Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Danmark geopolitisk set – sammenlignet med Sydøst Asien

with 13 comments

Denneher video får mig til at tænke på en kollega, som forklarede at Danmarks geografi er så speciel, at der ikke findes noget lignende i verden. Porten til et indhav, fladt med bølgende bakker, ingen lange floder men små søde floder, Gudenå, Skjern, Kongeåen, – hvad har vi.

Videoen er fra en typisk halvkommerciel YouTube konto, RealLifeLore. Han får så mange publikummer (visninger, views) at han (næsten) kan leve af den indtægt, den (video’en) generer; YouTube giver ikke ret meget pr. kigning, men hvis der er millioner, kan det jo løbe op.

Den understreger problemer med vandkraft, som spærrer for vand til beboerne i Laos, Thailand, Vietnam, Cambodia. De problemer vil blive større og større pga klimaforandringer.

Nu har der så været skybrud og oversvømmelser i Pakistan pga. særlig kraftig monsun. Gid man kunne tage vandet derfra og bruge andre steder.

Vent … måske kan man – netop ved at bygge vandkraftværker, dæmninger, pipelines, kanaler?

Ville det være den bedste hjælp, man kan yde vores brødrefolk i Asien?

Advertisement

Written by Donald

Thursday, September 8, 2022 at 17:42 GMT+0000

Posted in Vandbyggeri

Tagged with ,

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “kan leve af den indtægt, den generer…”
    Det er første gang, jeg læser om en indtægt, der generer. Mig ville det ikke genere med en ekstra indtægt. Medmindre det ville generere en skattestigning 🙂 !
    Bortset fra, at det generer mit øje, at der igen er en, der sludrer:” Why China is killing Asia’s longest river”, hvor jeg mener, det bør hedde “HOW China is killing…”
    Men kineserne har jo ikke lært af historien: for at få ram på mongolernes Kharakorum, såvidt jeg husker, omlagde man den flod, der flød dertil. Lige siden har ørkenen bredt sig, og af og til støver det voldsomt hele vejen til Peking.
    Men også andre stater, såsom Tyrkiet, har en dårlig vane med at stjæle vand fra floder, så naboerne bliver tørlagte. USA har taget det meste af vandet fra Colorado, så Mexico lider af vandmangel.

    AagePK

    Thursday, September 8, 2022 at 18:29 GMT+0000

    • (Tak for rettelsen)
      Altså hans redegørelse er jo ikke ny, det siger han flere steder, han samler oplysninger fra andre kilder og bruger faktisk “stock film”, altså film-clip, video-stumper, som man kan låne eller købe.

      JA – man samme problem i Mexico med Colorado River, og Rio Grande, også Eufrat, Tigris, Nilen, – det er lige før man må sige “you name it”, så er opstemning og vandkraftværker over de store floder en blandet fornøjelse.

      Og nu slår jeg så op angående den oversvømmelse, som lige nu har druknet tusinder i Pakistan … Der er bygget dæmninger, men ikke nok til at kontrollere en oversvømmelse så voldsom som denne, og vi har hørt at søerne (“dammene”) er så store at man bliver nødt til at lade vand løbe igennem for at undgå at dæmningerne bryder sammen under belastningen og skaber endnu større ragnerok.

      Det må være dårlig økonomi, dårlig rådgivning og manglende tålmodighed som ender med at skabe sammenstyrtningsfare på denne måde.

      Gid man kunne lave en pipeline – hov vent, det kan man faktisk – en pipeline, som transporterede vandet til steder, hvor der var mere brug for det, i første omgang så kort som muligt. I rør, så det ikke fordamper.

      Hvis de “vestlige civilisationer” tog ansvar for klimaforandringer, skulle man bruge alle ressourcer på bedre udnyttelse af floderne, monsunen og hvad der ellers er af vand.

