Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Teknologi-politik

Verdsligheden er en etage over kirken

leave a comment »

Riddersalen i Frederiksborg Slot ligger ovenpå Slotskirken – og ligesom med Trinitatis Kirke er der symbolisme her: Kirken er fundamentet, men ridderne, og i Trinitatis videnskabet (universitetsbiblioteket) – verdsligheden – er over kirken

Billedet forestiller en lille del af min familie som kigger på et maleri i Riddersalen på Frederiksborg Slot.

Kommentarer …

Written by Donald

Wednesday, July 12, 2017 at 21:41 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Vedligehold af sko og støvler

with 4 comments

Skoen studeres …

Da jeg fortalte om at jeg ikke kunne finde bløde sko – og slet ikke vandrestøvler! sendte AagePK en mail fra Ærø med billeder fra Sydamerika.

Her er et billede af min flinke og dygtige skopudser i Sucre. Der er et hav af skopudserdrenge, og en del gør også et fint arbejde: man får pudset sko flere gange om dagen, hvis man holder på sin selvrespekt der i byen.

Men det er ikke altid til at vide, om drengen gør det af nød, eller han bare mangler penge til computerspil. Så vi benyttede mest de professionelle, der har bekvemme stole på plazaen. De skal jo forsørge en familie. Men vi fik en god snak med Roberto ude i lufthavnen, en knægt på 12 år, høflig, velformuleret, jo, han passede da sin skole.

Men hans familie kunne ikke klare sig, hvis han ikke også gav et nap. Og han var vellidt blandt kunderne, kunne vi se.

==================================================================

Dreng i lufthavnen

En skopudsning skal passe med indehaveren af skoen – ikke for blank!

Hvis jeg køber bløde lædersko er der håb om at jeg kan gå med en behagelig gangart indtil jeg får lægehjælp med den ømme fod og det, der kan ligne en lille knyst. Og så skal de pudses – derfor anledning til at se nærmere på skopudsningens ædle kunst – billederne er så vidt jeg kan se fra 13. Oktober 2009. Sted: Sucre, Bolivia.
Kommentarer …

Written by Donald

Thursday, June 8, 2017 at 21:10 UTC

Posted in Liv

Tagged with

Privatisering og salg af infrastruktur – hvorfor

with 2 comments

I dag faldt jeg over en 3 år gammel artikel af Poul Henning Kamp (PHK) om hvordan det kunne se ud som om der var detailler i DONG sagen, som var ukendte og forblev skjult; husk på at det var længe før vi fik statsrevisor-rapporten, som påpeger at der mangler dokumenter og at Folketinget (mfl.) var utilstrækkeligt informeret til at give samtykke.

Det, der mangler, gætter PHK, var at man i 2008 havde bedt Goldman-Sachs(GS) om et lille lån på 1mia$$ mod pant i 15% DONG aktier. Jeg citerer Kamps forklaring, som ikke bare er gammel men som er FØR pressen begyndte at skrive mere om selve SRSF salgsforhandlingerne:

Handlen giver objektivt ingen mening.

Hvis det havde drejet sig om at skaffe penge og få fyret op under Dongs grønne indsats, således som nogen har spekuleret i pressen, kunne man have sat Dong ud som folkeaktier, med preference til de tvangskunder der nu er solgt til amerikansk stangkaramel og påfølgende malkning over gas- og elregningen.

Hvis målet var privatisering, ville man også have givet andre store kapitalfonde chancen for et bud.

Størrelsen af aktieposten er også underlig, meget underlig, iflg. folk der lader som om de har forstand på den slags i erhvervsmedier.

Derudover er det til hudløshed fastslået at salget af den jordlagte infrastruktur, da man solgte TDC, var den største bommert i nyere tid. Derfor giver det slet ikke mening at nogen gentager fejltagelsen ved at sælge alle gas- og elforbrugerne i indkantsdanmark, som hovbønder til en udlænding der kun har interesse i at malke dem.

Endelig, men allermest underligt, får GS en preferentiel stilling der langt overskrider de 19% af aktierne de har købt.

Statsministeren og Finansministeren er mange ting, men så inkompetente er de ikke.

Det hele stinker med andre ord langt væk af at der er noget vi ikke har fået at vide.

Herefter gisner PHK:

I 2008 brænder lokumet og ministeren laver en feberredning (Tidslinien kan godt være at det er 2007 hvor de første bank-problemer melder sig, skriver PHK i en note).

I 2013 udløber aftalen og man må se at få trukket to streger.

