Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Astronomi’ Category

Har vi haft en atypisk, rolig periode på 8000 år?

leave a comment »

Har jordens klima været atypisk roligt i de sidste 200, nej 10,000 år?

Det kan man godt argumentere for. Det kan ses af i forskningen at der tidligere har været toppe i CO² procentdelen, og at der har været voldsomme, forholdsvis hurtige ændringer i klimaet.

Men det er givet at vi er i en situation hvor afbrænding af fossiler har bevirket øgning af CO². Nu kan det så tænkes at der er andre årsager end CO² til, at klimaet ændrer sig og at der nu, i vor tid, forekommer flere extreme vejr-begivenheder end førhen, men det er egentlig underordnet; problemet er, om vi som menneskehed vil finde løsninger på klima-migration, opretholdelse af fødevareproduktion i de store mængder, som er nødvendige.

Desværre viser valgkampen i USA at de politiske tendenser går i en forkert retning. Heldigvis er der nu kongres-politikere i begge USA partier, som går ind for mere seriøsitet. Den journalistiske kommentar til Senator John Thune (se billedet nedenfor) var et ironisk “Held og lykke med at få Trump til at være mere seriøs”.

Brande alene i Colorado: Ca. 1/4 af Sjælland er brændt ud.

Written by Donald

Friday, October 23, 2020 at 12:04 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,

Hvad siger Darwin om trangen til at overleve?

with 4 comments

Jeg har ganske kort og ikke så ihærdigt søgt med Google efter “elan vital” og livskraft, livsvilje, overlevelsestrang. Jeg fandt nogle henvisninger til Henri Bergsons bog fra 1907 Creative Evolution, hvori han fremkommer med en spekulativ teori om evolution, udvikling af organismer. Wikipedia nævner forgængere: En præ-kristen stoisk filosof Posidonius, som postulerede en “vital kraft”, livskraft, som kom fra solen til alle levende væsener på Jordens overflade; og Zeno af Elea har sådanne idéer; og længere tilbage i tiden, Sanskrit Ayus eller “Livsprincip” er noget lignende. Og vi har også Schopenhauers: viljen til at leve.

Nu finder man så artikler om epigenetik, som dog ikke er spekulationer, men målinger af genomer. Det viser sig jo at et genom (høns såvel som menneskers osv) har gener, som ikke er aktive – de kan “tændes” som man siger, af de omkring- eller underliggende proteiner. Så stressede høns lader stress gå videre til kyllingerne (Svensk undersøgelse, refereret i The Guardian.)

Why everything you’ve been told about evolution is wrong

Længere nede finder vi flere overraskende “nyheder” (forskningsresultater) om forståelsen af menneskets genom:

We’ve learned that huge proportions of the human genome consist of viruses, or virus-like materials, raising the notion that they got there through infection – meaning that natural selection acts not just on random mutations, but on new stuff that’s introduced from elsewhere.

Hvad skal vi bruge det til, når vi bare vil have rent vand, el, blomster i haven, gås i ovnen og tag over hovedet?

Jeg synes det er en udfordring af tankemåden at gå ind i Darwin’s “Arternes Oprindelse”, – Engelsk: “On the Origin of Species” og spørge “hvorfra kommer trangen til at overleve?”

Svaret er lidt det samme som “Hvorfor vil enhver administration vokse udover det rationelle behov?” Kan I huske ham filosoffen og humoristen Parkinson, som sagde at man skulle rationere antallet af skriveborde i en administration? — Det er i min optik trangen til at leve, som kommer til udtryk dér, men – indrømmet – det er lidt mere kompliceret, hvis man vil have beviser.

Written by Donald

Wednesday, September 30, 2020 at 20:32 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Blomstercirkel — lavet af rumvæsener

with 8 comments

Kan I huske da det blev moderne at undre sig over “korncirkler”, så flotte præcist lavede, og uden tilkørsels-spor! Det måtte være aliens, rumskibe fra fremmede planeter, der lige var landet på Hansson’s mark og derefter var startet igen og desværre havde brændt korn af i en cirkel, dér hvor raketmotorerne havde stået på jorden?

