Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Teknologi-politik

Om at sælge sig selv – episode 3

with 13 comments

En ung forsker mente at vi skal passe på hvordan vi formidler fordi vi ved at være for skråsikre forhindrer folk i at tænke selv og derved får de fleste til at acceptere facts. Når man har accepteret den ene “sandhed” uden baggrund risikerer man lettere at tro på den ene løgn efter den anden.

Dertil mente hun at de passificerer passiviserer folket.

Som exempel gav hun den efterhånden udbredte forståelse: “Jorden er 4000 millioner år gammel” – og hun sagde at det var en dårlig formidling, man burde i stedet sige

“For tiden anslår vi jordens alder til at være 4000 millioner år.”

På samme måde, mente hun, forplumrer man den nyttige viden ved at fremsætte den som fakta: DNA styrer livets (eller artens) udvikling, siger forskerne, og det er en halv sandhed, for, som hun sagde, hvis du tager et DNA molekyle og lægger det på et skærebræt (eller glasplade under et mikroskop) så sker der ikke noget.

Vi ved jo godt at Neil Armstrong landede på månen, og at jorden er rund, men der er jo mange som bliver angste for at få prakket uforståelige ting på ærmet og derfor vælger at tro mere på sanserne. Jo, fortovet er fladt, ergo er jorden flad, jo Hollywood kan lave fremtidskulisser, altså var det fiktion at folk landede på månen og det gør man jo ikke i dag. Og satelitter … joeh, de er jo bare en slags flyvemaskiner, som ikke bruger brændstof, ergo behøver en Airbus heller ikke brændstof når den er kommet op i flyvehøjde. Og det er oliefirmaerne, som laver chemtrails …

Written by Donald

Thursday, December 5, 2019 at 13:20 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with , ,

Det nye spor giver mindre støj

with one comment

Om det er sporet, som er bedre til at opsuge svingninger fra hjulene eller om det er mere jævn overflade og glatte hjul, som gør forskellen, det kan jeg ikke sige, men det er rart at togene ikke støjer ret meget.

Link til video med passage af tog

Det nytter ikke at klikke på billedet, klik (evt.) på link-til- … texten.

Denne video er taget 3 meter fra tog-skinnerne, det skal man lige huske, når suset er størst og toget nærmest.

Written by Donald

Thursday, October 24, 2019 at 9:50 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Medicinpriser i USA vs Canada

Man kan gentagne gange høre Bernie Sanders og andre (bl.a.AOC) fortælle, at priserne på insulin i USA er kunstigt høje, sammenlign de fire sætninger fra Alexandria Ocasio Cortes i forrige indlæg om Årsdag, “Var en af de dyre patienter”.

Det er svært at finde ensartede pålidelige udsagn om medicinpriserne, men fra en grandkusine kan jeg da i det mindste bekræfte, at priserne i USA gik grassat for 10 år siden. Der tales om at insulin i USA kan være 10 gange så dyr som i Canada.

Bernie Sanders og hjemlige medier har også nævnt at der er forskel på medicinpriserne i Danmark og Norge, og at Norge forhandler pris med medicinalfirmaerne på en måde så de får priserne ned. Hvor meget? Hjælp!

Så hvad siger medierne, hvornår får vi bekræftelser?

You Might Bump Into Bernie Sanders In Canada This Weekend At Your Pharmacy

This Sunday, you might run into Bernie Sanders buying insulin at your local pharmacy. The American presidential hopeful is coming to Canada to buy the life-saving medicine on a bus tour to make a point about the United States’ healthcare system.

We don’t know exactly which part of Canada the Vermont senator will be visiting, but CNN confirmed that the tour will be leaving from Detroit, Michigan, which shares a border with Windsor, Ontario.

Updated on July 23 @ 09:10 PM

Narcity Media Inc. is an online media company that owns and operates Narcity and MTL Blog. The company was founded in 2015, and is based in Toronto, Canada with offices in Montreal, Quebec. The company focuses on creating content for millennials in Canada and the United States. Wikipedia

Written by Donald

Wednesday, July 24, 2019 at 12:39 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with ,

Årsdag: Var en af de dyre patienter


I efteråret 2018 fik jeg 6 kemo-terapi behandlinger. Der blev målt og scannet hver gang, og jeg fik en termo-isoleret pose med en speciel injektion, som skulle gives tre dage efter kemo-behandlingen, dens formål var (så vidt jeg forstod) at hindre skader efter kemo-injektionen, som gerne skulle være kraftigt virkende lige når man fik den, men for ikke at skade væv og blodproduktion for meget skulle den så stoppes.

Desuden fik man blandt andet adrenalin piller (Prednisolon), som sørgede for at kroppen var i højt gear. Lige efter en behandling havde man derfor ikke rigtig nogen fornemmelse af hvor belastende det egentlig var for kroppen.

