Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Music’ Category

En af de ting jeg fandt på storformat-nodehylden

with 6 comments

De fleste af de noder, som der er en vis chance for er unika, har jeg lagt i beskyttende mapper, men blandt noderne fra den faldne storformat nodehylde fandt jeg én, hvis titel lyder sådan:

Variationen über den belieblichen Pulverstoffel aus der Posse
Staberls Reise-Abentheuer
für die Guitare allein
Componiert von
FRID.SPINA
28tes Werk
Eigenthum der Verleger – No 2112 […] Diabelli & Comp.

Forsiden – trykt som kobberstik på kludepapir. Det Kgl. Bibliotek skrev engang, at alle musikalier, der var trykt som kobberstik, var bevaringsværdige

Temaet og første variation – klik for fuld størrelse, kan printes

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, June 5, 2018 at 13:51 UTC

Posted in Music

Tagged with

Bededag med kalvemørbrad

with 4 comments

Allerede en uge før vidste jeg at jeg ikke var så bevægelig som tidligere på grund af smerter i ryg, lænd og højre ben. Jeg måtte skrue ned på ambitionerne – jeg kunne ikke nå at ordne potter og terrasser og klippe de strittende kviste på spiræa’en; heller ikke udplantning af de smukke blomster, jeg kunne heller ikke nå at støvsuge loftet og alle væggene for spindelvæv osv, men heldigvis var en del allerede klaret det sidste halve årstid. Jeg tog det værste, når mine øjne faldt på det.

Når jeg rydder op og dækker bord burde jeg tage et billede, eller flere, også af gæsterne, men det nåede jeg ikke, da jeg jo også skulle regere i køkkenet.

Heldigvis kunne gæsterne hjælpe lidt til.

Det blev en dejlig eftermiddag med god mad og kaffe (og thee) og en snak om musikkens forunderlige udtryk.

Musik og dans holder hoved og krop igang

Written by Donald

Friday, April 27, 2018 at 23:00 UTC

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with

Jubiliæum – og aftentur gennem København

En lille reception til at fejre, at Morten har undervist i sang på Københavns Universitet i 25 år

Da jeg gik ad Njalsgade (Amager, København) for at hente bilen, syntes jeg pludselig at denne vinkel på de nyere Universitetsbygninger er smuk, – mest på grund af træerne!

Københavns Universitet Amager (KUA) havde den karaktistiske røde farve på alt træværket og der var små haver på sydsiden

Der blev bygget nye bygninger på Amager i 1975-6 til Københavns Universitet – de er nu alle sammen revet ned igen
Er der nogen, der kender forklaringen?

Written by Donald

Thursday, November 2, 2017 at 12:46 UTC

Posted in Byggeri, Music

Tagged with

Forsiden – for tiden …

At skrive overskrifter og lave forsider er et vigtigt job i en virksomhed, der sælger aviser. Hvis dette blad skal sælges, så er det kun til de medlemmer, der hænger på og til en ledelse, som synes at der ikke er grund til at lave et blad. Heldigvis er der nogen, der har udtrykt glæde ved at jeg laver arbejdet (som evt. kan beskues, link.)

Sidste gang jeg mærkede en stor interesse for foreningen var for 10 år siden. Mindst én af de personer, som var aktive, er gået bort. Det er jo en forening, som blev dannet af erhvervsaktive IT-folk for 33 år siden. Så hvis de var 40 dengang, er de 73 nu. Osv.

Bladforsiden som den så ud i det øjeblik, bladet blev sendt til trykning

Under arbejdet har jeg ca. 20 gange ændret min artikel om Open Source, Åbne Standarder, arbejdsmetoder og brug af Open Source i stat og kommune. Det får mig til at tænke på, at vi ofte taler om klassisk musik som “værker, der kan genkendes”. Vi er så heldige at have en del værker, hvor vi kan se, hvordan komponisten har arbejdet og tænkt, bl.a. et præludium i E-moll af JS.Bach. Så får man en anden opfattelse: Et musikstykke er et “work in progress” (oversæt – hjælp!) et værk/arbejde i konstant forandring. Et værk af Bach er en nedskrivning af hvordan han syntes denne her musikalske idé tog sig bedst ud – så godt han kunne på tidspunktet hvor han skreev; et værk af Mozart er stenografi for noget, der var en god idé, et skelet, som man gerne må improvisere på. Den holdning til “værker” er vel, hvad man i dag kalder dekonstruktion.

