Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Transport

Benzinforbrug er pænt lavt for 17 år gammel Skoda Octavia 1.6 GLX

with 11 comments

I fredags var jeg til 81 års fødselsdag ud fra mottoet om at hellere fejre rund fødseldag for meget end én for lidt, og på hjemturen kørte jeg pænt og ikke for hurtigt for at nyde turen. Der var kraftig regn, dårligt føre, og på et tidspunkt sendte en landbrugsmaskine en sten op på forruden sammen med en del mudder. Heldigvis kom der ikke noget synligt mærke efter stenen.

Da jeg kom til Helsinge efter 184 km. sagde computer-måleren at jeg havde brugt 6.6 liter pr. 100 km. (15km/l) Det er rigtig godt, når man kører 100-130 i timen en del af vejen.

Written by Donald

Saturday, April 15, 2017 at 23:48 UTC

Posted in Blogosofi, Vejr

Tagged with

Hvorfor er nogle biler legendariske

Følgende indlæg skal ikke læses! Det er blot min private undren over en moderne bil i millionklassen med et retro-design, og med noget, som af de fleste experter regnes som en uheldig konstruktion: Motor bagi.

En Porsche skal være luftkølet (men har ikke været det siden 1998) og have motoren bagi – men er motoren virkelig bagi ligesom i de gamle, oprindelige Porsche-biler?

Fra Wikipedia:

Developments
1952 Porsche 356 K/9-1 Prototype

In post-war Germany, parts were generally in short supply, so the 356 automobile used components from the Volkswagen Beetle, including the engine case from its internal combustion engine, transmission, and several parts used in the suspension. The 356, however, had several evolutionary stages, A, B, and C, while in production, and most Volkswagen-sourced parts were replaced by Porsche-made parts. Beginning in 1954 the 356s engines started utilizing engine cases designed specifically for the 356.

Jeg kunne ikke finde nogen forklaring på, hvordan Porsche undgår at den bedste sællert 911 undgår at vægten er for stor bagi. Dens succes er formentlig baseret på nostalgi af en slags; der er foretaget mange ændringer – de har fx. 4 hjulstræk – men motoren ligger stadig ved bagaxelen. Har de lagt bly foran, eller har de rykket moteren længere frem, så den er en “centermotor”?

The 911 has become Porsche’s most well-known and iconic model – successful on the race-track, in rallies, and in terms of road car sales. Far more than any other model, the Porsche brand is defined by the 911. It remains in production; however, after several generations of revision, current-model 911s share only the basic mechanical configuration of a rear-engined, six-cylinder coupé, and basic styling cues with the original car.

The first Chief Executive Officer (CEO) of Porsche AG was Dr. Ernst Fuhrmann, who had been working in the company’s engine development division. […]

He planned to cease the 911 during the 1970s and replace it with the V8-front engined grand sportswagon 928. As we know today, the 911 outlived the 928 by far. Fuhrmann was replaced in the early 1980s by Peter W. Schutz, an American manager and self-proclaimed 911 aficionado.

[…]

In mid-2006, after years of the Boxster (and later the Cayenne) as the best selling Porsche in North America, the 911 regained its position as Porsche’s best-seller in the region. The Cayenne and 911 have cycled as the top-selling model since. In Germany, the 911 outsells the Boxster/Cayman and Cayenne.

[…]

The company currently [2017] produces Porsche 911, Boxster and Cayman sports cars, the Cayenne and Macan sport utility vehicles and the four-door Panamera.

Det eneste “hint” jeg kunne finde om hvordan Porsche har arbejdet med den uheldige motorplacering er flg. (i speciel artikel om Porsche 911) på Wikipedia:)

Overhangs are trimmed and the rear axle moves rearward roughly 3 in. toward the engine […]

Written by Donald

Thursday, March 23, 2017 at 21:32 UTC

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

Metalskulpturer

Jeg er slet ikke upåvirket, men jeg ville ikke selv bruge små 80kkr på en 19 år gammel bil, hvis jeg kunne slippe. Det var min søn, som påpegede, at dette køretøj var til salg til en formentlig rimelig pris, og at den faktisk ser meget pæn ud.

Derfor besluttede jeg at gå forbi igen og se lidt nærmere på den, og dens udtalt gennemarbejdede udseende (med reminiscenser af boble-filosofien, måske) mindede mig om en udsendelse om forbrugs-stimulanser, som jeg havde set fornylig, hvori man (med rette) hævdede, at bilfabrikkerne i USA havde brug for at sælge mere og derfor stimulerede bilsalget ved at lave nye modeller hvert år, med designmæssige features, som gjorde det (meget) let at se, om det var årets eller forrige års bil.

Det var dengang, man sofaer foran (altså forsæde i et bredt stykke, hvor man kunne sidde 3 mand, nogle gange 4) og man havde ikke sikkerhedsseler; når man blev kvast i trafikken døde man ret ofte, og bilerne konkurrerede om at blive større, hurtigere og kraftigere, men ikke mere økonomiske.

Især halefinner og farvemønstre blev nævnt som 60’ernes forbruger-pirring. Sammenligner man med denne Audi model, må man konstatere, at den har en anonym sølv-metallic farve, som er uhyre populær, men som ikke er trafiksikker, fordi bilerne falder i ét med asfalten (min egen nuværende bil er desværre også sølv-metallic). Desuden er der ikke halefinner, front-figur (køler-emblem) eller lignende – men som sagt, måske er der en lille smule reference til VW boblen, hvoraf alle nyere Audi’er jo udspringer.

Audi TT Coupé Sport, 2 personer med lidt kneben børneplads bagi tror jeg

Audi TT Coupé Sport, 2 personer med lidt kneben børneplads bagi tror jeg

Written by Donald

Saturday, December 17, 2016 at 17:30 UTC

Posted in Foto

Tagged with ,

Danskhedskanon

Danskhed er at flage

Danskhed er at flage

Danskhed er granguirlander og glaskugler

Danskhed er granguirlander og glaskugler

Danskhed er kvindehåndbold --  hedder det ikke længere damehåndbold?

Danskhed er kvindehåndbold —
hedder det ikke længere damehåndbold?

Danskhed er magtanvendelse og Øresundstold

Danskhed er magtanvendelse og Øresundstold

Danskhed er nedlagte skibsværfter

Danskhed er nedlagte skibsværfter

Bunden af dokken hæver sig. Man kan ikke bare tørlægge en dok. Gulvet vil opad – der er vandtryk nedenunder, og dokken flyder som et skib på vandigt mudder! Man er nødt til at fastholde gulvet med ankre (som efter hvad jeg har hørt sidder fast i siden, det må være med tværbjælker, hvor var det dog jeg hørte det?)

Danskhed er julelys

Danskhed er julelys

Written by Donald

Monday, December 12, 2016 at 23:47 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with , , ,

Hvor rig er Helsingborg sammenlignet med Danske København

Man kan selvfølgelig ikke sammenligne direkte. En Google søgning ender i første omgang med et link til en artikel i “Avisen.dk” om at der er flere Svenske milliardær-familier end der er danske:

Lego-familiens formue [er] på godt 122,7 milliarder danske kroner

Men se så Ikea-familien:

De fire rigeste familier i Sverige har en samlet formue på 1216 milliarder svenske kroner. Det er 969 milliarder danske kroner, og det svarer faktisk til en tredjedel af landets bruttonationalprodukt, skriver den svenske avis Expressen.se

  • IKEA familien er god for 610 milliarder svenske kroner = ca. 486 milliarder danske kroner.
  • H&M familien er god for 237 milliarder svenske kroner = ca. 188,87 milliarder danske kroner.
  • Tetrapak familien er god for 103 milliarder svenske kroner = ca. 82 milliarder danske kroner.
  • Familien Lunberg er god for 29 milliarder svenske kroner = ca. 23 milliarder danske kroner. [Lunberg?]

Men – det er jo ikke et svar på om Helsingborg er rigere end København – eller, rettere, om Helsingborgs bykerne er udtryk for en større rigdom end Københavns bykerne. Den danske Gyldendal har lidt om det:

Helsingborg, havneby i det nordvestlige Skåne ved Øresunds smalleste sted; 97.122 indb. (2011). Byen voksede i anden halvdel af 1800-t. mere end nogen anden svensk by. Væksten skete omkring borgen Kärnan, der stadig dominerer bykernen og det middelalderlige centrum, Stortorget. Torvet blev ca. 1900 omgivet af paladslignende bygninger, heriblandt byens rådhus.

Skrivefelt …
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Tuesday, August 23, 2016 at 23:59 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

Kreosot – imprægnerede træsveller

I Helsingør går sporet til Hornbæk-Gilleleje ud på gadeplan og forløber langs med kajen indtil det tidligere skibsværft, hvorefter det går om bag gaderne og bliver til en selvstændig tracé

I Helsingør går sporet til Hornbæk-Gilleleje ud på gadeplan og forløber langs med kajen indtil det tidligere skibsværft, hvorefter det går om bag gaderne og bliver til en selvstændig tracé
Denne strækning har sveller af træ, som kan være 70 år gamle.
I dag bruger man beton+stål til at fastholde skinneafstanden

Spadsereturen gik fra Stationen langs den nyistandsatte havnekaj-brolægning med tilhørende motionsløbere

Spadsereturen gik fra Stationen langs den nyistandsatte havnekaj-brolægning med tilhørende motionsløbere

Om imprægneret træ hedder det i Milieu- og Foedevareministeriets vejledning:

Imprægneret træ er træ behandlet med træbeskyttelsesmidler. De væsentligste aktivstoffer, der er blevet brugt gennem tiden, er kreosot, arsen, kobber, krom, bor, tin og en række organiske stoffer (fungicider).

Formålet med at anvende træbeskyttelsesmidler er at beskytte træet mod mikrobiel nedbrydning ved råd, svampeangreb o. lign. og/eller insektangreb. Trykimprægneret træ indeholdende kreosot eller arsen betragtes som udgangspunkt som farligt affald, når det er endt som affald.

Farligt, javist, men de viste træ-sveller har holdt i 50-70 år.

En lille timestid senere kom regn - men fra den anden side, d.v.s. fra vest

En sti nedgang fra kystskrænten til stranden ved Strandbjerggaard er belagt med gamle sveller

Det, som undrer mig mest, er at man ikke samtidig med forskning i nye materialer begyndte forskning i destruktion og bortskaffelse. Jeg mener at vores samfund gennem midten af 1900-tallet var styret af mænd, som havde lært noget, men ikke rigtig forstod det.

Kreosot, som man har brugt til imprægnering af sveller, er giftigt, javist, men hvor giftigt? Hvordan spreder det sig? Hvordan bortskaffes det mest økonomisk? kan det uden fare få lov at ligge til mikro-organismer har nedbrudt stofferne?

Skriv …

Written by Donald

Monday, August 22, 2016 at 1:01 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Bollwerker og andre navne ved det liden Fort Dansborg

Kortet er nedfotograferet, men man skimter navnene, hvis man får det op i fuld størrelse: Anden kolonne siger Den liden Strandfort, Bollwerk Judland, Bollwerk Fuen etc. -

Kortet er nedfotograferet, men man skimter navnene, hvis man får det op i fuld størrelse: Anden kolonne siger Den liden Strandfort, Bollwerk Judland, Bollwerk Fuen etc. –

I denne forbindelse betyder bollwerk ikke en kaj eller mole, men et forsvarsværk hvis der skulle komme en grådig fyrste forbi med tropper og et ønske om at berige sig med de ting, som handelsskibene transporterede.

Men man kan i det mindste se at fortet har ligget ud til kysten og at det må have været kort afstand for transport af ting til og fra skibene. Nogen egentlig havn er der ikke på kortet.

Skriver I, karle?

Kystlinien ligner ikke ret meget den på kortet, der lissom antyder at Dansborg fortet ligger på en hage.

Lidt syd for Tharangambadi er der imidlertid en flod, og den giver naturlig havn for småbåde i dag. Store fregatter og handelsskibe kan ikke sejle op ad floden, som er lavvandet; og kysten er heller ikke en naturlig havn, tværtom.

Luftfoto 2016 (Tak til GoogleEarth)

Luftfoto 2016 (Tak til GoogleEarth)

Samme i 2003 - bemærk at kysten ikke er så tæret

Samme i 2003 – bemærk at kysten ikke er så tæret

Written by Donald

Saturday, August 13, 2016 at 1:01 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with ,