Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Teknologi-politik

MR-scan, hvad er det

with 13 comments

Magnetic Resonance scan skulle være godt til at vise kroppens blødere dele, så derfor fik jeg ordineret en MR scan for nu at se, om der noget bemærkelsesværdigt omkring prostata.

At blive anbragt i den scanner virkede behageligt, indtil de startede den – den laver lyde, som fik mig til at tænke på lyd-tortur på Guantanamo, – jeg kan desværre ikke hjælpe de, der er uretfærdigt indespærrede på Guantanamo basen, men detteher skaber en forståelse; på Guantanamo brugte man i begyndelsen heavy metal musik med høj styrke til at holde de indespærrede vågne (tortur) og for at presse oplysninger frem.

Apparatet ligner en anordning til at skubbe et menneske ind i en hobbit bolig

Når den begynder at scanne, udstøder den nogle lyde, som høje advarselslyde på et atomkraftværk, og selv med høreværn (“hovedtelefoner”) er det øredøvende nervevridende.

I denneher video mener speakeren at patienten skal forklares osv. osv. – i mit tilfælde var det en hændervridende overraskelse, og der blev ikke talt eller forklaret noget undervejs, kun en formaning om at ligge stille kom over intercom.

Jeg havde flere gange ymtet noget om at man er nødt til at bevæge sig, armene kan ikke ligge stille så længe, – men det reagerede maskin-operatøren ikke på. Tilsynslæge og operatør fik deres scan og var glade og færdige for i dag. Et par dage efter fik jeg så at vide at scanningen ikke viste noget mistænkeligt. Lægen (en anden end sidst) foreslog at man tog vævsprøver og inspicerede med et endoscope (endoskop) gennem urinrøret. Begge dele er gjort før, for ca. 4 år siden, men det vidste de ikke.

Man får derfor en fornemmelse af at lægesystemet “kører efter regneark”, men det er uhyggeligt, som sådan en procedure kan løbe af sporet. Det egentlige problem er nemlig ikke prostata, men forhøjet urinsyretal og deraf følgende smerter og mulige ledskader.

Men når man kommer i hænderne på velmenende specialister, så får man jo fornemmelsen af at de ikke kan andet end kigge efter symptomer på deres eget speciale. Foruroligende!

Så på tilbudet om biopsi osv. sagde jeg pænt nej tak.

Nu gælder det om at få undersøgt hvilken anti syremedicin, der virker bedst, ikke at foretage flere kontroller af noget, der ikke er så meget anderledes end for 4 år siden.

Dengang var der allerede ledsmerter.

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, September 5, 2017 at 23:23 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

Vi modtager kun kontanter …

with 10 comments

Tiger butik i Slotsarkaden Indkøbscenter i Hillerød

Det er nok ikke permanent. En butik, som i dag ikke ville modtage kreditkort, ville nok ikke overleve ret længe. Er det ikke lidt trist? Jeg en gammel 100-kroneseddel, som ikke er noget værd, med mindre jeg kan få Nationalbanken til at bytte den til en ny. Og fire gamle svenske 100-kronesedler med samme problem.

Penge er ikke noget værd mere.

Her lidt tydeligere at læse

Written by Donald

Monday, August 14, 2017 at 22:05 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Effektiv produktion

with 2 comments

/work in progress/

Første gang jeg så et billede af en moderne produktionsmaskine var som 12-årig, da Willy og Emma besøgte os i København, Frederiksberg, hvor vi boede i en treværelseslejlighed. Min mor havde bevaret kontakten til sine gamle venner og veninder. Af en eller anden grund fortalte hun aldrig ret meget om dem til os børn, og det er jeg meget ked af i dag.

I butikker og ved det gamle jernstøberi, hvor vi boede førhen, havde jeg set gamle maskiner, håndbetjente, til at bukke og skære i metal. Men Willy kom med billeder af maskiner, som kunne lave flere kilometer kobbertråd i et hug ud af en blok metal. Strenge til guitarer og klaverer kostede mange penge dengang. I Carl Nielsens barndomshjem stod der et lille spinet eller klaver i køkkenet under en dug og brugt som bord. Det havde været faderens ønske at reparere det gamle instrument, men sådan noget var dyrt dengang. Carl Nielsen og hans far ernærede sig ved at spille til baller og bryllupper – ofte til sent om natten og med meget brændevin til de voksne; men det var altså ikke nok man kunne tjene på den måde.

