende, og præsten inviterer til filmaften når der da ikke er forsamlingsforbud.

Ja, jeg er ked af at man ikke kan sikre sig mod smitte på andre måder end at lave “nedlukning”, og jeg føler stor gæld, eller skyld, over at man tager så meget hensyn til os højrisiko mennesker. Det føles helt forkert.

På vejen hjem opdagede at jeg en orange markør stod over et dybt hul. Der var faktisk flere i området. Det har jeg set før, i Vanløse, hvor en kloakrist pludselig var omgivet at et stort synke-hul, formentlig fordi der var rotter.

Prøvetur i ny frakke

Det var bidende koldt. Gitte havde set Lynæs kirke, så den besluttede vi at besøge – og samtidig hilse på de døde.

Der var en grav med en flaske, tydeligvis for at man kunne fejre noget, om det var fødselsdag eller bryllupsdag vides ikke. En anden grav med champagne og fyldt glas (som ikke var frostsprængt) kunne være en nytårshilsen, men så længe får de nok ikke lov at ligge.

Hvornår er man gammel? Hvor gammel skal en dansk bygning være for at være rigtig gammel?

Kirken i Lynæs er fra 1900 tallet – d.v.s. ny i sammenligning med de fleste andre landsbykirker, men set realistisk med menneskealder-øjne er den jo gammel, ca. 120 år.

En fejring måske, med en uåbnet flaske

Lynæs kirke, gammel eller ny — våbenhus på sydsiden, har aldrig været brugt til våben

Et kors-symbol som jeg ikke kender, måske keltisk?

Det var egentlig svanerne, der skulle fotograferes i det kolde vand

Tilbageturen gik langs stranden, hvor den kolde vind virkelig fik fat, og jeg fik ondt af svanerne, der svømmede rundt udenfor den nye sandstrand. Der var lagt jernplader på vejen og store lastbiler var kørt ned til områdets strand og havde på den måde dannet en stor ny sandstrand med det smukkeste sand. Hvorfor, mon det er for at tiltrække turister? Så skal der jo også være en parkeringsplads. Måske for borgerne? Måske for at beskytte det lille naturområde?

Vinduesfabrik gavl-port

Hvad hedder sådan én? En port i gavlen, så man kan hejse store ting op? Der er altid en talje lige over porten, så man kan hejse ting op. Mange gamle huse i indre København har haft sådanne anordninger.

Portdøren i gavlen vidner om at det var et snedkerværksted – da jeg kom til byen fremstilledes der vinduer her

Pakhus, hedder billedet blot – men det er nu masteskoven, som betager mig

Vestindisk Pakhus —

Eigtveds Pakhus

Det var bygget som et snedkeri, dette hus, som ligger midt i Vejby skråt overfor Præstens Mark og ved siden af Slagterhuset. På stationen var der pakhus, gods-banespor, posthus (med pakker selvfølgelig) og der var 2 købmænd, tøjforretning (“trikotage” eller “manufaktur”?) og elektriker, VVS, gartner/blomsterforretning, 2 eller flere vognmænd med egne 3 fags garager, skole, børnehave, alderdomshjem, tankstation, tømmerhandel, har jeg glemt noget, og … ikke mindst billetkontor (!)

En lille by kunne fungere, og for at forstå økonomien tror jeg at transport-størrelsen kommer i første række, altså: Hvor meget kan man flytte rundt på uden at det koster for meget.

Som barn tænkte jeg engang: Hvordan bærer mennesker sig ad med at bygge enorme huse, 5 etages ejendomme, skibe, … jo man har jo kraner, men hvordan bygger man kraner, jo man har en mindre kran, hvordan bygger man den, jo med værktøj, som tænger, hamre, men så skal man jo have stål, stålværker … jamen hvordan bygger man dem? … (Myremalm er ikke svaret 😀 😀 )

For måske 20 år siden blev snedkeriet malet blåt og blev til Güsing Antik, og efter 4-6 år blev det så ombygget til lejligheder, og jeg håber de er godt isoleret. Men man fjernede ikke gavl-porten, det er egentlig sødt.

Læg mærke til den grønne busk i forgrunden – det er fra en tur 11. januar hvor jeg nød den grønne vinter.

Hvordan kan almindelige mennesker få et helhedsbillede af samfundet?

En kommentar (hos Eric) om hvor meget man kunne genkende af Aalborg/Ålborg, hvis man drog dertil i år 2021 på en dejlig sommerdag, hvor alting åndede fred og ro, mindede mig om hvor hurtigt man kan bygge huse, og hvordan jeg for et par dage siden så et hus blive bygget af præfabrikerede elementer. Men man burde kunne genkende Ålborg, for dér er der jo gamle huse, som har fået lov at stå, og ét af dem endda en perle, som ofte bliver gengivet i turistbrochurer og skolebøger (for min generation, i historiebøgerne om 1600-tallet):

Jens Bangs Stenhus, Østerågade 9, Aalborg blev bygget i 1624 i flammede, mørkerøde munkesten for Jens Bang, som var en typisk renæssanceskikkelse og storkøbmand, og en af byens rigeste mænd.

