Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Teknologi-politik

Lidt mere om KU institutter

with one comment

Kultur 31. maj 2019 kl. 20.59
Torben Benner
Journalist

Eske Willerslev: Nu kan vi koncentrere os om forskning igen

Efter en benhård magtkamp­ med ledelsen på Københavns Universitet har fem stjerneforskere fået deres eget institut.

Advertisements

Written by Donald

Thursday, June 6, 2019 at 6:40 GMT+0000

Posted in Brok, Byggeri

Tagged with

I en tid hvor staten lukker for penge til muséer

leave a comment »

Lånt fra L&T Arkitekter i Pilestræde, som har tegnet en lang række af de nye bygninger i København, bl.a. Skuespilhuset

En del af museet er under jorden, det er de områder, som er markeret med rundagtige former. Se mere på arkitekternes website.

For nylig blev det fortalt i nyhederne, at Eske Willerslev og andre forskere (vistnok også Minik Rosing) ikke ønskede at blive flyttet fra nuværende lokaler til “Det Nye Naturhistoriske Museum”.

En artikel fra Uni-avisen fra 2013 kan måske give et indblik i hvorfor flytning og nyt museum ikke er uden problemer:

Mere museum på færre kvadratmeter

Både Minik Rosing og Hanne Strager afviser, at museet er et rent prestigeprojekt. De påpeger, at det nye museum optager mindre plads end de nuværende samlinger.

»Vi reducerer de arealer, vi bruger til lagre, og skaber mere plads til udstillingerne – det, som folk kommer for at se,« siger Hanne Strager.

Af museets 14 millioner genstande, er det kun en mindre del, som offentligheden i dag har lejlighed til at tage i øjesyn. Lagrene i Universitetsparken rummer fx blåhvalskeletter og sjældne dyr i udstoppet form, for ikke at tale om knoglerne fra gigantiske, uddøde istidsdyr og grønlandske sten, der indeholder spor af klodens tidligst kendte liv. Det er materialer, der rummer kulturhistoriske og etnografiske fortællinger, såvel som hårde naturvidenskabelige data om klodens udvikling, arter og liv.

»Det bliver et mere effektivt og udadvendt museum,« siger Minik Rosing.

De optimistiske beregninger (fra samme artikel) tænder min BS alarm:

Staten kommer til at tjene på museet

Men samfundsnytte kan også gøres op i rå penge, og direktør Morten Meldgaard er overbevist om, at staten vil komme til at tjene godt på museet som arbejdsplads og turistattraktion.

»Selve opførelsen vil give arbejdspladser i størrelsesordenen 1.200 årsværk i cirka fire år,« siger Morten Meldgaard. »Og når museet er åbnet, vil det kaste 350 nye permanente arbejdspladser i byen af sig og yderligere 100 job direkte relateret til museets drift.«

Museets tal stammer fra en rapport fra Center for Regional- og Turismeforskning og en markedsanalyse fra det amerikanske konsulentfirma ECA, siger Morten Meldgaard.

Beliggenheden i Botanisk Have midt i København er attraktiv, og museumsdirektøren skønner, at 400.000 årligt vil besøge det nye Statens Naturhistoriske Museum. Dette svarer til en tredobling af det nuværende antal gæster i museets filial på nogle etager i Universitetsparken og på Geologisk Museum ved Sølvtorvet.

Man må erindre sig at fx. Øresundsbroen ikke i starten havde den trafikmængde, som var spået/beregnet. Måske er Øresundsbroens trafiktal kommet op på det ønskede nu, eller også har man sat ønskerne ned.

Ved udgangen af 2018 er Øresundsbro Konsortiets rentebærende nettogæld 12,2 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er øget med 17 år fra åbningen i 2000, som følge af vedtagelsen af en ny udbyttepolitik i Øresundsbro Konsortiet I/S, hvilket har fremrykket udbyttebetalingerne. Dermed vil Øresundsbron være tilbagebetalt i 2050, mod tidligere forventet 2033.

MEN for et projekt som dette museum vil små besøgstal i de første 10 år være en anledning for regeringen til at skære ned.

Man kan jo sende en tanke til Nationalmuseeet! hvor der i øjeblikket skæres ned. Nationalmuséets oplysende funktion er mindst lige så vigtig som Naturhistorisk Museums funktion.

Written by Donald

Thursday, June 6, 2019 at 6:38 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with

En gammel harve – hvad kan den fortælle?

Forårslys, når solen står lavt og kaster lys ind mellem træerne

Hov! Hvad er det, der står her mellem træerne?

—oooOOOooo—

Pludselig opdager jeg, at der mellem stammerne står en gammel harve køre-rive, med hjul af jern, ikke særlig brede, den har krævet en stærk hest – hvad er det for én? Naboen er Strandbjerggård, men harven står i Skovens område. Der har ikke været dyrket noget her i mange år. Måske har der været en mark, hvor nu campingpladsen breder sig (det er en flad mark, det kan have været en god lille mark.)