Barnet Donald ca. 1958 havde spillet guitar i et par år, og det var dyrt at skaffe strenge – metaltråd – ledninger og den slags. Jeg vidste jo godt, at man kunne lave ståltråd; og man kunne lave ledninger, telefontråd, og man kunne lave pigtråd, sølvtråde osv. Men alt sådan noget var dyrt. Hvor kom det fra alt sammen?
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Sunday, August 13, 2017 at 9:47 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

Screw shock (da.: skruechok)

with 6 comments

Jeg skulle jo have en skrue, der kunne holde lidt længere end en lukkeclips. En værkstedsregning ville ende på minimum 400 kr. hos den rareste og mest pensionistvenlige mekaniker, så jeg tænkte at når jeg kunne anbringe en strip-agtig ting, kunne jeg også få anbragt en lille bolt med møtrik.

Først søgte jeg med Google på “Bolte og møtrikker i småpakninger”:

I almost choked on this shock price, consider a car with 1000 screws à 25 kr!

Hov

man skal også læse det med småt til venstre – det er et lidt andet produkt til kun ca.5% af prisen for det produkt, min søgning først havnede på! – Men det så jeg ikke i første omgang, så jeg tænkte at en bilist-butik måtte kunne hjælpe.

De rust-pletter, der ses på billederne fra i går, er fra en plademøtrik. THansen biltilbehør har sådan nogle i deres webshop, så jeg tog til deres butik i Helsinge og spurgte efter bolte og møtrikker, – et lille udvalg, “sortiment”, så man kan klare de fleste småting; men THansen henviste mig til (H)Jem&Fix, eller til skruerummet (the screw-room) hos Fogh (blødt ‘g’ tak). De havde ganske rigtigt et rum med skruer, bolte, møtrikker og beslag, men som man jo nok kan gætte, er det ikke deres største indtægtskilde, så de små bolte manglede møtrikker. Til gengæld solgte de tømrerbeslag og bolte og skruer enkeltvis, så jeg selvbetjenede mig høfligt og gik til kassen.

Han kunne ikke finde prisen på de to små bolte, så han forærede mig dem fordi jeg samtidig købte 10 selvskærende skruer for 50 kr. – What? 50 kr? suk. Men jeg købte dem, de er måske mindre tilbøjelige til at ruste, det kan godt ligne rustfrit stål.

Men det fik mig til at tænke på den rare isenkræmmer på Sønder Boulevard, hvor jeg kom og købte småting, – man kunne også få værktøj og porcellain. Dengang var der 15% moms og han hade ingen regnemaskine, men det var nemt nok, sagde han. 20 kr, 10 % er 2 kr, 5% er 1 kr, altså 3 kr. — Jeg synes iøvrigt at jeg også besøgte ham, da momsen var 22% og han stadig ikke brugte regnemaskine.

Vi kom i snak, og han fortalte at han spillede i et orkester, Euphrosyne, han spillede viola, og jeg spillede violin, så der var en berøringsflade. Han ville ikke kunne leve af forretningen, hvis ejendommen satte lejen op – og det gjorde den.

Priser i kilo-kroner! 1 kkr == 1000 kr.

Men allerede dengang var man begyndt at sælge “småting” i pakninger, som var lettere for supermarkeder og store isenkræmmere at håndtere. Så hvad er prisen for småting i dag? Er det den optimale pris? En rimelig pris?

For at få en mening om det skal man se på hvordan ting fremstilles. En bil består af lad os sige minimum chassis, motor, hjule og kraftoverføring (gearkasse, differentiale, trækaxler, affjedring etc.) ledninger og rør, 9 karosseridele (ofte flere) 30-50 interiør ting og sager. Den første bil, jeg købte som ny, var en Fiat 127 i 1981, den kostede 13 kkr (tusinde kroner) og med registreringsafgift og moms kom den op på 39 kkr. Men 13 kkr var ikke meget mere end man (dengang) ville give for et par store køle-fryseskabe, eller andet, bilens rå begynderværdi var ikke urimelig lav.