      Donald

      Thursday, September 8, 2022 at 20:13 GMT+0000

  2. Sindh and Balochistan remain the two provinces that have received the most rainfall this monsoon, each more than 5.5 times their respective 30-year-averages …

    https://reliefweb.int/report/pakistan/pakistan-2022-monsoon-floods-situation-report-no-04-2-september-2022

    Donald

    Thursday, September 8, 2022 at 20:15 GMT+0000

  3. Hvad man på Madeira kalder Levadas, hedder Faladsj i Oman, og Quanat i Persien. Kineserne bruger ordet Karez, men det var vist perserne, der først gravede tunneller for at føre vand frem til byer og deres landbrug. I Turpan, Xinjiang, så dybe som 70 m. I Persien Gonabad 350 m!, og 2500 år gammel. Perserriget kendte til 40-50.000 quanater. Nogle af de kendteste er nu optaget på Verdenskulturarvslisten. Se Kareze på dansk Wikipedia. Her ses også, hvordan man bruger kulden fra de dybe skakter til afkøling af husene, noget, fjollefrederikkerne med deres elektriske energislugende air-conditioning kunne tage ved lære af: vand OG køling, smart, ikk’?
    Romerne brugte også karezer, lige sydvest for Køln ligger den længste, Drover-Berg-tunnellen på 1660 m, fra det 2. århundrede.
    Mht moderne brug af vandfremførsel, se engelsk Wikipedia: Irrigation by country.

    AagePK

    Friday, September 9, 2022 at 6:54 GMT+0000

    • Jeg fandt en statistik over regnmængder i Pakistan.
      https://graphics.reuters.com/PAKISTAN-WEATHER/FLOODS/akpezbzxgvr/ — man kan bladre langt, men lad mig i stedet trække et grundkort og en statistik op til et nyt indlæg (lige om lidt, skrivende stund 0958*)

      Det drejer sig om Indus flodens nedre løb, hvor Mohenjo Daro, en af de ældste kulturer, hvor man havde opland med landbrug, renovation og vandforsyning; et UNESCO kulturarv sted i den sydlige del, nedre del af Indusfloden. Provinsen hedder “Sindh”, og da det er et stort nedre løb, en slags delta af floden, så er der mange flodarme og lave områder, som let bliver oversvømmet.

      Jeg synes jeg har set at man mener Mohenjo Daro arkæologer mener at de allerførste tegn på organisation er langt ældre, ca. 8000 BCE (10,000 år gamle).

      Regnmængden var små fem gange større end normalt på denne tid. Det kan landskabsformen ikke klare. En konstruktion af dæmninger og overflods-bassiner må være løsningen, og det kan ikke, de må ikke være en uoverkommelig opgave for verden som helhed at gøre noget sådant.

      Det er derfor at video’en om at Kinas vandkraftværker på Mekong floden gjorde mig særligt harm. Dér er blevet bygget, men uden hensyn til landbrugets behov. Kan jeg tillade mig at konkludere, at ansvarsområder omkring floderne er vigtigere end lokal-nationale hensyn?

      Eller konkludere, at: landegrænser bør drages på en anden måde, således at ingen stat kan ødelægge det for nabostaterne? Det lyder vanvittigt eller i det midste vanvittigt vanskeligt.

      Det er en glæde, af en slags, at læse situations-rapporten om nødhjælpsarbejdet. Jeg kan ikke bedømme, om det er en hjælp der står i forhold til ødelæggelsernes omfang, men Pakistan er stolte af at kunne hjælpe sig selv samtidig med at der er 50 NGO organisationer, som arbejder med nødhjælp.

      Hvis en regnmængde på fem gange over gennemsnittet kan oversvømme en halv million hjem, så må et relief system på sigt omfatte bygning af flodløb, som kan lede større vandmængder hurtigere, og – selvfølgelig, – kunstige søer så store at de kan tage det hele + en sikkerhedsfaktor på 2-3 stykker. (Det siges at sikkerhedsfaktoren for Romerske Akvædukter og broer var på 5-6 stykker, d.v.s. bygningerne var 5-6 gange mere solide end de strengt taget behøvede at være — og derfor kunne de blive stående i tusinder af år).