Ministeren kan ikke bare lange 14% pantsatte aktier over disken, lige så lidt som han kan afsløre at vi lige skal bruge 6 mia kroner på at frikøbe dem, det ville afsløre studehandlen med fald i troværdighed og kreditvurdering og sikkert også udløse EU- og måske ligefrem rigsretssager.

Fra Ing.dk

Der er ikke tvivl om den første del af analysen, og en aftale med GS er også en mulig del, men jeg forstår ikke hvorfor PHK først taler om 15% aktier og bagefter 14% – mindre problem, selve historien har en kerne af sandsynlighed; GS fik finansiel støtte af Warren Buffet, som på det tidspunkt sad inde med et en formue på 80 mia $$$ så vidt jeg husker fra en af kommentarerne til artiklen (kommentarerne er delt mellem ros og kritik – det er for usandsynligt / ulogisk).

Men jeg kan godt lide PHK’s raisonnement om at det er vanvittigt utænkeligt, at politikere i 2013 ikke har lært at man ikke skal sælge infrastruktur!

Ingen, der er ca. 40 år gamle, kan huske at dette var posthuset i Helsinge i 1960’erne
her havde jeg sommerjob som landpost: Aviser på brystet er godt i modvind i frostvejr, sagde den faste landpost, som havde et lille hus og en kone, som også tjente penge
Hvis man ikke havde købt dyrere posthuse og havde haft økonomisk sans gennem alle årene, er det muligt at postvæsenet, pakker, Giro mv. ville være en god forretning

Det var rare folk, der var ansat i postvæsenet i Helsinge.

Written by Donald

Thursday, May 18, 2017 at 12:46 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Computer crash

Sidste år kørte maskinen her uden fejl i godt 6 måneder, men nu her, efter “kun” tre måneder, opstod en fejl.

Den er genstartet, uden problemer, men jeg prøver at finde ud af om der er en periodisk fejl, som kan afsløres ved at grave i systemfiler.

Jeg benytter lejligheden til at omtale en anden slags problem ved at vise forsiden af det blad, som blev trykt i starten af Marts og som ikke er kommet ud til medlemmerne endnu. Vi kunne vist godt have brugt en sekretær.

Written by Donald

Thursday, March 30, 2017 at 22:00 UTC

Posted in Blogosofi, Brok, Ord

Tagged with

Post Danmark har ikke råd til at dø

Post Danmark er en saga blot, men deres skiltning har de ikke haft råd til at fjerne. Billedet er taget i Torsdags (Beklager den helt hvide himmel, skyerne makkede ikke ret).

Dengang man lejede sig ind i den nedlagte kontormøbelfabrik og troede at nu skulle der tjenes penge på pakker

Der er delte meninger om hvorfor Posten ikke kunne overleve som et firma, der leverer pakker, reklamer og aviser.

Der er foreløbig ingen, som har krævet, at staten skulle støtte posten fordi man har unddraget sig post-tjenesten ved at etablere en ebox, et iøvrigt udmærket system, hvis bare man kunne blive enige om at bruge text og billeder i et format, som er i et godkendt, standardiseret format. Når man unddrager sig pligten til at sende papirbreve skulle man tro at man måtte betale en vis erstatning til dem, der havde arbejdet med at expedere papirbreve.

Der skal jo være en måde at udsende hhv. officielle, anbefalede (papir)breve, så som stævninger, indkaldelser til hospitaler og medicin fra hospitalerne, forsvarlig værnepligt, forretningskontrakter til underskrift, og breve fra udlandet osv.

Written by Donald

Monday, March 27, 2017 at 11:45 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Hvorfor er nogle biler legendariske

Følgende indlæg skal ikke læses! Det er blot min private undren over en moderne bil i millionklassen med et retro-design, og med noget, som af de fleste experter regnes som en uheldig konstruktion: Motor bagi.

En Porsche skal være luftkølet (men har ikke været det siden 1998) og have motoren bagi – men er motoren virkelig bagi ligesom i de gamle, oprindelige Porsche-biler?

Fra Wikipedia:

Developments
1952 Porsche 356 K/9-1 Prototype

In post-war Germany, parts were generally in short supply, so the 356 automobile used components from the Volkswagen Beetle, including the engine case from its internal combustion engine, transmission, and several parts used in the suspension. The 356, however, had several evolutionary stages, A, B, and C, while in production, and most Volkswagen-sourced parts were replaced by Porsche-made parts. Beginning in 1954 the 356s engines started utilizing engine cases designed specifically for the 356.

Jeg kunne ikke finde nogen forklaring på, hvordan Porsche undgår at den bedste sællert 911 undgår at vægten er for stor bagi. Dens succes er formentlig baseret på nostalgi af en slags; der er foretaget mange ændringer – de har fx. 4 hjulstræk – men motoren ligger stadig ved bagaxelen. Har de lagt bly foran, eller har de rykket moteren længere frem, så den er en “centermotor”?

The 911 has become Porsche’s most well-known and iconic model – successful on the race-track, in rallies, and in terms of road car sales. Far more than any other model, the Porsche brand is defined by the 911. It remains in production; however, after several generations of revision, current-model 911s share only the basic mechanical configuration of a rear-engined, six-cylinder coupé, and basic styling cues with the original car.

The first Chief Executive Officer (CEO) of Porsche AG was Dr. Ernst Fuhrmann, who had been working in the company’s engine development division. […]

He planned to cease the 911 during the 1970s and replace it with the V8-front engined grand sportswagon 928. As we know today, the 911 outlived the 928 by far. Fuhrmann was replaced in the early 1980s by Peter W. Schutz, an American manager and self-proclaimed 911 aficionado.

[…]

In mid-2006, after years of the Boxster (and later the Cayenne) as the best selling Porsche in North America, the 911 regained its position as Porsche’s best-seller in the region. The Cayenne and 911 have cycled as the top-selling model since. In Germany, the 911 outsells the Boxster/Cayman and Cayenne.

[…]

The company currently [2017] produces Porsche 911, Boxster and Cayman sports cars, the Cayenne and Macan sport utility vehicles and the four-door Panamera.

Det eneste “hint” jeg kunne finde om hvordan Porsche har arbejdet med den uheldige motorplacering er flg. (i speciel artikel om Porsche 911) på Wikipedia:)

Overhangs are trimmed and the rear axle moves rearward roughly 3 in. toward the engine […]

Written by Donald

Thursday, March 23, 2017 at 21:32 UTC

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

PROSA 50 år

PROSA – udtalt Prosa – gad vide om det ikke opr. stod for PROgrammørernes SAmmenslutning. Eller måske Professionelle i SAS? Antallet af elektroniske regnemaskiner var begrænset. GEAR er der måske nogle af os over 60, som kan huske, maskiner, som (selvfølgelig) programmeredes med papirstrimler og som udspyede printordrer så resultater blev skrevet på skrivemaskiner af forskellig slags – ikke noget med at gemme resultater som “filer” eller “dokumenter”, memory og disk plads var yderst begrænset. Man kunne gemme data på hulkort eller papirstrimler, det svarer til i dag at skrive data på en disk.

Reservation af fly-sæder, telefon- og elektricitetsregninger var de første, indlysende områder, som kunne finansere brug af de voldsomt dyre maskiner dengang.

Prosa låner lokalerne i Arbejdermuseet til større festivitas

Prosa-bladet skriver:

PROSA blev oprettet af nogle systemplanlæggere og programmører hos SAS. Allerede i 1965 dannede de en faglig klub for itfolk, fordi de ikke følte, at de hørte hjemme i nogle af de fagforeninger, der havde overenskomst med SAS. Arbejdsgiveren ville godt have en fagforening at forhandle med, og specielt souschefen i SAS’ itafdeling pressede på for at få itfolkene til at omdanne deres klub til en rigtig fagforening.

John Brix, der var ansat i IT-afdelingen, udarbejdede et forslag til fagforeningens vedtægter. Kollegerne fik dem til gennemsyn, og derefter sendte han en indkaldelse ud til alle IT-folkene i SAS. Den 15. februar 1967 mødte 44 itfolk op på PROSAs stiftende generalforsamling.

[…]
De ville jo pludselig have mere. Og så blev de mødt den anden vej med en fast hånd. Det var starten på en relativ løntilbagegang, som fulgte de næste 10 år. Jeg hørte ikke til “strammerne”. Jeg hørte til “slapperne”. Det var derfor, jeg blev væltet, siger John Brix til PROSAVISEN.

Mogens fortalte om reklamerne i S-togene dengang i 70’erne: Hvis du kan løse denne opgave inden næste station, kan du få et job i EDB-branchen …

Prosa kage blev fremstillet til fri nydelse, men der var også andre (sundere) små lækkerbidskener, som parmaskinke, roastbeef, syltede jordskokker, lax, mv.

Written by Donald

Thursday, March 16, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with