Skulle man bygge den samme bil fra reservedele, ville den imidlertid koste mere end det dobbelte af gadeprisen (tænk 2*39 kkr. –> 80 kkr.) Alene 500 bolte og møtrikker til 25 kr stk. vil blive 12.5 kkr

Men som sagt, det var ikke prisen på alle slags bolte og møtrikker, der er billigere bolte lavet af mere rustfældigt materiale.

Men hvordan laver man så disse bolte og møtrikker, er det svært? Vi ved at der står en maskine og spytter dem ud, det er ikke som i gamle dage smeden, der laver søm efter søm, og man gemmer dem og bevarer tiloversblevne i årevis for at have noget, hvis nu engang huset begynder at falde fra hinanden … (Det gør man stadig, men på en lidt anden måde).

Produktion af skruer og bolte bruger tråd som udgangspunkt. Metaltråd har man ikke kunnet lave i alle årene så langt vi kan se, men det var enten tynde plader skåret i strimler eller ruller, som blev håndrullet til tyndere og tyndere stykker (ikke ret lange) og det krævede at det var ædelmetaller, som let kan trykkes og bearbejdes. Jeg har ikke fundet beskrivelse af priduktionsprocessen i Rom år 100BC men allerede da havde man stof med indvævede metaltråde eller broderi med metaltråde.

Historical development of metal threads

The first written record about the use of gold wires and strips for the decoration of
textiles comes from the Bible; it describes the decoration of Aaron’s vestment for service (ephod), explaining the technique used during the 12th/13th centuries BC.
(Járó 1990a; Járó and Tóth 1991).

And they made the ephod of gold, blue and purple, and scarlet, and fine twined linen. And they did beat the gold into thin plates, and cut it into wires, to work it in
the blue, and in the purple, and in the scarlet, and in the fine linen, with cunning work.”

Old Testament, Exodus, 39: 2-3

Men det var dyrt, og man kunne ikke lave søm på den måde. Så Tyskerne opfandt “Drahtziehenmaschinen”, maskiner, som trækker en rund metalblok ud til en tråd.

Tænk over hvad det kræver. Farvel så længe – til næste gang.

Written by Donald

Saturday, August 12, 2017 at 14:06 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

Verdsligheden er en etage over kirken

leave a comment »

Riddersalen i Frederiksborg Slot ligger ovenpå Slotskirken – og ligesom med Trinitatis Kirke er der symbolisme her: Kirken er fundamentet, men ridderne, og i Trinitatis videnskabet (universitetsbiblioteket) – verdsligheden – er over kirken

Billedet forestiller en lille del af min familie som kigger på et maleri i Riddersalen på Frederiksborg Slot.

Kommentarer …

Written by Donald

Wednesday, July 12, 2017 at 21:41 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Vedligehold af sko og støvler

Skoen studeres …

Da jeg fortalte om at jeg ikke kunne finde bløde sko – og slet ikke vandrestøvler! sendte AagePK en mail fra Ærø med billeder fra Sydamerika.

Her er et billede af min flinke og dygtige skopudser i Sucre. Der er et hav af skopudserdrenge, og en del gør også et fint arbejde: man får pudset sko flere gange om dagen, hvis man holder på sin selvrespekt der i byen.

Men det er ikke altid til at vide, om drengen gør det af nød, eller han bare mangler penge til computerspil. Så vi benyttede mest de professionelle, der har bekvemme stole på plazaen. De skal jo forsørge en familie. Men vi fik en god snak med Roberto ude i lufthavnen, en knægt på 12 år, høflig, velformuleret, jo, han passede da sin skole.

Men hans familie kunne ikke klare sig, hvis han ikke også gav et nap. Og han var vellidt blandt kunderne, kunne vi se.

==================================================================

Dreng i lufthavnen

En skopudsning skal passe med indehaveren af skoen – ikke for blank!

