Archive for November 2021
Fri adgang til en grundlæggende, autoriseret dansk grammatik?
Mens jeg søgte på hjælp til forståelse af ordet “efterdi” opdagede jeg, at der på Internettet ikke er en autoriseret dansk grammatik at læse for alle.
Ja, der er Gyldendals, autoriseret i kraft af deres track-record, altså historien bag forlaget, som hovedstøtte i den danske litteratur; – men man får kun lov at læse mod betaling.
Hvad så med Sproget.dk, opstået efter en politisk sprogreform 2003.
[…] det sprogpolitiske udvalgs arbejde i 2003 [, der bl.a.] resulterede i rapporten Sprog på spil – et udspil til en dansk sprogpolitik, blev der afsat kulturministerielle midler til en ekstraordinær indsats for det danske sprog. Målet var at sætte den sproglige informationsindsats over for borgerne og offentligheden i centrum. Et af resultaterne af denne indsats er sproget.dk.
Der formidles og populariseres på fremragende vis; se det andet billede, nederst, de overskrifter er formidlingsoverskrifter: slutkommaet, hvordan sættes det; og: “Find fem fejl”, dér stod jeg af, det er reference-bøger, opslagsbøger, (dictionaries) man har brug for. Endvidere undrer det mig lidt at man lægger vægt på at skrive “korrekt”, når man i andre sammenhæng siger at man registrerer “sprogets udvikling”.
Men er der en vidensbase om sproget – uden “fem fejl” og den slags? Måske er Dansk Wikipedia ved at være det sted, der dækker behovet for kontant viden. Men det er jo svært for et lille sprogområde som det danske at konkurrere med de store internationale sprog, når det foregår på frivillig basis, ingen betaler dig for det, du lægger på Wikipedia.
(Internationale sprog: Engelsk og Spansk. Eller kinesisk? Burde man nævne simplified Mandarin? kan man skrive videnskabelige artikler på Mandarin og få dem oversat til Engelsk og derved dele videnskabelige opdagelser?)



Efterdi / Fordi — ? Hvad er bedst?
Når man skriver for sjov kommer der heldigvis en gang imellem gamle, nyttige ord frem.
Hvem var det nu, der samlede på gode, glemte ord? Måske var det en måde at holde hukommelsen i drift? Ellers, som han skrev forleden, man kan huske præmien man fik som 19-årig, men man har gkemt hvad der skal købes ind til på Lørdag.
Når man hører de to ord, uden at slå op, virker det som om “di” er en forklarings-binding, “han spiste godt thi han lavede god mad.” Hvordan kommer så “for” og “efter” ind i etymologien?
Hvem var det der samlede på gamle nyttige ord? Var det Uffe? er der mon hjælp at hente dér?
Og nu til noget helt andet:
Jeg bliver jævnligt overfaldet af de mest tåbelige reklamer:
Reklame:

Nej det var ikke ved at lytte på Rachmaninoff at man kunne tjene til huslejen de næste 24 timer!
Der var en klap med et clock-batteri — hurra




Jeg fandt ud af at mit 8 år gamle Canon PS SX130-is kunne komme til at fungere igen med nyt knapcellebatteri. Det havde jeg ikke opdaget før, jeg troede det var en slags kondensator, der holdt på clock-strømmen når man skiftede batterier.
Det kamera er godt til at zoome fjerne genstande ind og, modsat, stille skarpt på forgrunden — men mobilkameraet er bedre til andre ting. Gæt hvilket kamera der har taget billeder af kejserbusken, som overraskede mig ved at blomstre igår.
Det tog mig 5 minutter at få kameraet til at focusere på forgrunds-blomsterne, og jeg måtte holde grenen i blæsten med den anden hånd.
Det er kun billedet af batteri-indpakningerne, som er taget med Canon.
—===oooOOOooo===—
Billedtexterne kommer ikke med når man klikker/bladrer i billederne, men – det orker jeg ikke at gøre noget ved nu.
Nedslidte nyheder
Det er de samme nyheder i 12-radioavisen som i går.
Jeg abonnerer på Politiken og forsidestoffet er ikke det vigtigste i verden men ting, som direkte vedrører en masse Danskeres hverdag, OK – det er forståeligt i en tid, hvor avisernes salgstal daler.
Men det er heller ikke nok at bladre om til side 5 eller 7, udenrigsstoffet.
De vigtigste begivenheder i vor tid er anslaget mod det demokratiske princip.
Og det står der ikke noget om, dér skal man fx. have fat i NBC og CNN og MSNBC og lytte til Ari Melber, Lawrence O’Donnel og Rachel Maddow, som siden 2016 har været klar over, at vor tid har lighedspunkter med 1933.
Nu har jeg fulgt med i Trumpismen siden 2016, hvor DR sendte en dokumentar, der viste de kriminelle sider af Trump’s aktiviteter, og det fremgik af andre nyheder, at vælgerne ikke havde forstået, hvad det var for et menneske, de satte i Det Hvide Hus.
Således sagde nogen “Endelig en præsident, der har sine egne penge”, lidet havde de forstået, at det var hans fars penge og at han faktisk havde forødet en formue.
Er det kun mig? Brokkehovede? Som synes at medierne skal give mere plads til de momenter i det storpolitiske aspekt, som kan ende med at vi kommer i krig uden rigtig at ville det, uden at have forstået, hvorfor det sker? Migrant-kriser, som kommer som en overraskelse? Christiansborg sprængt i luften af fjendtligsindede opportunister?
I parentes bemærket, min arbejdsgiver i 1990, H.C. Bagh i Hundested, var stolt af at hans far havde leveret nødstrømsanlægget til Christiansborg i 1940, så at “Borgen” kunne stå for modstå sabotage (hvadenten den var tysk eller noget andet.)
Sean Carroll humor
How to find the Higg’s Boson, how do we do? We smash particles together with high energy, and watch the debris. But it is not that there is a Higg’s Boson hidden inside the particles! it is that when we smash these particles together, some energy levels mix and some other particles are created.
It is like smashing two Timex watches together and out comes a Rolex.
(Higg: a person named Peter Higg who theorized that there is a particle of a kind, a boson, which is an elementary particle of a kind among 16 or 17 other.)
Sean Carroll:
Sean Michael Carroll (born October 5, 1966) is an American theoretical physicist who specializes in quantum mechanics, gravity and cosmology. He is a research professor in the Walter Burke Institute for Theoretical Physics in the California Institute of Technology (Caltech) Department of Physics [… cut] …. critique of theism and defense of naturalism. He is considered a very prolific public speaker and science populariser.
(my emphasis)
Listen or watch from 45:40
Hvad skal det koste?



