Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Teknologi-politik

Betaling via nettet – Dankort, Mastercard

with 13 comments

Billedet har ikke noget med brokkeriet at gøre

Jeg har en mobiltelefon og har haft forskellige siden 2004, også den første var en slags altmulig-computer, om end med mindre end en titusindedel hukommelse af den nuværende mobils memory. Jeg har været med på Computer styring, programmering, anvendelse, installation af styresystemer siden 1984. Det har været en underlig rejse, men der venter nok flere underligheder, som de fleste fagfolk – operativ-system administratorer og den slags – kan se med det samme. Sikkerhed ved penge-transaktioner er baseret på forkerte principper.

Det ville være nemt at brokke ved at sige at den og den leverandør ikke er rigtig klog, men indenfor alle brands er der sikkerhedshuller.

Ikke fagligt kompetente lederes holdning kan bedst udtrykkes ved denne scene fra en TV-serie om et hospital i Boston (jeg tror ikke det var Boston Common, men noget fra før den tid).

En læge har en ung mand, som “kan finde ud af computere” i sin afdeling, og drengen får det bedre og kan fortælle lægen om hvordan det interne netværk fungerer, til lægens overraskelse.

Lægen spørger: “Kan du virkelig se al trafikken på nettet?”

Drengen svarer: “Ja, alt hvad der sker på nettet kan man lytte på, det er da almindelig kendt … ikke?”

Men lægen mener at det er et sikkerhedsbrud og får hovedbrud.

—oooOOOooo—

Jeg skal betale mit mobil-abonnement, og det gamle Mastercard udløber, så jeg fik tilsendt et nyt. Det fungerer ikke. Jeg kunne ikke komme igennem med først valg af kort, registrering af nyt kort, password til kortet fra NETS-ID, tilbage til mobil-betalingen, godkendelse af betaling, krav om SMS eller NetID nøgleapp, jeg valgte SMS kode (har ikke nøgleapp, at installere noget er den største sikkerhedsrisiko, men det er nu ikke emnet her) fik en webside fra Bankens Godkendelsesafdeling, godkendte med NetID og password, nøglekort-kode, fik grønt lys, så at sige, transaktionen godkendt, alt OK skulle man tro …

Men tilbage på mobil-selskabets side: Der opstod en fejl

Prøv igen senere.

Nu var det jo senere, og jeg prøvede igen, forskellige varianter, forskellige browsere, ialt 5 gange, og den ene gang kom jeg til at køre i rundkreds (uendelig loop) ved login på NetID med kode og nøgle (så dem fik jeg brugt ca.10 af.)

Men jeg opgiver ikke så let.

Nu må jeg først checke banken og derefter prøve at gennemføre betaling på en anden computer (har allerede prøvet 3 forskellige browsere og mobiltelefon – men hos vennerne må jeg kunne låne “en skærm”.)

Man må ikke misforstå dette indlæg, jeg sætter stor pris på at man nu er mere opmærksom på sikkerhed i forbindelse med pengetransaktioner (selv om mine transaktioner kunne ske 1 mio gange uden at det kunne mærkes andre steder end i min lomme, man vægter ikke de store spillere den nødvendige kritiske opmærksomhed men overfører paranoiaen efter DanskeBank Trump-hvidvask-skandalen på os almindelige småsparere).

Billedet har som sagt ikke noget med brokkeriet at gøre, det er blot en aftensmad med næsten naturlige ingredienser (mest unaturligt er dåse-tunen og pillebeholderne).

Written by Donald

Thursday, July 1, 2021 at 12:04 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Hvad er der under indlandsisen?

with 4 comments

TED video, ideas worth spreading. Jeg vil benytte lejligheden til at skrive et notat om hvordan jeg oplevede en kursist fra Tele Greenland ca år 2000, hvor det var hedebølge og vi havde “glemt” at meddele at kurset var aflyst, så derfor fik jeg æren af at afholde et IT- kursus på 4 dage for én kursist – altså på tomandshånd: Serverdrift for begyndere, tror jeg det var, eller sagt i fagsprog, Unix-kursus: Filsystemer, processtyring, jobstyring, Internet, sikkerhed. Og det er (selvfølgelig) ikke Unix jeg har tænkt mig at mindes, men derimod hvad kursisten fra Grønland fortalte.

Det er sommer, kursisten, som vi kan kalde Thomas, og jeg sveder over tasterne, og selv om stoffet er banalt for en professionel systemadministrator, som måske ligefrem kan lide sit arbejde, så er det tungt for en nyankommen at huske programmernes navne, “apps” hedder det i dag, fordi Apple havde flair for at lave nye ord; ordet app kommer selvfølgelig af det Engelske “application”, om anvendelsen (applicering) af computerens egenskaber til at løse praktiske problemer, gennem et eller flere programmer, som “køres” på en computer.

“5°C er hedebølge på Grønland”, sagde han.

Nå men så holder man selvfølgelig en pause når temperaturen er 28°C. Om det var vejret eller hvad, så kom vi til at tale om Grønlandske forhold, om at unge mennesker, som sejler i kajak, overhovedet ikke har fattet hvad en Grønlandsk kajak var, dengang det var et fangstredskab, og om jagten for at opretholde livet. Hans far havde været fanger, men også tømrer, for der var sket det, da faderen var barn, at hans far, – kursistens farfar, – var død og havde efterladt en familie bestående af mor og to (eller var det tre) børn.

Nu var det sådan i bygderne, fortalte han, at det var mændene, der bestemte. Farfaderen havde boet i et jordhus, og det er jo bedre end træhytter, så den anden fanger i bygden havde bestemt at nu skulle hans familie bo dér.

Når man bliver flyttet fra sit hjem og der ikke lige er et andet ledigt, så dør man når det er vinter. Kort og godt.

Moderen var klog nok til at flytte til Godthåb, og Danske tømrere og lærere hjalp den unge søn, faderen, vi er tilbage sidst i 40’erne eller begyndelsen af 50’erne. Hvis du har fulgt med i nyhederne, så var Danmark på det tidspunkt presset til at opgive sin “koloni” Grønland, men af flere grunde valgte man at lade som om det var et Dansk amt og fik dette føjet ind i Grundloven af 1953.

Den unge mand, kursistens far, fik tilbudt at komme til Danmark, men var klog nok til at afslå. Men ud fra barnets synspunkt var Danskernes hjælp alligevel en mulighed for dels at lære tømrerfaget, – uden eksamen eller svendebrev, men pyt – og så lærte han sig jagten, fangerfaget.

Han kunne overnatte i en kajak, fortalte kursisten. Underforstået, det er noget man gør når man er desperat for at få fangst, ellers venter sultedøden. Han kunne selvfølgelig også lave en “grønlændervending”, men det er en dårlig idé og totalt uprofessionelt. Og jagten i fjeldet er også anstrengende, kræver lange dage hvor man vandrer for at komme til fangstområder – og der er ikke lige et vandrerhjem eller bare en café undervejs.

Danskernes holdning overfor det gamle Grønlandske bo-mønster havde, insisterede han, gode såvel som mindre gode sider. Og man skulle ikke overvurdere det Grønlandske sprog (han var lidt irriteret) for i nord kunne et ord betyde det modsatte af i syd. Og hans kone var fra nord og han var fra syd —

Intothewild

July 20, 2019  · “Before our white brothers came to civilize us we had no jails. Therefore we had no criminals. You can’t have criminals without a jail. We had no locks or keys, and so we had no thieves. If a man was so poor that he had no horse, tipi or blanket, someone gave him these things. We were to uncivilized to set much value on personal belongings. We wanted to have things only in order to give them away. We had no money, and therefore a man’s worth couldn’t be measured by it. We had no written law, no attorneys or politicians, therefore we couldn’t cheat. We really were in a bad way before the white men came, and I don’t know how we managed to get along without these basic things which, we are told, are absolutely necessary to make a civilized society.”-

RedHawk – Seeker Of Visions

Written by Donald

Tuesday, June 22, 2021 at 12:33 GMT+0000

Er penge et pyramidespil?

with 12 comments

Jeg fandt en spam kommentar, som jeg selvfølgelig ikke vil “godkende” eller lade stå (iøvrigt på et gammelt indlæg om ænderne i gadekæret, som om vinteren kommer sultne henimod én, når man går ned til kanten.)

The bitcoin price, after nudging $65,000 per bitcoin in April, dropped to just under $30,000 this week before rebounding slightly.

If you have been considering to buy bitcoins but found it too expensive, your chance to buy bitcoin at 50% off is here!

The SEC in the US classifies Bitcoin as a digital asset and Bitcoin is here to stay. If you fear Bitcoin’s price going down, please take a look at Bitcoin’s chart over the last 10 years, each time it crashes 50%, it has always gone on to make new all time high!

And Bitcoin is not the only cryptocurrency on discount! Most cryptos are down in prices too!

If you want profits, we buy when prices are low and sell when prices are high!

Sure, cryptos might drop a little more from current prices, and if you are new, you can buying a little cryptocurrency over a few days or weeks by using the dollar cost averaging method.

For example, instead of buying $1000 worth of cryptocurrencies in a single day, buy $100 per day over 10 days. In this way you can get a good average price.

If you want to take advantage of the crazy discounts now, you can buy cryptocurrecncies at Binance here (biggest crypto exchange in the world).

(link removed by Dax2) -> Use this link to sign up at Binance for free and get 10% off ALL your trades in Binance forever!

Written by Donald

Monday, June 7, 2021 at 22:57 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Uncategorized

Tagged with

WordPress problem – kan ikke skrive indlæg

with 9 comments

Desværre må jeg nøjes med en kort besked her:

WordPress-hosting har ændret en del forskellige ting, og af en eller anden grund kan jeg ikke opsætte billeder i et indlæg, så jeg nøjes med at lægge besked om at jeg undersøger sagen senere og vender tilbage, jeg er hverken død eller syg.

Jeg har forsøgt at følge vejledninger i at benytte alternative måder at poste (påuste), men det gav ikke de ønskede resultater.

Der er så mange andre ting, der skal gøres NU.

Jeg overvejer at hoste en blog hjemme, – men det vil i givet fald ikke komme på tale før jeg får en rigtig fast IP-adresse (IP-nummer).

(Nu afsted i haven … kun for tåber.)

(Hvordan er det man siger? Kun en tåbe frygter haven?)

Written by Donald

Friday, June 4, 2021 at 11:32 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with

Information overflow

with 14 comments

En computers opgave er at læse data og skrive dem igen – det er vores mål med computeren udover manipulation af tal. Skrivning kan foregå via mange forskellige apparater (skærm, printer, netværk, bluetooth, papir-tape) og læsning … og hver af disse mekanismer kræver at der er programmer, som kan læse og skrive, manipulere med strøm som skubber til maskinerne.

Kort sagt, der skal være noget software, programmer, før man har glæde af de enkelte dele. Mange ved i dag, hvad en driver er. Operativsystemet er det, der holder sammen på alle driverne og sørger for at flere programmer kan køre på maskinen (lidt tid til et, og så *skift* til næste program — gentag).

Nå, altså. Det jeg vil sige er at mine to maskiner brød jo sammen i Januar og Marts. Jeg fik købt en ny strax i Januar og vil egentlig også købe reservedele til en maskine mere, men det har jeg slet ikke haft mentalt overskud til indtil videre.

Den nye maskine (som allerede er 4 mdr gammel) har dele, som kræver nye drivere, og det havde jeg ikke, min software var utrolig gammel (2015 var vist det nyeste).