      Donald

      Friday, September 9, 2022 at 8:18 GMT+0000

      • Mange steder, f.eks ved Rhinen, har man været så ufornuftig at inddrage engene langs floden til bebyggelse. Disse enge har naturen jo skabt ved de årlige oversvømmelser, men nu er der bygget kajanlæg, der indsnævrer flodløbet, og det flade område er bebygget. Så når der så kommer en hundredårs-begivenhed, skal det jo gå galt. Det har jeg set og hørt om lige siden min fødsel, og det skal nok fortsætte.

        AagePK

        Friday, September 9, 2022 at 10:57 GMT+0000

        • Det var sandelig ikke en optimist, der talte her!

          Men jeg forstår det nu godt.

          Den mest positive ting, jeg kan komme i tanke om, er at der findes et ingeniør speciale, et fag med et navn i retning af hydrologi, måske hydrostatik eller vandbygning, jo minsandten, DTU har en professor i hydrologi. Det handler jo om at bygge dæmninger og tunneler, men også om at styre vandet.

          Da jeg for nu 12 år siden besøgte Berlin viste min kusine mig de mange steder, hvor man har bygget bassiner til at opsluge regnvand, når der er skybrud. Og der var en anden ting, dengang, 2010 eller 11, som optog mig: Floderne Spree og Neisse gik over deres bredder, men i Berlin mærkede man næppe, at der var tryk på, for det system der er af søer og sluser holder vandet “på plads” så at sige. Et lokalt miljø-museum viste en udstilling om Berlins forhistorie, og selve ordet Berlin mente de var et gammelt ord for mose eller sump-områder.

          Men det kan man åbenbart styre – problemet må være, hvor meget der er rentabelt.

          Angående Qanats: Min mor fortalte ofte om de steder i Persien, hvor man kunne se rækker af træer: Det var dér, hvor der var kanaler/Qanats under; ofte endte de ved oaser eller landsbyer. Og nu pointen: Med datidens omkostninger har det ikke ligefrem været billigt eller nemt.

          Hvad ville vi ikke kunne gøre i dag med moderne maskiner og teknik, hvis vi satte os for at gøre noget?

          Jeg tror ikke at hverken Indien, Kina, eller Pakistan er så uvidende at de ikke har tænkt på de muligheder, men der er i hvert fald ikke meget opmærksomhed på det her i EU – og de oversvømmelser der var på en biflod til Rhinen for et par år siden har ikke vækket lysten til at arbejde med klima-forebyggelse på andre planer end udslip af CO2.

          Donald

          Friday, September 9, 2022 at 11:23 GMT+0000

          • Hvis du nu nøje havde gennemlæst mit indlæg nr 2, og var gået til engelsk Wikipedia, og havde slået Irrigation by country op, og var gået til Irrigation in China, ville du have kunne vælge mellem 9 artikler om både oldgamle tunneller, nyere kanaler, og opdatering af Kejserkanalen, 1776 km. Som er på Verdensarvlisten, siden 2014.
            Selv Mao havde lyse øjeblikke og havde fundet ud af, at der var rigeligt med vand sydpå, mens de manglede det nordpå. Og satte gang i utalrige kanalbyggerier. Måske deraf kælenavnet Den store Rorgænger. 🙂
            I Indien havde hver landsby, jeg kom igennem, store bassiner til at oplagre vand i, og mange på landet havde også deres egen husstands-cisterne. Men derudover er der et hav(!) af kanaler, både over jord som derunder, se Irrigation by country.

            AagePK

            Friday, September 9, 2022 at 14:10 GMT+0000

            • Jeg læste din kommentar fra først til sidst og med stor glæde. Jeg er godt klar over at de store kulturer havde fundet ud af at fordele vand. Så vi må håbe at Pakistan også finder ud af det, inden næste kæmpemonsun-regn vælder ned og ødelægger mennesker og huse.

              For at understrege det: Jeg læser det hele, og følger op på de spændende information, og derved kommer jeg langt omkring; meget langt som fx. til Persiens Sasanian Dynasti, krigene og tabene da islam overvældede Perserne, og de forskellige regerings-systemer i de forskellige egne af Persien, da det var på sit højeste og der blev gravet Qanats; nogle provinser blev styret som vasalstater til det Romerske, senere Byzantinske rige; derfra kan du nok regne ud at der var mangemangemange emner, som skulle undersøges nærmere; men havde andre opgaver i dag, så jeg nåede ikke længere …

              De nyere historiske artikler i Wikipedia (Tysk og Engelsk – og faktisk også Fransk!) har så mange nyere forskningsresultater og synsvinkler.

              Kinas styreform og deres håndtering af vand og kanaler må vente til en anden dag — måske allerede i morgen :mrgreen:

              Endnu en gang tak for indspil!

              … hov en tilføjelse, det mest spændende jeg stødte på i forbindelse med hvordan Perserne organiserede sig (og vandet) var den filosofi, som de havde før muslimerne væltede indover:
              Manichaeism (/ˌmænɪˈkiːɪzəm/;[1] in New Persian آیینِ مانی Āyīn-e Mānī; Chinese: 摩尼教; pinyin: Móníjiào) is a former major religion[2] founded in the 3rd century CE by the Parthian[3] prophet Mani (CE 216–274), in the Sasanian Empire.[4]

              Donald

              Friday, September 9, 2022 at 20:56 GMT+0000

              • Manikæisme, en videre udvikling af Gnosticisme: jotak, dén har jeg mødt. I Kristendomskundskab på seminariet trak jeg Johannes’ Åbenbaring 1, v 1-18, og Overmark satte vækkeuret: nu havde jeg præcis 20 minutter til at redegøre for indholdet. Og uret tikkede højlydt. Da det rang, trak jeg vejret.
                Jeg kunne lige så godt have ladet være. Der var et helt slæng af kammerater med inde for at overvære seancen, det var jeg helt OK med, så kunne de være forberedte, og mine vidner. Nu blev de vidner til et 03: jeg havde glemt, at “Ordet blev kød, og tog bolig iblandt os” var Johannes’ bekendelse til Gnosticismen, hvilket var det væsentligste i de vers. Surt sjov!
                Jeg tog revance ved re-eksamen og fik 9 i Bjergprædiken.
                Mht vandforbrug og administration i Pakistan så jeg på Water resources management in Pakistan på Wikipedia, herfra er der link til Category: Water in Pakistan, og så blev der pludseligt rigeligt at se til! 🙂
                Der er endda en artikel: Drought in Pakistan, den er nok ikke fra i år…

                AagePK

                Saturday, September 10, 2022 at 6:59 GMT+0000

                • Den slags eksamen har jeg aldrig oplevet, og jeg har svært ved at forestille mig, hvordan det har været at læse på et seminarium, som afholder eksamen i kristendomskundskab.

                  Jeg har vist nævnt før at min barndoms skole var Rahbekskolen på Frederiksberg, og det må have været en fremsynet skole: Hvis jeg husker rigtigt hed faget dengang Religionshistorie. Senere, i mellemskolen, er jeg nok stødt på betegnelsen kristendomskundskab. Men jeg gætter at det i 1950’erne har været almindeligt at kalde faget “religion” og så har Frederiksbergerne tilføjet “-historie” for at få det generelle perspektiv. Det skal dog understreges at det ikke var andre religioner, vi blev undervist i, og ikke engang i karakteren af de fire evangelier, eller de efterfølgende texter; men – det burde man kunne gøre i dag, altså undervise i både historiske religioner og i kristendommens historie. (Uha, endnu et sidespring, jeg ville blot kvittere for en rar kommentar!)

                  Johannes’ Åbenbaring som eksamens-spørgsmål? Og 20 minutter at fylde ud? Det må have været et mareridt. Havde i gennemgået Åbenbaringen i lektioner, foredrag eller noget lignende, eller var det stof, som du antoges at skulle læse selv?