Den er jo hel! Alle eger er der stadig! selv om den har stået ude og er begyndt at ruste

Udsnit af kort fra 1818 af jorderne nord for Veibye, ved Strandbjerggaard og vejen til Hesselbjerg og Raageleje)

Gad vide om man kan se sådan en på et landbrugsmuseum

Written by Donald

Monday, February 25, 2019 at 8:45 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Kedsomhed og ADHD

Det er svært at se undertexten om, hvad manden bag The Boring Institute siger, han siger: “Ja, uddannelsessystemet er kedsomhedsinstituttet”.

Dokumentaren begynder med billeder fra uroligheder i London 2011 eller 2012 (jeg kan ikke se hvornår det var). De gentages senere, klippet omhyggeligt sammen, så fokus er på at nogle urostiftere ser ud til at more sig glimrende. Folk stjæler for sjov – en enkelt sko, som de ikke kan bruge, og andre ting, som ikke er værd at stjæle, men spændingen får dem til at live op, blive glade og aktive.

Medfører kedsomhed stress?

I næste sektion fortælles der bl.a. om en lille pige, som har fået ros for sin tale (en art fristil, som hun fik lov at læse op for klassen). Hun havde skrevet en, som blev udnævnt til den bedste, og nu skulle hun igang med en anden. Emnet var frit! Hun skrev om kedsomhed!

Men det var ikke populært! Lærerinden sendte hende til skolelederen og hun blev bortvist fra skolen. I dag er hun læge på et hospital i Toronto. Hun fortæller selv historien uden bitterhed, men hvor mange kan overleve den slags uretfærdigheder uden at blive lidt knotten?

I udsendelsen blev der brugt meget talende billeder – Dette skal virke lidt dystert-skræmmende!

Udsendelsen kommer kun kort ind på et helhedssyn på hvordan vi har organiseret tilværelsen for den typiske samfundsborger

Hvis vold og uroligheder i byer – som nu i Paris – hovedsagelig er demonstrationer, som løber løbsk på grund af at samfundets mennesker keder sig, og som har været udsat for “kedsomhedsinstituttet”, så er det måske på tide, at vi prioriterer aktiviteter i uddannelsessystemet på en anden måde.

Den danske uddannelsesreform var oprindelig ment som sådan en ændring, hvor der skulle være muligheder for fysiske udfoldelser i hele skoletiden, – ikke kun i idrætstimer og frikvarterer! – men er det realistisk? Enhver, der har prøvet at lave forestillinger med en gruppe “lopper” ved, at det ikke er så nemt endda, der skal noget særligt til at holde sammen på 25 børn. Det er selvfølgelig derfor at stillesidning blev betragtet som en løsning tidligere (og måske stadigvæk?)

I næste indlæg vil jeg klippe nogle flere billeder fra udsendelsen “Er kedsomhed lig stress?” – senere vil jeg fortælle lidt om hvordan jeg oplevede skoletiden og hvordan jeg bedømmer den i dag.

Written by Donald

Saturday, January 12, 2019 at 22:36 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Diem

Tagged with , ,

Et praktisk problem

Der var rotter i kloakken på vores fælles areal. Kloakken betjener ikke kun grundejerforeningen, men også mindst ét hus på den nærliggende landevej via en “moderne” kværn, pumpe og slange-ledning.

Kommunen gjorde ikke noget og vil ikke godkende, at det er en hovedledning, der er repareret på, for det er jo “kun” gadeafvanding. De glemmer rotterne.

Vi ringede til derfor entreprenøren og bestilte en reparation og sendte regningen til kommunen, som ikke vil betale.

Kassereren (mig) står nu med en regning på 17993 kr. Entreprenøren siger (med rimelighed, synes jeg) at den der har bestilt må betale.

Jeg havde bedt Entreprenøren om at specificere nøjagtigt hvor og hvad der var foretaget: rotterede over hovedledning fjernet, brønd på hovedledning repareret.

Det er egentlig rimeligt nok at den, der bestiller, betaler, MEN når der er tale om rotter, som er kommunens ansvar, så burde kommunen også rykke ud strax.

Written by Donald

Friday, December 28, 2018 at 11:41 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Traditioner 1. Juledag

I nogle år har vi været på spadseretur 1.juledag efterfulgt af frokost med stegte sild i eddikelage. Når man nu ikke kan gå i samme tempo blev det ikke til noget med fælles spadseretur – og sildene var spist for længe siden!

Men i stedet gik jeg en tur alene og de andre gik en runde i deres eget tempo.

Heldigvis var mine ben i god form den dag (det blev til en 2 km tur). Jeg undrer mig imidlertid over, at det blev værre med ømhed i nogle muskler bagefter og faktisk også to følgende dage. Hvad der er årsag kan jeg ikke sige.

Jeg vil vende tilbage om det emne, hvis jeg finder noget om lymfoma og muskelsmerter, men givet er det, at problemer med lymfenoderne kan medføre alskens andre former for smerter og symptomer, som man normalt ikke forbinder med lymfekræft. Det har Arne Notkin givet exempel på i en serie radioudsendelser, hvor han fortæller om hvordan sygdomsforløbet var for ham. (Kan findes på DR.dk)

Jeg måtte jo lige tage nogle billeder, – ikke noget særligt, men alligevel et bevis for at jeg var afsted og en dejlig bekræftelse på at vi var heldige med vejret i julen – høj himmel og sol! Den “mørkeste tid” har også lyspunkter.

