Spørgsmål, som videnskaben kan svare på

Vores rare præste-lærer i Religions-historie (hed det ikke sådan? Det var ikke forkyndende, ikke “Religion” men “-historie” analogt med “naturhistorie”) fortalte ofte om emner ved at begynde med en historie, eller noget, der lignede en historie, som fx. “Der er nogle filosoffer, som er blevet skøre af at tænke over, om mennesket har en fri vilie!”

Oplagt selvfølgelig derefter at spørge om mennesket har en fri vilie (AKA vilje) og de drenge på 13-14 år, der orker at svare, siger selvfølgelig ja. Men hvis “Gud styrer alting …” osv.

For videnskaben i slutningen af 1800-tallet opstod problemet ud fra en anden vinkel. Som du kan se på billedet var Newtons opdagelser begyndelsen på en opfattelse af universet som styret af naturlove, et deterministisk univers.

De ufravigelige, simple naturkræfter, årsag, virkning, altid den samme. Dermed følger tanken om at hvis vi ved hvor ting A er på det og det tidspunkt og hvilke kræfter der påvirker den, så kan vi beregne hvor den vil være i næste øjeblik.

Det gør ondt i hovedet at føre den tanke ud i det extreme, men det er det, som determinismen gør med årsag og virkning: Hvis vi på et tidspunkt ved alt om alle partikler i universet, så kan vi beregne alt, hvad der vil ske i fremtiden. Hov, hvor blev mennesket af i den beregning, — ikke sandt?

Men der er åbenbart nogle mennesker, som har svært ved at acceptere Descartes: “Jeg tænker, altså existerer jeg” — “Cogito, ergo sum” som udgangspunkt i stedet for determinisme.

Sproget egner sig ikke til den slags diskussioner, men Matt O’Dowd kender fælderne og bruger sproget så det er en fryd, og understreger at der er nogle spørgsmål, som astrofysikken (videnskaben) ikke kan besvare.

Matt O’Dowd spends his time studying the universe, especially really far-away things like quasars, super-massive black holes, and evolving galaxies. He uses telescopes in space to do it. Matt completed his Ph.D. at NASA’s Space Telescope Science Institute, followed by work at the University of Melbourne and Columbia University. He’s now a professor at the City University of New York’s Lehman College and an Associate at the American Museum of Natural History’s Hayden Planetarium.

Jeg må hellere undskylde dette indlæg (bare lidt) for det er affødt af et gammelt bekendtskab med en musikalsk begavelse, som har arbejdet på at forene Buddhisme og Astrofysik. Ups! Og som har skældt mig ud fordi jeg ikke tror på alt hvad han siger.

Advertisement