Posts Tagged ‘Træer’
Efterårsoptimisme
Denne Magnolia Soulangeana har sat nye blade sidst i August, først i September!
De nye blade har endnu ikke været offer for insekter
Sargent’s
Sargent’s Apples – rigtige æbler i botanisk forstand, noget af det sidste, fuglene spiser, når der er mindre mad sidst på vinteren
Læhegn
De selvsåede birketræer langs med banelegemet er fældet af banen, som vil sætte hegn op i stedet. Det skulle forhindre folk i at blive kørt over af tog (hvis de da ikke finder et andet sted at hoppe ud på skinnerne, typisk ved stationerne har jeg hørt). Træerne gav meget læ og i stormvejr kunne jeg sidde i stuen og høre stille musik uden at skrue op for lyden.
Havet er i nærheden – der er kystlinie mod vest og nord. Der kommer voldsomme storme med vindstød, der bøjer tykke jernstænger, blæser tagsten af og vælter træer. Det har kostet mig 2 TV antenner, 4 tagsten, en udluftningskanal og 1 væltet træ. Derfor er det godt at have læ. Indtil banen fældede de yderste forposter var der 4 rækker beplantninger til at bløde op for vinden, nu er der 3 rækker hvoraf dette sydvest-hjørne af terrassen er det ene. Det skal have lov at stå, selv om der skal tyndes ud.
Under birkene er der singrønt, skvalderkål, kaprifolium, brændenælder, bambus (elefantgræs), hvide juni-blomster (ved ikke hvad de hedder), Løvefod, krybende potentil og lidt mark-snerle
det skærmer alt sammen for vinden
Det er godt med lidt udsigt mod sydøst, det ødelægger ikke læ-effekten
Havde aldrig troet at de blev så store, de to træer
Jo, jeg kan godt mærke det helt ind i marven at det er forkert at kassere mad, i dette tilfælde æbler, som kunne blive til æblemost og lignende. Jeg troede jeg havde taget nogle billeder af æbletræet med “Rød Ananas”, en sort hvis navn går tilbage til sidste del af 1800 tallet. Ananas var exotisk og dette æble har om denne friske syrlige smag på det rigtige tidspunkt. Det står i skyggen af en eg, som er 31 år gammel nu. Jeg havde aldrig før set et lille træ blive stort, og da jeg plantede de to træer, var der la-aaa-angt imellem dem!
Det gav ikke særligt mange æbler sidste år, så det gav mindre arbejde. Men i år kom der så mange æbler, at grenene bøjede sig helt ned mod jorden, og den største bærende sidestamme gav efter og revnede. Her er et billede, som er taget inden jeg begyndte at skære grene af. Jeg fik desværre ikke taget et overbliksbillede.
En stor gren er væltet, bøjet og revnet men ikke knækket
Historie.
Rød Ananas stammer oprindeligt fra Tyskland og er første gang beskrevet i 1867. I 1888 blev det anbefalet til dyrkning i Jylland. Det er både velegnet til at dyrke kommercielt og anbefalet til haveejere.Modtagelig for skurv men ellers et ret sundt træ.
Frugtkødet er hvidt og farves lyserødt lige under skrællen. Plukkes over flere omgange fra sidst i august frem til midt i september. Holdbart frem til november under gode opbevaringsforhold.
Men det med opbevaring er der delte meninger om. Sonneruplund skriver: “Æblet kan spises, selvom det ikke er fuldt moden. Det egner sig ikke til at gemme.”
Vægten af æblerne er så stor, at den bærende sidestammer har slået revner
Her er der allerede beskåret noget, – man kan se hvordan grenene er tynget helt ned til jorden
Mad til fuglene
Lige nu ser det ikke godt ud at det ene æbletræ praktisk taget er væltet, men der er stadig liv i grenene, så de æblerne får lige lov at hænge en dag mere – og så skærer jeg det ned til det halve.
På antallet af fugleklatter fra tværbjælkerne under carport-taget kan jeg se at der mange småfugle i haven nu (efter 31 år og mange gode ynglesteder og skjulesteder, hvor krager og skader ikke kan fange de små.)
De mange halvmodne æbler går til fuglene. Somme tider bomber de biltaget, fuglene. Jeg håber ikke de får hård mave af at spise æbler.
Hvem skal vedligeholde dette hegn og hvordan får man dem til det
Udstykningen er godt tænkt: man udnyttede et nedlagt tipvognsspor til at lave en sti rundt om parcelhusgrundene, og nu er den motionssti under navnet Kløversti
Her vender vi blikket den anden vej og ser at hegnet langs stien – plantet for ca. 13 år siden – nu er vokset udover stien
Lidt længere fremme er det et problem – efter et år mere vil stien være vanskelig at bruge
Åkandestedet
De lange bøgegrene, der hænger ud over vandet får mig til at tænke på indledningen til H.C.Andersens Nattergalen
I Haven saae man de forunderligste Blomster, og ved de
allerprægtigste var der bundet Sølvklokker, der klingede, for at
man ikke skulde gaae forbi uden at bemærke Blomsten. Ja, Alting
var saa udspeculeret i Keiserens Have, og den strakte sig saa
langt, at Gartneren selv ikke vidste Enden paa den; blev man ved
at gaae, kom man i den deiligste Skov med høie Træer og dybe
Søer. Skoven gik lige ned til Havet, der var blaat og dybt; store
Skibe kunde seile lige ind under Grenene, og i disse boede der en
Nattergal, der sang saa velsignet, at selv den fattige Fisker,
der havde saa meget andet at passe, laae stille og lyttede, naar
han om Natten var ude at trække Fiskegarnet op og da hørte
Nattergalen. “Herre Gud, hvor det er kjønt!” sagde han, men saa
maatte han passe sine Ting og glemte Fuglen; dog næste Nat naar
den igjen sang, og Fiskeren kom derud, sagde han det samme:
“Herre Gud! hvor det dog er kjønt!”
Solskin og gule blomster stikker hovedet op over vandoverfladen