Hvis jeg køber bløde lædersko er der håb om at jeg kan gå med en behagelig gangart indtil jeg får lægehjælp med den ømme fod og det, der kan ligne en lille knyst. Og så skal de pudses – derfor anledning til at se nærmere på skopudsningens ædle kunst – billederne er så vidt jeg kan se fra 13. Oktober 2009. Sted: Sucre, Bolivia.
Kommentarer …

Written by Donald

Thursday, June 8, 2017 at 21:10 UTC

Posted in Liv

Tagged with

Privatisering og salg af infrastruktur – hvorfor

I dag faldt jeg over en 3 år gammel artikel af Poul Henning Kamp (PHK) om hvordan det kunne se ud som om der var detailler i DONG sagen, som var ukendte og forblev skjult; husk på at det var længe før vi fik statsrevisor-rapporten, som påpeger at der mangler dokumenter og at Folketinget (mfl.) var utilstrækkeligt informeret til at give samtykke.

Det, der mangler, gætter PHK, var at man i 2008 havde bedt Goldman-Sachs(GS) om et lille lån på 1mia$$ mod pant i 15% DONG aktier. Jeg citerer Kamps forklaring, som ikke bare er gammel men som er FØR pressen begyndte at skrive mere om selve SRSF salgsforhandlingerne:

Handlen giver objektivt ingen mening.

Hvis det havde drejet sig om at skaffe penge og få fyret op under Dongs grønne indsats, således som nogen har spekuleret i pressen, kunne man have sat Dong ud som folkeaktier, med preference til de tvangskunder der nu er solgt til amerikansk stangkaramel og påfølgende malkning over gas- og elregningen.

Hvis målet var privatisering, ville man også have givet andre store kapitalfonde chancen for et bud.

Størrelsen af aktieposten er også underlig, meget underlig, iflg. folk der lader som om de har forstand på den slags i erhvervsmedier.

Derudover er det til hudløshed fastslået at salget af den jordlagte infrastruktur, da man solgte TDC, var den største bommert i nyere tid. Derfor giver det slet ikke mening at nogen gentager fejltagelsen ved at sælge alle gas- og elforbrugerne i indkantsdanmark, som hovbønder til en udlænding der kun har interesse i at malke dem.

Endelig, men allermest underligt, får GS en preferentiel stilling der langt overskrider de 19% af aktierne de har købt.

Statsministeren og Finansministeren er mange ting, men så inkompetente er de ikke.

Det hele stinker med andre ord langt væk af at der er noget vi ikke har fået at vide.

Herefter gisner PHK:

I 2008 brænder lokumet og ministeren laver en feberredning (Tidslinien kan godt være at det er 2007 hvor de første bank-problemer melder sig, skriver PHK i en note).

I 2013 udløber aftalen og man må se at få trukket to streger.

Ministeren kan ikke bare lange 14% pantsatte aktier over disken, lige så lidt som han kan afsløre at vi lige skal bruge 6 mia kroner på at frikøbe dem, det ville afsløre studehandlen med fald i troværdighed og kreditvurdering og sikkert også udløse EU- og måske ligefrem rigsretssager.

Fra Ing.dk

Der er ikke tvivl om den første del af analysen, og en aftale med GS er også en mulig del, men jeg forstår ikke hvorfor PHK først taler om 15% aktier og bagefter 14% – mindre problem, selve historien har en kerne af sandsynlighed; GS fik finansiel støtte af Warren Buffet, som på det tidspunkt sad inde med et en formue på 80 mia $$$ så vidt jeg husker fra en af kommentarerne til artiklen (kommentarerne er delt mellem ros og kritik – det er for usandsynligt / ulogisk).

Men jeg kan godt lide PHK’s raisonnement om at det er vanvittigt utænkeligt, at politikere i 2013 ikke har lært at man ikke skal sælge infrastruktur!

Ingen, der er ca. 40 år gamle, kan huske at dette var posthuset i Helsinge i 1960’erne
her havde jeg sommerjob som landpost: Aviser på brystet er godt i modvind i frostvejr, sagde den faste landpost, som havde et lille hus og en kone, som også tjente penge
Hvis man ikke havde købt dyrere posthuse og havde haft økonomisk sans gennem alle årene, er det muligt at postvæsenet, pakker, Giro mv. ville være en god forretning

Det var rare folk, der var ansat i postvæsenet i Helsinge.

Written by Donald

Thursday, May 18, 2017 at 12:46 UTC

Posted in Brok

Tagged with