Posts Tagged ‘Have’
Hip Hip Hurra version 73
Dagen blev valgt så alle kunne komme – alle er 6 personer
Det var min kusine, som havde åndsnærværelse nok til at bede sønnen om at fore-vige situationen
Som barn læste jeg mange danske ord forkert, fore-vige, det måtte være noget med at ting gik ind i en anden tilstand … eller noget. Sproget var jo alligevel så ulogisk. Tørre ind, tørre ud, skrive op skrive ned.
En gave fra sønnen – en dug som mirakuløst passer til dette bord som er en spånplade ovenpå et lille bord
Så fik jeg samlet den lille grill
Den første grill havde ben, som rustede hurtigt. Den var egentlig meget god, for den kunne klappes sammen, men jeg havde ikke noget skur, så den rustede op. Så arvede jeg en lille kassegrill, som var utrolig praktisk og nem at have med at gøre, men jeg stillede den aldrig ind i skuret, som jeg nu havde fået, jeg havde ikke skænket det en tanke, at den kunne ruste op. Men der var rustede hul i bunden af brænde-truget!
Og iøvrigt opgav jeg at grille – det er tidrøvende og usundt.
Men så så jeg en lille box-grill fra Harald Nyborg, som jeg har enkelte gode erfaringer med, og jeg købte den – i en papkasse, den skulle samles i bedste IKEA stil. Men det gik forholdsvis nemt.
Og måske er det ikke så usundt endda – man sparer stegeolien …
Men iøvrigt er det kedeligt at grille alene, og der er spiseklubber og andet selskabeligt, som jeg nok snart er klar til (uden at hoste for meget – lungehindebetændelsen har vist sluppet mig, men der kom en anden hoste til, meget generende; men tør, ingen feber).
Vild hyld har livsmod
Det er en af de ting, der undrer mig: Nogle planter vokser hurtigt. Jo, selvfølgelig kender jeg til biotoper og konkurrence om lys og tilpasning til forskellige grader af sur jord osv. Men alligevel, hvordan kan det være, at hylden her er vokset op inde under thujaerne, i skyggen af de tætte thujaer, og da jeg så tynder ud i thujaerne får Hyldebærplanterne endnu mere fart på, simpelthen ustoppelige.
Bunken af hyldegrene antyder hvor meget der havde spiret inde under Thujaerne
Der er også vild Hegg. Jeg opdager at jeg ikke har et instruktivt billede af Thujaerne før jeg gik i gang.
Jeg er nødt til at fælde det meste af thujaerne for at kunne komme til at fjerne de forskellige vilde Hyld og Hegg. Det vil også give naboen mere lys – imidlertid med fare for at få for meget vind.
Jeg vil se om jeg kan plante nogle smukke ting – naboen har plantet en hækkeplante med store blanke tykke blade, som jeg også har set på Egevej, kan ikke lige huske hvad den hedder.
Uklippet plæne – udsnit
Det kan diskuteres om den uklippede plæne ser pænere ud end den klippede, vissengule plæne, men når der kommer regn igen vil jeg tage billeder som kan vise om den uklippede plæne hurtigere kommer igang – og om den selv kan udrydde den krybende potentil. Eller bare dæmpe hastigheden hvormed potentil spreder sig. Alternativet er vistnok at anlægge ny plæne. Krybende potentil kan godt tåle at blive slået.
Uklippet er lidt upræcist; det viste stykke har været klippet 2-3 gange i marts-april.
Krybende potentil er begyndt at blomstre på den uklippede plæne
Krybende potentil formerer sig med frø, udløbere og endda med rod-sideskud
Forventninger til hvad man skal bruge tiden til
Engang i et studenterjob som reserve-vikar postbud tømte jeg en busk hos en mand, der var journalist på Politiken, og hans naboer var forundrede og lidt forargede – spurgte ham, om det var i orden, og han havde heldigvis svaret at det var helt i orden, han skulle jo ikke bruge disse ribs
Dengang jeg var ferieafløser for landpostbudet, som dækkede Nejlinge, Slettelte, Hemmingstrup og Valby Overdrev, havde jeg den fornøjelse at vejret var fantastisk flot og ribsbuskene stod fulde af syrligt-friske bær. Første dag på jobbet kørte jeg sammen med den faste mand, og han sagde: “Smag på de dejlige ribs”, – og de var dejlige. Så næste dag og næste dag igen spiste jeg løs. Ejeren arbejdede som journalist og sagde det var OK – han havde jo ikke tid til at lave ribsgele.
Når man er alene – af den ene eller anden grund – er det ikke altid man kan nå så højt et have-vedligeholdelsesniveau, som man gerne ville, hvis der også skal være tid til andre interesser og aktiviteter (fx. musik – øvning mindst et par timer om dagen, spadsereture eller motionsture, familie, TV-drama, alm. indkøb og husholdning.)
Der har indimellem fra de liberale været en formaning om at det er spild af tid, hvis fx. en (over)læge bruger tid på at lægge fliser eller passe have.
Det er jeg nu ikke helt så sikker på. Det er godt at gøre noget andet, se noget andet end det daglige arbejdes fagområde.
Det er den eneste måde, man kan få den erfaring, at et fremmed fagområde kræver mere viden end den, der er i lærebøgerne.
Iøvrigt er det jo det samme for éns eget fag. For lægen, fx. viser det sig i dag at selv moderne statistik- og biokemisk baseret lægevidenskab ikke er nok til at forstå alle sider af patienternes problemer.
Men det er rart hvis man får bare en lille smule hjælp. Uanset jeg ikke har set ret meget Søren Ryge i Haven gennem årene, husker jeg ofte ting, han har sagt.
Et hegn omkring Tingbjerg
Her beskytter hegnet gravemaskiner og materialer mod hærværk
For mange år siden havde vi i Danmark en arkitekt, Steen Eiler Rasmussen, som skrev bøger om London ud fra et byplanlægnings-perspektiv, og om København og andre ting – bl.a.
Der hvor husene står ude om natten …
Stien langs med Tisvildeleje fører forbi et af de ældste sommerhuskvarterer – her er mange smukke sommerhuse, som ville være en bedre helårsbolig end de fleste lejligheder – men erhvervsmulighederne i området var og er stadig små
Jeg hørte “med det ene øre” en udsendelse om boligpolitik, hvor en sociolog – en boligforsker? – sagde at der var en bevægelse fra parcelhuset til lejligheder i store ejendomme.
Det kunne man bl.a. se på at der var mange boliger i “udkantsområderne”, her nævnte han også Odsherred, som stod tomme. Nu havde hans forskning vist, at de ikke stod helt tomme, for der blev brugt strøm, så han regnede med at de blev brugt som ferieboliger af Københavnere og den slags.
Men når jeg hører den slags tænker jeg: Hvad skyldes det så? Vil der ikke stadig være mennesker, som foretrækker at bo i eget hus, som man kan gå rundt om? Pianister, som vil øve sig, skal have lokaler, hvor man ikke generer andre. Ellers må man være parat til at høre på beklagelser over, at man øver sig midt om natten. En af mine elever fortalte engang at en kendt pianist boede i lejligheden over, og han øvede sig så folk var ved at blive tossede, men han blev ved. Måske lød det så godt, at folk kunne høre, at man skulle lade ham gøre det trods irritationsmomentet?
Selv om dette hus tydeligvis er beboet, så gør det lidt ondt at se, at dette strålende smukke exemplar af en sommerbolig ældes – men som brugtbilforhandleren sagde: Selv en Rolls Royce ruster, omsat til ejendomsmarkedet: Selv de dyreste huse kræver vedligehold (og endda mere og dyrere …)
