Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Transport

Vespa med tre hjul

leave a comment »

Har den overhovedet et navn på Dansk?

Da vi i 1970’erne besøgte familie i Italien og havde nogle dejlige dage i små og store byer i Toscana, Firenze, Siena osv. så vi mange, mange af disse trehjulede Vespa-køretøjer.

Historien om hvordan de første scootere blev til er i sig selv fantastisk, hvis den er rigtig. En italiensk pumpefabrik havde motorer tilovers efter krigen og tænkte at de kunne bruge dem til en slags knallert – de havde almindeligvis motorerne bagpå dengang. Men det er designet – den er lavet så man kan have kjole på. Italienske piger i jeans så man ikke før engang 25 år efter krigens slutning i 1945.

Den lille varevogn var så populær i Italien, at Vespa-fabrikkerne blev ved med at producere den og lavede små ændringer – fronten her viser, at det er en nyere model

Man sad nok ikke særligt bekvemt i de første modeller, det var blot en kabine om et sæde og et styr. På de senere modeller er der gjort lidt mere ud af kabinen; jeg kan ikke se, om den har fået rat eller om det stadig er et styr.

Størrelsen er somme tider af mindre betydning

Written by Donald

Sunday, August 20, 2017 at 10:44 UTC

Posted in Foto

Tagged with

Screw shock (da.: skruechok)

with 6 comments

Jeg skulle jo have en skrue, der kunne holde lidt længere end en lukkeclips. En værkstedsregning ville ende på minimum 400 kr. hos den rareste og mest pensionistvenlige mekaniker, så jeg tænkte at når jeg kunne anbringe en strip-agtig ting, kunne jeg også få anbragt en lille bolt med møtrik.

Først søgte jeg med Google på “Bolte og møtrikker i småpakninger”:

I almost choked on this shock price, consider a car with 1000 screws à 25 kr!

Hov

man skal også læse det med småt til venstre – det er et lidt andet produkt til kun ca.5% af prisen for det produkt, min søgning først havnede på! – Men det så jeg ikke i første omgang, så jeg tænkte at en bilist-butik måtte kunne hjælpe.

De rust-pletter, der ses på billederne fra i går, er fra en plademøtrik. THansen biltilbehør har sådan nogle i deres webshop, så jeg tog til deres butik i Helsinge og spurgte efter bolte og møtrikker, – et lille udvalg, “sortiment”, så man kan klare de fleste småting; men THansen henviste mig til (H)Jem&Fix, eller til skruerummet (the screw-room) hos Fogh (blødt ‘g’ tak). De havde ganske rigtigt et rum med skruer, bolte, møtrikker og beslag, men som man jo nok kan gætte, er det ikke deres største indtægtskilde, så de små bolte manglede møtrikker. Til gengæld solgte de tømrerbeslag og bolte og skruer enkeltvis, så jeg selvbetjenede mig høfligt og gik til kassen.

Han kunne ikke finde prisen på de to små bolte, så han forærede mig dem fordi jeg samtidig købte 10 selvskærende skruer for 50 kr. – What? 50 kr? suk. Men jeg købte dem, de er måske mindre tilbøjelige til at ruste, det kan godt ligne rustfrit stål.

Men det fik mig til at tænke på den rare isenkræmmer på Sønder Boulevard, hvor jeg kom og købte småting, – man kunne også få værktøj og porcellain. Dengang var der 15% moms og han hade ingen regnemaskine, men det var nemt nok, sagde han. 20 kr, 10 % er 2 kr, 5% er 1 kr, altså 3 kr. — Jeg synes iøvrigt at jeg også besøgte ham, da momsen var 22% og han stadig ikke brugte regnemaskine.

Vi kom i snak, og han fortalte at han spillede i et orkester, Euphrosyne, han spillede viola, og jeg spillede violin, så der var en berøringsflade. Han ville ikke kunne leve af forretningen, hvis ejendommen satte lejen op – og det gjorde den.

Priser i kilo-kroner! 1 kkr == 1000 kr.

Men allerede dengang var man begyndt at sælge “småting” i pakninger, som var lettere for supermarkeder og store isenkræmmere at håndtere. Så hvad er prisen for småting i dag? Er det den optimale pris? En rimelig pris?

For at få en mening om det skal man se på hvordan ting fremstilles. En bil består af lad os sige minimum chassis, motor, hjule og kraftoverføring (gearkasse, differentiale, trækaxler, affjedring etc.) ledninger og rør, 9 karosseridele (ofte flere) 30-50 interiør ting og sager. Den første bil, jeg købte som ny, var en Fiat 127 i 1981, den kostede 13 kkr (tusinde kroner) og med registreringsafgift og moms kom den op på 39 kkr. Men 13 kkr var ikke meget mere end man (dengang) ville give for et par store køle-fryseskabe, eller andet, bilens rå begynderværdi var ikke urimelig lav.