Der er en masse brosten, som jeg fik fra et nedlagt haveanlæg, og jeg vidste godt at der skulle 90 cm grus under, hvis man ville forhindre planter i at slå sig ned dér, — eller bare 30 cm, hvis man ville have at det var lettere at hive ukrudtet op om foråret.
Men det skal væk, og jeg ved godt at jeg kan gøre det, men hvis man tager min arbejdshastighed og hidtige resultater i betragtning, så vil det være klogt at hyre en hjælp.
Jeg har fået et tilbud på 6kkr. for fjernelse af Thuja’erne indtil det yderste hul, hvor de sidste får lov at stå fordi de skal blive ved med at skabe læ.
Desuden skulle egen (fra Asserbo, derfor kaldet Asserbo-egen) beskæres og birketræerne topkappes.
Jeg er lige ved at finde en pensionist til at gøre det, men vedkommende kunne ikke rigtig se hvad der skulle gøres. Den professionelle argumenterede med at han er specialist i at gøre det lettere at vedligeholde haven, men på mit spørgsmål hvad han ville foreslå kom der ikke noget svar.
Hvad gør man.
Shopping competition – ny disciplin?


Closed captions, hedder det, når YouTube video’er har text med det, som siges i videoen. Nogle video-udgivere bruge automatisk dannede undertexter (captions) og ser dem igennem og retter de værste fejl, andre tror at det virker eller gider ikke se igennem; men da lydkvaliteten ikke er så god som den kunne være, er det for folk som mig alligevel en fordel at se den automatiske nedskrivning (cc, closed captions).
I et interview med vinderen af den nyligt afholdte Chopin-konkurrence i Warszawa fortæller vinderen, Bruce Liu, at han opfatter klaverspillet som en hobby (han elsker det, selvfølgelig) og han har aldrig følt sig skubbet, presset, til at spille klaver. Jeg ville høre ham selv sige det, og lyttede derfor til interviewet, og brugte closed captions, så jeg bedre kunne forstå hvert ord, også de utydelige.
Og så kan man jo grine lidt ad de fejl, der opstår:
Bruce Liu won the shopping competition
Det er hvad der sker, når man bruger “artificial intelligence” til at forstå sprog og skrive ned, hvad man siger. Så længe det drejer sig om “skod-data”, d.v.s. informationer, som ikke har retslig gyldighed af nogen art, så er den slags jo ligegyldigt, og området er et godt øvelsesområde for Kunstig Intelligens (AI, Artificial Intelligence) .
—===oooOOOooo===—
Somme tider skriver jeg et indlæg i et øjebliks inspiration, in the spur of the moment. Dette er ét af slagsen. Somme tider er det de indlæg, som giver den bedste læseoplevelse.
(Sådan gør en Hotspur, mangler vi nogle ord? I en oversættelse har jeg set navnet Hedspore, men det virker ikke på samme måde som det Engelske “Hotspur”? Vi har så mange andre ord, som Englænderne mangler. En kollega fandt engang et ord om en kursists modstræbende forståelse af emnet, og det var et genialt dansk ord. Hvorfor glemmer man sådan noget?)
—===oooOOOooo===—
[Den slags skillerum var der ofte i mine børnebøger, hvis jeg husker rigtigt.]
Musehul under bænken i skoven
Jeg har vist aldrig set en skovmus, men nu har jeg da set et hul, som må være en skovmus’ vinterbolig. Vi bymennesker har godt af at se naturens uorden, og det gør dybt indtryk på mig hver gang. Jeg husker også da min skolekammerat viste mig indgange til en rævegrav.