Så jeg prøvede at opdatere, og nu er dagen gået med det og det virker ikke. Så jeg holder pause (heldigvis kunne jeg få det gamle til at køre igen)

Desuden stod HFI relæet af og jeg har ikke varmt vand.

Græsset gror, så det går nok alt sammen. Nej det er ikke “sjovt græs” jeg henviser til. Det er “livets gang” – men når man sidder midt i et problem med sine værktøjer (computere) så kan det virke som om verden ikke går videre, så må man lige stoppe op og se at komme ud på tur.

Written by Donald

Tuesday, May 11, 2021 at 21:56 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Netværksforbundne informationsstandere

with 6 comments

Netværksforbundne? Eller hvad kalder man sådanne stoppesteder, som jeg første gang så for 3-4 år siden i København? Intelligente? Det er misbrug af ordet intelligens. Informationsstandere? Stoppesteder? Mobiltelefon-display-stoppesteder?

Jeg tager gerne til Skærød for at få repareret bil, og det er altid en skøn tur tilbage, enten det er til fods eller med bus. Her står jeg på stationen i Helsinge og kigger på en retro-boble med kaleche (“sports”? Cabriolet? Hvad hedder sådan nogen?) og undrer mig over hvornår de blev lavet og hvorfor de ikke produceres mere, var de ikke gode nok? Var de ikke smarte nok til at udnytte pladsen? Kunne man have lavet dem større?

Hvordan er det gået med alle de andre retro-biler? Der var sågar en retro-2CV Citroën, som jeg kun har set én gang, men det måtte da være en, som vækkede minder hos den store fanskare?

… Og som i øko-grønne tider kunne prale af at køre mindst 20 km på literen, gerne mere. En ny version af den i carbon-compound, let som et fly med batterier i bunden til at gøre den vindstabil og så med el-motor (og måske en højtaler, der kunne efterligne lyden af den originale 2-cylindrede motor?)

Pludselig opdagede jeg, at de Københavnske stoppesteds-standere er kommet til Helsinge station: Der var et display med angivelse af hvornår toget kom.

Iøvrigt stod der i Rejseplanen, at bussen kom 7:31 og toget kørte 7:33 så der var ikke tid til at normale gamle mennesker (min karakteristik! Er det dét, de tænker? 2 minutter er rigeligt til at drøne gennem tunnelen og op på perronen) kan gå fra bussen til togperronen. Men bussen kom 2 minutter før, og toget var 2 minutter forsinket, der var “forbindelse”, som det vist hedder i fagsproget.

Det er vist en strategisk sikring mod at transportfirmaerne får bøder for ikke at være der præcis på det anførte tidspunkt.

På turen den anden vej er der også “forbindelse”. Jeg gik amok og tog 100 billeder af stierne langs banen.

young trees along path

Stien er tydelig nok, ikke? Og den bliver vedligeholdt, synes det

Written by Donald

Thursday, May 6, 2021 at 11:21 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Den kan vi godt levere, det tager bare 4 uger …

For 2½ tusind kroner kunne jeg få en opvaskemaskine af samme mærke, som jeg havde haft igennem de sidste 24 år, en Bosch som forhandleren dengang forklarede var den maskine, som man solgte til institutioner, skoler, universiteter — det viste sig at være rigtigt, RUC havde også sådan nogle, og de fungerede de år jeg var der – og da har de været 10-12 år gamle. 16 år er pænt, men 24 år er exceptionelt længe (men så har man også repareret trådkurven, så den ikke ruster alt for meget.)

Nå, men de kunne sælge mig sådan en Bosch for 2½ kkr, (kilo-kroner, sikken en inflation), men de havde den jo ikke i udstillingen, så jeg kunne ikke se den og heller ikke bestille gennem butikken! – om jeg ville se denneher anden maskine …

Jeg bestilte over nettet. Levering? Det tager 14 dag, nånej, for den maskine går der desværre 4 uger …

Så jeg har vasket op i hånden (og det er ikke godt for huden på hænderne, den strammer, når man spiller klaver bagefter, så på med beskyttelseshandsker og creme bagefter).

Men nu er den så igang med den første gennemskylning.

Disher

Opvaskemaskinen kører første gang – bare vand og varme for at skylle den igennem.

Jeg betalte 500 kr for transport og 200 kr. for montøren, det var godt arbejde; maskinen kører, og jeg er glad igen.

Written by Donald

Thursday, April 8, 2021 at 9:19 GMT+0000

Posted in Foto, Vandbyggeri

Tagged with

Danske undertexter på dansk video fra DR3

Line i denne DR3 podcast er forbavset over at man kan bryde ind i en mobil-telefon. De fleste opfatter telefon/iPad/computer-sikkerhed som noget, der er naturgivent, i stedet for at se det som en åben bog, der kan tilgås via radiobølger gennem luften. Magnus siger: Hvis man bruger kryptering, så er man næsten sikker på at det ikke kan hackes … næsten.

Bare lige en strøtanke: Video’en som er på dansk for danskere har undertexter, så man kan forstå hvad hun siger. Tænk at det er nødvendigt. Det er nu meget rart selv om hun udtaler tydeligt.

Written by Donald

Friday, April 2, 2021 at 11:46 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Why does the cello make me cry?

Billedkommentar, Googlesøgning

Google søgningen var på “tapered cello strings” hvilket er strenge, som er tykkere på midten. Læg mærke til svaret nederst fra Thomann.de, den vidunderlige musikbutik i Sydtyskland, hvor man kan købe alt hvormed man kan lave musik – og de leverer lynhurtigt ved køb over nettet. Her har Google fundet “tapered strings” – men inden vi kommer derhen på søgeresultatet, har vi set en række andre søgeresultater, som man gerne må grine eller græde over. Det er nu vilkårene for Artificial Ingelligence, “AI” eller kunstig intelligens, at den er ret påståelig og ikke særlig intelligent.

Tapered, har Google algoritmerne fundet ud af, forekommer hyppigt i sammenhæng med de stemmeskruer, der findes på strygeinstrumenter, “pegs” eller pløkker, som simpelthen er træstykker i kegleform (tapered) med huller til at sætte strengene i hvorefter der drejes, så strengene spændes op.

Men – Google finder dog også ordene tapered strings i en reklame fra Thomann! Godt gået! (Men produktet GCT-cello strings findes ikke længere hos Thomann).

Screendump Googlesearch

Google English kan forstå almindelige spørgsmål og kommer somme tider med overraskende associationer

I billedtexten skriver jeg “Google kan forstå almindelige spørgsmål” og det er selvfølgelig ikke rigtigt. Og det er slet ikke rigtigt ved søgning på den danske version. (Ordet forstå er en antropomorfisme i denne sammenhæng.)

Det er bemærkelsesværdigt, at Google for 6 mio danskere har udviklet en variant af deres søgemaskine, der fungerer så godt. Men trods alt er English versionen mere sofistikeret. (Der er ca. 1350 mio. engelsktalende).

Google analysen af de ord, man skriver i søgefeltet (search string, søgestreng) består i første omgang af opbygning af en parallelversion, hvor meget kendte ord erstattes med et andet, som har med det pågældende emne at gøre, men på et mere grundlæggende niveau (Vi kunne kalde det et basis-synonym). Hvis der findes en søgning af samme slags fra tidligere, vil resultaterne fra denne tidligere søgning blive vist, derved spares krævende opslag i indices.

Derefter kan Google (på den oprindelige søgestreng) finde på at lave en syntaktisk analyse; hvordan det foregår er et gæt (ligesom resten af dette indlæg). Der er ca. 20 almindelige sætningstyper på English, hvilket en dygtig sprogunderviser beskrev i den gamle “Advanced Learner’s Dictionary” som fandtes i min ungdom. Genkendes en sætningsform har Google en typebetegnelse (kode/nr) som medfører at søge-strengen kan omformes på en anden måde — og derfra kan der selvfølgelig fortsættes:

De extremt sjældne ord i en søgestreng kan analyseres og hvis de ligner noget andet, ændres eller analogiseres, ellers må der en extra index-søgning til.

How Many People In The World Speak English? Out of the world’s approximately 7.8 billion inhabitants, 1.35 billion speak English. The majority aren’t native English speakers, however. About 360 million people speak English as their first language.

Written by Donald

Saturday, March 6, 2021 at 12:11 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Hvad sagde jeg …

Da Folketinget skulle tage stilling til indkøb af F-16 flyenes efterfølgere læste jeg vurderinger for og imod de meget dyre F-35. Som IT-specialist fra ca. 1984 til 2009 har jeg oplevet mange købere, som tror at nu har de forstået hvad det er, der afgør kvaliteten af et produkt. Jeg har selv taget fejl nogle gange. Burde skrive en bog om det! Men flest gange har jeg købt godt ind.

Min reflex-tanke var at køb af teknologi ikke bør styres af politikere, men hvem skal så styre?

Hvem kan bedømme nytten af et ny-konstrueret fly? Mine opslag viste at den Svenske Gripen var stabil og kunne være i drift for mindre end halvdelen af hvad F-35 kostede. I den slags sager er der selvfølgelig mange andre hensyn end hvad der kan flyve hurtigst og skyde flest fjender ned; der skal også være kompatibilitet med EU/Nato, men Gripen opfyldte alle krav undtagen ét: Den lovede ikke at være uovervindelig! Og den var ikke designet til at flyve i flok som “ulvekobbel” (det var salgsargumentet for F-35).

Det er en basal læring fra WWII og senere krige at de bedste krigsmaskiner også er de dyreste; men den visdom holder ikke i dag; og det omvendte er i hvert fald forkert: Det er ikke de dyreste maskiner, der er de bedste!!! (og det er derfor jeg nævnte IT, det er nemlig ofte de dyreste systemer, der er de værste; masseproducerede mid-range produkter med gode omtaler/anmeldelser/erfaringer er bedst; IT folk er frustrerede over de beslutninger, der tages af professionelle uuddannede ledere.)

Robert Reich fortæller at F-35 programmet har kostet 1700 milliarder DOLLARS! altså godt 11000 mia danske kr eller … hold fast … 238 storebæltsbroer. Kan det være rigtigt?

Man kunne slette al studiegæld og give hjemløse et sted at bo for mindre end det beløb.

Who would win in a fight between F-35 and cheaper Gripen?

Saab Gripen vs F-35 Lightning II

Written by Donald

Tuesday, March 2, 2021 at 20:56 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with

Det behøver man ikke at vide

Hvor meget fysik skal man forstå for at køre bil?

Hvor meget fysik skal der til at forstå hvad retning, man skal dreje rattet i en isslags-udskridning?

Hvor meget skal en politiker vide om IT for at gennemføre beslutninger om anvendelse af IT, digitalisering, identitets-systemer (authentication), netværkspålidelighed, forfalskningsmetoder?

Forskellen mellem programmerings-domæner og uddannelses-domæner, er det noget vi er nødt til at forske i fra nu af?

Er demokrati afhængigt af at vælgerne har mere viden? Eller “det behøver man ikke at vide”?

Written by Donald

Saturday, December 5, 2020 at 15:12 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Gen-tagelse: Nobelprisen gik til …

DR P1 – dokumentar eller magasin, “Sygt Nok”, havde en udsendelse om “Den Revolutionerende Gensaks“; i denne får vi et nærmere indblik i, hvordan kemien i den moderne gen-manipulation er sat sammen.

Spring det meste af indlægget over og se konklusionen nederst, please.

