Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Træer

Historiske rundsavsklinger

with 10 comments

Jeg kan ikke finde nogen billeder af en rundsavsklinge, som de så ud da man i midten af 1800-tallet begyndte at kunne save træ på savværker i mængder og kvaliteter, som var hidtil usete. Jeg ville egentlig også gerne se billeder, som viser hvordan de svenske bygd-huse skifter karakter efterhånden som savet tømmer bliver billigere og bedre.

Et savværk baseret på vindkraft (i Holland, Leidschendam) fra 1777 kørte indtil 1953, og blev fuldt restaureret i 1989. Er det ikke fantastisk?

En rundsav monteret på traktor-remtræk (ccc) Daniel Christensen – tak!

By the time of the Industrial Revolution in the 18th century, the circular saw blade had been invented, and with the development of steam power in the 19th century, a much greater degree of mechanisation was possible. Scrap lumber from the mill provided a source of fuel for firing the boiler. The arrival of railroads meant that logs could be transported to mills rather than mills being built besides navigable waterways.

Det giver et bedre perspektiv på teknologi og politik at se, hvordan industriel fremstilling af stål, og dermed værktøj og andre redskaber, efterhånden ændrer samfundets udseende.

Tidlig savmølle 1900-tallet, bevaret i Jerome, Arizona

Written by Donald

Wednesday, April 12, 2017 at 12:27 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,

Det må være et træskaft

with 4 comments

Mine rustfri knive ruster i opvaskemaskinen. Og de er for tunge i den ene ende. Når man alligevel ikke kan vaske dem i opvaskemaskine, kan man lige så godt bruge nogen, der er lidt pænere.

Jeg fandt nogle andre knive, som jeg godt kan lide, især den til venstre med lyst skaft. Mutual, Hiram Wild, Sheffield, står der. Det er sikkert det, man kalder en frokostkniv. Skik og brug ved middagsborde har jo ændret sig – og jeg bruger kun middagsbordet til at spise ved, når jeg har gæster (4-5 gange om året? det er ikke meget.)

Skafterne på de mørke knive må være lavet af træ. Men hvad slags træ er det? Det ligner gribebrættet på en “billig” violin, mørkt, men ikke helt sort, og der er mange slags “ibenholz”. Jeg tror de kan blive pæne, hvis man renser og polerer skaft og klingens fod.

Længst til højre: har fået lidt olivenolie
Til venstre: Er det plastic eller hvad?

Written by Donald

Friday, April 7, 2017 at 11:37 UTC

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

Hærværk overfor gammel fyr

with 14 comments

Man kunne tjene 10kkr hvis man vidste, hvem der havde fældet et træ, der ikke var deres eget.

Opslag på træstub: Hvem har fældet denne gamle fyr?

Man kunne umiddelbart forestille sig at der var en nabo, som mente at det skyggede for meget.

Man kan undre sig om et forsikringsselskab anerkender den slags som en skade.

Man kan i det hele taget undre sig.

Written by Donald

Wednesday, April 5, 2017 at 9:17 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with

Sygdom og morfologi

with 6 comments

Allerførst må jeg sige at jeg ikke ved, om man kalder den slags knuder på et træ for kræft-knuder, men det ligner. Det kunne måske også være en skade efter en stor gren, som er knækket af.

Men i alle tilfælde er der noget, der har ødelagt træets normale form, og det giver anledning til at studere, hvordan levende væv opfører sig.

På afstand ses det som en stor kræftknude

På nærbilledet her nedenfor ses hvordan barken har dannet noget, der ligner grene, fra det nederste område til ovenfor det syge sted – træets top kan få mere næring og noget går tilbage til rødderne.

På nært hold kan man se hvordan vækstlaget har forsøgt at komme udenom og over det syge sted

Vores biologilærer (fra 6-12 skoleår) hed Hans Hvass og var kendt for at have oversat og skrevet texter til “Fugle i Farver”, “Planter i Farver” og mange andre i serien “i Farver” fra Politiken.

Den serie gjorde det nemt for almindelige mennesker at genkende fugle og planter i naturen. Hans Hvass ville også gerne formidle andre ting: han vidste at Darwins opdagelser var svære at forstå og at den almindelige medborger ikke helt kunne forlige sig med at mennesket ikke var Guds skabning og den slags.

Derfor lagde han vægt på nogle enkle eksempler på, at “naturen” ikke altid frembringer levedygtige individer. Fx. havde han en historie (måske med billeder) af en tyr eller en ged, hvis ene horn ville vokse ind i øjet, med mindre det blev savet væk eller knækkede.

Han havde også en låknogle fra en gris, der havde brækket benet. Knoglen havde været knækket helt og var dislokeret, men vækstlaget omkring knoglen sørger jo for vævsfornyelse, og processen havde dannet knogle-tråde hen fra den ene ben-pibe til den anden, og på den måde havde grisen fået et ben, som den kunne støtte på.

Sammenfattende kan man sige at vækst-processen (i dyr og planter) følger ganske få, forholdsvis enkle “regler” eller proces-mønstre, når der én gang er dannet de forskellige vævstyper ud fra stamceller.

Jeg ville gerne vide mere om morfologien – der må være opdaget mange, mange ting i forbindelse med forskning i stamceller. Nogle af opdagelserne tegner til at kunne hjælpe mod alvorlige sygdomme, sidst jeg hørte noget var det i forbindelse med en kur af Alzheimers og/eller Parkinsons, sygdomme, som skyldes væksthæmning i hjernevæv.

Written by Donald

Monday, March 13, 2017 at 0:08 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

Til lokal orientering … eller hvad

leave a comment »

Forud for så stort et gravearbejde må der da have været nogen planlægning. Vores lokalforening har markeret og annonceret et stisystem for motionister, Kløverstierne (fordi der er fire runder, som mødes samme sted). Lokalforeningen klagede til kommunen over at banen bare kom og gravede. De har stipligt.

Man sendte så et gravehold ud igen, og de skrabede sammen og klappede på volden, så banen bruger så lidt plads som muligt til grøften. Men jeg (vi) har stadig ikke fået noget at vide om hvad formålet er, eller i hvert fald kun i en bisætning fra en beboer, som måske er bedre informeret end undertegnede. Formålet er (måske, forhåbentlig) dræning – som man godt kunne gætte, eftersom sporet fundament (ballasten) har lidt under vand.

6.Marts, jorden er skubbet sammen – en skelpæl er flyttet ind midt i volden

Written by Donald

Thursday, March 9, 2017 at 23:36 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , , ,

Saltskærme for vejtræer

with 12 comments

Har ikke været ude med kamera de sidste 4 dage – det er nu sne og køligt, så jeg griber tilbage til 5.Februar hvor jeg konstaterede at Gentofte kommune har lavet skærme for at beskytte vejtræerne på Fuglegårds Allé mod vejsalt.

Fuglegårdsvej, Gentofte, alletræer med saltskærme, bemærk huset i midten

Fuglegårdsvej, Gentofte, alletræer med saltskærme, bemærk huset i midten

Der er huse af forskellige generationer. Jeg tror at man også kan finde områdets og Københavns historie ved at se nøjere på husene. Det lange hus i midten er (måske) (tror jeg) et af de ældste. Hvis man havde råd, købte det i krisetid og istandsatte og solgte i en boligboble, kunne det forsørge en lille familie i mange år.

Fuglegårdsvej husene er repræsentative for byggestilsambitioner fra de første årtier af 1900-tallet

Fuglegårdsvej husene er repræsentative for byggestilsambitioner fra de første årtier af 1900-tallet

Det med huspriser er noget, som kun få lægger mærke til. Min skolekammerat købte en gammel “kasse” på en sidevej til Gammel Kongevej (Frederiksberg) og undrede sig over at han havde tjent mere på værdi-stigning fra 2000-2005 (og videre 2 år) end han kunne tjene på ærligt arbejde. Det er ikke helt OK, vel?

Written by Donald

Monday, February 20, 2017 at 9:30 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

Find farverne

with 7 comments

Grøn, - vintergrøn

Grøn, – vintergrøn

Written by Donald

Sunday, February 19, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,