Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Transport

Afsætning i Lufthavnen

with 6 comments

Jeg er ikke misundelig, min søn og ex’en er taget til Lissabon med fly, og jeg kørte dem til Lufthavnen i Kastrup mandag klokken 5:30, ankomst 6:20 to timer før afgang.

De sidste kilometer ad Malmø-motorvejen er mærkelige. Der står at der er en udkørsel 16 og en udkørsel 17, og man tror jo automatisk at 16 er nærmere end 17. Men der var ikke nogen 16, og terminalerne er udkørsel 17. Alt det skal man regne ud, mens man kører kø-kørsel med ca. 100 km. i timen. Og folk holder ikke afstand. Heldigvis huskede jeg fra tidligere, at man skal dreje ved den første afkørsel efter Tårnby-Tunnelen.

Når man så er drejet af, er der to vognbaner, og hvis man ikke vælger den rigtige, skal man ikke forsøge at skifte, for der er en høj kant mellem vognbanerne! – Så kommer man med lidt held til det område, hvor der før var afsætning, og skiltningen forkynder “bus og taxi”. Heldigvis var der også et andet skilt, som pegede ind i en slags tunnel i parkeringshuset. Vognbanen var smal og der var jernstænger og høje kanter. “Kør så langt frem som muligt”.

Hvis man nu holdt dér i fem minutter mens man tog kuffter ud, checkede at man havde det hele med, gav et knus, og fik gentaget de vigtigste beskeder, så ville de bagvedliggende afsættere formentlig blive forsinkede eller utålmodige osv.

Jeg tror at man laver mere og mere komplicerede vejføringer, fordi de fleste mennesker har en GPS, som fx. Samsungs, der (på dansk) siger: “drej af ved næste udkørsel. Kør i venstre af de to afkørselsvejbaner. Kør ind i parkeringshuset.”

Hvis man nu vælger selve parkeringshuset, kan man få bedre tid til at sige farvel og det behøver ikke at koste alverden (måske er de første 15 min. stadig gratis).

Jeg havde kamera med, men fik ikke taget billeder, det forekom for risikabelt.

Hjemturen var endnu værre. Nu var det myldretid, og unge forvovne chauffører på motorvejen lagde sig alt for tæt bagved og blinkede utålmodigt med forlygterne, og da jeg så gav plads, kom han lige 20 meter længere frem i køen fordi den næste bil foran mig ikke også kørte “langsomt” (selvfølgelig) – og fordi alle 3 baner på Motorringen var fyldt op med biler, der kørte så hurtigt som det kunne lade sig gøre.

Advertisements

Written by Donald

Monday, December 11, 2017 at 23:50 UTC

Posted in Blogosofi, Brok

Tagged with

Når man snakker om Napier Deltax, kommer der billeder

with 3 comments

Written by Donald

Saturday, December 9, 2017 at 20:20 UTC

Posted in Foto

Tagged with ,

Er du fra en anden planet?

leave a comment »

I Paris 1964 var der skiltning om at give plads til invalider og ældre mennesker – man havde vel håbet at det ikke blev nødvendigt igen

Written by Donald

Tuesday, October 31, 2017 at 20:34 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with

Gamle stier som bliver brugt

with 10 comments

Da jeg ikke har været væk på flerdagestur i denne sommer, har jeg kompenseret med gode, lange ture. Med et godt blik kan man opdage mange ting, man ikke har set før.

Jeg gad vide, om denne såkaldte “Turiststi” og dens udløbere blandt sommerhusene i Tisvildeleje er tinglyste og matrikulerede.

Sognerådet bestemmer over stien – stiretten håndhæves her af et Sogneråd

Gad vide, hvor man finder Sognerådet. Men Sognerådet er nedlagt. Derfor er det vigigste her om stierne er matrikulerede.

Garnnøgle-orm – har ikke tidligere set én med så flotte farver!

Garnnøgle-larve

Lokkende farverig Fluesvamp – den ville egne sig til en juledekoration, eller hvad

Man kan vist ikke stjæle penge som er overført med mobilepay –

Det sidste stykke før jeg er hjemme gå opopopop – marken her langs vejen er planlagt udstykket

For 30 år siden ringede jeg til kommunen for at høre, om det var meningen at udbygge Vejby på den anden side af banen – men nej, ikke de første 10 år – ellers var det meningen, at al byudvidelse skulle ligge i Helsinge.

