Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Gråt vejr, grå stær

Mit venstre øje er begyndt at “stå af”. Jeg ser med højre øje og ser mange detailler, kan læse nummerplader på 100-200 meters afstand, men venstre øje giver somme tider et sløret billede. Derfor måtte jeg til øjenlæge, og den nærmeste i Hillerød havde en aflysningstid, som jeg fik.

Jeg fik først målt 3 forskellige ting på begge øjne: nærsynethed, linsehinder, glaslegemet og iris, og endelig nethinden, som der tages billede af med et særligt stærkt lys.

Derefter fortalte øjenlægen at mine problemer med venstre øje skyldes grå stær (det var ikke en overraskelse) og hun uddybede “Alle mennesker får grå stær, hvis de lever længe nok”.

Hvis jeg ikke kan holde det ud, kan man operere det venstre øje, men så vil korrektion (“brillestyrke”) være tilpasset højre øje; men før eller siden kommer der også grå stær i det højre, og så er det bedst at begge øjne opereres til en “brillestyrke”, som giver klarsyn i mellemområdet.

Både på ud- og hjemtur sad jeg og læste nummerplader, og holdt venstre øje igang. Det kan gøres, men det er vanskeligt.

Ved måling af “brillestyrke” var apparatet ikke i stand til at måle hurtigt på venstre øje. Maskinen blev ved og ved og jeg synes ikke at der på noget tidspunkt var samme “klarhed” som på højre øje.

De fleste på min alder kender det jo: Man sætter sig ved maskinen med hage og pande på små støtteflader, og derefter ser man ind i en linse og et billede fremkommer. Når det står skarpt, har maskinen fundet brillestyrken (fordi den samtidig måler, hvordan det ser ud på nethinden.)

Der blev brugt et billede (en “målefigur”) som var en grusvej med gærder henimod et hus i midten af billedet. Meget sødt. Og som sagt, det venstre øje var vanskeligt at måle. Jeg synes, at der var et glimt af “klart syn”, men at den så straks fortsatte. Jeg gætter at man for pålidelighedens skyld skal måle flere gange.

Men den blev ved og ved og …

Men det vigtigste er egentlig at man kan gøre noget, og at nethinderne ikke er beskadigede.

Written by Donald

Friday, December 3, 2021 at 16:00 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

3 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er greit få et gjort, bedre etterpå ❤ Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Friday, December 3, 2021 at 17:40 GMT+0000

  2. Ja, ak, den dåbsattest! Jo mere den gulner, jo mere omfattende bliver småskavankerne, men heldigvis kan der gøres noget ved mange af dem 🙂

    Ellen

    Sunday, December 5, 2021 at 20:38 GMT+0000

    • Det er jo om at holde sig igang og helst være i stand til at høre og se.
      Så jeg er lykkelig over at man kan gøre noget.
      Min broder havde tykke brilleglas, -8, og fik bedre syn efter grå stær operation.

      Donald

      Monday, December 6, 2021 at 16:58 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: