Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Music’ Category

Små hjem uden forbindelse til lysnettet og stor musik i 1900-tallets begyndelse

with 8 comments

Tiny off grid homes er et udtryk man kan støde på i YouTube video’er hvor folk fortæller om hvordan de har bygget et hus, som man kan bo i, for små midler, og af den ene eller anden grund med ganske få kvadratmeter, i nogle tilfælde fordi det skal kunne køres væk, i andre tilfælde er det økonomien og ønsket om ikke at sætte sig i gæld, som er årsagen.

ER MULIGHEDERNE DA IKKE BEGRÆNSEDE, NÅR MAN BOR I ET HUMMER?

Ordbog over det Danske Sprog (forkortet og forlænget):

III. Hummer, et. [ˈhom’ər] flertal hummere; (vist egl. billedl. anv. af II. Hummer (hul i mastespidsen – m. snæverhed som sammenligningsled); dagligtale: mer eller mindre nedsættende betegnelse for et (for) lille værelse: mig Stakkel i det mørke Hummer lægger han ikke Mærke til. Oehlenschläger: Øen.(1824).III.88.

Man har da ikke så mange muligheder, når man bor småt, vel? 2.4 x 2.4 meter er virkelig småt. Man kan lægge sig på gulvet i alle retninger – hvis der da ikke står noget i rummet! men det er mindre end et kollegieværelse.

Et sådant værelse med bord, to stole, et bord og et dæmpet klaver (viskestykke eller filt mellem hamre og strenge) havde Igor Stravinsky, da han i 1911 flyttede til Clarens i Schweiz [@Wikipedia] og skrev det meste af den overraskende vanvittigt moderne balletmusik “Le Sacre du Printemps”, “Forårsofferet”, som henter inspiration fra gammelrussisk tilbedelse af forårets guder. Der står ikke hvorfor han flyttede fra Rusland til Schweiz:

Stravinsky’s sketchbooks show that after returning to his home at Ustilug in Ukraine in September 1911, he worked on two movements, the “Augurs of Spring” and the “Spring Rounds”. In October he left Ustilug for Clarens in Switzerland, where in a tiny and sparsely-furnished room—an 8-by-8-foot (2.4 by 2.4 m) closet, with only a muted upright piano, a table and two chairs—he worked throughout the 1911–12 winter on the score. By March 1912, according to the sketchbook chronology, Stravinsky had completed Part I and had drafted much of Part II. He also prepared a two-hand piano version, subsequently lost, which he may have used to demonstrate the work to Diaghilev and the Ballet Russes conductor Pierre Monteux in April 1912. He also made a four-hand piano arrangement […]

Hvad der kan overraskede mig (med fryd) er, at Claude Debussy spillede den 4-hændige version sammen med komponisten Stravinsky. Hvis man husker Debussy som komponist af blid impressionistisk musik (fx. Clair de Lune), og Stravinsky som fremfusende bragende får man måske ved denne lille oplysning et andet syn på Debussy:

He also made a four-hand piano arrangement which became the first published version of The Rite; he and the composer Claude Debussy played the first half of this together, in June 1912.

Og Debussy’s musik i denne periode er ikke altid som man skulle tro ud fra hans mest berømte klavermusik, Suite Bergamasque med Clair de Lune, osv. Hvem kender Chansons de Bilitis? eller Le Martyre de saint Sébastien is a five-act musical mystery play on the subject of Saint Sebastian, with a text written in 1911 by the Italian author Gabriele D’Annunzio and incidental music by the French composer Claude Debussy.

Written by Donald

Sunday, February 9, 2020 at 9:00 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Music

Tagged with ,

Hvorfor står der Netherlands på en pakke fra USA

with 7 comments

Kan nogen forklare, hvordan den pakke er kommet til min postkasse (bortset fra at jeg altså har bestilt den)?

Bogforside

I dag modtog jeg pakken med en bog, jeg bestilte 8. December –

Bogen var emballeret i en kuvert foret med bobleplast eller lignende.

Men det, der undrer mig er, at US pakke-firmaet har sendt den til Holland og derfra er den kommet til mig. Kan man se noget ud af adresse-labels på kuverten?