Skulle man bygge den samme bil fra reservedele, ville den imidlertid koste mere end det dobbelte af gadeprisen (tænk 2*39 kkr. –> 80 kkr.) Alene 500 bolte og møtrikker til 25 kr stk. vil blive 12.5 kkr

Men som sagt, det var ikke prisen på alle slags bolte og møtrikker, der er billigere bolte lavet af mere rustfældigt materiale.

Men hvordan laver man så disse bolte og møtrikker, er det svært? Vi ved at der står en maskine og spytter dem ud, det er ikke som i gamle dage smeden, der laver søm efter søm, og man gemmer dem og bevarer tiloversblevne i årevis for at have noget, hvis nu engang huset begynder at falde fra hinanden … (Det gør man stadig, men på en lidt anden måde).

Produktion af skruer og bolte bruger tråd som udgangspunkt. Metaltråd har man ikke kunnet lave i alle årene så langt vi kan se, men det var enten tynde plader skåret i strimler eller ruller, som blev håndrullet til tyndere og tyndere stykker (ikke ret lange) og det krævede at det var ædelmetaller, som let kan trykkes og bearbejdes. Jeg har ikke fundet beskrivelse af priduktionsprocessen i Rom år 100BC men allerede da havde man stof med indvævede metaltråde eller broderi med metaltråde.

Historical development of metal threads

The first written record about the use of gold wires and strips for the decoration of
textiles comes from the Bible; it describes the decoration of Aaron’s vestment for service (ephod), explaining the technique used during the 12th/13th centuries BC.
(Járó 1990a; Járó and Tóth 1991).

And they made the ephod of gold, blue and purple, and scarlet, and fine twined linen. And they did beat the gold into thin plates, and cut it into wires, to work it in
the blue, and in the purple, and in the scarlet, and in the fine linen, with cunning work.”

Old Testament, Exodus, 39: 2-3

Men det var dyrt, og man kunne ikke lave søm på den måde. Så Tyskerne opfandt “Drahtziehenmaschinen”, maskiner, som trækker en rund metalblok ud til en tråd.

Tænk over hvad det kræver. Farvel så længe – til næste gang.

Written by Donald

Saturday, August 12, 2017 at 14:06 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

Forlængelse af vores sanser

with 5 comments

En mand prajede mig, da jeg kørte hen til parkeringspladsen ved Kildemarkedet: “Der hænger noget foran under bilen – ikke så det skraber på, men du må hellere kigge på det.”

Det var så en art vindskærm, der åbenbart beskytter den forreste del af motoren mod salt om vinteren. Den kunne skubbes på plads, men en knækket skrue skulle erstattes, og jeg havde brugt den sidste bolt med møtrik til plæneklipperen.

Jeg fandt en lukkeclip eller rettere et lille stykke ståltråd med plast-strømpe og fik den nødtørftigt repareret. Men jeg kunne ikke se, om den sad godt. Så fik jeg den idé at tage billeder med kameraet. Kameraet har blitz og lysmåling, og man kan komme tættere på (med strakt arm) uden at kravle ind selv, og dermed få et nærbillede. Billedet kan evt. forstørres, dermed har man en lup (forstørrelsesglas).

I morgen vil jeg skrive et epos om udvikling, distribution og salg af bolte og møtrikker. Og om metaltråd, strenge til musikinstrumenter og om trådtrækkemaskiner og om Willy & Emma.

Kameraet kunne se bedre i halvmørket under bilen end jeg kunne

Det så ud som om den kunne holde – men hellere give den en snoning mere, hvis det overhovedet var muligt – så kunne jeg køre efter bolte og møtrikker

Written by Donald

Friday, August 11, 2017 at 8:52 UTC

Posted in Foto

Tagged with

Hvor meget vil grundejerforeningen ofre?

with 4 comments

Det er et smukt sted og mange går tur her

Dette emne nærmer sig politisk snak, men da jeg er fanget som kasserer (foreløbig kun, håber jeg) tænker jeg denne slags tanker, når jeg går en lille tur. Her ses mosen i vores grønne område, smukt sted somme tider med ænder, og klart nok skal sådan en anordning have afløb og helst sådan at når det øser ned, så løber vandet væk.

Men når det er vådt, vokser græs som bekendt uanset om det er frugtbar jord, grus, flisermellemrum, whatever. Skal man så sprøjte for at planter ikke “æder fliserne” eller er den samlede udgift mindre, hvis man lader dem gå til og så reparerer igen? D.v.s. lægger fliser påny?

