Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 7th, 2022

Tea with The Mad Gardener

Hvor ville jeg være glad hvis jeg kunne samle venner og familie 12 gange om året. Men OK – lidt har også ret.

Der sker noget godt ved at gøre den slags – andre fortæller det samme, man har det godt med at have gjort noget særligt. Dagene efter kan jeg stadig føle glæden.

Hvis jeg skal være kritisk, sarkastisk, ond, kan jeg finde på at spørge mig selv om den slags bare er det et kig ud fra hamsterhjulet?

Noget samlet gruppebillede, det får jeg nok aldrig (med mindre jeg klipper stumperne sammen).

Om billederne: Det første er selvfølgelig FOR-arbejdet; min støvsuger er gået i stykker, jeg har lånt en anden og besluttede at ordne så meget som muligt. Resten af billederne er fra den varme eftermiddag udenfor, – vi kunne sidde ude hele eftermiddagen, sådan har det været alle de gange jeg har fejret ikke-fødselsdag. Jeg ville have taget billede af hele forløbet, men det fik jeg ikke gjort. Til gengæld var kalveculotterne perfekt stegt, og jeg kunne godt lide haricots verts, kartofler, sauce, salat. Og kaffe (der var kommentarer til den: Den var god, og jeg skulle måske ikke have afsløret at det var Rema-Kaffe, som var på introduktionstilbud til 20 kr. for 500g.

I invitationen havde jeg skrevet at jeg håbede på musikalske indslag og at jeg gerne selv ville spille. Men det var (som sædvanligt) kun Malte og jeg selv, der spillede. Det gør mig usigeligt glad at jeg kan spille lidt og lytte – tilpasse, forme musikken sammen med Malte, som spillede fløjte. Det var så godt at jeg er ked af at vi ikke satte en mobil til at optage det råt – så kunne man have klippet ud bagefter.

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, September 7, 2022 at 10:53 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with