Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Regnvejrsfilosofi

Opvask for tredie gang

Efter familiebesøget kørte opvaskemaskinen nogle gange. Om Søndagen kørte den for tredie gang med de sidste rester af gæsterne … nånej af fade og glas fra gæsterne Fredag! Maskinen har været en trofast hjælper i 21 år nu.

Opvaskemaskinen er en Bosch – samme model, som bruges i institutioner. Samme, som vi havde i køkkenet på RUC afdelingen for IT for 9 år siden, da jeg holdt op.

Trådkurvene er begyndt at revne og ruste. Det har jeg nu repareret i nogle år med neglelak, hammerlak og en gang med kunstig emaille. Men det holder ikke.

Desuden har jeg – indtil for nylig – brugt det “gode råd” at komme en krøllet sølvpapirskugle i bestikholderen, hvorved mindre rust skulle dannes på syrefast stål (det, som vi i daglig tale kalder rustfrit stål. Intet stål er rustfrit.)

Nu kan jeg se at glassene er “slidt”, de bliver ikke krystalklare, når de har været i opvaskemaskinen. Er det ikke synd, tænker man jo og holder glasset op mod lyset, hvor slemt er det?

Tallerkenerne er slidte og føles ikke glatte. Uha.

Men så kom jeg i tanke om Svigermor, som på et tidspunkt købte nyt service – bare fordi det så pænt ud.

Det var måske en idé at lade gå videre? Forny din alderdom med nye tallerkener. Evt. genbrugs.

Written by Donald

Sunday, April 29, 2018 at 18:57 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Henkogning af kød

Ingen gæster (det er min egen bil som jeg nu har haft i to år)

En cocotte eller terrine kan bruges til mange ting – der var tilbud på hakket kød og jeg tænkte man kunne lave en paté – og det gjorde man så

Undervejs tænkte jeg at det var ærgeligt der ikke lige kom nogen forbi og fik en skive med.

Men på den anden side, når man har lavet sådan en paté eller postej, så kan den holde sig noget længere end råvarerne.

Køkkenchef C. Jacobsen skrev om sit fag i 1814 og fik det udgivet i 1815. Napoleon, Wienerkongressen, Statsbankerot i Danmark (som havde holdt med Napoleon). Jacobsen “regerede” i Tranekærs køkkener og kældre og i 1815 blev den trykt og udgivet i Odense, Jacobsens Kogebog eller Anviisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, indslagte, anrette o.s.v.

I Jacobsens efterhånden gamle kogebog, genudgivet for 50 år siden, er der blandt andet et afsnit om hele, henkogte gæs. Han har haft store krukker på Tranekær, denne køkkenmester.

Men der er mange flere afsnit om postejer, men også om alle slags kødretter, alle slags fiskeretter osv.

Tilbage til nutiden.

Når nu købmanden havde tilbud på gode råvarer til lave priser, så var det jo en god idé at lave en postej, som kunne holde sig en ugestid i køleskabet.

Written by Donald

Sunday, April 8, 2018 at 9:40 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem

Tagged with

Paul Fischer som kalender

Fischers billeder er steget i pris siden 1980’erne – bliver solgt på internationale auktioner, også på Bruun Rasmussen selvfølgelig

Written by Donald

Tuesday, March 20, 2018 at 12:43 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,

Oversvømmelser i Norge

Telemark – Oslo ligger øverst til høyre i billedet, og dér falder kun 20-40 mm. regn …

De får noget vand ovre hos Starbear Mormor.

De sagde i Vejrudsendelsen DR1 i går at denneher regnmængde svarer til en måned i Danmark. Men i Japan var der faldet hvad der svarer til et helt år.

Nu er TV-billeder aldrig helt repræsentative, med undtagelse måske af nogle af de mange amatør-video’er fra Tzunami’en i 2011 på den Japanske Atomværk-kyst, hvad hed det? Fujijama er vulkanen bag Tokyo, Hiroshima er byen mod syd, hvor atombombe blev sprængt i 1945, og Fukushima er værket ved kysten, hvor man havde bygget nødstrømsforsyningerne så de lå under vand når der kom en bølge. Min gode gamle kollega Thomas sagde dengang: Der er nok ikke nogen forsikringsselskaber, som vil forsikre fremtidens atomkraftværker.

Jeg kan huske denneher underlige fornemmelse da jeg som barn hørte nogen sige “de her bygninger kan holde til alt, også jordskælv!” og jeg vidste at der var masser af ruiner i Tyskland og at huse ikke holdt evigt, og så var der endda nogen der sagde: Problemet er transporten og opmagasinering af affald … i 100,000 år.

Og nu har vi så lige opdaget, at havniveauet stiger 50 meter de næste 100 år. Farvel og tobak.

