Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Teknologi-politik

Så kan det ikke være helt skørt og nerdet, at jeg bruger Linux — eller også handler indlægget om noget helt andet

leave a comment »

Altid plads til én til, der bruger … Linux

Det nederste billede viser, at Google har et godt forhold til Linux — operativsystemet, som ligger bag Android mobil-telefoner, og som begyndte i 1992 som et studenterprojekt om at udnytte PC’erne bedre end Microsoft gjorde. Google, Facebook, Twitter, Nasa, Cern og mange super-computersystemer bruger Linux baserede systemer.

Mange mennesker kender Google Earth – måske især fra mobiltelefoner, som med sin lille skærm alligevel kan give et indtryk af al verden – ligesom bogen, der kom for 20 eller 29 år siden, “Verden set fra oven” (World from above”).

Med ny digital teknik og Google Earth er det muligt at vælge, hvad man vil se, – til forskel fra bogen “World from Above” og de udstillinger, Bertrand lavede, hvor man må følge forfatteren.

Google Earth tilbyder desuden street-view, hvilket selvfølgelig ikke er det samme, som at gå på gaderne selv, men som dog er en god substitut for en dyr og besværlig rejse. Og det er muligt at skifte synsvinkel, dreje billederne, så man får en 3D effekt, fantastisk!

Men endnu mere fantastisk er det at se det på en større skærm – 24″ og på TV 32″ via Google Chromecast har jeg og jeg bliver næsten blæst bagover hver gang.

Dertil kommer, at det altid er godt vejr og næsten altid solskin (haha).

Men billedet her, som jeg studsede over, og som jeg søgte tilbage til og som jeg nu viser her på dax2, er fra en udsigtsplatform udover Lake Mono. Min søn cyklede fra Lake Mono til Lake Tahoe, det er 170 km. på en dag – eller lidt mere – og det er faktisk som at cykle en bjerg-etape i Tour De France.

Jeg har utallige gange glædet mig på hans vegne, når han fortæller om sit fantastiske liv.

Man kan meget, når man er ung. Det gyser i mig, hvor meget vi kunne, og ikke kan mere.

Men for et par måneder siden cyklede jeg dog 8 km. haha. I efterårsferien har jeg tradition for at cykle til Asserbo – men i nogle år har jeg ikke pga. sygdom. Nu skal det være! nu igen!

Man ser naturen og ændringerne. Det er ikke kun os, der bliver ældre.

Written by Donald

Wednesday, October 20, 2021 at 13:03 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

At være hjemme eller ikke være hjemme

with 6 comments

Min værtinde havde et problem: Der skulle ankomme en ny ovn fra El-Giganten, leveret mellem kl.12 og 17.

Der kom ikke nogen. Kl.16:30 besluttede vi at gå en lille tur alligevel, hvis der kom en varebil med montør, kunne han bare gå ind, og vi var tilbage senest 10 min. efter. Så vi gik en lille runde.

Da vi var tilbage, undersøgte værtinden hvad der egentlig stod i den sidste mail, det var en art påmindelse eller ordrebekræftelse og der stod til levering d. 14 ml.12-17 — altså ikke d.13

Men i bestilling og faktura stod der – altså også i svar fra El-Giganten – leveres d.13 mellem 12 og 17.

Men der var altså kommet en mail med ændring af leveringstidspunktet, og ikke med anmodning om bekræftelse, blot som en kommando: Vær hjemme d.14! Men der ville ikke være nogen hjemme d.14, så det var helt udelukket at det kunne blive den dag.

Nu kommer det mærkeligste: Efter en lang ventetid i telefon for at få ændret leveringstidspunktet, kom vi igennem til en (ung) mand, som på et lidt uskarpt dansk sagde at han ikke kunne ændre leveringstidspunktet fra d.14 til ugen efter, for “den var ikke scannet ind”.

Det gik der en rum tid med.

Jeg ville nok have sagt: “Har du et stykke papir og en blyant? Så skriv til chefen, at denne levering skal udsættes fordi der er opstået en fejl, og vi har ændret et leveringstidspunkt uden at få kundens bekræftelse”.