                  Den bedste måde at afholde mundtlig eksamen er egentlig at give et bredt spørgsmål, ikke et lille kapitel eller en halv side “Åbenbaring”, du milde, hvor er det dårlig stil.

                  Jeg har ikke været lærer ved ret mange eksaminer. Og et par stykker er jeg ikke stolt af. Man bør virkelig hjælpe eksaminanden, og passe på hvad man siger om stoffet i løbet af semesteret/skoleåret. – Angive muligheder for at komme udenom huller i stoffet.

                  Donald

                  Saturday, September 10, 2022 at 9:09 GMT+0000

                • Alle lærereksaminer forudsatte eksamen i kristendomskundskab. Men kun lektor Overmark brugte et godt, gammelt vækkeur som tidtager. Nogle var foragede, de mente, at det øgede et pres udover det tilladelige. Jeg var nærmest ligeglad.
                  Det skyldes nok, at jeg fra Duborg-Skolen var opdraget til den tyske eksamensform, hvor den mundtlige eksamen foregik foran en kommision: hele lærerstaben ved gymnasiet overværede prøven, hvor eleven sad i samtale med eksaminator, der var ens lærer i faget, en anden faglærer ved skolen var censor; denne sad i højre hjørne af en hestesko, i det venstre hjørne sad 2 lektorer udsendt af Kultusministeriet i Kiel, som regel professorer ved universitetet. Og så fordelte lærerstaben sig ved de frie pladser. Bag de 2 udsendte, der skulle kontrollere, at alt gik ordentligt for sig, lå de skriftlige opgaver fra de sidste 3 år. Det tyske gymnasium havde 9 års undervisning, så det havde Duborg-Skolen selvfølgeligt også.
                  Læreren havde indstillet én med en forventet karakter, ramte man den i den skriftlige opgave var alt ok, og så slap man som regel for den mundtlige prøve. Var man indstillet med topkarakter, og man ramte i alle fag, blev man “befriet Summa cum laude”, altså fritaget med største ros.
                  Men ellers kom man op, som regel i 2-3 fag. Jeg var oppe i engelsk og biologi, og fik 8 efter 13-skalaen. Her blev jeg hylet lidt ud af den: da jeg i min forklaring om cellebiologi kom ind på ATP, brød alle ud i latter: de var jo ikke faglærere, og kendte vel ikke noget til Adenosin-tri-phosphat. Min lærer skyndte sig at berolige mig: de var lige blevet bevilget Arbejdsmarkedets tillægs-pension, jeg skulle ikke tage mig af dem.
                  Men det var sådan set den eneste ulempe ved den tyske eksamensform, jeg kunne godt lide den, og derfor syntes jeg også det var helt ok, da mine kammerater spurgte, om de måtte overvære mine eksamina: selvfølgeligt, ifølge loven var den jo offentlig.
                  Jeg husker ikke, om vi havde gennemgået Johs 1, 1-18, men det har vi jo nok. Og jeg kom til langt de fleste lektioner, men det var lovligt med 10% fravær, hvis jeg husker rigtigt, så jeg kan jo have haft forfald.

                  AagePK

                  Saturday, September 10, 2022 at 13:51 GMT+0000

                • Det er vel en effektiv og rimelig eksaminationsform du dér har været ude for. Den fortæller mig iøvrigt noget som jeg sjældent helt forstår om min egen og mine kammeraters skoletid, vi kunne ikke lide skolen, selv om vi efter datidens normer blev behandlet godt, venligt, endda hjælpsomt. Men det er en anden historie. Dine eksaminer som du her fortæller om, må have sat sig meget markante spor, erindringsspor, fordi, som jeg ser det, der var en højtidelig stemning med gensidig respekt.

                  Vi havde en geografi lærer, som ikke havde gennemgået demografi-kapitlet og som eksaminerede en elev i dette, og gav en lav karakter. Men den lærer (og et par stykker til) var en undtagelse, de fleste var meget hjælpsomme – også under eksamen.

                  Donald

                  Saturday, September 10, 2022 at 15:23 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: