Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Transport

Cykelparkering v. Nørreport Station

with 6 comments

Mange cykler

Så mange cykler var ikke parkeret ved S-togs stationerne i min barndom – eller var der?

Man behøver ikke at læse alt dette.

=================================================

Det er som om alting udløser erindringer for tiden. Også dette billede.

Forrige uge, da jeg i stedet for at vente gik på motionstur i København, så jeg dette hav af cykler ved Nørreport Station, som jo er et knudepunkt med både Metro, S-tog, Kystbane og Øresundstog.

Var der også så mange cykler tidligere? Jeg husker at jeg stillede min cykel ved Valby Station i et cykelstativ under et halvtag- og da jeg kom tilbage, var den væk. Der stod en anden ulåst cykel, og jeg var lige ved at tage den, men – nej.

Senere ringede politiet og sagde, de havde fundet den – og viste mig et kælderrum med cykler, … om jeg kunne genkende den? Hvilken én var det? Jeg kunne godt udpege den, men det var jo så længe siden. Jeg havde været så lykkelig for den cykel, den var nylakeret og med dynamolygte. – Men nu havde jeg selv malet en anden, som vi havde købt fra Politiets auktioner, en tung cykel, der senere viste sig at være en oldsag, men den tjente mig dog godt i mange år.

Advertisements

Written by Donald

Saturday, June 15, 2019 at 20:55 GMT+0000

Posted in Cityscape

Tagged with

Hvad stiller man op med sådan en kursist, spurgte hun mig

Jeg skulle tage teori-prøve for at få kørekort til Motorcykel.

Jeg var 19 år og spændt på om ejerskab af en Vespa Scooter ville være en god måde at komme rundt på Sjælland. Jeg skulle på universitetet hver morgen, men havde mere lyst til at pjække. Køre ad Strandvejen og se naturen i skovene i Nordsjælland. Dengang var der ikke noget, der hed studiestøtte, og der var ikke mødepligt til ret meget. Derimod var der rigeligt med studenterjobs, og uden Uddannelsesstøtte var der selvfølgelig ingen “straf” for selv at tjene penge. Men jeg havde ikke nogen bil, og nu ville jeg købe en scooter og derfor erhverve mig kørekort til to-hjulere.

Én dag på kurset i teori var der en ung mand, der var tydeligt frustreret, og han bad om ordet og gik op og tegnede et hjul og pegede på den nederste del, tegnede en krøllet linie og sagde: “Et dæk bliver bulet, så at sige, når man bremser hårdt …”

“Det er virkelig for dårligt at vi ikke får noget at vide om det!” sagde han indigneret.

Jeg kiggede skeptisk på ham. og bagefter på instruktøren, som sagde noget om at det ikke var relevant.

Det opfattede jeg som at det var forkert; at dækkene ikke krøller.

Den unge mand var den første, der forlod lokalet.

Et øjeblik var jeg alene med den smukke instruktør, og hun spurgte: “Hvad skal man stille op med sådan en kursist?”

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare.

Lidt efter fortsatte hun: ” … for han har jo ret!”

Jeg var slagen med forbavselse.

Er det en vigtig ting at vide, når man bremser op?

Denne bil er lige så gammel som jeg var dengang

Written by Donald

Monday, April 8, 2019 at 8:51 GMT+0000

Posted in Brok, Liv

Tagged with ,

Kedsomhed på færgen

Jeg glemte at fortælle om en skelsættende begivenhed, som har noget med kedsomhed at gøre. Engang i gymnasietiden, 2. eller 3.G, stod vi udenfor et faglokale og ventede på at læreren skulle dukke op. En klassekammerat sagde: Det er egentlig underligt, vi behandles som børn, vores jævnaldrende i erhvervslivet får nøgler og ansvar.

En eller anden gang prøvede vi klasserumsnøglen i kemilokale-døren, minsandten om det ikke viste sig at den kunne åbne døren. Det viste sig, at vore forgængere på mystisk vis havde udskiftet klassenøglen med en universal-nøgle. Vi sagde ikke noget til nogen førend efter endt skolegang – men så måtte vi jo hellere lige advare vores rektor, som vi holdt meget af.

Men formentlig det er den slags kedsomhed og mistillid til unge mennesker, som (i grelle tilfælde) bevirker at det er “sjovt” at lave gadeuro, stjæle fra butikker og lave andre umanerligt tåbelige ting.

På færgen mellem Helsingør og -borg er der ret kedeligt, hvis man da ikke bruger øjnene.