Gardenflower circle

Ved Skærød er der hvert år denne smukke cirkel af blomster – man kan også købe

Men denne undren over at der er liv på andre planeter, den har jeg aldrig kunnet forstå. Selvfølgelig er der liv i universet! Hvis man ikke tror på det, så kig lige under den nærmeste sten, liv i alle mulige og umulige former vælter frem.

Hvis ikke der var liv i universet, ville der ikke være noget univers. Men for at uddybe denne rabiate livs-religion skal man lige huske at sige, at det naturligvis ikke kan bevises. Men hvad ville et univers uden liv være for noget? Det ville ikke give mening. Mennesker er væsener, som skaber mening sagde min lærer engang, måske er det polemik i en naturvidenskabelig diskussion, men det er en tanke værd.

¡¿ Skal man ikke også lige huske, at masse og energi kun kan opleves, hvis der er bevægelse. Når vi skal se noget, foregår det ved at energi i form af lys rammer noget og energien (noget af den) kastes tilbage og rammer vores øjne, der sender signaler videre og det er det, vi elsker at se på, signaler fra øjnenes nervesystemer.

Vi bruger betegnelsen “liv” på alt muligt (inclusive fx. meldug, som strengt taget er en krystallinsk materie, et “kemisk stof”) men det er relevant at kvalificere hvad vi mener med “liv på andre planeter”: Håber vi på at der er bevidste organismer? eller er det mikroorganismer med denne anden, uudforskede form for energi eller vilje, som søger efter energi, der kan omsættes til bevægelse?

Hvis man har hørt lidt om universets størrelse, de nærmeste stjerner og lysets hastighed, så ved man at der ikke kommer besøg fra liv på fremmede planeter her i kornmarkerne. Men fred være med fantasien og dygtige mennesker, som kan lave cirkler.

Vi er selv rumvæsener, som har fremdyrket en beboelig planet ved først at skabe liv, som danner ilt ud af vand og lys, og derefter organismer, som får mere energi til bevægelse ved at bruge ilt i omsætning af næringsstofferne (“brændstof”).

[Tilføjelse: Kommer i tanke om Wohllebens bog “Træernes Hemmelige Liv”, hvori han kraftigt argumenterer for at træer har følelser og vilje og en eller anden form for bevidsthed. Det er rørende på en måde, som jeg holder meget af.]

Written by Donald

Wednesday, September 9, 2020 at 11:23 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Upper Paleolithic, ældste stenalder, første tegn på civilisation

with 4 comments

Jeg blev nysgerrig, da jeg så en video om de ældste græske kulturer, lang og lidt omstændelig (kedelig) hvorefter jeg strax googlede “collaps of late bronze age” og fandt Late Bronze Age collapse

Der er ikke noget dansk opslag i Wikipedia for dette emne. Det nærmeste er Ældste Stenalder som giver en lokal version af emnet.

Men hvorfor jeg blev nysgerrig skyldes en teori, som jeg faldt over for 10-12 år siden, hvor menneskets evne til at danne civilisationer opstod – mit spørgsmål var Hvorfor? Og Hvordan? Hvor hurtigt gik det? Var det stabilt? Hvilke mærker har de efterladt sig?

The Upper Paleolithic (or Upper Palaeolithic, Late Stone Age) is the third and last subdivision of the Paleolithic or Old Stone Age. Very broadly, it dates to between 50,000 and 12,000 years ago (the beginning of the Holocene), according to some theories coinciding with the appearance of behavioral modernity in early modern humans, until the advent of the Neolithic Revolution and agriculture.

Her var – for anden gang – en artikel, som plæderede for at der muligvis skete noget med menneskene for 14,000 år siden, sådan at de blev gode til at løse opgaver, der kræver samarbejde mellem høj og lav, et fladt hierarki (fladere eller med en top, som var solidarisk med de fattige og, i bred forstand, de mindre begavede (jeg kan ikke lide det udtryk, ville hellere skrive mindre heldige, men ideen med indlægget træder tydeligere frem hvis man bruger “begavelse” i bred forstand.)

