Heraf man seer

Jeg er ved at læse bogen om Træernes Hemmelige Liv af Skovfoged Wohlleben, som er fuld af overraskende nye forskningsresultater om træers biologi.

Som fx. at nogle træarter er som gadedrenge og kun tænker på sig selv. Her på billederne man ser at en hyld har invaderet en ligusterhæk. Forklaringen er enkel nok, vækstbetingelserne passer bedre for hyld end for liguster. (Der er et par arter mere, som trænger ind i de almindeligste hække).

Hyld vokser hurtigt

Hylden er skåret; nabo har taget toppen af hækken

Afklip

En anden opdagelse, som har væltet forskere i forstbranchen er at rødgran kan blive flere tusinde år gamle. Wohlleben fortæller om en rødgran i Dalarna, som havde dannet en slags fladt krat; forskerne undersøgte roden med kulstof-14 metoden og bagefter nogle af de mange skud.

==================================================

Wohlleben sætter alle disse opdagelser ind i en social sprogramme – eller sagt på en anden måde, han bruger anthropomorfismer til at formidle stoffet på en munter måde (disneyficering).

Gør det noget? Eller er det toppen af en langt større diskussion livet er det, som holder universet igang, og ikke omvendt?

Min dag

Trods varmebølge fik jeg lavet lidt igår, en times arbejde, men noget af det er lidt omsonst, lidt ærgeligt. Den idé med et lille bålsted omkranset af sten i den anden ende af haven har jeg opgivet, fordi jeg skønner at det egentlig kun er om efteråret, når det har regnet og markerne er høstet og pløjet op, at det er forsvarligt at brænde tørre grene af. Det har jeg gjort for mange år siden, uden at det generede nogen, – en enkelt gang kom jeg vådt græs på og den rareste nabo kom løbende og spurgte om jeg var rigtig klog, nej det var jo ikke så smart.

Bålsted som jeg alligevel ikke tør bruge

Dejligt vildnis til fuglene

Hovedindgang

Lige foran hovedindgangen …

… men den har ikke været brugt, tror jeg

Fundet af en lille fuglerede i tax-træet lige udenfor hoveddøren overraskede mig. Jeg vidste godt at min solsort familie godt kan lide at gemme sig under hækken om vinteren og jeg skal nok sørge for at der er en eller anden slags mad til dem, men at de ligefrem har bygget rede dér, det vidste jeg ikke.

At fotografere en rede i en hæk er en utaknemmelig opgave: Billedet er fladt og alle grene og blade eller nåle sidder ligesom i samme lag. Jeg håber de to billeder alligevel viser lidt.

Selvgjort er vel …

På det sidste billede kan man se, hvor meget der skal køres væk – og det er kun 1/3, der er kørt et læs og der ligger et læs klar i indkørselen.

Tænk at man brænder benzin af for at komme af med lidt afklip og en fældet stamme … det der kan saves op skal da saves, og en bunke under den gamle bjergfyr må kunne formulde.

Jeg kan sådan set godt fjerne både hyld og hægg

Nabo har ryddet sin side helt og strør barkflis

Hullet i hækken har jeg lavet for at Nabo kan få aftensol om efteråret – og han synes det er OK

Nye krykker til James Grieves – og lidt mere om haven i den anden ende

Det er stadig meget svært at fotografere træer, så man får en fornemmelse af alle dimensioner – men her er så et par billeder. Måske de nye krykker ikke er den bedste løsning.

Sidste år fik vægten af frugten den skrå ende af træet til at hælde endnu mere.

Som tommelfingerregel vil jeg tage 1/3 af væksten ved beskæring i morgen (har ikke tid i dag, Fredag). Desuden skal græs og skvalderkål trimmes … og så videre.

Total inden ny krykke

Nye krykker

Nye krykker i helhedsbillede

Den gamle Thuja skærer jeg helt ned – planter evt. andet

Så fin en fuglerede – sidder godt fast, pænt bygget

De sidste 30 minutters savning kan næsten ikke ses på bunkernes størrelse

Krykke eller fælde

(Dette indlæg er gammelt, fra 1. Maj, men jeg morer mig jo med at fortælle historier om have, mark og skov, så den kommer med alligevel. Spørgsmålet er om det skæve træ skal fældes eller støttes med en krykke. Jeg havde håbet at have svaret nu, men har ikke haft tid til at … lave en krykke eller fælde)

Selv om man er samler og gemmer ting, der kan blive nyttige, så har man ikke altid lige det, der skal til. Jeg gemte nogle tykke grene for at kunne lave en krykke til et lille æbletræ, en James Grieve med dejlige frisk-smagende æbler først på efteråret; men de krykker var alt for tynde.

Gemte grene

Man kan – hvis man ser efter i stor størrelse – se den gamle krykkes gaffel over og bagved den tykke stamme

Den nye krykke er alt for tynd

Træet er meget livskraftigt, hvilket jeg kan se af at et sår, hvor myrerne tappede sirup, lukkede sig (jeg fjernede myrerne og rensede såret og lod træet vokse videre).

Desværre står træet meget skævt, og det bør have en krykke, en støtte, sådan som man jo gør med træer, man holder af; men da jeg ikke lige har en tyk krykke ved hånden i passende længde, så bliver løsningen måske at skære den skrå del af.

Men med al den grokraft er det meget muligt at træet ville lade en opretvoksende gren overtage føringen og blive mere opretstående.

I givet fald bør man sørge for at der er minimum 2/3 grenvægt tilbage efter en topkapning tror jeg.

James Grieve har det egentlig godt og holder sig selv oppe, men burde understøttes af en krykke

Bare for en ordens skyld minder jeg mig selv om at den gamle krykke holdt i mange år, men storm har rykket træet op af den gamle krykke, – den er efterhånden ældet og blevet mør, mens træets stamme og bark vokser og ser ud til at holde meget godt.

BBC news putting Australian fires into perspective

Nå nu blev overskriften minsandten på Engelsk, det var ikke meningen.

Titelen på en video fra BBC er
Brandene i Australien: Vildledende billeder er gået viral.

Billederne fortæller næsten hele historien; fuel loads betegner de steder hvor underskov og lignende er så tør og olieholdig (eucalyptus-blade) at den er en brandfarlig, og somme tider brændes af præventivt for at hindre hurtig spredning af brand. Men Brandmajoren forklarer, at han har set ilden “vandre” gennem landskab og byer med stor hast. Brandmajoren kritiserer i stærke vendinger førsteministeren, premier-ministeren (prømié ministeren, Scott Morrison) for demagogisk vildledning af befolkningen.

Præventiv afbrænding af fuel load er en del af løsningen (part of integrated approach) siger han, sammen med pløjning, og det der især har været succesrigt er forebyggende information af bysamfundene; pløjning (brandbælter) og afbrænding af fuel load, det er bedre end præventiv afbrænding i stor stil.

Undertexten på billedet af brandmajoren er lavet som lydtranscription (solve bliver til soul) og han siger egentlig: ” … some of the hysteria that this will be that solves – [Han starter sætning forfra:] or the solution that solves all our problems is really just quite a lot of emotional rubbish to be honest.”

Reporter showing a burnt out house

Same place, camera pans to the right: Burnt roof plates, burnt trees and trees with leaves in the backgroud

The host shows a fake picture – this is NOT a satellite picture

Prime minister using Trumpist rhetoric: Blaming the underbrush

Fire Brigade chief debunking Prime Ministers hysterical claims

Anyway the underbrush burns at many places

And that part is relatively easy to smother

4 km på 50 minutter

Jeg gik en længere tur i dag og kom op i tempo. 4-5 km. i timen er en frisk gangart. Men det er ikke altid det lykkes at finde en ny måde at se de vante steder – så her er i stedet nogle erindringer:

Da min søn var barn, læste jeg alle bøgerne af Laura Ingalls Wilder for ham. Det var samtidig en god øvelse i at læse og tale pænt og tydeligt; jeg havde job i DR som vikar i musik og speak, og det kræver øvelse, ligesom det at spille musik. Når jeg læste op, sprang jeg alle de kedelige steder over. Det kræver at man både læser og læser fremad; jeg kan huske at en dansklærer(inde) Fru Jørgensen i 3-4 klasse sagde til mig at jeg skulle læse fremad, når jeg læste op. Det sagde hun ikke til andre, gad vide hvorfor. Nå men altså … Det var samme fru Jørgensen, som læste højt af Laura Ingalls Wilder’s “Det Lille Hus I Den Store Skov”

Laura’s far byggede huse, han var tømrer uden at være faguddannet. Hendes beskrivelse af ham og familiens liv er rosenrødt sammenlignet med den virkelighed, som Donald Zochert har fanget i bogen om Laura (Laura: The Life of Laura Ingalls Wilder by Donald Zochert)

Men det tager tid at bygge en bjælkehytte, log-cabin, træhus bygget af tømmerstokke, fordelen er, at man kan bruge hvad der vokser på stedet. Det var først da jeg så savværket ved Ronneby Å i Blekinge at jeg opdagede hvorfor det var så vigtigt for bønderne at kunne rive deres gamle huse ned, tage tømmeret og bruge det til at bygge et nyt hus. At fælde træer og hugge tømmerstokke til er selvfølgelig lettere end at lave brædder, når der ikke lige er et savværk i nærheden! Bearbejdet tømmer var dyrt og det skulle man passe på. Et af de elskede udtryk i Laura’s bøger er “købevinduer”.

Mange år senere fortalte min søn at han havde prøvet at læse bøgerne, men at han ikke kunne forstå at de nu virkede så kedelige.