Danske bjerge – da min søn så dette her sagde han: Det ligner jo at vi har bjerge i Danmark!

Algeskummet får mig til at tænke på at der er mulighed for at dyrke alger og omdanne algemasse til flybrændstof! – mon det er noget, der stadig forskes i? Prisen på jord-olie er jo netop faldet hver gang man finder noget, der kunne erstatte fossile brændstoffer

Written by Donald

Thursday, December 27, 2018 at 12:31 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Parkeringspladser efter 40 år — og om Neuropati

Heldigvis havde planlæggerne reserveret grundene syd for Herlev Hospital, så man i dag kan udbygge hospitalet med nye afdelinger.

Den indre gård have på billedet nedenfor er lavet i løbet af en måned – ja, her i dette efterår – og det er smukt. Det er meningen, at det skal være et rart sted, hvor patienter kan gå i fred og ro. Der er flere haver som denne.

Det er den del af byggeriet, som jeg holder mest af.

Den nyanlagte gårdhave mellem den gamle hovedbygning – foreløbig adgang forbudt!
Jeg har ikke fundet ud af hvordan man kan slå blitz fra på smartphone-kameraet! 🙂

Prøv lige at se her, arkitektens eller nissens beskrivelse af det nye byggeri (modelbillede nedenfor) – 😯 🙄

Den nye udbygning

I nybygningens to nedre etager samles al visitation, diagnostik og behandling, mens sengeafdelingerne etableres i de cirkulære bygninger øverst. Nybyggeriet kommer på denne måde til at rumme dels afdelingerne for Kvinde/Barn samt afdelingerne for den Fælles Akutmodtagelse i én sammenhængende bygningsmasse. Denne struktur sikrer korte afstande mellem vitale funktioner og befordrer en høj frekvens af kortvarende besøg i løbet af dagtimerne.

De to øvre cirkulære sengebygninger favner lidt længerevarende ophold i roligere omgivelser – hhv. den store til voksne og den lille til børn – som med præcision og direkte metafor giver klar orientering. De cirkulære former skaber geometrisk kontrast til den nytænkende verden, der karakteriserer det nuværende Herlev Hospital. På afstand ses de cikulære sengebygninger ubrudte og hele, symboliserende en beskyttende skærm om et sårbart indre. Det enkle ydre finder modspil i de indre facader mod have og gårdrum. Her opdeles facaderne, her illustreres menneskelig skala og nærvær i materialer og beplantning i fuldt flor.

Tænk engang, der er en kilometer fra Parkeringshuset til Hospitalets blodprøve-afdeling, som jeg skulle hen til i Torsdags. Den direkte vej er spærret af byggepladsen, så man må ud på en længere omvej. Jeg gik bedre end jeg har kunnet gå de sidste to-tre måneder, følelsesløsheden (neuropati) er langsomt ved at fortage sig; jeg gik strækningen på ca. 15 min. (d.v.s. 4 km. i timen, det er behagelig spadsereturstempo).

Og jeg gik også tilbage – det var dog ikke så hurtigt, og hvert skridt gjorde ondt. Dagen efter (i Fredags) var mine ben meget smertende – helt “ude af drift”, og jeg nøjedes med at massere dem og ligge på sofaen. Der opstod ømhed i musklerne, svarende til myoser i skuldrene. Hvorfor de myoser opstod er svært at sige; måske har det noget at gøre med at nervesystemet er påvirket af kemo-terapien. Det var ellers tre-en-halv uge efter sidste behandling, men en deltager i “Music Teachers Warriors, Cancer Fighing Support Group” havde dog fortalt mig, at det tager tre-fire uger førend virkningen af de sidste kemo-behandlinger fortager sig, så jeg var klar over at jeg ikke skulle forvente at være “flyvende” – det ser ud til, at det tager længere tid for mig at komme tilbage til en mere normal tilstand.

Først om lørdagen lettede bensmerterne lidt, søndag kunne jeg gå, men unormalt, en slags “stavregang”, og med besvær; man skal passe på ikke at ligne en besoffen person. Og i dag, Mandag, kunne jeg gå uden smerter, men stadig akavet, fordi balancen er svær at holde, når benenes følsomhed ikke er tilbage.

I behandlingspapirerne taler man om at “gå på vat” eller få en stikkende fornemmelse i fødderne (og fingrene – extremiteter) når kemoen har påvirket nerverne i fødder og hænder.

Musklerne er stadig ømme, men dét at kunne gå og dét, at blodprocenten langsomt er ved at stige (mindre kortåndet, bedre iltning af musklerne), det føles rigtig godt.

Man skal værdsætte sin bevægelighed og holde den vedlige.

Written by Donald

Tuesday, December 11, 2018 at 0:03 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,