Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Teknologi-politik

Hvorfor er nogle biler legendariske

with one comment

Følgende indlæg skal ikke læses! Det er blot min private undren over en moderne bil i millionklassen med et retro-design, og med noget, som af de fleste experter regnes som en uheldig konstruktion: Motor bagi.

En Porsche skal være luftkølet (men har ikke været det siden 1998) og have motoren bagi – men er motoren virkelig bagi ligesom i de gamle, oprindelige Porsche-biler?

Fra Wikipedia:

Developments
1952 Porsche 356 K/9-1 Prototype

In post-war Germany, parts were generally in short supply, so the 356 automobile used components from the Volkswagen Beetle, including the engine case from its internal combustion engine, transmission, and several parts used in the suspension. The 356, however, had several evolutionary stages, A, B, and C, while in production, and most Volkswagen-sourced parts were replaced by Porsche-made parts. Beginning in 1954 the 356s engines started utilizing engine cases designed specifically for the 356.

Jeg kunne ikke finde nogen forklaring på, hvordan Porsche undgår at den bedste sællert 911 undgår at vægten er for stor bagi. Dens succes er formentlig baseret på nostalgi af en slags; der er foretaget mange ændringer – de har fx. 4 hjulstræk – men motoren ligger stadig ved bagaxelen. Har de lagt bly foran, eller har de rykket moteren længere frem, så den er en “centermotor”?

The 911 has become Porsche’s most well-known and iconic model – successful on the race-track, in rallies, and in terms of road car sales. Far more than any other model, the Porsche brand is defined by the 911. It remains in production; however, after several generations of revision, current-model 911s share only the basic mechanical configuration of a rear-engined, six-cylinder coupé, and basic styling cues with the original car.

The first Chief Executive Officer (CEO) of Porsche AG was Dr. Ernst Fuhrmann, who had been working in the company’s engine development division. […]

He planned to cease the 911 during the 1970s and replace it with the V8-front engined grand sportswagon 928. As we know today, the 911 outlived the 928 by far. Fuhrmann was replaced in the early 1980s by Peter W. Schutz, an American manager and self-proclaimed 911 aficionado.

[…]

In mid-2006, after years of the Boxster (and later the Cayenne) as the best selling Porsche in North America, the 911 regained its position as Porsche’s best-seller in the region. The Cayenne and 911 have cycled as the top-selling model since. In Germany, the 911 outsells the Boxster/Cayman and Cayenne.

[…]

The company currently [2017] produces Porsche 911, Boxster and Cayman sports cars, the Cayenne and Macan sport utility vehicles and the four-door Panamera.

Det eneste “hint” jeg kunne finde om hvordan Porsche har arbejdet med den uheldige motorplacering er flg. (i speciel artikel om Porsche 911) på Wikipedia:)

Overhangs are trimmed and the rear axle moves rearward roughly 3 in. toward the engine […]

Written by Donald

Thursday, March 23, 2017 at 21:32 UTC

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

PROSA 50 år

leave a comment »

PROSA – udtalt Prosa – gad vide om det ikke opr. stod for PROgrammørernes SAmmenslutning. Eller måske Professionelle i SAS? Antallet af elektroniske regnemaskiner var begrænset. GEAR er der måske nogle af os over 60, som kan huske, maskiner, som (selvfølgelig) programmeredes med papirstrimler og som udspyede printordrer så resultater blev skrevet på skrivemaskiner af forskellig slags – ikke noget med at gemme resultater som “filer” eller “dokumenter”, memory og disk plads var yderst begrænset. Man kunne gemme data på hulkort eller papirstrimler, det svarer til i dag at skrive data på en disk.

Reservation af fly-sæder, telefon- og elektricitetsregninger var de første, indlysende områder, som kunne finansere brug af de voldsomt dyre maskiner dengang.

Prosa låner lokalerne i Arbejdermuseet til større festivitas

Prosa-bladet skriver:

PROSA blev oprettet af nogle systemplanlæggere og programmører hos SAS. Allerede i 1965 dannede de en faglig klub for itfolk, fordi de ikke følte, at de hørte hjemme i nogle af de fagforeninger, der havde overenskomst med SAS. Arbejdsgiveren ville godt have en fagforening at forhandle med, og specielt souschefen i SAS’ itafdeling pressede på for at få itfolkene til at omdanne deres klub til en rigtig fagforening.

John Brix, der var ansat i IT-afdelingen, udarbejdede et forslag til fagforeningens vedtægter. Kollegerne fik dem til gennemsyn, og derefter sendte han en indkaldelse ud til alle IT-folkene i SAS. Den 15. februar 1967 mødte 44 itfolk op på PROSAs stiftende generalforsamling.

