Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Teknologi-politik

En gammel harve – hvad kan den fortælle?

with 16 comments

Forårslys, når solen står lavt og kaster lys ind mellem træerne

Hov! Hvad er det, der står her mellem træerne?

—oooOOOooo—

Pludselig opdager jeg, at der mellem stammerne står en gammel harve køre-rive, med hjul af jern, ikke særlig brede, den har krævet en stærk hest – hvad er det for én? Naboen er Strandbjerggård, men harven står i Skovens område. Der har ikke været dyrket noget her i mange år. Måske har der været en mark, hvor nu campingpladsen breder sig (det er en flad mark, det kan have været en god lille mark.)

Den er jo hel! Alle eger er der stadig! selv om den har stået ude og er begyndt at ruste

Udsnit af kort fra 1818 af jorderne nord for Veibye, ved Strandbjerggaard og vejen til Hesselbjerg og Raageleje)

Gad vide om man kan se sådan en på et landbrugsmuseum

Advertisements

Written by Donald

Monday, February 25, 2019 at 8:45 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Kedsomhed og ADHD

Det er svært at se undertexten om, hvad manden bag The Boring Institute siger, han siger: “Ja, uddannelsessystemet er kedsomhedsinstituttet”.

Dokumentaren begynder med billeder fra uroligheder i London 2011 eller 2012 (jeg kan ikke se hvornår det var). De gentages senere, klippet omhyggeligt sammen, så fokus er på at nogle urostiftere ser ud til at more sig glimrende. Folk stjæler for sjov – en enkelt sko, som de ikke kan bruge, og andre ting, som ikke er værd at stjæle, men spændingen får dem til at live op, blive glade og aktive.

Medfører kedsomhed stress?

I næste sektion fortælles der bl.a. om en lille pige, som har fået ros for sin tale (en art fristil, som hun fik lov at læse op for klassen). Hun havde skrevet en, som blev udnævnt til den bedste, og nu skulle hun igang med en anden. Emnet var frit! Hun skrev om kedsomhed!

Men det var ikke populært! Lærerinden sendte hende til skolelederen og hun blev bortvist fra skolen. I dag er hun læge på et hospital i Toronto. Hun fortæller selv historien uden bitterhed, men hvor mange kan overleve den slags uretfærdigheder uden at blive lidt knotten?

I udsendelsen blev der brugt meget talende billeder – Dette skal virke lidt dystert-skræmmende!

Udsendelsen kommer kun kort ind på et helhedssyn på hvordan vi har organiseret tilværelsen for den typiske samfundsborger

Hvis vold og uroligheder i byer – som nu i Paris – hovedsagelig er demonstrationer, som løber løbsk på grund af at samfundets mennesker keder sig, og som har været udsat for “kedsomhedsinstituttet”, så er det måske på tide, at vi prioriterer aktiviteter i uddannelsessystemet på en anden måde.

Den danske uddannelsesreform var oprindelig ment som sådan en ændring, hvor der skulle være muligheder for fysiske udfoldelser i hele skoletiden, – ikke kun i idrætstimer og frikvarterer! – men er det realistisk? Enhver, der har prøvet at lave forestillinger med en gruppe “lopper” ved, at det ikke er så nemt endda, der skal noget særligt til at holde sammen på 25 børn. Det er selvfølgelig derfor at stillesidning blev betragtet som en løsning tidligere (og måske stadigvæk?)

I næste indlæg vil jeg klippe nogle flere billeder fra udsendelsen “Er kedsomhed lig stress?” – senere vil jeg fortælle lidt om hvordan jeg oplevede skoletiden og hvordan jeg bedømmer den i dag.

Written by Donald

Saturday, January 12, 2019 at 22:36 GMT+0000

Posted in Brok, Carpe Diem

Tagged with , ,

Et praktisk problem

Der var rotter i kloakken på vores fælles areal. Kloakken betjener ikke kun grundejerforeningen, men også mindst ét hus på den nærliggende landevej via en “moderne” kværn, pumpe og slange-ledning.

Kommunen gjorde ikke noget og vil ikke godkende, at det er en hovedledning, der er repareret på, for det er jo “kun” gadeafvanding. De glemmer rotterne.

Vi ringede til derfor entreprenøren og bestilte en reparation og sendte regningen til kommunen, som ikke vil betale.

Kassereren (mig) står nu med en regning på 17993 kr. Entreprenøren siger (med rimelighed, synes jeg) at den der har bestilt må betale.

Jeg havde bedt Entreprenøren om at specificere nøjagtigt hvor og hvad der var foretaget: rotterede over hovedledning fjernet, brønd på hovedledning repareret.

Det er egentlig rimeligt nok at den, der bestiller, betaler, MEN når der er tale om rotter, som er kommunens ansvar, så burde kommunen også rykke ud strax.

Written by Donald

Friday, December 28, 2018 at 11:41 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with ,

Traditioner 1. Juledag

I nogle år har vi været på spadseretur 1.juledag efterfulgt af frokost med stegte sild i eddikelage. Når man nu ikke kan gå i samme tempo blev det ikke til noget med fælles spadseretur – og sildene var spist for længe siden!

Men i stedet gik jeg en tur alene og de andre gik en runde i deres eget tempo.

Heldigvis var mine ben i god form den dag (det blev til en 2 km tur). Jeg undrer mig imidlertid over, at det blev værre med ømhed i nogle muskler bagefter og faktisk også to følgende dage. Hvad der er årsag kan jeg ikke sige.

Jeg vil vende tilbage om det emne, hvis jeg finder noget om lymfoma og muskelsmerter, men givet er det, at problemer med lymfenoderne kan medføre alskens andre former for smerter og symptomer, som man normalt ikke forbinder med lymfekræft. Det har Arne Notkin givet exempel på i en serie radioudsendelser, hvor han fortæller om hvordan sygdomsforløbet var for ham. (Kan findes på DR.dk)

Jeg måtte jo lige tage nogle billeder, – ikke noget særligt, men alligevel et bevis for at jeg var afsted og en dejlig bekræftelse på at vi var heldige med vejret i julen – høj himmel og sol! Den “mørkeste tid” har også lyspunkter.

Danske bjerge – da min søn så dette her sagde han: Det ligner jo at vi har bjerge i Danmark!

Algeskummet får mig til at tænke på at der er mulighed for at dyrke alger og omdanne algemasse til flybrændstof! – mon det er noget, der stadig forskes i? Prisen på jord-olie er jo netop faldet hver gang man finder noget, der kunne erstatte fossile brændstoffer

Written by Donald

Thursday, December 27, 2018 at 12:31 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Parkeringspladser efter 40 år — og om Neuropati

Heldigvis havde planlæggerne reserveret grundene syd for Herlev Hospital, så man i dag kan udbygge hospitalet med nye afdelinger.

Den indre gård have på billedet nedenfor er lavet i løbet af en måned – ja, her i dette efterår – og det er smukt. Det er meningen, at det skal være et rart sted, hvor patienter kan gå i fred og ro. Der er flere haver som denne.

Det er den del af byggeriet, som jeg holder mest af.

Den nyanlagte gårdhave mellem den gamle hovedbygning – foreløbig adgang forbudt!
Jeg har ikke fundet ud af hvordan man kan slå blitz fra på smartphone-kameraet! 🙂

Prøv lige at se her, arkitektens eller nissens beskrivelse af det nye byggeri (modelbillede nedenfor) – 😯 🙄

Den nye udbygning

I nybygningens to nedre etager samles al visitation, diagnostik og behandling, mens sengeafdelingerne etableres i de cirkulære bygninger øverst. Nybyggeriet kommer på denne måde til at rumme dels afdelingerne for Kvinde/Barn samt afdelingerne for den Fælles Akutmodtagelse i én sammenhængende bygningsmasse. Denne struktur sikrer korte afstande mellem vitale funktioner og befordrer en høj frekvens af kortvarende besøg i løbet af dagtimerne.

