Om at kende træer 2. Grandis

Det lykkedes at finde en skovarbejder, en chauffør af en lastbil med kran, som kunne svare på hvad det var for træer, som skovarbejderne havde fældet og placeret til afhentning. Det var grandis.

Stammerne var, sagde han, ikke specielt pæne. De var ikke til bolværksbygning eller kystbeskyttelse, men til videresalg.

Men motoren gik og det var svært at høre, hvad han mere sagde, hvis han ellers sagde noget.

Stammerne er af typen grandis – et opslag i Den Danske Ordbog giver ikke forklaring, og kun en enkelt sætning i Korpus (text-exempler) indeholder ordet grandis i betydningen træsort

Roldskov.dk savværk beskriver leveringsbetingelser for forskellige træarter, det var den eneste webside, som gav indtryk af hvad “grandis” er for noget!

***Træarter***

Rødgran, sitkagran, alm. ædelgran, grandis, lærk og douglasgran. Træarterne skal holdes adskilt på såvel måleliste som ved udkørsel. Alm. ædelgran og grandis må kun leveres efter forudgående aftale med savværket.
Længde

Min. 10 m forudsat stokkene er aflagt til 10 cm topdiameter. Stokke, der pga. brud eller andre fejl ikke kan aflægges i fuld længde, må ikke forekomme. Af hensyn til transporten køber vi øst for Storebælt kun længder op til 18 m.

***Diameter***

Min. topdiameter er 10 cm – skal afkortes ved denne diameter. Min. midtdiameter er 16 cm – for grandis, lærk og douglasgran dog min. 20 cm midtdiameter. Max. roddiameter er 60 cm – husk afpudsning af rodtæer.

Hvad bruger man det til? Til alt muligt, fx. også rustikke møbler:

Grandis Plankebord
Beskrivelse

Tørret og pudsede Grandis planker af særlig stor dimensioner tilbydes.

Kan leveres på eget produceret egetræsstel.

I nogle store skovstykker fandt jeg gran-stammer, der svarer til de fotograferede.

Advertisements

Om at kende træer

Som barn lærte vi at kende birk, bøg og egetræer – det er nemt, bladene og barken er meget forskellig på de tre; sværere er det med el, elm, røn, bornholmsk røn, ahorn (eller ær?), kastanie, og hyld, alene fordi de kan være sværere at finde i en by.

Desuden er der ved at ske det, at man planter nye træ-arter i byerne, så hvis man ser noget, der næsten har blade som en eg, kan det være en importeret art, som ikke er hjemmehørende i Danmark.

For eksempel lider kastanietræerne (heste-kastanie) af en sygdom, som de godt nok overlever, men som gør at bladene gulnes for tidligt. Da der er mange kastanier i Berlin, har bystyret skubbet til forskning i bytræer, der kan tåle røg og gas fra biler og skorstene. Den træ-art vil man nu også importere til Danmark, fx. har der ved søerne stået mange smukke kastanietræer, som nu lider under sygdommen.

Skovarbejderne har fældet de flotteste bøgestammer, her ca. 50 og ved Asserbo Ruin var der fældet og bearbejdet 50-70 flotte stammer. Hver stamme kan blive til parketgulv i 5-10 parcelhuse, anslår jeg.

Barken ligner ikke fyrre-bark, det må være bøg

Når man kigger ned ad dem, ligner det glat bøgebark, som er blevet grøn af vejret – eller hvad?

På det nedlagte Jagt- og Forst-museum kunne man førhen se de taljer og gevind, som man brugte til at løfte stammer med, meget tungt og vanskeligt arbejde – tænk så hvor forholdsvis let det må være i dag, når man kan stable sådan en bunke her

Efterårstur rundt om Gribsø

Denne lille tur rundt om Gribsø skifter med de fire årstider; hvis man synes dagene går ud i et, skal man øve sig i at se, hvad der sker i naturen og med årstidernes skiften. Men selv om man ikke synes dagene går ud i et, er det en dejlig tur.

Det første mudrede stykke ender ved pynten, – om sommeren er der blomstrende gule åkander

Sort skov – solen er bag en sky

Sort skov – solen er bag en sky

Efter en halv timestid kom solen kortvarigt frem igen

Efterårsoptimisme

Denne Magnolia Soulangeana har sat nye blade sidst i August, først i September!

De nye blade har endnu ikke været offer for insekter

Sargent’s

Sargent’s Apples – rigtige æbler i botanisk forstand, noget af det sidste, fuglene spiser, når der er mindre mad sidst på vinteren

Læhegn

De selvsåede birketræer langs med banelegemet er fældet af banen, som vil sætte hegn op i stedet. Det skulle forhindre folk i at blive kørt over af tog (hvis de da ikke finder et andet sted at hoppe ud på skinnerne, typisk ved stationerne har jeg hørt). Træerne gav meget læ og i stormvejr kunne jeg sidde i stuen og høre stille musik uden at skrue op for lyden.

Havet er i nærheden – der er kystlinie mod vest og nord. Der kommer voldsomme storme med vindstød, der bøjer tykke jernstænger, blæser tagsten af og vælter træer. Det har kostet mig 2 TV antenner, 4 tagsten, en udluftningskanal og 1 væltet træ. Derfor er det godt at have læ. Indtil banen fældede de yderste forposter var der 4 rækker beplantninger til at bløde op for vinden, nu er der 3 rækker hvoraf dette sydvest-hjørne af terrassen er det ene. Det skal have lov at stå, selv om der skal tyndes ud.

Under birkene er der singrønt, skvalderkål, kaprifolium, brændenælder, bambus (elefantgræs), hvide juni-blomster (ved ikke hvad de hedder), Løvefod, krybende potentil og lidt mark-snerle
det skærmer alt sammen for vinden

Det er godt med lidt udsigt mod sydøst, det ødelægger ikke læ-effekten

Havde aldrig troet at de blev så store, de to træer

Jo, jeg kan godt mærke det helt ind i marven at det er forkert at kassere mad, i dette tilfælde æbler, som kunne blive til æblemost og lignende. Jeg troede jeg havde taget nogle billeder af æbletræet med “Rød Ananas”, en sort hvis navn går tilbage til sidste del af 1800 tallet. Ananas var exotisk og dette æble har om denne friske syrlige smag på det rigtige tidspunkt. Det står i skyggen af en eg, som er 31 år gammel nu. Jeg havde aldrig før set et lille træ blive stort, og da jeg plantede de to træer, var der la-aaa-angt imellem dem!

Det gav ikke særligt mange æbler sidste år, så det gav mindre arbejde. Men i år kom der så mange æbler, at grenene bøjede sig helt ned mod jorden, og den største bærende sidestamme gav efter og revnede. Her er et billede, som er taget inden jeg begyndte at skære grene af. Jeg fik desværre ikke taget et overbliksbillede.

En stor gren er væltet, bøjet og revnet men ikke knækket

Historie.
Rød Ananas stammer oprindeligt fra Tyskland og er første gang beskrevet i 1867. I 1888 blev det anbefalet til dyrkning i Jylland. Det er både velegnet til at dyrke kommercielt og anbefalet til haveejere.

Modtagelig for skurv men ellers et ret sundt træ.

Frugtkødet er hvidt og farves lyserødt lige under skrællen. Plukkes over flere omgange fra sidst i august frem til midt i september. Holdbart frem til november under gode opbevaringsforhold.

Men det med opbevaring er der delte meninger om. Sonneruplund skriver: “Æblet kan spises, selvom det ikke er fuldt moden. Det egner sig ikke til at gemme.”

Vægten af æblerne er så stor, at den bærende sidestammer har slået revner

Her er der allerede beskåret noget, – man kan se hvordan grenene er tynget helt ned til jorden