[…]
De ville jo pludselig have mere. Og så blev de mødt den anden vej med en fast hånd. Det var starten på en relativ løntilbagegang, som fulgte de næste 10 år. Jeg hørte ikke til “strammerne”. Jeg hørte til “slapperne”. Det var derfor, jeg blev væltet, siger John Brix til PROSAVISEN.

Mogens fortalte om reklamerne i S-togene dengang i 70’erne: Hvis du kan løse denne opgave inden næste station, kan du få et job i EDB-branchen …

Prosa kage blev fremstillet til fri nydelse, men der var også andre (sundere) små lækkerbidskener, som parmaskinke, roastbeef, syltede jordskokker, lax, mv.

Written by Donald

Thursday, March 16, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Til lokal orientering … eller hvad

leave a comment »

Forud for så stort et gravearbejde må der da have været nogen planlægning. Vores lokalforening har markeret og annonceret et stisystem for motionister, Kløverstierne (fordi der er fire runder, som mødes samme sted). Lokalforeningen klagede til kommunen over at banen bare kom og gravede. De har stipligt.

Man sendte så et gravehold ud igen, og de skrabede sammen og klappede på volden, så banen bruger så lidt plads som muligt til grøften. Men jeg (vi) har stadig ikke fået noget at vide om hvad formålet er, eller i hvert fald kun i en bisætning fra en beboer, som måske er bedre informeret end undertegnede. Formålet er (måske, forhåbentlig) dræning – som man godt kunne gætte, eftersom sporet fundament (ballasten) har lidt under vand.

6.Marts, jorden er skubbet sammen – en skelpæl er flyttet ind midt i volden

Written by Donald

Thursday, March 9, 2017 at 23:36 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , , ,

Olie til bilmotorer

with 8 comments

Fornylig opdagede jeg at der var emulgeret olie på oliepåfyldningslåget (mayonnaise)

Hvis man ønsker at bilmotoren skal holde så længe som muligt, skifter man olie med jævne mellemrum og ser til, at der ikke bruges for meget olie. Tænk, det glemte jeg i nogle måneder, men jeg vidste dog at den ikke bruger for meget olie. Da jeg så kiggede efter 3000 km konstaterede jeg at der skulle lidt olie påfyldes (dejlig ordstilling) og i låget sad der noget cremefarvet smat. Alarm! der må ikke være “mayonnaise” i olien! Den kommer, hvis olie piskes sammen med vand, og den smører ikke så godt. I motoren er der jo mange metalflader som glider og gnider mod metal, og hvis de ikke “flyder” på en mikroskopisk oliehinde, slides motoren med det samme.

Der står i vejledningen (brugerhåndbogen) til min gamle bil, at et olieforbrug på en halv liter pr. 1000 km. er fint nok; det kan accepteres, men mere end det, så skal man på værksted, underforstået, motoren er for slidt eller der er en utæthed.

Oliens farve skal være mørkebrun, men ikke sort og ikke ugennemsigtig, mayonnaiseagtig, så er der noget galt:

Sort: Motoren brænder olien (og altså for meget af den, der vil altid gå en smule tabt) eller benzinblandingen er for tyk (for lidt luft).

Brun eller cremefarvet: Toppakningen kan være utæt.

Men jeg havde ikke fået en vejledning (heller ikke fra instruktionsbogen) om hvad der kan forårsage “mayonnaise” i oliepåfyldningslåget (godtordigen).

Men de sidste 12-17 år har vi fået en rigdom af gode oplysninger på Internettet, og jeg kunne finde en vejledning, som lød nogenlunde således:

Hvis man ikke kører så ofte og hvis det har været fugtigt med rim og tåge om natten, så kan der dannes kondens i krumtap-huset og denne blandes med vand og sætter sig på låget. Den har en ringere smørende effekt, men hvis olien ellers er god, vil en længere tur bevirke at vandet fordamper.

Olien har en pæn farve, ikke sort, ikke som brun mayonnaise …

Written by Donald

Sunday, March 5, 2017 at 12:12 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Opfølgning på indlæg om rekreationshjælp til overanstrengte bestyrelsesmedlemmer

with 4 comments

Efter at have skrevet indlægget forleden om hvad man kan gøre, hvis en grundejerforening ikke har bestyrelsesmedlemmer, tilrettede jeg det lidt og lagde texten på grundejerforeningens website. Stadig med forslag om at forhøje kontingentet og bruge provenu’et til rekreation af stressede bestyrelsesmedlemmer.

Ingen har reageret, endsige protesteret. Derfor betragter jeg forslaget som vedtaget. Der kommer jo alligevel ikke nogen til generalforsamlingen for at stemme for eller imod.