Envelope w.address

På den øverste påklistrede står der US, på den nedre, som dækker lidt af den anden står der NL, Netherlands

Written by Donald

Friday, January 3, 2020 at 0:18 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Tromba Marina

leave a comment »

Tromba Marina kan også betyde skypumpe over havet – oprindelsen af navnet er dels at den har samme tone-område som en trompet, dels at den ligner en råber, som søfolk bruger til at forstærke lyden når man råber fra et skib til et andet. Man kan også argumentere, at den er lidt trompetformet, men det argument holder ikke i længden.

Instrumentet er to meter langt og derfor holder den spillende den så toppen hviler mod skulderen, og så spiller man kun rækken af harmoniske overtoner (flageoletter, kaldes de) som har samme natur som en trompet, grundtone, kvint og tertsen over næste grundtone. Og hvis man er skrap, endnu en kvint højere og en septim og igen grundtonen (som nu er nr.8)

Ja ja, jeg skal nok lave et nodebillede.

Tromba Marina, old picture

Jeg kunne ikke stå for det billede. Desværre er der ikke nogen kilde angivelse. Det er fra en video med instrumentet som en art solo-instrument, en lille baroque concerto hvor instrumentet giver en ny farve, en ny lyd til ensemblet

Hvad man ikke kan se på billedet er, at stolen, som på en violin og bas strygeinstrumenter står fast på dækket (oversiden) er helt anderledes konstrueret på Tromba Marina, den balancerer så den ene fod kan vibrere, slå imod dækket, hvorved der kommer en hvæsende, kradsende lyd, som her i exemplet fra YouTube faktisk lyder ganske sødt:

https://www.youtube.com/watch?v=LhS9u2f5hFE

Hør denne søde udgave af instrumentet. Andre versioner af instrumentet kan lyde anderledes hårdt og meget højt (søg på YouTube efter Tromba Marina). Flere metoder kan bruges til at få stolen til at balancere rigtigt, så den skramler mod dækket.

Instrumentet er kun lidt i familie med den psalmodikon, som AagePK just har anskaffet.

Written by Donald

Wednesday, December 18, 2019 at 22:33 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

I dag er det Ludvigs fødselsdag

with 16 comments

Jeg fandt dette billede på Facebook og låner til privat, oplysende formål:

Manipulated Beethoven portrait

Gad vide om man krænker Beethovens copyright med de tænder her

Written by Donald

Tuesday, December 17, 2019 at 11:58 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Nahre Sol exploring Be-Bop style …

… and ending up with something completely different and VERY exceptionally splendid music!

21 minutes … make sure you have time or listen from 18:44

Written by Donald

Monday, October 14, 2019 at 18:49 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with

Kan højskolesangbogen overleve uden religion?

Men som sagt udgik min kritik af Wagner fra en debat om den sang, som søger optagelse i Højskolesangbogen, Ramadan i København, hvilket har medført en mindre mediestorm.

Som om det skulle være en hjernevaskende farlig sang! I mine øjne er den ikke meget værre end “Hil dig frelser og forsoner” (en sang som i lighed med mange andre smukke salmer har sine poetiske øjeblikke).

Imidlertid er jeg ikke udelt begejstret for nye religiøs-poetiske sange, jeg synes vi har mere brug for videnskab, glæden ved livet. Glæden ved at skabe mening.

Men i denne debat sprang kæden for mig og jeg “flippede ud”, begyndte et angreb på Wagners racisme, som kommer til udtryk i breve og endda i hans libretto, texter til operaerne.

Men debatten var altså om en Ramadan-stemningssang skulle optages i højskolesangbogen. Dér har jeg så et problem, idet jeg egentlig ikke er særlig begejstret for Højskolesangbogen og den musik.

Der kom flere spændende kommentarer i debatten:

Original post:
Jeg kender ikke Isam B, så jeg har ikke nogen mening om ham. Men jeg kender – desværre – Anne Sophia Hermansen.

[Anne Sophie Hermansens karaktermord på sangskriveren “Isam B” (en reference til Index Sequential Access Method, B-tree – ISAM-B?) blev heldigvis grundigt afvist af en kommentar af Søren Thomsen.]

Kommentar fra Martin Palsmar:
Jeg kender ikke sangen, men alene på baggrund af den politiske indblanding og højrefløjens hadske modstand, er den nødt til at komme med. Og det er skade, da det alene burde komme an på en kvalitativ vurdering.

Original poster:
Det er muligt, at Isam B. vitterlig er forholdsvis rettroende – eller at han bare ønsker at tækkes et troende publikum – men det ændrer ikke på, at selve sangen er harmløs. Vi opfører jo også stadigvæk Wagner, selv om han var indædt antisemit.

Kommentar fra Donald Axel (mig):
Jeg hørte ham [Isam B] nynne den i morgenradio og fattede ikke en brik – jeg synes han sang falsk. Det er sådan set forståeligt nok, når man bliver hevet op om morgenen og skal “charme” live på en mikrofon uden mulighed for lidt prøve.

For mig er Wagners musik godt håndværk på samme måde som de krematorieovne, man brugte i Auschwitz. Det er ikke noget, man beundrer eller lytter til eller vil gentage. Musik er ikke god bare fordi den håndværksmæssigt er spændende.

Martin Palsmar
Martin Palsmar Donald Axel det er så en undervurdering af Wagners kunstneriske betydning og en overvurdering af det håndværksmæssige …

Donald Axel
Donald Axel Martin Palsmar :: Wagner-tilhængere har igennem årene gjort Wagner til noget andet – måske en slags modstykke til indre mission (undskyld vittigheden).

Under alle omstændigheder er der så mange, der er glade for Wagner. Man må respektere glæden og hvis man så ikke vil acceptere de holdninger, som Wagner havde, så må man jo prøve at argumentere for det.

Mit argument er, at den “kunstneriske betydning” er en slags religiøs begejstring, der muligvis skyldes symbolismen, altså den “rene kærlighed” i Tannhäuser versus det kødelige, spyddet i Parsifal er vist en slags klimax, — men bag det ligger en elitær holdning om at man skal være en stærk helt, og helst også arisk osv.

Det har undret mig at førsteopførelsen af Parsifal blev dirigeret af Hermann Levi: The premiere of the entire work was given in the Festspielhaus at Bayreuth on 26 July 1882 under the baton of the Jewish-German conductor Hermann Levi.

Og i vore dage har Wagner også været spillet i Israel, vistnok af Barenboims Divan orkester. Jeg respekterer Barenboim meget, men ikke Wagners musik.


Donald Axel
Donald Axel Jeg skulle ikke have skrevet denne kommentar, jeg vil ikke afspore debatten. Undskyld.
Jeg har i stedet postet et citat fra Wikipedia om hvad Wagner’s reaktion var på Hermann Levi. Ikke godt at læse, racisme for fuld udblæsning.

Donald Axel
Write a reply…

Written by Donald

Sunday, August 11, 2019 at 10:26 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Music

Tagged with

Ville se hænderne

Tænk – stedet ser ud som det så ud for 65 år siden, da jeg var barn – med den glædelige tilføjelse, at husene er meget velholdte, og at der nu var træer og borde og stole i stedet for linie 3’s vendesløjfe. Jeg tror der var plasticvinduer (thermoruder) de fleste steder.

Der var Jazz på Melchiors Plads ved Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden.

Jeg havde håbet at kunne se musikerne på nært hold, og specielt ville jeg gerne se pianistens hænder – var der nogle morsomme utraditionelle måder at bruge fingrene?

Square-w.Jazz-music

Niels Jørgen Steen, Eva Hvid, Peter Marriot, Ærø sagde de – musikalske mennesker

Zoom on musicians

Med mobil-phone zoom bliver alting uskarpt, så det nytter ikke rigtig

Musicians, closer

Man kunne godt komme tæt på musikernes scene, palmen skyggede for hænderne uanset hvor jeg stillede mig – en anden gæst stod ugenert ved palmen og optog den spillende pianist, formentlig video – men det ville jeg dog ikke

I stedet fandt jeg nogle video-er på YouTube, hvor man tydeligt kan se, hvor roligt hænderne bevæger sig

På YouTube kan man finde næroptageler af mange pianisters (og andre instrumentalisters) hænder. De fleste bruger hænderne på meget forskellige måder. Nogle måder kan man finde beskrevet (som “teknikker” der fremmer udtrykket eller hastigheden osv) medens andre ikke ikke kan findes i litteraturen.

For mig var det fornylig en stor glæde at se Valentina Lisitsa indøve (eller genopfriske) en Beethoven sonate – findes på YouTube.

Written by Donald

Friday, July 12, 2019 at 10:15 GMT+0000

Posted in Cityscape, Music

Tagged with