Hvordan i al verden er det lykkedes at lave en motorfærge om til en batteri-drevet færge? Som de siger i højtaleren: Vi håber De nyder den stille overfart. (Det er især ved start, at rystelserne i skroget er mindre end førhen, hvor dieselmotorerne skulle give fuld skrue).

Der er malet et batteri på siden af Tycho Brahe – det er fordi den er ombygget til en elektrisk færge! Batteri-drevet …

Written by Donald

Thursday, February 7, 2019 at 12:37 GMT+0000

Posted in Liv, Vandbyggeri

Tagged with ,

Blå Rejsekort overførsel annulleret … men hvorfor?

Da min bil var på værksted om fredagen, måtte jeg tage toget til Herlev (for en mindre behandling). Det Blå Rejsekort fungerede, da jeg begyndte rejsen; ved afslutning i Herlev så jeg et kort glimt “saldo 32 kr.” og tænkte, at så er alt vel i orden. Det viste sig at være minus 32 kr. fordi den indbetaling, som jeg foretog sidst i August, var blevet annulleret.

Da jeg steg på en bus for at komme hjem igen, vrissede den blå automat ad mig, og jeg måtte købe en billet. Det kan man heldigvis stadig i en bus, men chauffeuren var godt nok ked af at skulle give tilbage på 200 kr. Det kostede 36 kr. at komme til Lyngby, og der måtte jeg købe en billet til toget; der var ikke noget billetkontor! så jeg måtte spørge i kiosken, hvor den rare expedient fortalte, at der var en forklaring til SMS-billetter på stoppestedet udenfor.

SMS billet: 84 kr. Rejse Herlev-Vejby ialt: 120 kr. (Det er langt mere end det ville koste i benzin, nemlig ca. 44 kr.)

Hvorfor var den indbetaling dog annulleret? Hjemme fik jeg hentet rejsekortets hjemmeside og loggede ind, fandt ud af at når man har overført penge fra en konto til rejsekort-saldoen, så skal man hen på en station og checke ind og ud for at overførselen bliver effektueret.

En besked om netop dét, blinkede lige en kort overgang efter at jeg igen havde overført et beløb – det havde jeg overset sidst. Det er nemt at overse sådan en besked, der kommer efter at éns pengeoverførsel er godkendt og der står “Alt OK” eller noget i den retning.

—oooOOOooo—

Det Blå Rejsekort kan fungere som en praktisk backup for uforudsete situationer, hvor man skal med tog eller bus. En fordel er, at man som pensionist får rabat; man kommer altså ikke til at betale den underligt høje fulde pris for en enkelt billet. En rejse fra Herlev til Vejby vil koste 48 kr. med Rejsekortet mod de 84 kr. (eller ialt 120 fordi jeg ikke kunne betale med SMS i bussen) som jeg kom af med.

Desuden har man altid billet, også når det ellers kan være umuligt at skaffe en billet, nu da der ikke er billetkontorer og automater mv. kan være gået i stykker eller smadret ved hærværk –

Hvorfor jeg ikke har “automatisk optankning”? Der var for nogle år siden advarsler, Rejsekort-serveren var begyndt at hente penge, uden at det var nødvendigt, og iflg. avisartiklerne var det besværligt at få pengene tilbage. Som IT-programmør ved jeg, at sådanne historier ikke behøver at være falske skræmmebilleder.

Men det er nogle år siden.

Det Blå Rejsekort er ellers en god ting at have blandt de andre “kreditkort”, især fordi der gives rabat – pensionistrabat og tidspunkt-rabat mv.

Written by Donald

Sunday, November 11, 2018 at 10:57 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Hvem skal nu betale, hvem har råd til mer’?

Jeg steg ud af taxien, huskede min taske på bagsædet mens jeg lod fordøren stå åben, og efter at smække bagdøren gav hånden til farvel til chauffeuren og lukkede fordøren, så han kunne køre tilbage igen. Han var glad for sådan en langtur, det er en god måde at tjene penge. (på?)

945 kr. stod der på taxameteret. Vi havde ellers set at der er 52 km og med en km.pris på 9 kr. bliver det 468 kr. Gad vide hvad resten af prisen kommer af.

Men jeg skulle ikke betale noget. Det var ikke engang hospitalet, som skulle betale. Det var en kørsel for Falck, som tager sig af sygetransport, ambulancekørsel, oprydning efter ulykker, motorassistance og meget mere.

Falck har givet en to-timers garanti: Når de ikke kan komme indenfor 2 timer efter lovet afhentning, sender de en taxa, som så betales af Falck – forhåbentlig til en særlig rabat-taxt, ellers er der da ikke noget at sige til, at Falck med mellemrum er ved at gå fallit.