Billedet er fra motionsturen i går. Jeg satte mig på bænken og tog et billede af Nordhuslinien, som oprindelig må have været en linie for at begrænse eventuel skovbrand. Samme billede som forrige indlæg:

Forsinket Søndagstur

Man ser en måge, der trodser kulden og et enkelt fly trækker en kondens-streg, som dog hurtigt fordamper pga solen




Jeg ville så gerne holde fast i at komme ud på en lang motionstur om søndagen, men efter lørdagens arbejde med lille familiemiddag og canasta og snak til langt ud på aftenen var jeg træt, og jeg havde ondt i ryggen og benene, og alting.
Mandag var det lidt bedre. Afsted!
Jeg tror at jeg har fundet forklaringen: Jeg er begyndt at lave nogle skulder-bevægelser, måske noget der ligner “pilates”, men i hvert fald noget hvor jeg bruger muskler, som ellers har været henvist til en skyggetilværelse.
Og hvis mit gæt er rigtigt, så trænger de til pauser i begyndelsen af det program, og så (håber jeg) bliver det bedre, når man har været igang et stykke tid.
Det begyndte med at jeg opdagede, hvor godt jeg fik det efter at have tørret fliser af i brusekabinen, op og ned, på hug, strække op, stå og holde i karmen og så nå så langt man kan for ikke træde i pytterne inde i brusekabinen (som man også tørrer op).
Sol ned før 16 op efter 8
… dagene er nu under 8 timer, men der er alligevel mange smukke øjeblikke (især når man kan tillade sig at gå udenfor mens det er lyst!)
Jeg stod i ti minutter eller mere og nød det smukke syn og tog 18 billeder: opklaring og solnedgang. Nogle (få haha) billeder er med her. Det flotteste, et panorama, egner sig ikke til weblog formatet, det er faktisk for bredt, så jeg prøver FB som jeg jo har opdaget giver mulighed for … liiidt … større billeder (det var Huskebloggen, som gjorde mig opmærksom på det.)




Billederne er i kronologisk orden. Kameraet kunne ikke fange alle virkninger af det røde aftenlys, kun da det var stærkest – man kan se på billedet af plænen hvordan efterårsbladenes røde farve reflekterer Solnedgangens røde lys.
Var der ingen, der snakkede om hvad det kostede samfundet?
Eric fra Ålborg gav i en kommentar et link til en artikel af Søren Ryge om hvordan der var en “hundredeårs-snestorm” i Danmark i 1971.
Eric huskede den, da jeg fortalte om mine tanker, hvis der var strømsvigt her i Vejby i flere dage, og han sluttede med at sige at han ikke håbede, det ville ske igen — Men for Søren Ryge var det omvendt. Han skriver bl.a. (se hele artikelen nedenfor): “Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.”
28. jan. 2021 kl. 20.14
Vi boede i en lille landsby mellem Aarhus og Randers. Min kone Margrethe var sygeplejerske og tog på aftenvagt i Aarhus. Jeg var hjemme med Signe, og så kom snestormen buldrende over Danmark, mest Jylland.
Den var stor, fed og mægtig med masser af sne, og Margrethe ringede ud på aftenen og kunne ikke komme hjem. Hun overnattede på sygehuset. Signe og jeg sov smukt, og da vi vågnede næste morgen, var verden forandret. Danmark var lukket inde. Danmark var lukket ned.
Strømmen var gået, men pyt, der var stadig lunt i huset og campinggas til havregrøden, hvorpå vi gik ud, men ikke ret langt. For verden var begravet i sne, og der var helt stille. Alle veje var lukket, alle huse sneet inde. Transistorradioen bekræftede det. Hovedvej 10 lukket, folk sneet inde i biler og evakueret til huse og gårde. Tog aflyst. Ingen strøm. Ingen døde. Ingen panik. Kun enorme mængder sne overalt.
I løbet af dagen kom der liv. Vi begyndte at grave os ud af vore huse. Naboer hilste på hinanden og bød på kaffe og suppe. En traktor brummede forbi og lavede hul til købmanden, og halvdelen af landsbyen samledes dernede og havde det vældig fornøjeligt i stearinlysenes skær. Hele dagen gik med socialt samvær uden lige, og om aftenen flyttede Signe og jeg ned i kælderen med gasblusset og frøs slet ikke.
Næste dag var vi stadig afskåret fra alt undtagen hinanden, og da hørte jeg det. En dyb brummen ude på markerne. Det var et bæltekøretøj fra selve hæren, der var ude for at reparere elledninger, og tre timer efter var der strøm og varme igen. I løbet af dagen blev vejene nødtørftigt ryddet, og bilerne begyndte at brumme igen. Margrethe kom hjem om aftenen.
Det var en fantastisk snestorm. Der var ingen ulykker, ingen ødelagte huse. Der var ingen, der snakkede om, hvad det kostede samfundet, og hvor ansvaret skulle placeres, og begreber som kompensationer og hjælpepakker var ikke opfundet. Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.