Tømmerstabler får mig til at tænke på Det Lille Hus I Skoven, Laura Ingalls Wilders erindringer om sin første barndom med dens huse byggede af forhåndenværene tømmer

Den mest fascinerende af Laura-bøgerne var en bog af Laura’s datter, en beretning om hvordan mor og far og kørte (hestevogn) fra South Dakota (nybygger-område) til Mansfield i Ozark Mountains (bakker) i Missouri og om hvordan de byggede en ny tilværelse dér som frugtavlere og alt-muligt-andet, og selv byggede et hus af ting, der var fra deres jord. De klarede sig, trods mandens handicap med et skadet ben.

Og næst-fascinerende var Donald Zochert’s bog, der med klart lys viser, hvor meget Laura havde forskønnet sin historie: Faderen prøvede at tjene penge som høstarbejder, men kom efter flere måneder med damp-tærskeværk og lign. hjem uden penge og uden julegaver; (han havde nogle bolsjer med hjem og det var vist bedre end ingenting) Moderen havde klaret sig nogenlunde uden manden.
Senere blev Laura’s storesøster blind og den anden søster … der var vist også noget i vejen.

Det, der undrer mig er egentlig dette at Laura’s far med trods alt nogen evner som tømrer ikke kunne få arbejde i et område og en by (De Smet), som blev hastigt udbygget. Men Zochert mere end antyder, at alkohol var problemet – overhovedet ikke nævnt i Laura’s bøger.

Skyggen ved start

Det var desværre sidst på eftermiddagen – men himlen var klar

Grimt …

Pænt …

Friskæring af æbletræ kaldet rød ananas

Når der kun er ganske få æbler på det tidlige æbletræ, så tager fuglene og insekterne alle de æbler, der er.

Træet har stået i skygge af et stort, velnæret egetræ, som jeg nu har fået haveservice til at beskære – desuden er der kommet mere lys ved at naboen har fældet nogle gamle træer så der er “meget mere himmel” til det lille æbletræ kaldet rød ananas, et frisk og syrligt tidligt sommeræble (tidligt, synes jeg, der er vistnok nogle sorter, som er endnu tidligere). Måske vil det bære mere næste år.

Rød ananas – et æble fra 1800-tallet har jeg set – er et dejligt sommeræble, som er ret robust overfor svamp

De fleste “rød-ananas” æbler er faldet for længe siden – nogle få af dem landede så blødt at de var fejlfri og kunne spises med glæde.

Det er nu ikke så vigtigt, hvor meget det giver, det lille Rød-Ananas-træ, det skal bare have lov at stå og se pænt ud.

Nedfald

Kunne den dovne bybo leve af frugt fra en have som var på ca. 2000 kvm?

Boysenbær – flere end jeg nogensinde har haft, uden mug og svamp —
Bærplukning – nu må jeg se at få det lært

Med den ringe indsats jeg har udfoldet er det en overraskelse, at træerne har fået så mange flotte æbler – de er naturligvis ikke modne endnu —
James Grieve

Stadig ikke blomstring

Lige udenfor terrassen mod syd står dette specielt udseende træ, Tulipantræ – men det kan være mange arter Magnolia! – vi gætter på Magnolia Grandiflora

Gad vide om jeg når at se den første blomstring, som kan forventes 10 år efter plantning. Jeg burde have sat en Magnolia Stellata, en magnoliabusk, som blomstrer villigt efter et par år, men træet hos købmanden med betegnelsen “tulipan-træ” lokkede mig til at forsøge. Kan blive 20-30 meter høj med en krone på 15 meter – det er der jo slet ikke plads til! Så den ryger længe inden den er blevet så stor. Så må vi se om man kan finde en stellata.

Beskæring af 32 år gamle Asserbo Eg

Egen – fra Svigermors Sommerhus i Asserbo for 32 år siden,
beskåret, så den ikke går ind over naboskellet

Må man have et 7 meter højt træ ca. 2 meter fra naboskel?

Med håndsav, det et pænt snit, det var svært det sidste stykke – hans arm blev helt øm

Min søn spurgte om ikke han skulle beskære den gren, jotak!

Dette er et billede af den gren, der blev skåret af – jeg kan simpelthen ikke trække den og lægge den ned før jeg får skået flere af de mellemstore grene af!

Fotografier kan ikke gengive træer og løv på en måde, så der er dybde i, men i billedet ovenfor kan man dog fornemme noget forskel på den afskårne gren og hækken på grund af løvets farve og lyset på de yderste grene øverst til højre i billedet.

Magnolia Grandiflora eller Soulangeana – nu efter 8 år

Der ser ikke ud til at være blomsterknopper – heller ikke i år.

Særpræget – ikke just havemagnolia

De store blade ligger i én knop

Man kan se hårene på undersiden

i 2010 – den skimtes bag de store Spanske Margueriter:

Billedet er taget 2. Oktober 2010, de Spanske Margueriter er flittige til sidst i sæsonen, og den lille Magnolia ses bag Margueriterne