Så i dag er der i hvert fald noget, som et menneske fra 1624 ville kunne genkende; og går man ned ad de små gader er der meget mere. Huset ser ud som nyt på billeder fra idag, det er velholdt og restaureret mange gange gætter jeg. Det har taget en krig og kostet en formue dengang, at bygge uden Ålborg Cementfabrik i baggrunden, uden kraner, og med sten, som skulle brændes i ovne med trækul, som først skulle svides, og køres på hestekærre til byggeriet, løftes med udvexlings-taille, og mørtel rørt med håndkraft.

Men i dag kan man bygge en slags hus på et par dage:

Superhurtigt byggeri

Planet Jorden … hvornår tilbyder de sommerhus på Mars (bevar mig vel!)

Når man som barn står og ser på sådan et byggeri, tænker man så “hvor kommer de ting fra?”

“Hvem styrer fabrikkerne?”

“Hvordan får man råd til at bygge sådan en hus-fabrik?”

Som bekendt skelner man i uddannelsessystemet mellem første-generations gymnasiaster (hvis forældre ikke er akademikere). Skelner man også i tømrerfaget mellem de, der ved noget i forvejen fra forældre eller onkeler?

Ny forretning — i denne tid?

Vejby er en lille by set med storby-øjne, men om sommeren med 1600 husstande (så tæller man jo 1200 sommerhuse med) så er det pænt stort, nok til at Netto-kæden byggede et konkurrerende supermarked, så vi nu har 3 i området. Formentlig er der en synergi-effekt, så de, der kører hjemad, køber ind i Vejby i stedet for i Helsinge eller Hillerød.

Byen har stadig børnehave, skole, socialcenter, læger, forsamlingshus, station (ubetjent), pakkepost på tankstationen, tømmer, auto, frisører, elektriker, murer, tømrer, cement, og bådebygger(!) i industriområdet, har jeg glemt noget …

… Men i mange år har kroen været lukket, og selv om der er café i Idrætshuset er det jo mest motionister og frivillge, som kommer dér. Men nu er der så én, som her midt i Corona tiden har brugt penge på at sætte den lille butik, førhen cykelsmed og souvenir-butik, i stand, så den kan fungere som café. Det er modigt, for hvis det skal blive til noget, skal vanerne ændres, så unge og indkøbere går over i caféen og får sig en espresso; andre løsgængere er der vist ikke i området. Vi, der trisser rundt, har som regel ikke råd eller lyst til at betale 30 kr. for en kop kaffe.

Den lille butik overfor købmanden er sat i stand

I en dokumentar om antikkens storbyer blev det nævnt, at grækernes anlagde byer langs Middelhavskysterne, og at de anså det vigtigste for Agoraen, byens torv, hvor man kunne forsamles, og hvor der formentlig har været masser af liv i alle måneder undtagen vintermånederne. Desuden skulle enhver anstændig selvstyrende by selvfølgelig have en administrationsbygning, en vandforsyning, bad eller gymnastik, renovation …

Alt det har Vejby faktisk, selv om strukturerne har ændret sig meget på bare 35 år. Nåja, nogen vil måske mene at 35 er en livstid, Mozart blev ikke ældre.

Omorganisering af vente-område

Hvornår har du sidst hørt udtrykket “Ventesal”?

Der er god plads på Herlev Hospital i den høje bygning. Der kunne ligge mange patienter på gangene, hvis det var nødvendigt.

Herlev-tårnets store for-areal mellem elevator-tårnet og afdelings-indgangsdør bruges som venteværelse

Før var der flere møbler, og man kunne have sin familie med

Her er stemningsbilleder fra Hæmatologisk Afdeling, hvor man for at mindske smitterisiko har flyttet halvdelen af stolene ned i den fjerne ende af elevator-tårnets areal.

Hospitalets høje bygning er bygget med adskilte “tårne” som ved at støtte hinanden gør sideværts bevægelser i stormvejr næsten nul. Det er måske en dyr løsning, men så kan man til gengæld have glæde af de extra arealer, når man som nu er nødt til at omorganisere.

Der er god plads i “Tårnet” – men de lave bygninger (billede herunder) er derimod mere befolkede af alle mulige afdelinger, sådan at den oprindelige “kvadrant udlægning” af bygningsarealerne er blokeret nogle steder, hvor man har taget gangene i brug.

En væsentlig del af Herlevs Afdelinger er ambulante afdelinger i 4 etager, som ligger bygget ind i en skråning.

Rundt om Herlev ligger små rækkehuse, som også har en fælles plæne med fodboldmål og bænke

Engang for 50 år siden havde jeg elever på Ballerup Gymnasiu, – da var Herlev Hospital ikke bygget, men det lå i planlægningsfasen. En af eleverne havde en far, der var kunstner men også var den, der lagde jernklodser i stålskibe for at få magnetisk kompas til at vise rigtigt. (Gør man mon stadig det?)

Jeg tænker ofte på om man har anlagt de huse før eller efter Herlev Hospital blev planlagt. Det er tydeligt at man havde tænkt på udvidelse syd for hospitalet: dér var grunde (parkering med træer og græsplæner) syd for Hovedbygningerne, som nu er blevet brugt til udvidelse, men – hvad gør man med sådan et stort bygningskomplex, hvis man senere, 2070, får lyst til at udvide? Hvem ejer de omliggende arealer? Er de vedligeholdt? Desværre, kan man sige, vil det være fristende at nedlægge det dejlige lille arbejdervenlige område nord for hospitalet.