Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for May 5th, 2018

Åkandestedet tur retur

Det skulle være min tradition at gå rundt om Gribsø, helst med venner og familie, men ellers alene, fire gange om året hvor løvspring klart er den mest fascinerende. Og som minimum også sommer, efterår, vinter.

Som nævnt har jeg ondt i højre ben fra lænden og jeg var spændt på om jeg kunne holde traditionen, men det kunne jeg ikke. Da jeg kom til Åkandestedet besluttede jeg at vende om. Smerter af denne slags er underlige, man får jo ikke bare ondt som “jeg har slået mig”, men hele underlivet og et af benene melder med stigende styrke, at der er noget galt.

I det mindste kom jeg afsted. Og jeg tror det er et af de bedste billeder jeg har taget af åkander i Gribsø:

Farverne når vejret er højt vil ofte være så fulde af kontraster, at foto-udstyret har svært ved at fange dem som de så ud for det levende øje – fx. var stammen til højre naturligvis ikke sort, men lå i skygge af trækronen eller et andet træ

Written by Donald

Saturday, May 5, 2018 at 23:23 GMT+0000

Posted in Brok, Skov og have

Tagged with ,