Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Teknologi-politik

Stil i Stål blev til SiS – og flyttede produktionen

leave a comment »

A1579
TypeArkivalier
ArkivskaberStil i Stål International (SIS) Helsinge
BeskrivelseErhverv
BemærkningFra 1961 til 2005. Tidligere Bymosevej 14.

Stifter af firmaet er Ole Almegaard Olsen.

SIS Working A/S. (2004 – 2005)
Produktionen er flyttet til Fyn, Jylland og Letland.

SIS har indgået en betinget aftale om salg af ejendommenmed overtagelse den 1. juni 2006, køber er endnu ukendt.
Fra arkiv.dk

Det var en virksomhed, som begyndte med en idé om at møbler i stål ikke behøvede at være kedelige og almindelige, men gerne måtte have stil. Den idé opgav de på et tidspunkt. Virksomheden expanderede, og det hele drejede sig nu om funktionelle møbler til den laveste pris. (Men derfor kunne man vel strengt taget godt tale om stil, ikke sandt?)

Jeg kom forbi om aftenen efter at have læsset noget havemateriale af som en foræring til Genbrugsstationen i Skærød.

Mine plantesække var ved at revne, den armerede plast var blevet mør og revnede. Jeg ville se, om den enorme forretning Harald Nyborg havde nogle sække; forretningen ligger som en del af den enorme hal, der blev bygget til fabrikken Stil i Stål, – udover HN ligger der mange andre forretninger, og de har ligget der i 10-12 år, hvis jeg husker rigtigt. “Jem & Fix” – et vel udtænkt virksomhedsnavn, som er let at finde med en Internet Søgemaskine, – er samme concern som Harald Nyborg, og begge har afdelinger i den enorme bygning.

Det var ikke samme slags sække, som jeg tidligere havde købt, men det gør måske ikke så meget, når kvaliteten var så ringe at de begyndte at gå i stykker efter et par år.

Kan man generelt sige noget om at jo billigere ting er, desto dårligere kvalitet er de?
Det mener jeg ikke at man kan slutte ud fra nogle få exempler. Det er klart at man kan konkurrere på pris, men indenfor computere og teknik har jeg gennem årene set så meget svindel eller opreklamering, så jeg foretrækker et modificeret udsagn: Kvalitet er sjældent billigt.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, January 19, 2023 at 23:11 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Sort tale

with 5 comments

Jeg havde tænkt mig at skrive lidt mere om sproget i disse tekster, som man finder på DigitaliseringsStyrelsen, og på MitID-Erhverv, som skal tages i brug af selv små foreninger, som fx. vores Grundejerforeningen Kælderbjerg Saxenkol.

Men jeg orker ikke, jeg håber siderne taler for sig selv, det kunne være meget værre.

Min naboforening i Helsinge havde ikke nogen NemID administrator, og kunne derfor ikke “importere administratorer”, og ville ende med at ingen kunne tildele MitID adgang til foreningens bank-osv. Men heldigvis var der i MitID erhverv indbygget en regel, at hvis kun én (EEN) medarbejder kunne importeres, så blev vedkommende administrator. Det stod bare ikke dokumenteret nogen steder, så det var et vildt gæt, at det forholdt sig sådan. Det er faktisk ikke godt nok. Men vi er stadig i IT-stenalderen, åh, nej måske er vi nået til bronzealderen …

Written by Donald

Wednesday, January 4, 2023 at 12:47 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Ord

Tagged with

Støv på hjernen

with 4 comments

Det var U’s bemærkning om at min stue er pæn, med en stor palme, pæn sofa, plads til nodestativer osv. og at jeg ikke behøvede at lave om på min stue, som gav mig optimisme og mod til at gå igang med børneværelset, også kaldet arbejdsværelset. Hvorfor egentlig? Jo, en gæsts (venlige, men bestemte) dom over min stue, at den er pæn og at jeg ikke skal lave om på den, det er jo en validering af de beslutninger jeg har taget om indretning.

Da jeg spurgte hende om ikke det dog ville være en god idé at gennemgå og sortere og kassere de bøger der ligger spredt i reolerne, og alt det andet — jo selvfølgelig er det en god idé. Hun havde forrige uge været igennem to kasser papirer fra sine forældre.