Første gang jeg stødte på den teori var, da en artikel argumenterede for at testosteron i store mængder medfører et “ego-trip”, altså konkurrence, jeg har mere ret til at være her end du har. En generel reduktion i testosteron kunne være forklaringen på at mændene blev mere villige til samarbejde.

Denne wikipedia-artikel og de, den henviser til (fx. Behavioral modernity), bruger istidernes skrappe ændringer som en trigger, der skaber behovet for mere samarbejde:

Within the tradition of evolutionary anthropology and related disciplines, it has been argued that the development of these modern behavioral traits, in combination with the climatic conditions of the Last Glacial Period and Last Glacial Maximum causing population bottlenecks, contributed to the evolutionary success of Homo sapiens worldwide relative to Neanderthals, Denisovans, and other archaic humans.

Desværre lider denne artikel af kritik fra wikipedia-redaktører (ja sådan nogle findes nu) som efterlyser mere dokumentation; men mit indtryk er at artiklen, som klippet er fra, er ganske godt funderet.

Et af de spørgsmål, som måske kan give videre ideer om hvor hurtigt de tidlige civilisationer udviklede sig, er “hvilke rester har vi som er vidnesbyrd om teknologiske fremskridt”?

The Antikythera mechanism (/ˌæntɪkɪˈθɪərə/ AN-tih-kih-THIH-ə-rə, /ˌæntiːˈkɪθʌrə/ AN-tee-KIH-thuh-rə) is an ancient hand-powered Greek analogue computer[1] which has also been described as the first example of such device used to predict astronomical positions and eclipses for calendar and astrological purposes decades in advance.

Menes at stamme fra ca.300 år før vor tidsregnings begyndelse.

Næste spørgsmål: Blev teknologi brugt som politisk magtmiddel (i stil med “patent-metoden”) eller var der et ønske om samarbejde også på den front?

Written by Donald

Friday, August 28, 2020 at 16:29 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Erindringen om en sommerferie i Alsace – og andet

with 9 comments

I skitsebogen fandt jeg nogle andre tegninger med rørpen, en metode for begyndere. Med en rørpen får man jo streger af ensartet tykkelse, hvilket selvfølgelig er en begrænsning for en dygtig tegner, men for en begynder kan det være en lettelse, man skal tænke “hvad er omridset”, og prøve at fastholde det med så få streger som muligt.

Den første tegning er dog ikke med helt samme tykkelse streg; jeg kan se at jeg har forsøgt at antyde forskellige strukturer med det, tegnelærer-bogen kaldte textur i streg-skravering (himlen, tæppet) Til højre, ubehjælpsomt, må det være en sten og en busk.

Alvaret, som er en stenslette med kalksten, som blev brugt til græsning af får, vil gro til, hvis man ikke holder væksten nede. Billedet må være fra 1978 eller et af årene derefter, fra en tur, hvor den lille familie uden ret mange penge i vores gamle aflange VW-1600 “Fastback” kørte til Nybro, Kalmar, og Öland, overnattede på Vandrehjem og spiste picnic i naturen.

Det andet billede er fra en tur til Frankrig, det må have været i 1979, da jeg optimistisk var begyndt at lave klassisk morgenradio i DR P2. Det gav selvtillid at få overdraget ansvaret for morgenfladen, og jeg nød venlige kolleger, – opdagede ikke de nedgørende kommentarer! – og havde små elever i musik i Københavns Kommunes Musikskole. Sønnen var 5 år og slugte alle nye indtryk.

Vi var sydpå omkring Rhonedalen og så en forladt mine, og så en kirke lavet af Le Corbusier, en berømt (forkætret?) Fransk arkitekt, som gik ind for højhuse og som sikkert ikke var særlig religiøs – Det må undersøges …

Men det tredie billede var det, som fik mig til at stoppe op og scanne tegninger; motivet er sådan set det, der er bedst egnet til “rørpennetegning”; men samtidig er der mulighed for med få streger at give lidt karakter til bygning, vinduer og gadelampe. Jeg kan – mærkeligt nok – huske at gadelampen i virkeligheden var meget anderledes end tegningen, ikke desto mindre giver tegningen karakteren af en gammel gadelampe i et bindingsværks-kvarter.