Se evt. video med Robert Levin: Composing Mozart

Written by Donald

Sunday, October 22, 2017 at 22:50 UTC

Posted in Foto, Music

Tagged with

Urpremiere på klarinetkoncert af Emmy Lindström

Ærligt talt var jeg usikker på, om jeg kunne klare at høre en symfonisk koncert. Lyden af et symfoniorkester kommer ofte op i nærheden af 90 dB og hvis man sidder lige foran basunerne kommer den meget højere op. Musikere i et symfoniorkester af i dag anbefales at bruge musikalsk høreværn, som dæmper lyd-influx en smule. Jeg havde dog ikke medbragt sådanne små høreværn.

Jeg gik fra Helsingør færgen langs havnefronten på denne meget grå og kedelige efterårsdag (torsdag d.7. September) og fik lidt at spise i Dunkers Kulturhus, – det havde været billigere at spise i Helsingborg Konserthus’ bar og restaurant, fandt jeg senere ud af! 🙂

Helsingborg Konserthus ligger ved den nye Havnefront, som – inspireret af Utzons Sidney – skal være en magnet for gode skatteborgere (22.Juni-2016) – Det er den firkantede kasse i baggrunden, som er koncertsalen, tårnet er små lejligheder til velhavere

Larmen i foyer’en var så voldsom, at jeg fik svip af den og søgte ud i den yderste ende ved den mindste bar lige uden for indgangsdørene til koncertsalen – den store koncertsal (der er også en mindre sal). Folk snakkede og råbte som i en børnehave. En gang imellem lindrede det at holde mig for ørerne. Et sted begyndte en harmonikaspiller sine vemodige sange. Jeg tænkte “Det må være et godt sted at samle ind til aftensmaden.”

Lidt efter kom han nærmere, folk stoppede ikke snakken, men harmonikaen trængte dog igennem, behageligt musikalsk. Lidt efter blandede en klarinet sig i kampen om lydrummet med klezmer-agtig musik, skønt som jeg forestiller mig et landligt bryllup i Karpaterne. Men folk tystnade inte.

Dørene var nu åbne, folk strømmede ind, stadig snakkende, klarinet og harmonika fulgte efter!

Klokken var 19, som annonceret skulle koncerten begynde kl.19, men en enkelt mand med klarinet formåede ikke at få publikum til at tystna lite

Der var en enkelt publikummer, som fulgte musikkens invitation til dansetrin, men det holdt hurtigt op igen. Desværre ses harmonika-spilleren ikke tydeligt på billedet, det eneste afslørende er remmene over skuldrene – til venstre i billedet, klik for større billede – find det hvide skjorteærme, som bøjer for at holde harmonikaens diskant-registre (højre arm)

Man skulle tro, at publikum nu havde gættet sammenhængen! når aftenens hovedattraktion var en klarinet-koncert og solisten Emil Jonason er kendt for at kunne spille og danse samtidigt: give kropsligt udtryk til musikken mens han spiller – han siger selv at det er meget begrænset, hvad man kan, og hans baggrund er at han også har danset ballet, så han ved, hvad han taler om.

Ikke engang da den klarinetspillende unge mand gik op på scene og henimod udgangen tænkte folk længere end til deres egen vaneforestillinger.

Så dæmpedes lyset lynhurtigt og orkesteret satte i med et brag: Første nummer på programmet var igang! Poeme Dansé Baalbeck af Naji Hakim.

Då tystnade publiken.

Heldigvis havde vi fået program (eller set det på Helsingborg Symphony Orchestras (HSO) webside.) Naji Hakim er en libanesisk-fransk organist, efterfulgte Messiaen i Église de la Sainte-Trinité.

Efter Klarinetkoncerten kom Emmy Lindström også op på scenen –

Efter pausen underholdt dirigenten os lidt med en historie om hvorfor han havde taget en pailletskjorte på –

Til slut gik dirigenten rundt til instrumentgrupperne og rejste orkestermusikerne op for at takke dem og publikum for en forrygende succes

Written by Donald

Thursday, September 7, 2017 at 23:58 UTC

Posted in Carpe Diem, Music

Tagged with

Sommer er sæson for udendørs festivitas

Det undrer mig egentlig, – man er i sommerhus og så går man til høj musik og øldrikning.

Joeh, på et eller andet plan synes jeg det er rimeligt nok at man rejser et telt eller 20, spiller musik og inviterer folk indenfor mod betaling.

Men det giver jo bare hovedpine og det er nok ikke dér man finder kærligheden; hvis man er heldig måske en one-night-stand? ikke mig.

Overskuddet uddeles til foreninger i Gribskov Kommune (Helsinge/Gilleleje). Sidste år 230kkr. Det var iflg. SN første gang det var muligt:

For første gang har Musik i Lejet i år mulighed for at gøre gavn med overskuddet fra sidste års festival. Et beløb på knap 231.000 kroner er blevet fordelt ud fra Musik i Lejets ønske om at »yde økonomisk støtte til idrætsarbejde for børn og unge og kultur i Gribskov Kommune.« 35 ansøgninger er landet på festivalens bord, og nu har man udvalgt 17 projekter hos forskellige foreninger, som får en check på mellem 5.000 og 32.500 kroner, skriver Frederiksborg Amts Avis.

– Når man bliver momsfritaget skal man give overskuddet videre, og det er noget, vi sætter stor pris på.

Kommentarer …

Written by Donald

Friday, July 14, 2017 at 23:26 UTC

Posted in Carpe Noctem, Music

Tagged with

Syng med, ellers gælder det ikke

Jeg ved godt at overskriften er noget sludder. Musik gælder ikke. Men jeg håber der er en musikglad sjæl et sted, som forstår hvad jeg mener. Det er lidt det samme, som når Lars Ulrik Mortensen siger, at man skal spille for livet. Men det er ikke helt det samme. Et indlæg hos Starbear fortæller om hvordan oplevelsen af musik ændres. Før radioen, før walkman, før man kunne spille en plade, når man havde lyst, og fik mig til at skrive:

Man måtte opsøge musikken, eller man måtte lave den selv. Jeg husker endnu en solskinsdag, det var nok en forårsdag, jeg gik ad Vesterbrogade til skolen, det har været kl. 8 eller 9, måske 10 om morgenen, og der var travlhed ved en forretning eller port på den anden side. En «svajer», d.v.s. et bybud på cykel, kom kørende og fløjtede højt og tydeligt en melodi. Det slog mig at det var et lykkeligt øjeblik. Jeg tænkte at denne dreng, ældre end jeg var, havde et godt liv og var fri for at gå i skole, han kunne se at der blev flyttet værdier, han var med til at skabe samfundet. Lidet vidste jeg eller forstod, at skolen kunne være det sted, som gav mig superkræfter til at bidrage til samfundet på et plan, som ikke direkte kan iagttages på gaden.
Men som sagt, gaden, med dens lugte – dengang kunne man somme tider lugte en hest, eller der var pissoir lugt fra en port, – gaden var levende, varm af solskin og musik.

Jeg tror ikke på musik, som kommer ud af radioen, med mindre man kan synge med. Det er faktisk derfor jeg har kærlighed til pop og «underholdningsmusik», André Rieu, når det er bedst, melodi og harmonier, som løfter menneskets output til skønhed. Klassisk musik er ikke altid stor “kunst” og måske derfor kan ordet “kunst” få mange kunstnere til at ryge i loftet. Klassisk musik har også hits, publikumstræffere, Schlagere, udslidte melodier, lavkomiske appeller til det folkelige osv.

Det er ikke det samme at lytte alene, som det er at lytte sammen med en anden … men man kan jo prøve at synge med. Desværre er det svært at finde nogen, der gider høre på én når man synger, og så sker det jo, at man går i kirke eller prøver at synge salmer og sange uden rigtigt at lære grundelementet:: hold tonen.

Written by Donald

Thursday, January 26, 2017 at 10:50 UTC

Posted in Music

Tagged with