Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sommeren er kort, kjolen kastes bort?

Undskyld, overskriften er rettet et par gange.

Written by Donald

Monday, August 5, 2019 at 10:07 GMT+0000

Posted in Skyer

Tagged with

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Grøn er vårens hæk,
    kåben kastes væk,
    jomfruer sig alt på Volden sole.
    Luften er så smuk,
    deres længsels suk
    kendes let på deres silkekjole.

    Af Poul Martin Møller. Silkekjolen var sandsynligvis en musselins-kjole: den skulle være så letvævet, så den i et stykke kunne trækkes gennem en vielsesring. Mosul, i Irak, tæt på det gamle Niniwe, var kendt for stoffet, deraf navnet. Mosul var også leveringsdygtig i den kobolt-blå glasur, der bruges i porcelæn, deraf stellets navn: mussel-malet.

    AagePK

    Monday, August 5, 2019 at 14:42 GMT+0000

    • Det har været et smukt stof! Tænk engang!
      Mosul har vi ellers hørt om i en helt anden sammenhæng gennem de sidste 20 år. Uha.

      Donald

      Monday, August 5, 2019 at 15:18 GMT+0000

      • George Romney, men også Marie Louise Elisabeth Vigée-Lebrun, har meget smukt malet Emma Hamilton iført kjoler af muselin, se enelsk wikipedia: Emma Hamilton.
        Elisabeth Vigée-Lebrun modbeviser på fornemste vis det af visse kredse udbredte postulat, at kvinder ikke har været anerkendte kunstnere udi maleri-faget.

        AagePK

        Monday, August 5, 2019 at 17:40 GMT+0000

        • Det vil jeg gerne tro. Men der var ikke mange kvinder, som i løbet af deres opvækst fik støtte til videreuddannelse – heller ikke i kunstnerfaget. De Engelske overklasse-damers kunstneriske udfoldelser var vist ikke noget, man forsøgte at sælge eller få med på de årlige udstillinger?

          Donald

          Monday, August 5, 2019 at 18:53 GMT+0000

          • Marie Elisabeth Vigée-Lebrun er en fantastisk dygtig maler, som billedet viser, der fik undervisning af faderen Louis Vigée, og dernæst Gabriel Doyen og Gabriel Briard. Hun gifter sig som 21-årig med maler og kunsthandler Lebrun, og bliver 3 år senere udnævnt til hofmaler af Marie-Antoinette. Hun flygter under Revolutionen til Rom, hvor hun møder Emma Hamilton, som hun portrætterer flere gange. Hun bliver en højt skattet portrætmaler ved hofferne i Wien, Dresden og Moskva, for siden at vende tilbage til Paris. Hun er udstillet på Louvre, Versailles og Trianon.
            Men hun er langt fra den eneste kvinde, der nåede de højder. En af de første, og største, er nok Sofonisba Anguisola, 1530-1625: hun blev hofmaler hos Felipe den 2. i Madrid. Det er da noget, ikk’? Hendes søster Lucia kunne også. Men hun døde ung, og kun 2 værker er kendt. De øvrige søstre Elena, Europa, Minerva og Anna Maria malede også, men blev enten gift eller nonner, så de fik andet at lave.
            I England har vi Joan Carlisle, 1606-79; hun er udstillet på bl.a National Portrait Gallery i London. Lige efter kom Mary Beale, 1633-1699. Hun levede godt, og forsørgede familien via sin kunst. Der skulle være en del udstillet på Moyse’s Hall Museum.
            Susan Penelope Rosse, 1652-1700, var en kendt miniature-portrætmaler ved Charles den 2.s hof.
            Der er mange flere, men jeg stopper her. Du kan jo selv fortsætte på wikipedias List of painters in the Web Gallery of Art: de har endnu ikke lavet en List of female Painters in the Web Gallery of Art, det kan du måske hjælpe dem med? 🙂

            AagePK

            Tuesday, August 6, 2019 at 6:03 GMT+0000

            • Du rammer plet når du siger at det kan man se af billedet her. Hun har udtryk, farver, levende-gjort lys og skygge og tøj, der folder realistisk i smukke farver. Det får mig til at mindes hvordan billeder af P.S. Krøyer kan se så levende ud, medens hans søde kones portræt af Peter Severin Krøyer ser temmelig tåbeligt ud i mine øjne. Når man ser efter og kigger længe på hendes portræt af manden, kan man godt se, hvad hun ville, og der er lidt liv, men ved siden af hans portrætter er det barnagtigt i mine øjne.

              Sofonisba, Europa, Minerva !!! skønne navne. Ja, det er nok familiens baggrund der har gjort at de damer ikke var bange for at male og kendte til grundbegreberne.

              Hvad angår de andre dame-malere, så er jeg (næsten) sikker på at de har mødt modstand. Det er jo stadig sådan at en kvindelig kunstner, skuespiller, digter, må arbejde lidt hårdere. Eller hvad, er vi sluppet helt ud af den pinlige forskelsbehandling?

              Donald

              Tuesday, August 6, 2019 at 12:36 GMT+0000

            • Jeg har lige bladret bogen “English Female Artists”, af Ellen Creathorne Clayton, 1876, igennem. Her er det gennemgående finere folks døtre, der som et led i deres almene dannelse lærer sprog og skønne kunster, men: en del af dem har så kunne leve af det, når skæbnen var imod, og de mistede deres forsørger; andre kom af ringere kår, men blev pga deres talent protegeret, og kunne forsørge familien.
              Prøv at finde Mary Delaney: hun klippede papir, ligesom vor dronning, og frembragte en kunst så fin, at hun fik tildelt en lejlighed ved Windsor af kongeparret, plus en pension på 300 pund om året.
              Mary Moser og Maria Cosway var samtidige, og havde stor success, udstillede i The Royal Academy of Art. Cosway og Angelica Kauffmann var medstiftere af akademiet, i 1768, med kongen, George den 3.s velsignelse, det er da ikke så ringe: 2 kvinder ud af 36 medlemmer, når man tager tiden i betragtning. Mange glemmer jo totalt omstændighederne ved husførelse dengang: tøjvask, rengøring, opvarmning, indkøb, madlavning, børneopdragelse: der var ingen fjernvarme eller vaskemaskine! Selv om man havde piger og karle til det grove, skulle der betales husleje og løn, og holdes øje med tyendet: det krævede en stabil indkomst. Hvorimod netværkspleje af kunder og mæcener krævede tid og fine klæder. Så derfor krævede det nok en del mere af en kvinde, hvis hun skulle få en forretning ud af det, selv om hun skulle være i stand til at finde en mand, der ville tage sin tørn i husholdningen.
              Elizabeth Blackwells skæbne er grum: hun var en habil kunstner og illustrator, men fik det afgørende puff, da manden Alexander Blackwell røg i gældsfængsel: hun kreerede, på opfordring, den første engelske farmakope med illustrationer af de dertil hørende planter; manden stod for de korrekte navne på græsk og latin. Hun tjente nok til at Alexander kom ud af fængslet, men da han igen formøblede formuen, flygtede de til Sverige: her blev han på et tidspunkt anklaget for et komplot mod kronprinsen, dødsdømt og henrettet. På skafottet bevarede han sit gode humør til det sidste: da han fik at vide, at han havde lagt hovedet forkert på blokken, undskyldte han sig med, at det var hans første henrettelse, og ikke havde erfaring nok til at lægge hovedet rigtigt. Fejlen blev rettet, og bøddelen “gjorde sin pligt…”, som det hedder i romanerne.
              Elizabeth har en planteart, Blackwellia, opkaldt efter sig, den har 6 underarter, fordelt på Sydamerika, Afrika, Asien og Kina.

              AagePK

              Tuesday, August 6, 2019 at 18:07 GMT+0000

              • Sikken en rystende historie – om Blackwell. Jeg beundrer konen, hvem gør ikke. Selv om Elizabeth skulle have følt en vis lettelse, da manden blev henrettet (jeg har svært ved at tro på historien om at lægge hovedet rigtigt) så har hun som du skriver haft sit hyr med både husholdning og repræsentation, også selv om hun det meste af tiden nok har betalt sig fra noget af arbejdet.

                Der var vist ikke mange statskup i Sverige, eller var der? Der var et stykke litteratur i vores antologi om en adelsmand, som måtte flygte pga. mislykket kup, set fra sønnens barnlige synsvinkel. Det gjorde stort indtryk på mig, at “sidenet” betyder silke på svensk. !!!

                At lave botaniske illustrationer er forrygende specialiseret svært – fotografier kan slet ikke det samme.

                Jeg læser om hendes liv i Wikipedia, du milde, man kan jo ikke lade være med at sende hende et kram gennem tidstunnelen.

                Donald

                Wednesday, August 7, 2019 at 15:42 GMT+0000

            • Jeg kan da komme i tanke om 2 statskup: Gustav den 3.s statskup i 1772, hvor han indfører sin udlægning af enevælde, og som afsluttes med mordet på ham ved Maskeballet, gengivet af Verdi. Senere kom et kup mod Gustav 4. Adolf den 13. Marts 1809, hvor kongen afsattes og sendtes med familien til Schweiz; herefter valgtes først hans onkel Karl til konge, og som afløser af den barnløse konge Karl den 14. valgtes den danske prins Christian August af Augustenborg; han døde dog kort efter, og så kom Bernadotte til.
              Egentligt burde man jo regne Gustav Vasas oprør mod Kristian den 2. som et kup, men sådan ser svenskerne vistnok ikke på det. 🙂

              AagePK

              Wednesday, August 7, 2019 at 18:20 GMT+0000

              • Jeg tror Maria Helleberg er ved at researche til en roman om Gustav Vasa og hans “frihedskamp” mod Chr.2 (som vel må henregnes til terroristerne).

                Det kan have været kuppet 1772 som vi så fra sidelinien i litteratur-antologien.

                Donald

                Wednesday, August 7, 2019 at 22:18 GMT+0000

  2. Hvor er det et sødt billede! Hvem er George Romney? Er det ham politikeren?

    Donald

    Monday, August 5, 2019 at 18:55 GMT+0000

    • Søg på Emma Hamilton og bladr (bydeform) billederne igennem, så ses bl.a. følgende:

      Emma performing the “Attitudes”, caricatured by Thomas Rowlandson

      Donald

      Monday, August 5, 2019 at 18:57 GMT+0000

      • Dette her er måske en mousselin-kjole:

        Emma as a Bacchante by George Romney, 1785

        Donald

        Monday, August 5, 2019 at 18:59 GMT+0000

        • Du kan jo gå til dansk wikipedia: musselin, og derfra til Wikimedia commons: Category: Muslin dresses. 🙂
          Men ja: det er musselin. Beskyldt for at være årsag til musselinsygen: forkølelse, fordi de sarte væsener også gik med empire-kjolerne om vinteren, når der var bal i den borgerlige. 🙂

          AagePK

          Tuesday, August 6, 2019 at 6:32 GMT+0000

          • Det er jo DET jeg mener, det er helt fint med mere hud på stranden, og vores flotte livredder her på kysten hilser venligt på folk – men når dirigenten står i kjole og hvidt synes jeg det er lidt latterligt at dame-pianisten tropper op i stropløs. En af de værste er Lisitsa, men hun spiller så godt, så jeg næsten ikke tør nævne at en af hendes tidligere kjoler var definitivt grimagtig!!!

            De damer, som her er afbildet af Romney, er enten meget unge eller elegant forskønnet. Det er vel også OK – vi har lov at danne os og klæde os så det virker tiltalende. Og hvis modepolitiet finder nogle kändisser komiske, så synes jeg det er tarveligt at grine, hvis man i stedet kunne se den anden vej eller bare acceptere at der er nogle gange det ikke lykkes at finde et passende outfit til en celeber anledning.

            Donald

            Tuesday, August 6, 2019 at 12:41 GMT+0000


Comments are closed.