Written by Donald

Sunday, August 9, 2020 at 15:25 GMT+0000

Posted in Byggeri, Jordens Historie, Naturpleje

Tagged with

Vilde iagttagelser

Efter nogle årtier melder trætheden sig …

Disneyficering. Jeg synes han går for langt i den retning.

Birketræer skynder sig gennem livet, de lever over evne og udpiner sig til sidst sig selv. Men inden vi kigger på følgerne af dette, vil jeg gerne præsentere en anden utrolig størrelse: poplen eller bævreaspen. Navnet kommer af dens blade, der reagerer på det mindste vindpust. Og selv om vi bruger den i talemåder, der har med frygt at gøre, (“ryste som et espeløv”), så er træet ikke spor bange. Bladene hænger på nogle specielle stilke og flagrer i vinden, idet de skiftevis holder over- og undersiden i lyset. På denne måde kan de lave fotosyntese med begge sider af bladet — i modsætning til andre arter, hvor undersiden bruges til at ånde med. Bævreaspee kan således fremstillle mere energi og vokse endnu hurtigere end birketræer. For at kunne forsvare sig mod fjender har aspen en helt anden strategi og satser på at være stædig og fylde meget. […]

Book page

Et ellekrat på 400×1000 meter – som er én organisme

Written by Donald

Sunday, July 19, 2020 at 22:19 GMT+0000

Black lives matter

Jeg faldt over en beretning i Wikipedia om Admiral/Commodore George Anson’s rejse rundt om Jorden, og med tilhørende forklaringer om bl.a. https://en.wikipedia.org/wiki/War_of_Jenkins%27_Ear — Krigen om Jenkin’s Øre! — syntes jeg at den nuværende bølge af historie-reformer er på sin plads.

Kortet kan ses på Fuld Skærm (men det kræver 2 klik, først til “billedvisning” og så til Full-Screen). På en 24″ skærm bliver texter og grænser meget tydelige. Man opdager, at Syditalien også var under Spansk Herredømme!

Spanske koloni-områder ca. 1790, Revolution i Paris, USA dannes – men i det nordøstlige hjørne af Nordamerika – Danske formuer bygges på sukkerimport og Rom fra De Vestindiske Øer, Mozart skriver sine bedste værker, Beethoven er gået igang, skriver og spiller klaverkoncerter på datidens små svage klaverer – i København lugter der af latrin, Lavendelstræde er ironisk ment, Knabrostræde er der hvor ryggen knager …

Written by Donald

Wednesday, June 17, 2020 at 12:48 GMT+0000

Posted in Expeditioner

Tagged with ,

Om at sælge sig selv – episode 3

En ung forsker mente at vi skal passe på hvordan vi formidler fordi vi ved at være for skråsikre forhindrer folk i at tænke selv og derved får de fleste til at acceptere facts. Når man har accepteret den ene “sandhed” uden baggrund risikerer man lettere at tro på den ene løgn efter den anden.

Dertil mente hun at de passificerer passiviserer folket.

Som exempel gav hun den efterhånden udbredte forståelse: “Jorden er 4000 millioner år gammel” – og hun sagde at det var en dårlig formidling, man burde i stedet sige

“For tiden anslår vi jordens alder til at være 4000 millioner år.”

På samme måde, mente hun, forplumrer man den nyttige viden ved at fremsætte den som fakta: DNA styrer livets (eller artens) udvikling, siger forskerne, og det er en halv sandhed, for, som hun sagde, hvis du tager et DNA molekyle og lægger det på et skærebræt (eller glasplade under et mikroskop) så sker der ikke noget.