Jeg mindedes min legekammerats mor, som efter behandlinger i 1990 sagde at NU ville hun ikke have mere kemo, for hun blev så dårlig at det ikke var det værd.

Men sådan var det ikke for mig. Benene føltes tunge, ja, og det var svært at gå, men ikke umuligt. De mange smerter i ryg og hofter forsvandt i nogen grad, så jeg havde det bedre end sommeren 2018 inden behandlingerne. Forskning og udvikling havde forbedret medicinen i så høj grad, at en sygeplejerske sagde til mig, at man for 10 år siden ikke ville have kunnet redde mit liv.

Efter de første tre behandlinger var kontaktlæge Trung Do så sød at han viste mig resultat af scanning før og efter, ikke bare lægens beskrivelse, men selve billederne. Det så godt ud, der var ikke nogen pletter tilbage.

Pletter på en sådan scanning indikerer, at der er højere stofskifte og dermed at der er kræftceller, som tager mere energi – omsætter mere sukker – end de almindelige raske celler, derfor vil temperaturen og intensiteten af sukkerstof være større omkring de områder, hvor der er kræftceller. Med andre ord, det er en god indikation, men ikke noget bevis for at der ikke kan være et lille antal vildtløbne kræftceller tilbage. Behandlingerne fortsatte, en hjernescanning viste ikke nogen faresignaler, så den del af behandlingen (en særlig behandling) blev aflyst.

Man er tilbøjelig til at glemme, hvad der sker under sådan et behandlingsforløb; det er ligesom en anden verden, lidt som når man er på ferie og oplever andre kulturer. Jeg havde det godt under to indlæggelser, en gang for høj temperatur, og anden gang for lungebetændelse. Jeg læste Troels Kløvedals barn- og ungdomserindringer, og blev rystet. Sygeplejerskerne fik mig til at se på livet og kroppen på en lidt anden måde end hidtil. Den del af hjernen, som man kunne kalde “kvindeantennerne”, var behageligt inaktive.

Medicinpriser

Ved den 4 eller 5. behandling tænkte jeg at jeg hellere måtte slå op hvad der var i den injektion, man fik med hjem. Det var specialstof til modvirkning af kemo.

Det viste sig, at den kostede 10000 kr. – sådan ca. min månedsløn efter skat. Det fortalte jeg sygeplejersken, som sagde ja, det vidste hun godt. Hver kemobehandling kostede ca. 50,000 kr. Halvtredstusinde kroner. “Du er én af de dyre patienter”.

Jeg røg bagover. Av av av. Jeg regnede langsomt ud, 6 gange à 50 kkr. (kilo-kroner) = 300 kkr. hvilket jo jeg nok har betalt i skat i løbet af et par år, dengang jeg tjente penge. Men altså, nu fik jeg dem tilbage på den bedste måde man kunne ønske sig.

Jeg prøvede igen at læse om de ingredienser, som indgik i behandlingen. Basis var stadig sennepsgas, forhåbentlig i en modificeret form, som selv om den var en giftig nervegas måske kunne have mindre effekt på nerverne (og hjertet) end på de vildtvoksende lymfe-celler (lymfekræft er simpelthen muterede, vildtvoksende lymfe-celler).

Interessen var vakt: Hvad havde forskningen kostet? Hvor langt var man nået? og mere end det:

Hvad kostede medicin i andre lande?

Jeg kunne huske noget om HIV-medicinpriser til Afrika, hvor hele verdens sundhedsmyndigheder pressede medicinfirmaerne til at lave billigere medicin til de lande, hvor HIV kom fra – hvis ikke man gjorde det, ville denne sygdom ramme flere og flere mennesker i USA og Europa, og derfor var den bedste “kur” at sørge for medicin til de hårdt ramte områder.

Det viste sig, at der er kamp om medicinalfirmaernes status. Norge køber ind på en måde, så de kan forhandle pris. Der er en forskel på opimod en faktor 10 på medicinpriser i USA og Canada – Canada gør som Norge og får gode, realistiske priser.

Written by Donald

Sunday, July 21, 2019 at 13:48 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Carpe Diem, Liv

Tagged with

Lidt mere om KU institutter

Kultur 31. maj 2019 kl. 20.59
Torben Benner
Journalist

Eske Willerslev: Nu kan vi koncentrere os om forskning igen

Efter en benhård magtkamp­ med ledelsen på Københavns Universitet har fem stjerneforskere fået deres eget institut.

Written by Donald

Thursday, June 6, 2019 at 6:40 GMT+0000

Posted in Brok, Byggeri

Tagged with

I en tid hvor staten lukker for penge til muséer

Lånt fra L&T Arkitekter i Pilestræde, som har tegnet en lang række af de nye bygninger i København, bl.a. Skuespilhuset

En del af museet er under jorden, det er de områder, som er markeret med rundagtige former. Se mere på arkitekternes website.

