Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 2nd, 2022

Forstuvning ved at træde på noget spidst?

Sidste Torsdag d.24.August var vejret så godt at jeg tænkte “nu må jeg gå i vandet, det skylder man, når man er så heldig at bo her.”

Måske skulle jeg ikke have tænkt på skyld og pligt. Stranden er en sten-strand, så man får ikke sand mellem tæerne, men til gengæld gør det ondt at træde på stenene. Om det nu var en særlig spids (ikke skarp) sten, som jeg trådte på, eller om jeg har vredet ankelen om, det finder jeg aldrig ud af, lægen mente det var en forvridning, og at man næppe kan få de skader ved at træde på noget.

Jeg er ikke helt enig.

Jeg husker det tråd som en fejltagelse, hvor vægten af kroppen udgjorde et tryk på foden, der ikke stod på to flade sten, men (sjusk) stod på en kantet sten lige foran hælpuden, lige bag svangen til højre på højre fod, og jeg ramte noget, der gav en meget skarp smerte. Jeg tror ikke jeg har en lav smertetærske, så detteher fejltråd var alvorligt. Men OK – læge Per har statitisk set ret: hvis man får en skade på foden, som ikke har givet sår underneden og ikke gør ondt på trædefladen, men derimod gør ondt ved berøring i næreden af ankelen (lidt foran til højre på højre fod, men bag mellemfodsknoglerne) så er der nok tale om en forvridning.

Man burde selvfølgelig tage nogle badesandaler med til at gå ned til badebroen.

Advertisement

Written by Donald

Friday, September 2, 2022 at 20:31 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with