De to øvre cirkulære sengebygninger favner lidt længerevarende ophold i roligere omgivelser – hhv. den store til voksne og den lille til børn – som med præcision og direkte metafor giver klar orientering. De cirkulære former skaber geometrisk kontrast til den nytænkende verden, der karakteriserer det nuværende Herlev Hospital. På afstand ses de cikulære sengebygninger ubrudte og hele, symboliserende en beskyttende skærm om et sårbart indre. Det enkle ydre finder modspil i de indre facader mod have og gårdrum. Her opdeles facaderne, her illustreres menneskelig skala og nærvær i materialer og beplantning i fuldt flor.

Tænk engang, der er en kilometer fra Parkeringshuset til Hospitalets blodprøve-afdeling, som jeg skulle hen til i Torsdags. Den direkte vej er spærret af byggepladsen, så man må ud på en længere omvej. Jeg gik bedre end jeg har kunnet gå de sidste to-tre måneder, følelsesløsheden (neuropati) er langsomt ved at fortage sig; jeg gik strækningen på ca. 15 min. (d.v.s. 4 km. i timen, det er behagelig spadsereturstempo).

Og jeg gik også tilbage – det var dog ikke så hurtigt, og hvert skridt gjorde ondt. Dagen efter (i Fredags) var mine ben meget smertende – helt “ude af drift”, og jeg nøjedes med at massere dem og ligge på sofaen. Der opstod ømhed i musklerne, svarende til myoser i skuldrene. Hvorfor de myoser opstod er svært at sige; måske har det noget at gøre med at nervesystemet er påvirket af kemo-terapien. Det var ellers tre-en-halv uge efter sidste behandling, men en deltager i “Music Teachers Warriors, Cancer Fighing Support Group” havde dog fortalt mig, at det tager tre-fire uger førend virkningen af de sidste kemo-behandlinger fortager sig, så jeg var klar over at jeg ikke skulle forvente at være “flyvende” – det ser ud til, at det tager længere tid for mig at komme tilbage til en mere normal tilstand.

Først om lørdagen lettede bensmerterne lidt, søndag kunne jeg gå, men unormalt, en slags “stavregang”, og med besvær; man skal passe på ikke at ligne en besoffen person. Og i dag, Mandag, kunne jeg gå uden smerter, men stadig akavet, fordi balancen er svær at holde, når benenes følsomhed ikke er tilbage.

I behandlingspapirerne taler man om at “gå på vat” eller få en stikkende fornemmelse i fødderne (og fingrene – extremiteter) når kemoen har påvirket nerverne i fødder og hænder.

Musklerne er stadig ømme, men dét at kunne gå og dét, at blodprocenten langsomt er ved at stige (mindre kortåndet, bedre iltning af musklerne), det føles rigtig godt.

Man skal værdsætte sin bevægelighed og holde den vedlige.

Written by Donald

Tuesday, December 11, 2018 at 0:03 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Moderne teknisk vidunder set på aftentur

En anden patient (Music Teacher Warriors, Cancer Fighting Support Group) fortalte, at der efter sidste kemo godt kunne gå 3-4 uger før man begynder at komme rigtigt i gang. Min erfaring er, at kroppens nøgletal går op og ned. Det vigtigste er, at hjertet ikke overanstrenges.

Jeg var på en lillebitte spadseretur i aftes, og det var skønt at komme ud af gråvejret og se den smukke himmel ved Rågeleje. Promenaden ved Rågeleje er meget kort, ca.300 meter (plus lidt på parkeringspladsen) – det føltes godt.

Når det grå tæppe revner og solen kigger igennem

Jeg har en erindring om at have set store kran-pramme i Københavns Havn, kæmpe-maskiner, som gør det muligt at lave konstruktioner i og omkring havnebassinet.

Disse kæmpemaskiner løser deres opgaver på kort tid – og så skal de flyttes. Med fuld zoom, 48x, bliver billederne ikke altid skarpttegnede, advarer brugsanvisningen. Der kan være “elektrisk støj” når der transmitteres fra den lys-følsomme chip til foto-apparatets memory (og billedbehandlingscomputer).
Der kan være atmosfæriske forstyrrelser, og den mindste rystelse forstørres 48 gange! – og endelig, selvfølgelig, har optikken ikke astronomisk præcision. Men det er morsomt at se hvor meget man kan få ud af en situation som denne: Et specialskib i horisonten.

En kæmpekran, som skal transportere sig gennem Øresund (48x zoom)

Written by Donald

Friday, November 30, 2018 at 23:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

Blå Rejsekort overførsel annulleret … men hvorfor?

Da min bil var på værksted om fredagen, måtte jeg tage toget til Herlev (for en mindre behandling). Det Blå Rejsekort fungerede, da jeg begyndte rejsen; ved afslutning i Herlev så jeg et kort glimt “saldo 32 kr.” og tænkte, at så er alt vel i orden. Det viste sig at være minus 32 kr. fordi den indbetaling, som jeg foretog sidst i August, var blevet annulleret.

Da jeg steg på en bus for at komme hjem igen, vrissede den blå automat ad mig, og jeg måtte købe en billet. Det kan man heldigvis stadig i en bus, men chauffeuren var godt nok ked af at skulle give tilbage på 200 kr. Det kostede 36 kr. at komme til Lyngby, og der måtte jeg købe en billet til toget; der var ikke noget billetkontor! så jeg måtte spørge i kiosken, hvor den rare expedient fortalte, at der var en forklaring til SMS-billetter på stoppestedet udenfor.

SMS billet: 84 kr. Rejse Herlev-Vejby ialt: 120 kr. (Det er langt mere end det ville koste i benzin, nemlig ca. 44 kr.)

Hvorfor var den indbetaling dog annulleret? Hjemme fik jeg hentet rejsekortets hjemmeside og loggede ind, fandt ud af at når man har overført penge fra en konto til rejsekort-saldoen, så skal man hen på en station og checke ind og ud for at overførselen bliver effektueret.

En besked om netop dét, blinkede lige en kort overgang efter at jeg igen havde overført et beløb – det havde jeg overset sidst. Det er nemt at overse sådan en besked, der kommer efter at éns pengeoverførsel er godkendt og der står “Alt OK” eller noget i den retning.

—oooOOOooo—

Det Blå Rejsekort kan fungere som en praktisk backup for uforudsete situationer, hvor man skal med tog eller bus. En fordel er, at man som pensionist får rabat; man kommer altså ikke til at betale den underligt høje fulde pris for en enkelt billet. En rejse fra Herlev til Vejby vil koste 48 kr. med Rejsekortet mod de 84 kr. (eller ialt 120 fordi jeg ikke kunne betale med SMS i bussen) som jeg kom af med.

Desuden har man altid billet, også når det ellers kan være umuligt at skaffe en billet, nu da der ikke er billetkontorer og automater mv. kan være gået i stykker eller smadret ved hærværk –

Hvorfor jeg ikke har “automatisk optankning”? Der var for nogle år siden advarsler, Rejsekort-serveren var begyndt at hente penge, uden at det var nødvendigt, og iflg. avisartiklerne var det besværligt at få pengene tilbage. Som IT-programmør ved jeg, at sådanne historier ikke behøver at være falske skræmmebilleder.

Men det er nogle år siden.

Det Blå Rejsekort er ellers en god ting at have blandt de andre “kreditkort”, især fordi der gives rabat – pensionistrabat og tidspunkt-rabat mv.

Written by Donald

Sunday, November 11, 2018 at 10:57 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,