Archive for January 2022
Spørgsmål, som videnskaben kan svare på
Vores rare præste-lærer i Religions-historie (hed det ikke sådan? Det var ikke forkyndende, ikke “Religion” men “-historie” analogt med “naturhistorie”) fortalte ofte om emner ved at begynde med en historie, eller noget, der lignede en historie, som fx. “Der er nogle filosoffer, som er blevet skøre af at tænke over, om mennesket har en fri vilie!”
Oplagt selvfølgelig derefter at spørge om mennesket har en fri vilie (AKA vilje) og de drenge på 13-14 år, der orker at svare, siger selvfølgelig ja. Men hvis “Gud styrer alting …” osv.
For videnskaben i slutningen af 1800-tallet opstod problemet ud fra en anden vinkel. Som du kan se på billedet var Newtons opdagelser begyndelsen på en opfattelse af universet som styret af naturlove, et deterministisk univers.
De ufravigelige, simple naturkræfter, årsag, virkning, altid den samme. Dermed følger tanken om at hvis vi ved hvor ting A er på det og det tidspunkt og hvilke kræfter der påvirker den, så kan vi beregne hvor den vil være i næste øjeblik.
Det gør ondt i hovedet at føre den tanke ud i det extreme, men det er det, som determinismen gør med årsag og virkning: Hvis vi på et tidspunkt ved alt om alle partikler i universet, så kan vi beregne alt, hvad der vil ske i fremtiden. Hov, hvor blev mennesket af i den beregning, — ikke sandt?
Men der er åbenbart nogle mennesker, som har svært ved at acceptere Descartes: “Jeg tænker, altså existerer jeg” — “Cogito, ergo sum” som udgangspunkt i stedet for determinisme.
Sproget egner sig ikke til den slags diskussioner, men Matt O’Dowd kender fælderne og bruger sproget så det er en fryd, og understreger at der er nogle spørgsmål, som astrofysikken (videnskaben) ikke kan besvare.
Matt O’Dowd spends his time studying the universe, especially really far-away things like quasars, super-massive black holes, and evolving galaxies. He uses telescopes in space to do it. Matt completed his Ph.D. at NASA’s Space Telescope Science Institute, followed by work at the University of Melbourne and Columbia University. He’s now a professor at the City University of New York’s Lehman College and an Associate at the American Museum of Natural History’s Hayden Planetarium.
Jeg må hellere undskylde dette indlæg (bare lidt) for det er affødt af et gammelt bekendtskab med en musikalsk begavelse, som har arbejdet på at forene Buddhisme og Astrofysik. Ups! Og som har skældt mig ud fordi jeg ikke tror på alt hvad han siger.
Er det nu også så smart?
Hvordan får man sådan en lynlås lukket?
Det tog mig 4 minutter at få de to dimser til at gå i hak og glideren (English: slider) til at samle de to sider; derfor ender det ofte med at jeg går med åben frakke. Den er iøvrigt meget pænt lavet, og jeg er glad for den. Eneste indvending: Stoffet har en underlig, papir-agtig lyd istedet for den smukke lyd af uld og bomuld.
Billederne er fra i forforgårs, i går fik jeg ikke motioneret, for jeg skulle lave familiemiddag. Det gik da heldigvis meget godt, men jeg glemte at tage billeder.
Tillægsspørgsmål:
Er det den samme person på nedenstående to billeder?
–!–
–?–
Idræt for alle størrelser
Hvad mon det er? Idrætsforeningen har efterhånden taget mere og mere i brug af den store eng (meget fugtigt græsområde) mellem Idrætshuset og Idrætshallen. Det er en del af den kommunale sundhedsplan at gøre det let for unge og gamle at motionere på alle måder, så der er noget for enhver.
Jeg tror dette skal forestille en klatreklippe og jeg tror at næste gang jeg kommer forbi vil der være små håndtag, eller ting, som hænder og fingre kan holde fast i.
Har du nogensinde tænkt på hvor meget vi belaster vores fingre?
Er det sundt at hænge i fingre og arme?
Det er altid godt at gå en tur heromkring, smukt og varieret, og der sker noget hele tiden, dog ikke sådan at forstå at man kan opleve alting, der mangler selvfølgelig gode restauranter, teater, kunst og kultur, men her er natur, motion, skole og socialcenter, butikker og værksteder.
Der er mindst fire møller med vinger i Nordsjælland
… og den ene ligger i Melby (det er næsten for godt et navn, ikke?)
De to andre er Ramløse ved Arresø og Karlebo ved Hillerød. Og så er der en stubmølle ved Helsinge: Pibe Mølle. Det er frivillige, som holder dem vedlige og det koster tid og penge. Storm som den, der skulle komme i morgen, kan koste vinger.
Der må være nogle flere møller end de fire.
Hvorfor kan jeg huske en møllemand, som fik os børnehavebørn på besøg, og som viste at møllen kunne køre rundt, men han var skrækslagen for de her børn, de måtte ikke komme hen i nærheden af de store træ-tandhjul, for så kunne fingrene ryge af.
Jeg har ikke været god til at passe på fingre, men har heldigvis alle sammen tilbage … endnu.
Sproget i udsendelser før Auschwitz mindedag
Sproget slår ikke til når man skal tale om Nazisternes forbrydelser.
Hører i baggrunden udsendelsen om Ravensbrück.
Bare udtrykket “koncentrations-lejr” er forkert. Fangelejr for mennesker, der bliver dræbt af et kriminelt styre. Hvad skal man kalde det?
Udrydde, siger man stadig, om at myrde civile.
Man udrydder rotter, ikke mennesker, ville jeg mene.
Rema sikrer pensionisternes overlevelse
Det er ikke en typisk indkøbsseddel, denneher, men alligevel noterer man sig at man kan få en oksekødssuppe (Mou-agtig, men varemærket, brandet, er Rema) og mange andre ting for 225 kr.
Kan jeg mon finde de varegrupper, som Statistisk Dept. bruges til at bedømme prisniveau, inflation, købekraft, fattigdomsgrænse, pensions-størrelser, børnetilskud, …
Der er både broccoli, kartofler, løg, citroner, og roser for 56 kr.
Når man kan se TV on demand
DR, Danmarks Radio, nu også en streaming tjeneste (er det ikke sådan det hedder?)
Man kan bl.a. finde nogle BBC dokumentarer, “Verdens Smukkeste Togrejser” eller “World’s Most Scenic Railway Journeys”. Men nu er BBC’s økonomi under beskydning, selv om et globalt flertal mener at BBC er den mest pålidelige nyhedsformidling, og man kan kun håbe, at Briterne finder en løsning, som gør det muligt for BBC at fortsætte uden at indskrænke væsentligt.
Kan vi fortsat håbe på at DR er seriøst nyhedsformidlende, vidensformidlende, og sprog-forbedrende … hov, nå nej, det sidste er vist ikke mere tilfældet.
I parentes bemærket er DR’s flow-signal (maste-sending) blevet ringere, så jeg kan ikke længere modtage signalet via antenne. En chrome-cast til 280 kr. gør, at jeg kan se TV via min Internet-forbindelse, og signalet her er faktisk bedre end bare godt. Det er ikke 4K eller bare HD over 1080p, men det er oftest OK og kan komme op på 1080p.
Hvad værre er: Radio-dækningen er også svækket, og selv om man her i området faktisk får at vide at DR ikke kan garantere modtagelse, så er det nu blevet dårligere og dårligere.
Hvad skal man med en forsikring som ikke fungerer?
Der står på kontakt siden at man kan ringe 24/7, men når man ringer, får man en telefonsvarer.
Hvis man vil skrive, skal man logge ind for at skrive “webmail” — selvfølgelig fordi det så er nemmere for firmaet at filtrere spam fra. Men når man ikke kan logge ind?
Jeg er ikke i tvivl om at jeg skal opsige det firma og finde et andet. Men hvilket? Og hvad slags forsikring? Mine rådgivere siger at jeg skal finde én, som har tydelig police og regler, fordi min situation er speciel.
Men jeg har jo ikke forstand på forsikring. Jeg tror at de vil sige: Din dør kan ikke låses ordentligt, så vi dækker ikke tyveri. Men jeg låser ikke engang døren, for det er jo ikke nødvendigt. Der er ikke noget at stjæle.
Jødeforfølgelse, også af videnskabsmænd M/K
“Kathy loves Physics & History” YouTube channel.
Hun fortæller bla (min oversættelse) at Planck i 1943 var i Sverige og talte til tyske Nazi officerer. Det gav et gib i mig, var der tyske nazist-klubber i Sverige?
Transcript: In 1943 a Swedish reporter noted that Planck, who was talking to the Nazi officers club there, mentioned Einstein by name. Quote: Planck looked beyond prejudices and fanatics, entirely regardless of where he was. But Planck was aware of where he was [unintelligble: and he’s pardoned it].
While in Sweden Planck visited Lise Meitner [the first to understand fission] and according to Lise Planck told her, quote: Terrible things ought to happen to us. We have done the most terrible things.
Meitner thought that Planck was being too hard on himself. And after the war wrote a friend “Planck used the words ‘we’ and ‘us’, yet this 85 years old man was more courageous in his resistance than all the others.” [ cut … more about Meitner follows.]
(From that video)
Naturvedligeholdelse omkring et stendige
Jeg ser så meget, når jeg er på tur i Tisvilde Hegn, at der er stof til flere (overfyldte) blogg-indlæg. Der er mange fortids-levn i Hegnet, og de er værd at se, – og jeg prøver at forstå.
benævnt Ranglehøje af Naturstyrelsen;
der er flere gravhøje i området, de fleste hårdt angrebet af træer
stien fra Brantebjerg til Lejevej
Billeder fra et område ved Lejevej (en skovvej fra Asserbo til Tisvildeleje).
Det ser ud som om området plejes, græsset er slået, eventuelle selvsåede træer bliver ryddet. Jeg kan i folderen om Tisvilde Hegn ikke se, hvad dette område kaldes.
Hver gang jeg passerer her, og det gør jeg ofte og gerne, forestiller jeg mig hvordan menneskene i Stenalderen har ryddet området (langsomt, over flere generationer) og har haft fri udsigt fra højdepunkterne og dermed fået pragtfulde steder at lave gravhøje. Hvis teorierne holder, kan afskrabning af græstørv være datidens måde at “jordforbedre”; det øverste, næringsfattige lag er taget væk og brugt til gravhøje. Derefter går det bedre med spiring i et jordlag, som må have været et muldlag efter den tidlige skov. Området har dengang ligget lavere, efter istidens har jorden hævet sig og der er en gammel kystskrænt nogle hundrede meter inde i landet.
Brantebjerg, gravhøjen Birkehøj, Ranglehøje, Gamle Dige og fortsættelsen af diget er markeret på folderen fra Milieu-ministeriet. Området, hvor der er foretaget høslæt, er markeret på kortet som et lysere område.
NB: Bemærk hvordan det volder mig problemer at finde sætning til “slæt”. Der er et fagudtryk, som jeg ikke kan komme i tanke om.
Hvorfor står der “han blev kun 42 år”
Dette portræt er malet få dage før komponisten Modest Mussorgsky døde – man siger han døde af druk.
Jeg faldt over billedet fordi pianisten Jesper René på FBook er begyndt at indstudere det smukke, udtryksfulde klaverværk “Udstillingsbilleder”. (Mussorgsky based his musical material on drawings and watercolours by Hartmann produced mostly during the artist’s travels abroad.)
En af kommentarerne til Jesper René opslag lyder “han blev kun 42 år”. Joeeh. Men Mozart blev “kun” 35, og Schubert kun 31. Det var synd for dem alle sammen og alle de andre mennesker, at de ikke blev så gamle. Vi lever i en tid hvor livet er forlænget – meget. Men nogle klarer det endda uden større medicinsk indgriben, blot ved at spise sundt og være mådeholdne med alting.
Maleren Ilya Riepins billede af Mussorgsky er så fuldt af udtryk, så man kunne fristes til at lade det indgå i billedsamlingen til “Udstillingsbilleder”-suiten. På Wikipedia kan man se de oprindelige billeder af Maleren Hartmann, som Mussorgsky så og fandt ud af at han ville skrive om til musik:
Viktor Alexandrovich Hartmann
Victor-Edouard Hartmann was born in Saint Petersburg into a family of German ancestry. He was orphaned at a young age and grew up in the house of his mother’s sister, L. Hemilian, and her husband Alexandre Hemilian, who was a well-known architect. […]
Man kan høre en indspilning med Valentina Lisitsa på YouTube, hvor man også ser billederne eller genskabelser, så tæt på man kan komme. (Link fra Wikipedia om “Pictures at an Exhibition” er https://www.youtube.com/watch?v=Dpqo_6jpe08 — men der er ikke billeder af “Gnome” – kun de andre.)
Skriv løs 