Written by Donald

Wednesday, September 20, 2017 at 23:48 UTC

Posted in Carpe Diem, Foto

Tagged with ,

Vespa med tre hjul

Har den overhovedet et navn på Dansk?

Da vi i 1970’erne besøgte familie i Italien og havde nogle dejlige dage i små og store byer i Toscana, Firenze, Siena osv. så vi mange, mange af disse trehjulede Vespa-køretøjer.

Historien om hvordan de første scootere blev til er i sig selv fantastisk, hvis den er rigtig. En italiensk pumpefabrik havde motorer tilovers efter krigen og tænkte at de kunne bruge dem til en slags knallert – de havde almindeligvis motorerne bagpå dengang. Men det er designet – den er lavet så man kan have kjole på. Italienske piger i jeans så man ikke før engang 25 år efter krigens slutning i 1945.

Den lille varevogn var så populær i Italien, at Vespa-fabrikkerne blev ved med at producere den og lavede små ændringer – fronten her viser, at det er en nyere model

Man sad nok ikke særligt bekvemt i de første modeller, det var blot en kabine om et sæde og et styr. På de senere modeller er der gjort lidt mere ud af kabinen; jeg kan ikke se, om den har fået rat eller om det stadig er et styr.

Størrelsen er somme tider af mindre betydning

Written by Donald

Sunday, August 20, 2017 at 10:44 UTC

Posted in Foto

Tagged with

Screw shock (da.: skruechok)

Jeg skulle jo have en skrue, der kunne holde lidt længere end en lukkeclips. En værkstedsregning ville ende på minimum 400 kr. hos den rareste og mest pensionistvenlige mekaniker, så jeg tænkte at når jeg kunne anbringe en strip-agtig ting, kunne jeg også få anbragt en lille bolt med møtrik.

Først søgte jeg med Google på “Bolte og møtrikker i småpakninger”:

I almost choked on this shock price, consider a car with 1000 screws à 25 kr!

Hov

man skal også læse det med småt til venstre – det er et lidt andet produkt til kun ca.5% af prisen for det produkt, min søgning først havnede på! – Men det så jeg ikke i første omgang, så jeg tænkte at en bilist-butik måtte kunne hjælpe.

De rust-pletter, der ses på billederne fra i går, er fra en plademøtrik. THansen biltilbehør har sådan nogle i deres webshop, så jeg tog til deres butik i Helsinge og spurgte efter bolte og møtrikker, – et lille udvalg, “sortiment”, så man kan klare de fleste småting; men THansen henviste mig til (H)Jem&Fix, eller til skruerummet (the screw-room) hos Fogh (blødt ‘g’ tak). De havde ganske rigtigt et rum med skruer, bolte, møtrikker og beslag, men som man jo nok kan gætte, er det ikke deres største indtægtskilde, så de små bolte manglede møtrikker. Til gengæld solgte de tømrerbeslag og bolte og skruer enkeltvis, så jeg selvbetjenede mig høfligt og gik til kassen.

Han kunne ikke finde prisen på de to små bolte, så han forærede mig dem fordi jeg samtidig købte 10 selvskærende skruer for 50 kr. – What? 50 kr? suk. Men jeg købte dem, de er måske mindre tilbøjelige til at ruste, det kan godt ligne rustfrit stål.

Men det fik mig til at tænke på den rare isenkræmmer på Sønder Boulevard, hvor jeg kom og købte småting, – man kunne også få værktøj og porcellain. Dengang var der 15% moms og han hade ingen regnemaskine, men det var nemt nok, sagde han. 20 kr, 10 % er 2 kr, 5% er 1 kr, altså 3 kr. — Jeg synes iøvrigt at jeg også besøgte ham, da momsen var 22% og han stadig ikke brugte regnemaskine.

Vi kom i snak, og han fortalte at han spillede i et orkester, Euphrosyne, han spillede viola, og jeg spillede violin, så der var en berøringsflade. Han ville ikke kunne leve af forretningen, hvis ejendommen satte lejen op – og det gjorde den.

Priser i kilo-kroner! 1 kkr == 1000 kr.

Men allerede dengang var man begyndt at sælge “småting” i pakninger, som var lettere for supermarkeder og store isenkræmmere at håndtere. Så hvad er prisen for småting i dag? Er det den optimale pris? En rimelig pris?

For at få en mening om det skal man se på hvordan ting fremstilles. En bil består af lad os sige minimum chassis, motor, hjule og kraftoverføring (gearkasse, differentiale, trækaxler, affjedring etc.) ledninger og rør, 9 karosseridele (ofte flere) 30-50 interiør ting og sager. Den første bil, jeg købte som ny, var en Fiat 127 i 1981, den kostede 13 kkr (tusinde kroner) og med registreringsafgift og moms kom den op på 39 kkr. Men 13 kkr var ikke meget mere end man (dengang) ville give for et par store køle-fryseskabe, eller andet, bilens rå begynderværdi var ikke urimelig lav.

Skulle man bygge den samme bil fra reservedele, ville den imidlertid koste mere end det dobbelte af gadeprisen (tænk 2*39 kkr. –> 80 kkr.) Alene 500 bolte og møtrikker til 25 kr stk. vil blive 12.5 kkr

Men som sagt, det var ikke prisen på alle slags bolte og møtrikker, der er billigere bolte lavet af mere rustfældigt materiale.

Men hvordan laver man så disse bolte og møtrikker, er det svært? Vi ved at der står en maskine og spytter dem ud, det er ikke som i gamle dage smeden, der laver søm efter søm, og man gemmer dem og bevarer tiloversblevne i årevis for at have noget, hvis nu engang huset begynder at falde fra hinanden … (Det gør man stadig, men på en lidt anden måde).

Produktion af skruer og bolte bruger tråd som udgangspunkt. Metaltråd har man ikke kunnet lave i alle årene så langt vi kan se, men det var enten tynde plader skåret i strimler eller ruller, som blev håndrullet til tyndere og tyndere stykker (ikke ret lange) og det krævede at det var ædelmetaller, som let kan trykkes og bearbejdes. Jeg har ikke fundet beskrivelse af priduktionsprocessen i Rom år 100BC men allerede da havde man stof med indvævede metaltråde eller broderi med metaltråde.

Historical development of metal threads

The first written record about the use of gold wires and strips for the decoration of
textiles comes from the Bible; it describes the decoration of Aaron’s vestment for service (ephod), explaining the technique used during the 12th/13th centuries BC.
(Járó 1990a; Járó and Tóth 1991).

And they made the ephod of gold, blue and purple, and scarlet, and fine twined linen. And they did beat the gold into thin plates, and cut it into wires, to work it in
the blue, and in the purple, and in the scarlet, and in the fine linen, with cunning work.”

Old Testament, Exodus, 39: 2-3

Men det var dyrt, og man kunne ikke lave søm på den måde. Så Tyskerne opfandt “Drahtziehenmaschinen”, maskiner, som trækker en rund metalblok ud til en tråd.

Tænk over hvad det kræver. Farvel så længe – til næste gang.

Written by Donald

Saturday, August 12, 2017 at 14:06 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

Forlængelse af vores sanser

En mand prajede mig, da jeg kørte hen til parkeringspladsen ved Kildemarkedet: “Der hænger noget foran under bilen – ikke så det skraber på, men du må hellere kigge på det.”

Det var så en art vindskærm, der åbenbart beskytter den forreste del af motoren mod salt om vinteren. Den kunne skubbes på plads, men en knækket skrue skulle erstattes, og jeg havde brugt den sidste bolt med møtrik til plæneklipperen.

Jeg fandt en lukkeclip eller rettere et lille stykke ståltråd med plast-strømpe og fik den nødtørftigt repareret. Men jeg kunne ikke se, om den sad godt. Så fik jeg den idé at tage billeder med kameraet. Kameraet har blitz og lysmåling, og man kan komme tættere på (med strakt arm) uden at kravle ind selv, og dermed få et nærbillede. Billedet kan evt. forstørres, dermed har man en lup (forstørrelsesglas).

I morgen vil jeg skrive et epos om udvikling, distribution og salg af bolte og møtrikker. Og om metaltråd, strenge til musikinstrumenter og om trådtrækkemaskiner og om Willy & Emma.

Kameraet kunne se bedre i halvmørket under bilen end jeg kunne

Det så ud som om den kunne holde – men hellere give den en snoning mere, hvis det overhovedet var muligt – så kunne jeg køre efter bolte og møtrikker

Written by Donald

Friday, August 11, 2017 at 8:52 UTC

Posted in Foto

Tagged with