===oooOOOooo===

Det minder mig forresten om noget helt andet, nemlig den sørgelige tilstand af Postvæsenet. Mere og mere post bliver til digitale meddelelser og jeg skal ikke undlade at rose ideen om et ebox website, kendt som e-boks.dk, hvor mail ikke kan spoofes (forfalskes) og “underskrifter” i nogen grad kan autentikeres (undersøges for ægthed med navn, password, nøglepap med koder, Vem-ID (dog ikke med vidner og den slags gammeldags ting). Det lyder teknisk.

Men hver gang jeg bruger det unikke nøglekort, som ligger et hemmeligt sted, får jeg at vide: Nu har du 31 koder, 30,29,28 osv tilbage.

Og når der så er et dusin tilbage, sender man mig et nyt kort. Når nu posten er så ringe, så skal man faktisk passe på, især hvis man ofter foretager “opkald” til websites med VemID login.

For det nye nøglekort kommer med posten! Papir-posten!

===***===

Det minder mig om at jeg for ikke at gøre posten arbejdsløs har bedt om at få alle reklamer, selv om jeg næsten aldrig læser dem. Så er der da noget der skal rundt med posten, og så håber jeg ikke at han bliver arbejdsløs foreløbig.

Written by Donald

Thursday, February 2, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

Kan en grundejerforening overgå til kommunal forvaltning?

with one comment

Kan en grundejerforening overgå til kommunal forvaltning?

Grundejerforeninger er vistnok et krav i visse områder. Grundejerforeninger tager sig af vedligehold af fællesarealer og belysning. Har GrF også andre ansvarsområder? Jeg ved det ikke. Elforsyning og kloakering er normalt kommunens ansvar. Dræning ligeledes. Sikkerhed hører ind under forsvarlige vedligehold, tror jeg.

Sidste år i Marts blev jeg anmodet om at træde ind i bestyrelsen af den lokale grundejerforening, som er udvidet fra kun at omfatte en udstykning fra 1978 eller 1980 til at omfatte to, nemlig Saxenkol og Kælderbjerg.

Jeg blev anmodet, fordi bestyrelsen ville blive undertallig. Nu flytter kassereren og en anden melder fra, og så er vi højst 3 tilbage, hvad skal vi gøre. Hvis ikke der melder sig minimum to frivillige, kan vi stå med en bestyrelse på to mand – og det må man vel ikke?

For at få andre frivillige til at indtræde, vil jeg foreslå at vi på generalforsamlingen hæver kontingentet med 500 kroner, som ubeskåret går til rekreation af den overanstrengte, stressede bestyrelse. Hvis der er 100 medlemmer, skulle vi kunne rejse 50 tusinde kroner til en lille ferie.

Mere i alvor: Kan en kommune overtage administration af en grundejerforening? Google: viser kun oprettelse af GrF og overtagelse af fællesarealer. Derefter er det en bestemmelse om hvad der sker, hvis ikke der oprettes en GrF hvor der er pligt:

Det bemærkes, at foreningens manglende overtagelse af driftsansvar kan medføre, at forgæves afholdte udgifter kan opkræves hos én grundejer alene, da samtlige pligtige medlemmer hæfter solidarisk. På tilsvarende vis kan der påføres udgifter til en privat administrator. Alternativt kan et søgsmål føres som et anerkendelsessøgsmål.

Det sidste læser jeg sådan, at en grundejerforening i tilfælde af manglende bestyrelse med lidt forhandling kan overgå til privat administration mod betaling, – gad vide, om nogle kommuner tilbyder kommunal forvaltning? Mod betaling? Over skattebilletten?

Da mosen var blevet ryddet og kanterne renset

Da mosen var blevet ryddet og kanterne renset – arbejde købes af grunderforeningen

Written by Donald

Tuesday, January 31, 2017 at 0:28 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

Der findes pipelines i Danmark

with 2 comments

Jeg var godt klar over at DONG har nedgravet gasledninger, “pippeliner”, så man kunne distribuere Nordsø-gas til forskellige større forbrugere eller tætbebyggede områder med mange aftagere. Fx. blev der gravet en ledning ned fra Hillerød til Helsinge og videre til Vejby med naturgas for ca. 20 år siden, da man byggede et lokal-kraftvarmeværk.

Statoil-Kalundborg raffinaderiet, oprindelig Vedol, har ledning til Hedehusende (Roskilde) produktterminaler

Statoil-Kalundborg raffinaderiet, oprindelig Vedol, har ledning til Hedehusende (Roskilde) produktterminaler

Men jeg var ikke klar over at der var pipelines fra Kalundborg til Hedehusende (hvorfra man kører tankvogne ud til Københavnsområdet).

Written by Donald

Wednesday, January 25, 2017 at 11:25 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with