Written by Donald

Thursday, October 14, 2021 at 20:46 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

Gulp, der er også gået 8 år siden jeg skruede sidste gang

with 6 comments

Lad være med at klikke på video’en, den skal bare være et skræmmebillede: Aliens har overtaget computerfabrikkerne og laver kun maskiner, som passificerer menneskeheden, så aliens kan overtage planeten, som de synes er køn og grøn …

Nej – – nej – – det er en demonstration af, hvordan man monterer en ny CPU chip på et meget moderne Motherboard med en speciel sokkel, TR4. Den kan iøvrigt kun bruges én gang. Når man har skruet den sammen, kan man kun vanskeligt udskifte dele.

Dette er ikke et kursus i montering af motherboard i et 10 år gammel computer-chassis (eller kabinet, box, kasse, case, hvad siger man om noget skabsagtigt beregnet til at indeholde en maskine?)

Det var med vilie, at jeg ikke købte de nyeste dele til at ombygge en død computer, jeg nøjedes med lidt ældre ting, dels fordi de var billigere, dels fordi det er godt nok til alle de ting, jeg kan finde på at lave med en computer. Hvis jeg skulle lave et cluster af computere (en “supercomputer”) ville jeg ønske at jeg kunne bruge flere penge.

Men der er gået 8 år siden jeg sidst skruede på en computer, eller 9? https://dax2.wordpress.com/2012/08/15/gys/

og meget har forandret sig siden dengang – hvilket jeg først opdagede, da jeg begyndte at undersøge, hvordan computerens indre dele skulle sættes sammen, man kan jo ikke huske alt og skal heller ikke prøve på det.

Men det går fint. Et mareridt med de små ledninger, som skal få kabinettets reset-boot-tænd-sluk knapper til at fungere, løstes ved at læse dokumentationen. Desuden står der på ledningerne, hvad deres formål er, så det kan næsten ikke være nemmere. Men OK – i første omgang skræmmer det lidt når man ser syv tynde metalstænger (“stik”) med betegnelsen JFP1.

Det har været tendensen siden 1985 at alle stik kun skal kunne bruges på én måde, nemlig den rigtige, og det er heldigvis tilfældet med de fleste stik – men netop de små pins er jo nemme at få byttet rundt på.

Jeg tror man kan konkludere, at de første computere var lidt lettere at skrue sammen, der var ikke så mange stik og ikke så mange muligheder. Når man var træt af computeren, slukkede man bare, og hvis den ellers var sød, så slukkede den helt. Nu “overvintrer” de (hibernation) og så kan man jo gætte på hvad de laver når de ikke laver noget …

Nej lad nu være med at få paranoia, maskinerne kan sætte svingningstallet for maskineriet ned, så den næsten ikke bruger strøm – og når man trykker på en tast eller noget andet, vækkes den til live – det er så én af de ting, som software-mæssigt skal være lavet, så det virker. Men det meste virker pænt i dag, selv om vi kun lige har forladt computernes stenalderstadium.

Written by Donald

Tuesday, October 12, 2021 at 17:31 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

Brok – med illustration fra for 3 år siden

with 6 comments

Sådan så marken her overfor ud for 3 år siden, da jeg endelig var kommet hjem fra hospitalet og kunne fortsætte med ambulant behandling (som klarede sygdommen, det meste af den !!!)

Er landbruget en rest nationalromantik, hørte jeg kl.10 i radioen og var ved at ryge op i loftet!

Så var der heldigvis en repræsentant fra Bæredygtigt Landbrug, ved navn Hans Aagestrup, som måtte forklare at der er mange sidegevinster ved at have landbrug – og at det ikke kun er fordi man kan få støtte, at det kører! – at der er mange, mange regler, som skal følges, for at planteavleren kan få den støtte, som er emnet for politiske overvejelser lige nu. De andre aspekter kom også frem: Der er mange typer virksomheder, som lever i “symbiose” med landbruget.

Det var så godt at han fik ordet. Han var rolig og klar, og den utroligt naivt-uvidende antagonistiske Lars Trier Mogensen fik venlige forklaringer.

Written by Donald

Monday, September 27, 2021 at 14:09 GMT+0000

Posted in Brok, Mark

Tagged with , ,

Erindringer – mit liv med IT

with 12 comments

Billederne viser opstart af en 22 år gammel computer. Man booter en computer. Det lyder så teknisk når man er vant til at tale dansk. På engelsk er det jo egentlig slang, man støvler den, sparker den igang.