For-skræp for P1-podcast:

Endelig! Gen-saksen CRISPR har her i efteråret 2020 fået den Nobelpris, som har været længe undervejs. Der er spekuleret meget i, hvem der skulle have æren hvornår, for der har været mange kokke om buddet, og metoden kan bruges vidt og bredt. Men hvorfor er gen-saksen så revolutionerende? Hvad kan man allerede nu klippe i? Og er det de rigtige, der får prisen for opdagelsen og opfindelsen?

Medvirkende: Jacob Giehm Mikkelsen, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og medlem af Etisk råd. Gorm Palmgren, ph.d. i cellebiologi og videnskabsjournalist. Producer: Victoria Touveneau Petersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Dansk Wikipedia opstiller en forsimplet tidslinie:

Historisk om CRISPR

2007: Under ledelse af Danisco indsættes resistensgen for bakteriofager i bakterier, der efterfølgende benyttes til fremstilling af diverse oste.
2persons
2012: Under ledelse af Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna vækkes interessen for CRISPR. Forskergrupper fremviste at cas9 kan benyttes til at ændre specifikke dele af gener.

P1-udsendelsen har den kvalitet, at den uddyber de tekniske problemer, som har betydning for hvilke mål man kan sætte sig for anvendelse af metoderne; men de forklaringer kommer dumpende, lidt spredt og næsten tilfældigt. Derfor har jeg klippet nogle sætninger fra udsendelsen og håber at uddybe med kommentar fra andre kilder. Jeg synes der mangler en samlet fremstilling af emnerne, og dette er “work in progress”. Med dette in mente citeres P1:

Professor Jacob Giehm Mikkelsen siger (ved 35:45): Man kan ikke afvise at Zhang senere bliver tildelt Nobelprisen i medicin [for samme emne, CRISPR/cas9], for der er så mange potentialer i dette.

Zhang:
On the other side are Feng Zhang and his team at the Broad Institute of MIT and Harvard. Zhang and his team published a subsequent paper which along with George Church’s paper (also of Harvard and the Broad), published in the same issue of Science, was the first published refinement and demonstration of the applicability in eukaryotes (organisms with cells in which whose DNA is stored in a membrane bound nucleus)

[Andre forskere, der kunne have fået Nobel prisen i fysik for samme emne nævnes.]

Når man kigger på prisen, så er den jo givet for genom editering, editering i arvemassen, og lige præcis den udvikling i teknologien, som gør det muligt at lave denneher ændring i arvemassen. [Jeg har ikke dagligtalificeret professorens sprog, tværtimod renser jeg for de værste syntaxfejl.]

Så jeg synes man rammer rigtigt ved at give den [Nobelprisen] til de to vi snakker om her, det er bare sandsynligt at man kommer til at diskutere hvorfor Siksnys [biokemiker Virginijus Siksnys ved Vilnius University] ikke ikke også får denneher pris.

[Thiele: Ja det virker lidt uretfærdigt … klip]

[Thiele fortsætter:] Ja men Jacob, du er jo inde på, igen, detteher, det er jo rent krimi-materiale, patent-krig, som siden 2012 har raset, fordi der er jo massivt mange penge i detteher; og både Doudna og Charpentier, ved hjælp af University of California, indgav et patent til de Amerikanske patentmyndigheder og det gjorde de faktisk, jeg tror det var et halvt år inden Zhang kom med hans patent. Via Bode Institute. Og det er faktisk efter utallige tovtrækkerier endt med at Zhang vinder patentkrigen, formentlig fordi han har et mere detailleret beskrevet patent, og et patent, som viser detteher, brugen i eukarioter, så patentmyndighederne i USA har i hvert fald sådan foreløbig via to klageinstanser dømt at … jamen det er to uafhængige patenter.

Her opgiver jeg at få en formidlende, sammenhængende fremstilling og holde pause og går i seng. Senere vil jeg finde/samle beskrivelser af alternative metoder og problemer med at anvende metoderne til fremstilling af medicin og til “redigering af genomer”.

Written by Donald

Friday, November 20, 2020 at 1:44 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,