Vi ved jo godt at Neil Armstrong landede på månen, og at jorden er rund, men der er jo mange som bliver angste for at få prakket uforståelige ting på ærmet og derfor vælger at tro mere på sanserne. Jo, fortovet er fladt, ergo er jorden flad, jo Hollywood kan lave fremtidskulisser, altså var det fiktion at folk landede på månen og det gør man jo ikke i dag. Og satelitter … joeh, de er jo bare en slags flyvemaskiner, som ikke bruger brændstof, ergo behøver en Airbus heller ikke brændstof når den er kommet op i flyvehøjde. Og det er oliefirmaerne, som laver chemtrails …

Written by Donald

Thursday, December 5, 2019 at 13:20 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with , ,

Disneyficering

seed-flying into house

Invasion, Centofitterne kommer

Engang var der en større Disney-dokumentar, som blev opreklameret og som blev vist i en af de store Københavnske biografer, World Cinema i Cirkusbygningen, tror jeg. (Research: The Living Desert, 1953.) Det var en film om dyrelivet i en ørken, The Living Desert, filmet i Arizona. Det kunne lige så godt have været en anden ørken, der er lavet mange spændende film om livets evne til at leve … også i ørkener.

Men denne her lille fyr på billedet fik mig til at tænke på, hvordan Disney fotograferne havde lavet en sekvens med et frø, en time lapse sekvens, altså billeder hvert minut eller så over flere timer, måske et døgn, som viste, hvordan frøet “bevægede” sig som om det søgte efter et sted at gro. Det er luftfugtighed og frøets medbragte næring, som gør det muligt for frøet at ændre form og derved flytte sig; det skortede da heller ikke på en naturlig forklaring.

Detteher frø ville ind i huset – ingen tvivl om det 😉 – den svage luftning var nok til at det fløj ind igen hver gang jeg smed det ud … til sidst lagde jeg det i “Grønt Affald” og lukkede låget og havde frygtelig dårlig samvittighed! 👿 i et sekund eller et halvt! 🙄

Og så er der selvfølgelig frø, der har overlevet, fordi de havde et bevægemønster, som ledte dem til en passende gro-bund. Det er meget morsomt at se det ud fra Darwinismens forklaring, men Disneyficeringen af den lille frøplante er nu også interessant og slår på nogle strenge i os, der har mærket elan-vital vinde over biologien.

The film was inspired by 10 minutes of footage shot by N. Paul Kenworthy, a doctoral student at the University of California at Los Angeles. Kenworthy’s footage of a battle between a tarantula and a wasp intrigued Disney, who funded a feature-length production following the lives of diverse desert species. Disney was highly supportive of Kenworthy’s work and its impact on nonfiction filmmaking, stating, “This is where we can tell a real, sustained story for the first time in these nature pictures.”

Written by Donald

Wednesday, July 31, 2019 at 14:47 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with

Geologisk nedbrydning

Vi er måske vant til at tænke på at det sted er som det har været altid. Men altid for os mennesker betyder altid “de sidste 50 år”, højst. Ofte kun 30 eller endda 25. Tænk at de unge mennesker holder 25 års jubilæum, det er jo ingenting!

Gå ikke for nær!

Men somme tider tænker jeg: for 10000 år siden var der stadig is i nærheden, for 20000 år siden var det vistnok en mellemistid, men går vi 25,000 år tilbage var her tykke isbræer, som dannede disse bakker. Måske 1 km. tyk is.

Det lykkedes mig ikke på kort tid at finde nogle angivelser af istykkelse og kort over den seneste istid på Wikipedia – kommer snart.

[Tilføjelse:]

Fra Geologisk viden 2005 har jeg saxet disse billeder, som antyder at isen har kunnet nå højder på 3-400 meter i de Danske Områder, se også kommentarerne; hvis isen hæver sig 100 meter pr. km fra isranden de første 2 km. vil isens tykkelse nå 200 meter; inde i midten af en bræ siger højden mindre, men kan vel også der stige nogle meter pr. km. så et slag på tasken, isen har været 3-500 meter tyk over Øst-danmark (Sjælland) ved dens største udbredelse; angivelse af denne max-tid svinger i litteraturen mellem 20000 og 40000 år så vidt jeg kan bedømme.

Summma Summarum: Jeg står på kystskrænten og ser 300 meter op i luften: Dér var is for ca. 20,000 år siden.

Written by Donald

Saturday, March 30, 2019 at 14:22 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Søndagstur i læ af kystvinden

Der er læ inde mellem træerne i Tisvilde Hegn – ellers holder jeg mest af at gå tur langs med kysten.

Written by Donald

Sunday, March 10, 2019 at 23:56 GMT+0000

Posted in Expeditioner, Skov og have

Tagged with

Tænk som et geni – et bud på fri vilie

For tiden kan man høre hvordan Stephen Hawking mener at vi kan forstå “den fri vilie” ved hjælp af teorien om parallel-universer.

Stepen Hawking – astrofysiker, professor og forfatter – er kendt for formidling af videnskab, og kan for tiden ses i 6 udsendelser på DR.dk, Tænk som en videnskabsmand. (original titel: Genius) I udsendelserne stiller han de store spørgsmål, begyndende med “Er tidsrejser mulige?”, “Er vi alene?”, “Hvorfor er vi her?”, “Hvor kom universet fra?”, — allesammen spørgsmål, som man ofte hører udtrykt på forskellige måder.

Det fjerde program af de seks kommer ind på spørgsmålet om fri vilie. Hvis universet kører efter fysiske love, så kan alt forudberegnes – fremtiden er hugget i sten! som det siges; men derved er der ikke plads til at mennesket kan tage beslutninger, bestemme, ændre tingenes tilstand.

Men at mennesket ikke kan ændre på verdens gang passer dårligt med vores erfaringer. Jeg mindes fodboldtræner Sepp Piontek forklare, hvordan han måtte vænne de Tyrkiske fodboldspillere af med at sige “Det er guds vilie” – “Inch Allah” – for uden vilien til sejr og troen på at de kunne gøre en forskel vandt de jo ikke nogen fodboldkampe!

Hawking har en interessant forklaring på hvordan man kan få vilien (altså mennesket) ind i universet (se billedtexterne nedenfor, som bygger på at udsendelsen har vist, hvordan kvante-mekanikken har uforklarlige tilfældigheder indbygget, og at det er blevet tolket som at der er parallelle universer.) Hawking når frem til: At universet ikke ville være der uden dig. Ved nogle opslag i Wikipedia på Parallel-universer mv. opdager man hurtigt, at Hawking har forenklet problematikkerne, måske ud i det absurde, de sidste sætninger i episode 4 (af de 6) giver ikke rigtig mening med mindre man husker, at tid og rum, ting og sager, som vi oplever dem, er en slags illusion som de Græske filosoffer sagde.

Kan ses indtil 14. December.

========================================

Hawking var i sine sidste mange år lam over det hele, undtagen ganske få steder. Han kunne i 2002 bruge en finger til at skrive ved hjælp af et system, hvor han kunne vælge ord, så han ikke behøvede at skrive hvert eneste bogstav. Senere, 2014, måtte han bruge kinden til at styre tekstmaskinen.

Blog Swiftkey.com skriver:

Professor Hawking has motor neurone disease [Amyotrophic lateral sclerosis, ALS] and as such is only able to communicate by using a small sensor which is activated by a muscle in his cheek. He uses this sensor to ‘type’ characters and numbers on his keyboard. SwiftKey’s technology has been integrated into his current system so that it can accurately predict whole words, rather than just characters. That means that the time and effort Professor Hawking requires to type is significantly reduced, allowing for a much easier, speedier experience for him.

Tidligere kunne han styre kørestolen med én finger; men de sidste år gik det dårligere, og han kunne ikke styre sin kørestol, og skrivning var trods løsningen med kinden langsommere end før, hvor han kunne bruge én finger. Han døde i år, 14. Marts 2018.

Written by Donald

Saturday, December 8, 2018 at 11:27 GMT+0000