Og her er der er arbejde nok til flere måneder, som jeg tager lidt ad gangen. Men det er jo ikke rod og affald alt sammen: hun var imponeret over at jeg kunne gå hen og tage en node, som vi talte om – jeg ved lige hvor de står.

Men der skal gøres rent.

Derfor, med glad optimisme og ondt i ryggen, gik jeg igang den første mandag i det nye år (i går, indlægget er tilbagedateret) med at støvsuge, skille ad, rense værelse og computere, eller workstations – de kan bruges som servere, hvis man ved hvordan. Mit gamle erhvervs-fag morer mig faktisk stadig: Dette at man for små 7000 kr. kunne få en topmoderne computer, som var på linie med de største computere, RUC forskere kunne købe for en million kr. for 22 år siden. Jeg spøger ikke.

Det foreløbige resultat ses herunder. Nødvendigheden for arbejdet opstår blandt andet fordi workstations skal renses mindst hvert år, og for to år siden var maskinerne blevet 10 år gamle og holdt op med at fungere, – renholdelse mindsker temperatur-stresset, jo mindre støv, desto bedre bliver elektronikken kølet og desto bedre holder den.

Written by Donald

Monday, January 2, 2023 at 20:38 GMT+0000

Genkendelse + Internettet med stort

with 6 comments

Jeg har benyttet Drosselvejs lille park, som engang havde trappe til stranden og toilet; en sommerhus-ejer donerede den store grund til kommunen og almenvellet, den er et af flere lyspunkter langs den ellers tæt bebyggede kyststrækning fra Tisvildeleje til Gilleleje.

En dag sagde en skikkelse, som jeg syntes jeg kunne genkende “Jamen det er jo Donald!”

Og det var altså mange år siden – vi så hinanden kort for 7 år siden og var på samme arbejdsplads for 19 år siden. Så meget tid var der gået. EN anden bekendt fra samme periode sagde (skrev) på Facebook:

“Tak, Donald Axel – og dig glemmer jeg dælme aldrig – det tør jeg godt at love 😊 Vi havde det skægt, dengang i de gode gamle dage på Karlebogaard 🤓🥳

Dette indlæg er skrevet 27. December, og tilbagedateret en uge + 1 dag, fordi jeg har så mange ting jeg gerne vil mindes, og andre ting jeg vil se at få skrevet.
Jeg forventer ikke kommentarer på alting lige nu, – det er sjovest med ping-pong kommentarer på de filosofisk-historiske indlæg.

Desuden er jeg jo godt klar over at weblog-fænomenet var mere spændende, da det var nyt og man fandt ud af at stort set alle kunne skrive og lægge websider på Internettet.

Internet bør skrives med stort, fordi det ligesom “Hovedbanegården” er et egennavn. Man kan lave mange internet – det er en teknik, som sådan set kunne lave et isoleret net på en øde ø eller midt i en storby. Det, som vi kalder internettet, er en “instantiering” af en teknik og når vi siger Internettet mener vi den forretning eller den proces af Tele-kommunikation, som startedes som et forsvars-netværk i USA og blev udvidet mere og mere, indtil det i 90’erne blev åbent for alle at være med på “Nettet”.

Written by Donald

Monday, December 19, 2022 at 10:42 GMT+0000

Posted in Foto, Liv

Tagged with ,

En lille aftentur – med 70 års historie

Flere dage har jeg været så travl at der ikke blev gået tur før henad kl.18. Men hvor er det dejligt alligevel.

Her er et lille udpluk af billeder fra den tur, hvor vægten ligger på at jeg opdagede en Ferguson traktor, en rigtig grå Ferguson, som jo er en maskine, der ændrede landbruget dengang jeg var barn.

Jeg husker stadig en tur ca. 1975 til Odense, hvor jeg sad sammen med en mand, der havde været kusk og som fortalte at det var et godt erhverv i trediverne (det var kun 40 år siden dengang! så det var da han var en mand på 30-40 år). Jeg spurgte ham, om det kunne passe at jeg havde set en mand med hesteplov ved Korsør 20 år før (tidlige 50’ere) – et syn som slog mig, fordi det var så smukt, men også fremmed, og dengang havde jeg ikke set 500-kroneseddelen, der kaldtes en plovmand fordi der var et billede af en mand, der pløjede med plov.

I dag hørte jeg så at opfindelsen af ploven var begyndelsen til undertrykkelse af kvinderne, som ikke var stærke nok til at håndtere en heste- eller oxe-plov, og derfor måtte “hjem” og passe husholdningen. Så skulle man jo tro at kvinden i Traktor-Alderen var kommet ovenpå igen?

Men hvis man i 1930’erne kunne styre et oxeforspand, så var der altid arbejde, fortalte han. Det var mest godser og større landbrug, som havde brug for sådan en mand, og han fortalte hvor han havde arbejdet. Desværre var det kun de sidste minutter, vi fik gang i snaken.

Men man skal altså huske, at der var krise efter Wall-street krakket; i 1933 og de følgende år var arbejdsløsheden i København skyhøj, og det samme gjaldt på landet.) Det lærte vi dog lidt om i skolen.

Jeg husker også at vi i geografi havde nogle billeder af “afvandringen fra landbruget”; men det var altså ikke levendegjort med noget, vi selv kunne iagttage.

Denne Ferguson traktor har som produkt en spændende historie; strengt taget kunne man jo godt bygge traktorer i 1930’erne, selv om det var dyrere produkter dengang.

På et andet billede ser man huse, som er fra 1950’erne, og de er på 50 m², for hvis man byggede disse små parcelhuse, kunne man få støtte. Dermed håbede Socialdemokraterne at boligmassen kunne forbedres.

The Ferguson TE20 is an agricultural tractor designed by Harry Ferguson. By far his most successful design, it was manufactured from 1946 until 1956, and was commonly known as the Little Grey Fergie. It marked a major advance in tractor design, distinguished by lightweight, small size, manoeuvrability and versatility. The TE20 popularised Harry Ferguson’s invention of the hydraulic three-point hitch system around the world, and the system quickly became an international standard for tractors of all makes and sizes that has remained to this day. The tractor played a large part in introducing widespread mechanised agriculture.

https://en.wikipedia.org/wiki/Ferguson_TE20

Written by Donald

Tuesday, October 4, 2022 at 2:15 GMT+0000

Posted in Byggeri, Mark

Tagged with , ,

Kan beskrives bedre

Dagens indlæg om Google søgning (trigget af søgning efter den flotte offentlige trappe ved Solnedgangsbakken i Tisvildeleje) kan gøres bedre. Jeg får lyst til at arbejde med det. Det er godt for at modvirke snakken om “Kunstig Intelligens”.

Som om kunstig intelligens har noget at gøre med intelligens. Omvendt, at diskutere, hvad intelligens er – på flere niveauer – kunne også være et godt emne for et lille filosofisk indlæg her.

Ideen med weblog poster er at de ikke skal være for lange og helst lige på kornet.

Written by Donald

Thursday, September 29, 2022 at 12:16 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

El-forbrug i lille 104 m2 parcelhus (el-varme) fra 1986 med 5-10 cm. isolation og termoruder

Tilføjelse: Huset var dengang i 1986 opvarmet med el-paneler, af mærket Nobø, fra Norge; det var det billigste for bygherren. Det var dengang ikke almindeligt i Danmark (men var udbredt i Sverige og Norge).

Der er ikke tal fra den første vinter. Jeg husker at Charlotte var bange for, at forbruget ville ruinere mig, så jeg slukkede om natten og om formiddagen når vi ikke var hjemme. Isblomster på ruderne forekom nogle gange, men er ikke forekommet siden den vinter.

Forbruget var mistænkeligt lavt ca. 6500 kWh på et år. Det var en af de rigtig koldeste vintre, så man kunne forvente et forbrug på mellem 10 og 18 kWh afhængig af familiens vaner. i Marts måned oplevede jeg at høre isen på Øresund skyde – d.v.s. revne, når vandtrykket under blev stort og isen var tynd nok til at revne på midten af store flader, og det lyder jo som tordenvejr af en lidt anden slags. Tænk at jeg har oplevet det. En kold og tåget søndag ville jeg gå tur til stranden, det var tåget, og jeg syntes jeg så en isbjørn, der må være gået over isen fra Grønland (haha) – nej det var 2 meter høje isskruninger langs kysten.

El-selskabet mente der måtte være noget galt med el-måleren, eller måske troede de at jeg havde fået byggestrøm udenom el-måleren, men det havde vi selvfølgelig ikke (pæne mennesker, som vi er). Det var en forfærdelig kold vinter, og jeg har så dårlig samvittighed overfor min dengang 12 år gamle søn, som tog det med iskold ro, – men som jo også husker det som en forfærdeligt tid, dog efter en sommer hvor han havde det godt.

Næste vinter var også kold, men hvis jeg husker rigtigt, brugte vi mere el, 9000 kWh og sidenhen mellem 10 og 16 kWh om året afhængig af vinterens kulde.

Jeg har ikke notater om elforbrug fra før 2005, og tallene fra 2005-2018 har jeg ikke behandlet endnu, så det er kun tal fra den nye digitale el-måler, som er med i tabellerne nedenfor.

De sidste vintre har været pænt lune. Nu har jeg tændt for varmepumpe (en stor én) alle vintermåneder, og endda på dage hvor temperaturen har været over 30 har jeg tilladt mig at bruge den som air-conditioner. Men der er slukket ca. 5 måneder om året, den er ikke tændt endnu. Huset er varmt nok, 23°C uden opvarmning.

Det må være sol og læ i haven, som gør at huset holder på varmen, for isolationen er jo ikke på højde med isolation i moderne huse.

Forbruget i sommermånederne er ca. 10 kWh om dagen – er incl. 2 computere 24/7, vand, vask, opvask, TV osv.

Eftersom man får (eller fik?) rabat på strøm, når det er til el-opvarmning af boligen, har omkostningerne til varme ikke været så høje, med undtagelse af et år, hvor jeg konstaterede at det var lige lovlig højt, omkring 20kkr. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det skyldtes.

Written by Donald

Wednesday, September 14, 2022 at 5:58 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with ,

Tilføjelse til en kommentar: Net-hastighed Mbit/s

Tidligere i dag skrev jeg i en kommentar at der var forskel på de to udbydere, således at min ældste forbindelse, en ellers udmærket OiSTER, var 2/3 af hastigheden på TDC (YouSee, TDC-Holding).

Nu om aftenen er der større forskel, lige nu er det “den gamle” kun 7% af hastigheden på den nye, bedre.

Dato *********** Ping * Down *** Up ***** Distance ** Server for testing ********** ISP company

2022-07-07
6:36 PM
2020.9010.43< 50Ballerup Gigabit + 3 moreTDC Holding A/S
2022-07-07
6:20 PM
1421.1013.63< 50Ballerup Gigabit + 3 moreTDC Holding A/S
2022-07-07
6:20 PM
601.388.45< 50Ballerup Gigabit + 3 more3

Det nemmeste var at copy-paste de sidste entries/linier fra resultat tabellen, jeg håber det ser pænt ud når jeg sætter tabellen på Dax2 webloggen.

Der hvor der står “3” i sidste kolonne, “ISP company”, betyder det at ISP benytter sig af en mast, der ejes af selskabet, der kalder sig “3”.

Det er underligt at de fik lov til det. Reglerne er vistnok at man ikke må lave firmanavne med 1 bogstav og heller ikke med 2, mindst 3 gerne flere – enten har de betalt extra for en særordning eller også har firmaet fået det navn godkendt på et tidspunkt, da der ikke var regler.

Written by Donald

Thursday, July 7, 2022 at 16:42 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Jeg troede ikke jeg var Don Quixote møllestormer

… men nu er jeg kommet i tvivl efter at have læst vejledningen til en “digital P-skive”, som fulgte med bilen:

Der er et eller andet inde i mig, som går i stykker når jeg læser detteher. Hvorfor?

Måske er det fordi det er en oversættelse, så sprogets meningsdannelse er kvæstet; måske er det fordi jeg ledte efter en brugsanvisning, hvad gør man, når man vil stille parkeringsskiven?

Hvis man ikke skal gøre noget, hvordan gør den så automatisk? Hvad er det den kan?

Hvad betyder P til venstre på skiven, jeg gætter det er P for parkerings-modus, men alligevel, i gamle dages IT anvisninger beskrev man hver enkelt del af et display eller skærmbillede, så man var sikker på at læseren kunne finde overensstemmelse mellem text og apparat.

Det var på den måde jeg løste de første vanskelige opgaver i min karriere som IT-specialist.

Written by Donald

Wednesday, June 29, 2022 at 14:21 GMT+0000

Posted in Brok, Tidsmaskinen

Tagged with

Elementært, min kære Watson

Var det ikke sådan, at Sir Arthur Conan Doyle fik den autodidakte detektiv til at sige til lægen, som han delte logi med?

Elementary, my dear Watson“, sometimes quoted as, “Elementary, dear Watson“, is one of those phrases that everybody knows the character of Sherlock Holmes said. […] The thing is, none of those characters ever said any of those things. They said things that were similar, sure, but they never actually said those exact words, despite the fact most think that they did.

http://www.todayifoundout.com/index.php/2013/08/sherlock-holmes-never-said-elementary-dear-watson/

The closest he comes is in, The Adventure of the Crooked Man.

In this story, Holmes uses both the word “Elementary” and the phrase, “my dear Watson“, in somewhat close proximity. The two, however, are not uttered together:

“I have the advantage of knowing your habits, my dear Watson,” said he. “When your round is a short one you walk, and when it is a long one you use a hansom. As I perceive that your boots, although used, are by no means dirty, I cannot doubt that you are at present busy enough to justify the hansom.”

“Excellent!” I cried.

Elementary,” said he.

Men association kom fordi hr. Wolf i Østrig forklarer at svagheden ved Tesla bilerne er, at de vejer for meget. Så hvis man vil reducere vægten kan man erstatte halvdelen af batterierne med en el-generator af nyeste, mest effektive konstruktion; så får man en el-bil med længere rækkevidde. Elementært, min kære Watson.

Hvis man bygger en hybrid bil på den almindelige måde skal benzinmotoren forsynes med kobling, gear og transmissions-led; det vejer godt til. Hvis man derimod laver en benzinmotor, som laver strøm til el-motoren, behøver man ikke dobbelt transmission, og vægten kan reduceres, fremdrift bliver billigere.

Det er effektiviteten eller energitabet af en benzin-elektrisk (eller diesel-elektrisk) fremdriftsanordning som er afgørende for om det er en god idé. Derfor fremhæver Obrist folkene at deres “kraftværk” er en vibrationsfri motor som hele tiden kan køre med max moment (altså med det optimale omdrejningstal, opslå evt. drejningsmoment for cylindermotorer). Energitabet mindskes ved at motoren ikke ryster/vibrerer, – det opnåes ved en ny konstruktion af cylindre og krumtap.

I Byzoner kører den max 65 km/h og soder ikke, mens den på landevej kan køre langt på literen og samtidig oplade batterierne.

Hr. Wolf forklarer det så smukt i denne video, men det bedste (!) er at han gør det stående foran et flygel:

De skulle spille på flygelet ved lejlighed, – mere musik, tak

Written by Donald

Sunday, May 29, 2022 at 10:19 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Kan man bruge æblesyre til at rense metal for rust?

Dette er to billeder af min trillebør, en moderne metal-bør med galvaniseret lad. Der lå en pose med 10 kg æbler fra November sidste år i denne trillebør, og de var begyndt at rådne og havde udsendt lidt æblesaft, som jeg skyllede af.

Derefter vaskede jeg børen med lidt rengøringsmiddel. To steder havde æble-saften – formentlig mild æblesyre – indgået en kemisk forbindelse med metallet og der var en spejlblank metal-overflade.

Kan man se det på billedet? Nederst til højre andet billede?

Hvis man nu ville rense et stykke metal for galvanisering, kunne man så lave æblesyre og dyppe metallet i det?

Hvis man tænker videre i de baner, så må der være en mulighed for at rense rust med en “økologisk” rensemetode, måske æblesyre.

Men man skal nok ikke lave det af rådne æbler i en utæt plasticpose.

Written by Donald

Wednesday, May 18, 2022 at 21:38 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Tale til bogstaver – /talegenkendelse/

Indlægget udtrykker ikke redaktionens holdning.

Der findes flere betegnelser for analyse af digitaliseret lyd indeholdende menneskelige stemmer som taler. Det mest danske er vist “talegenkendelse”, men det er conceptuelt forkert, det er ikke gen-kendelse, men analyse og omsættelse af digitaliseret lyd til bogstavering af de ord, der mest sandsynligt er repræsenteret af lyden.

En kortere og tilfredsstillende betegnelse er trans-skript af video-snak.

Automatisk transkript af tale er en videnskab/teknik, som jeg blev introduceret for for 19 eller 22 år siden, idet nogle computer-fabrikanter af forbruger elektronik (Mobil-telefoner, Appe iPads osv) drømte om at få flere analfabeter og dovne med i kundemængden.

Disse virksomheder drømte også om en verden i stil med Rumrejsen 2001, og lignende science fiction, hvor man råber kommandoer og slavecomputere udfører ordrerne uden at mukke.

Med mit kendskab til dansk udtale afslog jeg trods manglende andre opgaver at deltage i arbejdet på transskript af danske sproglyde. Jeg opfatter dette projekt som et udtryk for “digitaliserings megalomani”.

Megalomani

Jeg er ved at læse om Alexander Den Store (en lille mand <170), som var myndig og viljestærk, dygtig til at iværksætte myrderier og et militær-strategisk geni, som gentagne gange overraskede sine modstandere og overvandt hære af betydelige størrelser. Udstråling eller charisma er frygt for hvad folk kan finde på, han havde charisma.

Han havde til tider 30,000 mand under våben. Håndtering af kommandovejen i en verden uden mobiltelefoner må være noget nemmere end i dag, hvor man dog kan få informationer andre steder fra. Men det er også andre udfordringer, en sådan oldtids-hærfører mødte, og der var til stadighed modstand og kritik af hans enorme felttog (336 fvt til 323).

En bog fra 2005 af Bengt Liljegren, oversat af Finn Abrahamowitz, udgivet som bogklub-bog, fortæller i detailler om Alexander d.Stores 10 år som øverstkommanderende erobrer, og det afsløres, at han efter sine erobringer stadig tænkte længere og mere, han ville erobre Indien efter en tur hjemad og underlæggelse af landene omkring Sortehavet!

Hans erobringer, eller skulle man sige underlagte territorier, omfattede Lille-asien (dengang en del af Persien) og sletterne omkring Eufrat og Tigris, Persien og Afghanistan (dengang også kaldet Persien).

Liljegrens læsning af mange gamle kilder viser at der var modstand, naturligvis, mod en sådan skør erobrer, men at frygten for at blive myrdet var større end frygten for midlertidig at være besat, især når besætteren faktisk også havde sans for civiliserede by-anlæg.

—oooOOOooo—

Så den svage parallel der er mellem en megaloman Alexander og de teknologi-fixerede mennesker i 1990’erne og især i 2000-2010 som arbejdede effektivt på “talegenkendelse”

Engelsk er et stort sprog og der er ofret mange penge og kræfter på transskript af Engelsk tale til skriftsprog (English: Transcript med 1 s redaktionens bemærkning). Men exemplet her viser en af de vanskeligheder, som man ikke endnu har overkommet. Ukrainian bliver transscriberet til “korean” (En.transcripted to “Korean”).

Jeg gætter på følgende fremgangsmåde (i programmerne, som transciberer):

1. Lydgenkendelse,

2. stavelses-genkendelse med lydskrift,

3. flere “homonymer”, findes, prioriteret efter frekvens (forekommer mest almindeligt øverst)

4. Emne og evt. sprog bestemmes (måske for anden gang, idet selve video-titel og udgiver vil være med i bestemmelse af emneområdet). Resultatet er et domæne, ordet betegner emneområde, og det kan være afgørende for valg af homonymer;

5. De almindeligste strukturbærende dele af sætningen genkendes og sættes op i et skelet: Modalverber, på Engelsk yderligere de vanskelige elisioner is, are, he’s, she’s, it’s, og vigtige ord som then, though, not, which, who (+bøjninger), of, …

6. Derefter kan man formentlig bestemme navneordene og tillægsordene.


Det, der sker i ovenstående exempel, er formentlig (som følge af ovenstående rækkefølge):

Domæne: Politik, krig, Russere og angreb

Tillægsord “Ukrainian” udtalt totalt utydeligt høres/analyseres som “krinian” og algoritmen sørger for opslag i næsten enslydende tillægsord, og gerne et som har noget med politik og handel at gøre – ergo: Korean.

Written by Donald

Monday, April 25, 2022 at 12:03 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with