For nylig blev det fortalt i nyhederne, at Eske Willerslev og andre forskere (vistnok også Minik Rosing) ikke ønskede at blive flyttet fra nuværende lokaler til “Det Nye Naturhistoriske Museum”.

En artikel fra Uni-avisen fra 2013 kan måske give et indblik i hvorfor flytning og nyt museum ikke er uden problemer:

Mere museum på færre kvadratmeter

Både Minik Rosing og Hanne Strager afviser, at museet er et rent prestigeprojekt. De påpeger, at det nye museum optager mindre plads end de nuværende samlinger.

»Vi reducerer de arealer, vi bruger til lagre, og skaber mere plads til udstillingerne – det, som folk kommer for at se,« siger Hanne Strager.

Af museets 14 millioner genstande, er det kun en mindre del, som offentligheden i dag har lejlighed til at tage i øjesyn. Lagrene i Universitetsparken rummer fx blåhvalskeletter og sjældne dyr i udstoppet form, for ikke at tale om knoglerne fra gigantiske, uddøde istidsdyr og grønlandske sten, der indeholder spor af klodens tidligst kendte liv. Det er materialer, der rummer kulturhistoriske og etnografiske fortællinger, såvel som hårde naturvidenskabelige data om klodens udvikling, arter og liv.

»Det bliver et mere effektivt og udadvendt museum,« siger Minik Rosing.

De optimistiske beregninger (fra samme artikel) tænder min BS alarm:

Staten kommer til at tjene på museet

Men samfundsnytte kan også gøres op i rå penge, og direktør Morten Meldgaard er overbevist om, at staten vil komme til at tjene godt på museet som arbejdsplads og turistattraktion.

»Selve opførelsen vil give arbejdspladser i størrelsesordenen 1.200 årsværk i cirka fire år,« siger Morten Meldgaard. »Og når museet er åbnet, vil det kaste 350 nye permanente arbejdspladser i byen af sig og yderligere 100 job direkte relateret til museets drift.«

Museets tal stammer fra en rapport fra Center for Regional- og Turismeforskning og en markedsanalyse fra det amerikanske konsulentfirma ECA, siger Morten Meldgaard.

Beliggenheden i Botanisk Have midt i København er attraktiv, og museumsdirektøren skønner, at 400.000 årligt vil besøge det nye Statens Naturhistoriske Museum. Dette svarer til en tredobling af det nuværende antal gæster i museets filial på nogle etager i Universitetsparken og på Geologisk Museum ved Sølvtorvet.

Man må erindre sig at fx. Øresundsbroen ikke i starten havde den trafikmængde, som var spået/beregnet. Måske er Øresundsbroens trafiktal kommet op på det ønskede nu, eller også har man sat ønskerne ned.

Ved udgangen af 2018 er Øresundsbro Konsortiets rentebærende nettogæld 12,2 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er øget med 17 år fra åbningen i 2000, som følge af vedtagelsen af en ny udbyttepolitik i Øresundsbro Konsortiet I/S, hvilket har fremrykket udbyttebetalingerne. Dermed vil Øresundsbron være tilbagebetalt i 2050, mod tidligere forventet 2033.

MEN for et projekt som dette museum vil små besøgstal i de første 10 år være en anledning for regeringen til at skære ned.

Man kan jo sende en tanke til Nationalmuseeet! hvor der i øjeblikket skæres ned. Nationalmuséets oplysende funktion er mindst lige så vigtig som Naturhistorisk Museums funktion.

Written by Donald

Thursday, June 6, 2019 at 6:38 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

En gammel harve – hvad kan den fortælle?

Forårslys, når solen står lavt og kaster lys ind mellem træerne

Hov! Hvad er det, der står her mellem træerne?

—oooOOOooo—

Pludselig opdager jeg, at der mellem stammerne står en gammel harve køre-rive, med hjul af jern, ikke særlig brede, den har krævet en stærk hest – hvad er det for én? Naboen er Strandbjerggård, men harven står i Skovens område. Der har ikke været dyrket noget her i mange år. Måske har der været en mark, hvor nu campingpladsen breder sig (det er en flad mark, det kan have været en god lille mark.)

Den er jo hel! Alle eger er der stadig! selv om den har stået ude og er begyndt at ruste

Udsnit af kort fra 1818 af jorderne nord for Veibye, ved Strandbjerggaard og vejen til Hesselbjerg og Raageleje)

Gad vide om man kan se sådan en på et landbrugsmuseum

Written by Donald

Monday, February 25, 2019 at 8:45 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,