—oooOOOooo—

Hjemme igen! På dørtrinet blev jeg ringet op af familien, som ville høre hvordan det gik. Hun var klar over, at jeg havde været sløj (træt efter en nat med “nattesved”) her til morgen, og at jeg ikke selv havde taget turen til Herlev. – Jeg fortalte, at jeg var OK, men at jeg ikke var sikker på at jeg ville være klar nok i hovedet til at køre selv næste gang. Jeg ville gerne høre hende sige “Det skal du ikke tænke på!”

Men det føles forkert, at man bruger så mange penge på en transport. Jeg prøver at tænke. “Hospitalsregningen ville være på et sted mellem 5 og 20 tusinde kr. pr. dag, afhængig af behandlingen, så transportudgiften her er småpenge.”

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på at omkostninger af denne slags burde være mindre. Tænker: “Hvis nu mere end halvdelen af befolkningen var syge, hvordan skulle man så få pengene til at slå til?”

Written by Donald

Thursday, October 4, 2018 at 11:17 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Solnedgang og smadret bagkofanger

Sønnen holdt fødselsdag i søndags (27.) fordi det var den tid, der passede alle bedst. Selve datoen er egentlig et par dage efter, og på den rigtige dag fik vi en meget hyggelig middag og lidt musik i Helsinge.

Efter den hyggelige stund kørte jeg til Udsholt for at gå en lille tur – motion er godt, selv om man ikke kan så meget. Benene føltes som bly eller træstammer, men jeg gik, og det mærkelige ved den tilstand er, at smerterne letter lidt, når man har gået et stykke tid.

På vej tilbage tænkte jeg, der er ikke mere at se, men vendte mig alligevel om og syntes at den halve sol (som går ned i en sæk) krævede at blive fotograferet! En meget smuk dame i let sommerkjole kom gående efter mig og tog også billeder.

Således opmuntret af skønheden og luftens mildhed og mine bens samarbejde satte jeg mig i min bil og ville bakke. Jeg huskede at der var noget, man kunne køre rundt om for ikke at skulle bakke, men min og de andre biler var placeret langs kanten, så jeg måtte bakke et lille stykke. Jeg sad og kiggede efter hvor den vej rundt var blevet af og … Brag!

Aldrig bakke mere end højst nødvendigt! Jeg var kørt ind i et træ i en lille “rundkørsel” i den forreste del af parkeringspladsen (med andre ord, vi bilister havde parkeret i en “blindtarm”.) Jeg havde set og husket forkert! Og havde ikke fulgt tommelfingerreglen: ALDRIG bakke mere end højst nødvendigt. Det siger sig selv at hvis jeg havde kigget bedre efter under manøvren, var der ikke sket noget.

Den smukke sommerkjole dame kom hen til mig og spurgte, om der var sket noget.

Heldigvis var skaden meget lille. Braget må være forårsaget af at plastic-kofangeren bagtil revnede ved anslaget.

Dagen efter kunne værkstedet bekræfte, at undervognen ikke havde taget skade. En bagkofanger burde kunne skaffes fra en auto-ophugger – men det viste sig desværre at den gode “Frederiksværk Autodele” ikke havde en bagkofanger i samme farve, og pladsens ejer syntes ikke, jeg skulle bruge penge på en anden og få den malet. Som han sagde, så koster det 1000 kr. Brug noget sølvfarvet gaffatape, sagde han, – og kom igen senere og spørg efter en sølvgrå.

Området ved Udsholt Strand er skænket af Mærsk for at alle sommergæster kan få let adgang til en offentlig strand –
Der er også en god parkeringsplads

Rent og skært maleri

Skyerne i horisonten over det nordlige Kattegat havde givet noget regn om natten – men hele dagen var tør (og nu i skrivende stund Fredag kan det afsløres, at der ikke kom mere regn den næste håndfuld dage)

Efter den oplevelse bliver der siddende en angst for at det er smerter og smertestillende midler, som påvirker årvågenheden.

Written by Donald

Wednesday, May 30, 2018 at 20:47 GMT+0000

Posted in Liv, Park, Skyer

Tagged with , ,

Gamle Octavia gik igennem bilsyn

Mandag d. 30 skulle bilen synes, og den gik pænt igennem med mindre fejl.

Det alvorligste sikkerhedsmæssigt var at forlygterne lyste for højt i neutral-stilling. Den dyreste reparation er (måske) udskiftning af støddæmpere bagtil, den ene er utæt.

Men bunden er uden rust, det tykke lag “Elefanthud” så helt og pænt ud.

Written by Donald

Monday, April 30, 2018 at 19:22 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,