Udtale [ˈbuːdə]  Oprindelse kendt fra 1991 fra engelsk boot (up) egentlig ‘sparke, sparke i gang’, afledt af substantivet boot ‘støvle’ fra oldfransk botte ‘støvle, tønde’, beslægtet med bøtte

Ordet er kommet med i Den Danske Ordbog (DDO), men ak! Neiii altså, åh altså! — se lige udtalen! man skal altså kunne udtale et ‘t’ i boote, selv om man ofte svækker både dette og mange andre ‘t’-er . Hvad er det dog der går af den Danske Ordbog? Er de gået fra Snøvsen (ser for mit indre blik Benny Andersens lille tegning af en snøvs, som man er gået fra og som føler sig helt alene; den ligner en sok, der har fået hovede og er blevet levende.)

Så skriver de måske også [compu:də]? Nå, ikke sidde fast i det! man skal vælge sine kampe.

Men tilbage til den gamle computer: Det er ikke min første, det er en ombygning af en PC jeg købte i 1986 – ombygget i 1998 med “refurbished” reservedele til en 386-computer med hurtigere diske, så den var pænt fremme i skoene for sin tid. Samtidig købte jeg en, der var 4x større, til min mor med den bagtanke at min søn også kunne bruge den, når han somme tider kom hjem hos min mor. Denne lidt større maskine skulle ikke være “værkstedscomputer”, og fungerede også rimeligt godt indtil 2009, da min mor gik bort.

—===oooOOOooo===—

Navnet, overskriften på denne webside “Tøm Papirkurven” opstod spontant i et øjeblik da jeg ønskede at skrive noveller; de nåede ikke engang skrivebordsskuffen, men røg i papirkurven; men nu skulle jeg tømme den og begynde forfra — og se at få fortalt om både gode og dårlige øjeblikke på en god måde, med taknemmelighed for at være hvor jeg er, men også med skarpe iagttagelser af folk med plettet samvittighed.

Nu er det på tide at finde et andet navn, en anden over-overskrift, gerne en bedre?

Der er så mange personlige erindringer, både om de ting man havde at arbejde med dengang og de mennesker, jeg mødte på min vej. Derfor har jeg besluttet at skrive en serie indlæg (udover dagens motionsture og årstidsbilleder) under en ny kategori: Liv+arbejde+computere.

Men jeg kan ikke finde de bedste betegnelser for serien af indlæg. Erindringer, det er klart, men ellers? Mere?

Written by Donald

Sunday, September 12, 2021 at 22:22 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Hvor svært kan det være

with 2 comments

I hjemmecomputerens barndom var der en matematik-lærer, som blev indkaldt til en TV-udsendelse om denne nye dille, det kan have været omkring 1981 – 1985. Han viste med begejstring en Apple computer af en slags, som man kunne åbne, og så kunne man tilføje et “kort”, dvs. en elektronik komponent, som udførte en speciel funktion, som programmer, kode, instruktioner på hovedcomputeren kunne aktivere og enten hente resultater, eller sende data. Hans begejstring for vidunderet var ikke smittende, det var svært for almindelige mennesker at se nytten, i stedet så man en mand, som var utrolig nørdet (og måske lidt grinagtig?)

Ca. i samme periode læste jeg en bog fra Politikens Forlag, “Alt om Data”, og en anden, “Ordbog for Datalogi” eller lignende, som lå omkring på Radiohuset, hvor jeg arbejdede.

De forklarede begge væsentlige dele af hvordan computere fungerer. Jeg havde allerede i Gymnasiet, 16 år tidligere, siddet og jongleret med 2-tals systemer og sidenhen været på Ørstedsinstituttet og set nogle store computere, GEAR, som man kunne programmere ved at skrive huller på en papirstrimmel med et særligt skriveapparat, og derefter loade, køre, og stoppe.

Jeg kan sådan set godt forstå, hvorfor folk siger “det behøver jeg ikke at vide”, men jeg tror ikke på at ret mange mener det.

Resignation, er det godt? Somme tider er det nødvendigt.

Jeg resignerede ikke, men opsamlede viden og brugte den til at få job i som “IT-specialist” (først dog kun som “konsulent”).

Var det klogt? Både og.

Written by Donald

Saturday, September 11, 2021 at 6:52 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with , , ,

Administration i planteavl – fx for MFO efterafgrøder?

with 2 comments

Advarsel: Brok!

Min krop reagerer, da jeg hører et indslag i P1-Morgen om en, der er flyttet fra Nørrebro til Djursland, i noget, som vistnok blev kaldt udkant (Men hele Djursland er jo opland til Århus og Randers, så kom lige igen). Pointen var glæden ved at gå rundt mellem træerne når man kom hjem fra arbejde, egne æbler eller hindbær. Det er godt for sundheden, hørte jeg, og oversatte, “godt for velværet”.

Det var rørende at høre et begejstret udbrud: “herude er der så meget natur …” –ENIG!–

Derefter var der et indslag om at mindske CO2 bl.a. ved at nedlægge dyrkning af lavbundsområder; det kunne have fatale konsekvenser for den planteavler, som havde investeret med en horisont på 30 år. Men kompensation? Det vil jo løbe op i millioner pr. planteavler, så det var jo ikke noget “bare lige …”

Regulering af landbrug (lovgivning og sanktionsregler og økonomi) er ikke så ligetil, og det kan illustreres med en søgning på Google: //Landbrug planteavl såning inden 20. august//

De første svar var en rådgivningsvirksomhed, og derefter websider fra Landbrugsstyrelsen. Så for nu at ride min kæphest, så kunne jeg for mit indre blik se, hvordan en landmand investerer i maskineri og bygninger efter erfaringer og meninger fra naboer og rådgivere, altsammen risikobehæftet.

Alene mængden af regler gør at man kan nedsætte sig som rådgiver:

Fra en rådgiver:

Udover den plantefaglige rådgivning udarbejder vi miljøansøgninger, gødningsregnskaber, EB-ansøgninger og sprøjteindberetninger.

Vi har dygtige specialister inden for salgsafgrøder, grovfoder, kartofler og miljø. Vi tilbyder desuden specialrådgivning inden for produktionsrådgivning, teknik og IT i planteproduktionen.

Hvad er miljø-afgrøder?

Formålet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende forår.

De pligtige efterafgrøder blev oprindeligt indført med Vandmiljøplan II og bidrager således til Danmarks opfyldelse af Nitratdirektivet.

Pligtige efterafgrøder kan for eksempel bestå af græs, korn eller korsblomstrede afgrøder og skal altid efterfølges af en vårafgrøde. I stedet for at etablere efterafgrøder er der mulighed for at benytte sig af en række forskellige alternativer, som for eksempel mellemafgrøder, brak eller tidlig såning af visse typer vinterkorn.

Hvad er MFO …

Kravet om udlæg af 5 procent miljøfokusområder (MFO) er et af de tre grønne krav, du skal overholde for at få den grønne støtte. Formålet med etableringen af MFO er at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne samt minimere risiko for kvælstofudvaskning.

Der er skæringsdatoer og regler:

Hvis man ikke har mulighed for at etablere MFO-efterafgrøder, fordi kornet ikke er klar til høst, kan man få anerkendt vejrliget som usædvanlige omstændigheder eller force majeure og opnå dispensation fra såningsfristen for efterafgrøder. Det kræver som udgangspunkt, at der lokalt har været:

: usædvanlige nedbørsmængder på det normale såtidspunkt eller

: usædvanligt lave temperaturer hen over vækstsæsonen. 

Der skal være tale om usædvanlige vejrforhold

For at få anerkendt vejrliget som en usædvanlig omstændighed, skal der være tale om ekstraordinære og usædvanlige vejrforhold. Almindelige, mindre udsving i vejret vil ikke blive anerkendt.

Man kan fra 20. august se et kort over de områder i Danmark, som NaturErhvervstyrelsen på forhånd anerkender som ramt af disse vejrforhold. Landmænd i disse områder kan søge om dispensation fra den 20. august.

Der lægges bramfrit flere opgaver på landmanden – sådan har det altid været, landbrug, hvis det skal være effektivt, er en stor virksomhed, der skal styres med økonomisk bevidsthed, eller hvad skal man kalde det.

Det tager tid! også i travle perioder, detteher. Jeg skal ikke brokke mig, for jeg har jo ikke noget i klemme, men – jo, indirekte har jeg jo. Vi er et samfund, sammen.

Og lige nu hører jeg så en politisk omtale af lovforslag om grønnere landbrug, som i øjeblikket er oppe, og min BS-detektor siger at ræsonnementet fra Økologisk Landsforening kun er delvis rigtigt, fordi økonomiske forhold omtales i en let henslået tone. Ja, ja, jeg er lidt usaglig her, lytter på tonen (men også på de rigtig gode ræsonnementerne vedr. dyreavl, antibiotika, foderdyrkning).

