Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for May 4th, 2018

Læge igen

Denne gang var det min egen læge. Fredag 10:45. Efter en urolig nat, op, gøre sig klar, afsted.

Lægen kendte godt problemet med smerter i benene om natten, som tager til så man ikke kan falde i søvn.

Hvis man står op og går en tur (inde eller ude), så mildnes smerterne, det er jo dejligt at aktivitet lindrer. Men det kan give meget forringet livskvalitet, fordi døgnrytmen bliver ødelagt.

Smerterne, som kommer i benene, når man lægger sig om natten, kaldes urolige ben eller Restless Legs Syndrome.

Man kan ikke komme med nogen generel forklaring. Lægen havde forskellige mulige forklaringer. Der er artikler på Wikipedia Deutsch og Wikipedia English. Også vores Sundhedsstyrelse har artikler om det; og netdoktor på både Engelsk og Dansk og sikkert også Tysk.

Andre har tænkt som jeg, at man lader være med at tage smertestillende om dagen og så tager man til gengæld fuld dosis før man skal sove; så falder man i søvn og må leve med at det gør hulens ondt at komme igang igen morgenen efter.

Det vigtigste er at holde ud, blive ved med at være aktiv. Haven holder mig i ørerne! Prognosen er god, stod der et sted, man kan håbe på at det tager af i styrke efter nogle måneder.

Advertisements

Written by Donald

Friday, May 4, 2018 at 19:48 GMT+0000

Posted in Brok, Liv

Tagged with ,