Eller vil man betale for at det ser pænt ud? Er man imod sprøjtning? Skal en mand med traktor feje med metalbørste (og derved fjerne de dele af planterne, som er over jorden)?

Det må jeg spørge de andre i Grundejerforeningen om.

Stibelægningen, såkaldte S-fliser, er repareret for nylig, men er igen ved at blive erobret af planter

Written by Donald

Friday, August 4, 2017 at 17:59 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , , ,

Darwin Awards?

with 2 comments

Hvad får en snegl til at søge opad andet end faren for oversvømmelse

“Darwin Awards” hedder en serie video klip, som man kan finde på Youtube. Det er let nok at grine ad en masse ulykker, når de bliver præsenteret som morsomme indslag, men ofte er det dødsulykker, som bliver serveret som “Darwin Awards”.

Det er jo ikke morsomt.

Denne snegl udviser hvad man kunne kalde erfarings-mæssig afbødning af farer. Det har som bekendt regnet en del den sidste tid og disse her snegle kravler ind på fliser, formentlig for ikke at drukne af for meget vand i bunden af en plæne. Det er rent gæt. På stierne kan jeg se at de søger ud på det kortklippede græs.

Men skyldes det så “nedarvet erfaring” eller hvad skyldes det?

Written by Donald

Thursday, August 3, 2017 at 9:15 UTC

Posted in Liv

Tagged with ,

Hvorfor bliver jeg altid sulten, når jeg ser ænder

with 2 comments

Lækre ænder

Sommerferie kan man kalde det. Jeg har nydt mange dage med soltimer i Juli, men jeg har ikke været ude at se noget nyt. Derfor valgte jeg at gøre noget nyt 1.August, nu skulle det være! Men vejret var ikke ligefrem ferievejr, så jeg reducerede udflugten til en motions-spadseretur rundt om Frederiksborg Slot med sen frokost i Café Vivaldi på Torvet. Fornyelsen bestod i at finde de parkeringspladser, der findes ved Slotspavillonen – der er faktisk god plads. Gratis.

Det var en god idé, en dejlig tur. Allerede ved den første lille dam blev jeg sulten af at se et kuld store ællinger, som havde overlevet de første farlige måneder.

Her ses slottet ned ad den vej, som har været gennemkørselslandevej for personbiler i årene frem til ca. 1981, da man åbnede motortrafikvejen fra Allerød til Herredsvejen (en ny vej fra Sydlige-Hillerød udad mod Frederiksværk-landevejen, hvor den flettede ind nogenlunde samme sted som Isterødvejen.)

Hvordan i al verden kan det være, at man tillod privatbiler at køre gennem den gamle, fascinerende og unikke bygning? Rystelserne må have flyttet lidt på stenene.

Den gamle landevej er blevet til en lille parkvej ved siden af den smukke barok-park

Den port har jeg kørt igennem måske 30, måske 1000 gange i årene 1970-1981

Jeg tog ikke billeder af “Vivaldi Salat” på Torvet, men den kan anbefales, 139 kr. er måske lidt vel meget, men man betaler nok også lidt for udsigten.

Written by Donald

Tuesday, August 1, 2017 at 22:54 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , ,

Er biler blevet smid-væk ting?

with 8 comments

Der er mange biler til salg

Når jeg er i Herlev, kører jeg som regel forbi Drago Auto og ser, hvad han har stående. Der er åbenbart sommerferie nu, men man kan stadig gå omkring og se hvilke brugte biler, han har på lager. Denne gang (Torsdag 27.) faldt jeg over en Mazda 626 til 20,000.- kr. (Jaja jeg ved godt der står 19900.)

(Jeg skal lige understrege, at jeg stadig kører i den pæne Skoda Octavia fra år 2000, som jeg købte sidste år, den er meget god at køre i, og ikke for dyr i drift/service).

En tidligere kollega skrev for nylig:

Det skønne ved at bygge hobbyelektronik er, at man faktisk for to hundrede kroner kan lodde et eller andet nyttigt sammen, som man kan købe færdigt i Harald Nyborg for nioghalvtreds en halv.

Er det også sådan med biler? Man må håbe at dygtige handelsmænd sender gode biler til steder, hvor man kan bruge dem nogle år, til de er slidt op og reparationerne bliver for dyre.

En Mazda 626 med ny tandrem og kobling, fuld service

Kan man læse det? Ellers læs her: Mazda 626 1998, km.94.000, Synet 16.juli 2016, 4x el-ruder, ny tandrem, ny kobling, fuld service, tidligere rustbeskyttet

Written by Donald

Friday, July 28, 2017 at 9:45 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with