Written by Donald

Tuesday, October 24, 2017 at 19:53 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Vintersol på forkrøblede træer – dagen aftaget 10 h 42 m

Vintersol på vindblæste syge bjergfyrre

Vintersol på vindblæste syge bjergfyrre

Her er fyrretræerne ofte forkrøblede, på grund af insektlarver (fyrrevikler larver) som gnaver af skuddene.

Dagen er aftaget 10 timer og 42 minutter, og det står der også for i morgen Mandag, Tirsdag og Onsdag.

På Torsdag skriver almanakken: Dagen tiltaget 0 min.

Written by Donald

Sunday, December 18, 2016 at 13:00 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with , ,

Vindstille

På trods af det voldsomme vejr længere sydpå i Sjælland havde vi totalt vindstille her hele Lørdag aften (i går). Der var varslet regn, endda i store mængder, og det er svært at fatte at man kan forvente et så voldsomt omslag i vejret, når himlen er helt klar – helt til horisonten.

Klokken 19:47, ikke en vind rører sig. Ellers er det almindeligt, at der kommer en luftning når solen går ned - men ikke i går

Klokken 19:47, ikke en vind rører sig. Ellers er det almindeligt, at der kommer en luftning når solen går ned – men ikke i går, bemærk de tynde strå, som overhovedet ikke rører sig (exponering 1/60 sek – ville give uskarpe strå)

Man behøvede ikke at holde på bladene for at få skarpe (detaillerede) billeder i aftenlyset

Man behøvede ikke at holde på bladene for at få skarpe (detaillerede) billeder i aftenlyset, nærbillede af sensommer blade på fjerbusk, brune rande, måske på grund af tørke, måske på grund af svamp

Senere kom der skyer i vest – ikke mange, men nok til at man kan se at der sker noget. Natten bragte regn – ca. 5 mm. – og formiddagen havde også nogle dryp. Men igen, nu er det vindstille, der er dog 3 lag skyer, lave bygeskyer, et par paddehatte (Cumulus) og høje strato-skyer.
Skrive
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Sunday, August 28, 2016 at 19:24 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , , ,

Et sidespring ved Storkespringvandet

Da jeg ikke har fået taget nye billeder af årets gang, planterne, træerne, lyset, så tager vi et hop (eller sidespring) til København, hvor der igen har været auktion hos Bruun-Rasmussen.

AagePK nævnte i sin tid maleren Paul Fischer for hans smukke, impressionistiske billeder af bylivet i København såvel som i Paris, hvor han boede en del af sit liv.

Fischer har været på auktion. Jeg kan desværre ikke se nogen præcis dato, men gætter at det har været her i foråret, og anerkendelsen i kroner og øre er stor nu. Det manglede også bare, tænkte jeg, da jeg så dette billede. Tak til Bruun Rasmussen og Børsen.

Billedkunst Paul Fischer: En vinterdag med livlig trafik på Amagertorv med Storkespringvandet i baggrunden. Sign. Paul Fischer. Olie på lærred. 89 x 132. Vurdering: 600.000 - 800.000 kr. Hammerslag: 1,1 mio. kr.

Billedkunst Paul Fischer: En vinterdag med livlig trafik på Amagertorv med Storkespringvandet i baggrunden. Sign. Paul Fischer. Olie på lærred. 89 x 132. Vurdering: 600.000 – 800.000 kr. Hammerslag: 1,1 mio. kr.

Written by Donald

Saturday, June 11, 2016 at 9:22 GMT+0000

Ny serie eftertænksomme indlæg om kunst

Jeg begyndte et indlæg om Eckersberg, sådan som jeg syntes det skulle være, men endte med at der først skal være et indlæg om 1700-tallets Kvinder; og allerførst et forsøg på et helhedssyn på 1700-tallets udvikling i landbrug, industri (exemplificeret med teknikken til musikinstrumenter), byplanlægning, astronomi og filosofi, eller rettere, på fremhævelse, omtale, af mange små træk som kan danne et billede af en tid hvor Tyskland var forholdsvis stabilt i rolig fremgang, med Frederik d.II som godt nok udkæmpede krige, trods alt var den regent, som havde mest fred procentvis.

Og hvor forskning i kemi var nyt og forbeholdt de rige, der blev halshugget under den Franske Revolution, men hvor afstanden fra Tysk-fredelighed til Fransk-revolution var uoverkommelig for almindelige mennesker – og hvor industriens nyskabelse, støbejernsgryder, gav økonomisk fremgang i England, og hvor især reformation af landbruget i England bevirkede at der var lidt overskud til industri og handel. Og hvor USA løsrev sig og oplevede en helt anden fremgang.

Liggende kvinde. Malet i Paris, E. studerede hos David. Generalkonsul C. F. Glads samling, dennes auktion, Winkel & Magnussen 100, 1931 nr. 409, afb. s. 27, solgt for 2.375 kr. Direktør Chr. Ørnbergs samling, Odense. Winkel & Magnussen auktion 357, 1950 nr. 34, afb. s. 7, solgt for 4.700 kr.

Liggende kvinde. Malet i Paris, E. studerede hos David.
Generalkonsul C. F. Glads samling, dennes auktion, Winkel & Magnussen 100, 1931
nr. 409, afb. s. 27, solgt for 2.375 kr. Direktør Chr. Ørnbergs samling, Odense.
Winkel & Magnussen auktion 357, 1950 nr. 34, afb. s. 7, solgt for 4.700 kr.

Det er jo en umulig opgave for en enkelt mand (og så endda i fritiden).

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, November 2, 2015 at 14:27 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Spadseretur i snevejr

Det var kun slud, alligevel bliver det jo glat efter nogen tid, hvor der samler sig slud og vand på asfalt og fliser.

Når sneen begynder lokkes børn og barnlige sjæle udenfor

Når sneen begynder lokkes børn og barnlige sjæle udenfor

Med blitz kan man få nogle underlige hvide pletter på billedet - reflexer fra snekrystaller!

Med blitz kan man få nogle underlige hvide pletter på billedet – reflexer fra snekrystaller!

Selv om det er mørkt er det på en måde lyst ???

Selv om det er mørkt er det på en måde lyst ???

Jorden var våd og blød efter to gange heldagsregn, så jeg gik ikke ad markstier, men ad de lokale fortove :) Men det var magisk alligevel

Jorden var våd og blød efter to gange heldagsregn, så jeg gik ikke ad markstier, men ad de lokale fortove 🙂 Men det var magisk alligevel

Hjemad igen

Hjemme igen

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, February 22, 2015 at 11:04 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with , , ,

For en sikkerheds skyld

Det er bedst at være forberedt på havstigningen - Hvad har du gjort for at kunne klare en vandstandsstigning på bare 2 meter?

Det er bedst at være forberedt på havstigningen – Hvad har du gjort for at kunne klare en vandstandsstigning på bare 2 meter?

Hørte at der var orkan i Nordnorge igår, 50 meter i sekundet. Orkan når det blæser mere end 32 meter i sekundet! Bølger, som var 25 meter høje. Lad os nu dividere med syv høns, så når vi frem til bølgegang og brænding på 10-15 meter, hvilket er højere end parcelhuse (også dem med 2 etager) og – hvis bølgen rammer uheldigt – nok til at smadre et lille skib som det viste.

Vinkelen fremhæver den høje bro på Atlanterhavsvejen i Mellem Norge (vistnok syd for Trondheim)

Vinkelen fremhæver den høje bro på Atlanterhavsvejen i Mellem Norge (vistnok syd for Trondheim)

Det har desværre været umuligt at skaffe billeder af “Ole”, som verificerbart er fra i går og med passende dramatisk bølgeeffekt, formentlig fordi alle fotografer med respekt for vejret er blevet hjemme. Men her er et andet billede som må være taget af en storm-chaser (DangerousRoads):

25 meter high waves

The violent wind makes waves can lead to a multitude of heights up to 25 meters. Not without reason was why all those around 20 inhabitants of the island Givær Vestfjord outside Bodø evacuated Friday.

On average waves will have a height of 12-14 meters. The waves will build up well elsewhere.

– There are also high waves against the coast, and in combination with the ebb this can cause local flooding in coastal and fjord areas, according to the alert Salten, Lofoten Islands. In Troms expected individual waves of 18-20 meters.

Written by Donald

Sunday, February 8, 2015 at 13:10 GMT+0000

Posted in Vandbyggeri

Tagged with

Öresund

Nogle af billederne er bedre end andre, som man siger når man vil være positiv og opmuntrende – Billederne gemmer jeg, fordi de minder mig om hvor godt det er at komme afsted, – selv om man er alene på turen og rent ud sagt savner nogen, og det er gråvejr, vådt og koldt.



Halkrisk vid regn eller snö

Written by Donald

Friday, November 7, 2014 at 13:22 GMT+0000

Posted in Brok, Foto, Skyer

Tagged with

Dagen er 10 timer lang

Dagen i dag, Torsdag d. 20. Februar 2014, er 10 timer lang her ved Nordkysten af Sjælland. Sol op 7:26 og ned 17:26.

Det svarer til Mandag d. 21.oktober 2013, hvor solen stod op 7:55 og gik ned 17:56.

Written by Donald

Thursday, February 20, 2014 at 21:24 GMT+0000

Posted in Astronomi

Tagged with ,