Written by Donald

Friday, September 10, 2021 at 5:47 GMT+0000

Posted in Brok, Mark, Naturpleje

Tagged with , ,

Vil vi forstå verden bedre hvis vi ved mere

with 2 comments

Det ærgrer mig at jeg ikke så let kan redigere, angive citater og kopiere-indsætte i WordPress webservice nu. Da det jo er gratis, kan man ikke være bekendt at klage.

Jeg kan godt gætte, hvorfor man har foretaget de ændringer, som medførte at den gamle textbehandling/editor blev udfaset og nu ikke længere kan bruges. En vigtig grund er bekæmpelse af spam.

Men jeg føler mere og mere at fremskridt sker på bekostning af enkelhed og tilgængelighed, og ikke mindst bevirker at den generelle bruger ikke har berøring med bits og bytes og internet på et grundlæggende plan, så man har en fuld forståelse af hvad det er der sker og hvordan information “behandles” – flyttes, kopieres, checkes.

Men det er kun ét af mange problemer med uddannelse og forståelse.

Hvis Astrofysiker Anja C. Andersen skulle give én læresætning videre til alle sine efterfølgende generationer om hvad videnskaben har fundet frem til, så skulle det være, at alting er sammensat af små partikler, meget små, elementarpartikler, som vi kalder det, og de kan forklare egenskaberne ved grundstoffer, kemiske forbindelser, foto-elektriske effekter, varme, kulde, tryk –

Det kom frem i går at Richard Feynman fik undervist i fysik på en måde, så flere mennesker blev inspirerede og kunne bruge den videnskabelige synsvinkel.

Gid der kommer flere af den slags pædagogiske experter, nogen, som forklarer IT på en lige så god måde som Feynman forklarede fysikken og elementarpartikler.

Jeg har et bud på hvordan man kunne gøre det, inspireret af en Politiken Redaktør i 1970’erne, uha, kan jeg finde navnet, – som beskrev både selve CPU’en og repræsentation af logiske operationer i gode simple metaforer.

Vil det være løsningen på forståelse af datalogien, forståelse mere end overfladen af “algoritmerne”? Vil det være muligt at dømme udtrykket “Artificial Intelligence” for at være sludder, bullshit, vrøvl, gaslighting, forførelse …

Written by Donald

Wednesday, August 25, 2021 at 10:50 GMT+0000

Hvad var begrundelsen for Einsteins Nobelpris i 1921?

leave a comment »

Her er rigeligt stof til eftertanke. Det var en afhandling om lysets natur og ikke relativitets-teorierne, som udløste en Nobel-Pris til Albert Einstein i 1921.

Hvis du nogensinde skulle have tænkt over om de mange rygter om Albert Einstein(‘)s liv og levned var rigtige, så er her biografiske oplysninger, som jeg anser for at være mere ærlige end hvad man ellers finder:

Written by Donald

Monday, August 23, 2021 at 8:45 GMT+0000

Skomager, gå fra din læst

with 5 comments

Flemming, autoværksted-ejer og chef og dygtig alt-mulig tekniker, syntes ikke man skulle lave rust på skærmene, de er ikke farlige.

Men alligevel, kønt så det ikke ud. Jeg følte at jeg ikke kunne være bekendt at blive set med en bil i den tilstand, så jeg måtte forlade min læst selv om jeg ikke er skomager …

Det er jo virkelig kun kosmetik for begyndere.

For nogle uger siden kunne man få en pænere udgave af samme bil for 15000 kr. nysynet. Jeg burde ikke give dette tip til nogen, det er ikke ofte, at der er et så godt tilbud på Bilbasen, men Octavia fra Skoda, (som har nogen lighede med VW Passat fra år 2000, også lighed med en Audi-model) blev i perioden 1997-2007 lavet godt for at vinde markedsandele ved gode anmeldelser og lave driftsomkostninger.

Denne model er fra år 2000 og kører godt og stille (forholdsvis), dejlig fornemmelse at køre gennem regnvejr uden at blive våd. Den skal synes i april 2022, og måske går den ikke gennem synet (den er begyndt at ruste underneden). Der er ikke nogen nyere Octavia til den lave pris lige nu, næste gang der kommer en Octavia til salg, tror jeg at jeg køber den.

Eller måske skulle man se efter en Nissan Micra – min søn har én fra 1999 som stadig kører og ser pæn ud! Og den er billigere i drift.

Iøvrigt har jeg opdaget en mærkelig egenskab: Denne Octavia triller fantastisk godt, og hvis vejen bare går en anelse ned ad bakke, så holder den farten 80 km i timen uden at motoren trækker (man kan koble ud).

Hvis man kører ned ad bakke uden motor bruger man naturligvis mindre benzin. Men ved at udnytte at denne bil triller kan jeg få den op på 18 km. pr.liter. Der er selvfølgelig mindre biler, som kører 21 – eller endda 30 km/L. Min søn kunne få min gamle Fiat til at køre 21km/L, men det gjorde jeg aldrig.

I morgen skal jeg køre langt, så må vi se om det føles anderledes (haha, selvironisk latter).

Written by Donald

Tuesday, July 27, 2021 at 19:42 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Betaling via nettet – Dankort, Mastercard

Billedet har ikke noget med brokkeriet at gøre

Jeg har en mobiltelefon og har haft forskellige siden 2004, også den første var en slags altmulig-computer, om end med mindre end en titusindedel hukommelse af den nuværende mobils memory. Jeg har været med på Computer styring, programmering, anvendelse, installation af styresystemer siden 1984. Det har været en underlig rejse, men der venter nok flere underligheder, som de fleste fagfolk – operativ-system administratorer og den slags – kan se med det samme. Sikkerhed ved penge-transaktioner er baseret på forkerte principper.

Det ville være nemt at brokke ved at sige at den og den leverandør ikke er rigtig klog, men indenfor alle brands er der sikkerhedshuller.

Ikke fagligt kompetente lederes holdning kan bedst udtrykkes ved denne scene fra en TV-serie om et hospital i Boston (jeg tror ikke det var Boston Common, men noget fra før den tid).

En læge har en ung mand, som “kan finde ud af computere” i sin afdeling, og drengen får det bedre og kan fortælle lægen om hvordan det interne netværk fungerer, til lægens overraskelse.

Lægen spørger: “Kan du virkelig se al trafikken på nettet?”

Drengen svarer: “Ja, alt hvad der sker på nettet kan man lytte på, det er da almindelig kendt … ikke?”

Men lægen mener at det er et sikkerhedsbrud og får hovedbrud.

—oooOOOooo—

Jeg skal betale mit mobil-abonnement, og det gamle Mastercard udløber, så jeg fik tilsendt et nyt. Det fungerer ikke. Jeg kunne ikke komme igennem med først valg af kort, registrering af nyt kort, password til kortet fra NETS-ID, tilbage til mobil-betalingen, godkendelse af betaling, krav om SMS eller NetID nøgleapp, jeg valgte SMS kode (har ikke nøgleapp, at installere noget er den største sikkerhedsrisiko, men det er nu ikke emnet her) fik en webside fra Bankens Godkendelsesafdeling, godkendte med NetID og password, nøglekort-kode, fik grønt lys, så at sige, transaktionen godkendt, alt OK skulle man tro …

Men tilbage på mobil-selskabets side: Der opstod en fejl

Prøv igen senere.

Nu var det jo senere, og jeg prøvede igen, forskellige varianter, forskellige browsere, ialt 5 gange, og den ene gang kom jeg til at køre i rundkreds (uendelig loop) ved login på NetID med kode og nøgle (så dem fik jeg brugt ca.10 af.)

Men jeg opgiver ikke så let.

Nu må jeg først checke banken og derefter prøve at gennemføre betaling på en anden computer (har allerede prøvet 3 forskellige browsere og mobiltelefon – men hos vennerne må jeg kunne låne “en skærm”.)

Man må ikke misforstå dette indlæg, jeg sætter stor pris på at man nu er mere opmærksom på sikkerhed i forbindelse med pengetransaktioner (selv om mine transaktioner kunne ske 1 mio gange uden at det kunne mærkes andre steder end i min lomme, man vægter ikke de store spillere den nødvendige kritiske opmærksomhed men overfører paranoiaen efter DanskeBank Trump-hvidvask-skandalen på os almindelige småsparere).

Billedet har som sagt ikke noget med brokkeriet at gøre, det er blot en aftensmad med næsten naturlige ingredienser (mest unaturligt er dåse-tunen og pillebeholderne).

Written by Donald

Thursday, July 1, 2021 at 12:04 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Hvad er der under indlandsisen?

TED video, ideas worth spreading. Jeg vil benytte lejligheden til at skrive et notat om hvordan jeg oplevede en kursist fra Tele Greenland ca år 2000, hvor det var hedebølge og vi havde “glemt” at meddele at kurset var aflyst, så derfor fik jeg æren af at afholde et IT- kursus på 4 dage for én kursist – altså på tomandshånd: Serverdrift for begyndere, tror jeg det var, eller sagt i fagsprog, Unix-kursus: Filsystemer, processtyring, jobstyring, Internet, sikkerhed. Og det er (selvfølgelig) ikke Unix jeg har tænkt mig at mindes, men derimod hvad kursisten fra Grønland fortalte.

Det er sommer, kursisten, som vi kan kalde Thomas, og jeg sveder over tasterne, og selv om stoffet er banalt for en professionel systemadministrator, som måske ligefrem kan lide sit arbejde, så er det tungt for en nyankommen at huske programmernes navne, “apps” hedder det i dag, fordi Apple havde flair for at lave nye ord; ordet app kommer selvfølgelig af det Engelske “application”, om anvendelsen (applicering) af computerens egenskaber til at løse praktiske problemer, gennem et eller flere programmer, som “køres” på en computer.

“5°C er hedebølge på Grønland”, sagde han.

Nå men så holder man selvfølgelig en pause når temperaturen er 28°C. Om det var vejret eller hvad, så kom vi til at tale om Grønlandske forhold, om at unge mennesker, som sejler i kajak, overhovedet ikke har fattet hvad en Grønlandsk kajak var, dengang det var et fangstredskab, og om jagten for at opretholde livet. Hans far havde været fanger, men også tømrer, for der var sket det, da faderen var barn, at hans far, – kursistens farfar, – var død og havde efterladt en familie bestående af mor og to (eller var det tre) børn.

Nu var det sådan i bygderne, fortalte han, at det var mændene, der bestemte. Farfaderen havde boet i et jordhus, og det er jo bedre end træhytter, så den anden fanger i bygden havde bestemt at nu skulle hans familie bo dér.

Når man bliver flyttet fra sit hjem og der ikke lige er et andet ledigt, så dør man når det er vinter. Kort og godt.

Moderen var klog nok til at flytte til Godthåb, og Danske tømrere og lærere hjalp den unge søn, faderen, vi er tilbage sidst i 40’erne eller begyndelsen af 50’erne. Hvis du har fulgt med i nyhederne, så var Danmark på det tidspunkt presset til at opgive sin “koloni” Grønland, men af flere grunde valgte man at lade som om det var et Dansk amt og fik dette føjet ind i Grundloven af 1953.

Den unge mand, kursistens far, fik tilbudt at komme til Danmark, men var klog nok til at afslå. Men ud fra barnets synspunkt var Danskernes hjælp alligevel en mulighed for dels at lære tømrerfaget, – uden eksamen eller svendebrev, men pyt – og så lærte han sig jagten, fangerfaget.

Han kunne overnatte i en kajak, fortalte kursisten. Underforstået, det er noget man gør når man er desperat for at få fangst, ellers venter sultedøden. Han kunne selvfølgelig også lave en “grønlændervending”, men det er en dårlig idé og totalt uprofessionelt. Og jagten i fjeldet er også anstrengende, kræver lange dage hvor man vandrer for at komme til fangstområder – og der er ikke lige et vandrerhjem eller bare en café undervejs.

Danskernes holdning overfor det gamle Grønlandske bo-mønster havde, insisterede han, gode såvel som mindre gode sider. Og man skulle ikke overvurdere det Grønlandske sprog (han var lidt irriteret) for i nord kunne et ord betyde det modsatte af i syd. Og hans kone var fra nord og han var fra syd —

Intothewild

July 20, 2019  · “Before our white brothers came to civilize us we had no jails. Therefore we had no criminals. You can’t have criminals without a jail. We had no locks or keys, and so we had no thieves. If a man was so poor that he had no horse, tipi or blanket, someone gave him these things. We were to uncivilized to set much value on personal belongings. We wanted to have things only in order to give them away. We had no money, and therefore a man’s worth couldn’t be measured by it. We had no written law, no attorneys or politicians, therefore we couldn’t cheat. We really were in a bad way before the white men came, and I don’t know how we managed to get along without these basic things which, we are told, are absolutely necessary to make a civilized society.”-

RedHawk – Seeker Of Visions

Written by Donald

Tuesday, June 22, 2021 at 12:33 GMT+0000