Archive for August 2022
Vi burde høre mere og sprede mere information
Når jeg ser denne video undrer jeg mig over at Putin-styret kan holde et helt folk i uvidenhed. Skyldes det samarbejdet med Trump? Har de krigs-bekæmpende interesser ikke været i stand til at spred information om tingenes tilstand?
Kort fortalt fortæller en russisk soldat at han troede de kæmpede mod Nato styrker syd for Kherson, ved Krim halvøen. I videoen fortælles meget mere, men i samme toneart.
Men når Trumpister kan få halvdelen af USA til at tro på løgne, især “The Big Lie” der er en af de værste konspirationsteorier, så bør man jo ikke blive forbavset over at det samme kan ske i Rusland. Man kan åbenbart få en befolkning til at tro på løgne ved at gentage dem. Ja, det ved jeg godt vi lærte af WW2, men alligevel, – jeg er vred.
Jeg har ikke tænkt mig at skrive mere om politik, men denneher kunne jeg ikke bare overse.
Iøvrigt må jeg informere at “Warthog” (Vortesvin) YouTube er en amatør gruppe, som simpelthen tapper information fra nettet, men de er gode til det; de henter bl.a. viden fra UK-Ingelligence Bureau, som ca.hver dag offentliggør status for Ukraine, som kun lejlighedsvis ellers blive nævnt i de almindelige nyhedskanaler.
Der er mange andre kilder på nettet, og det er godt at “Warthog” finder dem og præsenterer dem samlet.
At de så bruger “stock footage”, gentager video-clip, og den slags, det er vel fordi man ønsker flere views; og gruppen får lidt penge af YouTube for hvert “view”. Men trods det ser det ud som om de arbejder på at forbedre sig. De gode video får flere views.
Hyha, det lykkedes mig at optage uden mere end 2 fejl eller småskavanker
Stella By Starligt, tema, kun, ingen improvisationer. Det er for at komme igang, simpelthen; – når man ikke har optrådt i lang tid og kun for en positiv lille gruppe mennesker, så er det svært at begynde med at optage.
I de seneste måneder har jeg kun spillet for mig selv, og når jeg har antydet noget, så har jeg været tilfreds. Det svarer til at læse en roman uden at læse højt. Eller noget … Måske.
Så nu ville jeg for at få en fornemmelse af at jeg kan igen, – optage:
Sprøde stængler
De er nemme at passe, de går ikke ud hvis man glemmer at vande et par dage. Men de kan ikke flyttes, når de er blevet så store som her på billedet, for stænglerne holder ikke bladene oppe, det er vinduet. Når man så tager dem ud nok så forsigtigt og holder med den ene hånd på potten, og den anden på stænglerne, så kan man (jeg) ikke undgå at stænglerne bøjer sig lidt hist og her – og de knækker meget nemt.
Den nemmeste måde er faktisk at klippe dem ned i vinduet og så bruge afklip til nye stiklinger i en potte med god næringsrig tørvejord, som kan holdes fugtig uden at drukne plantestænglerne – så skyder der hurtigt rødder og stænglerne bliver til nye planter.
En kollega jeg havde fik sådan en nyplantning til at se meget smuk ud, sprudlende små stængler. Det må jeg prøve.
Min gamle philodendron, mindst 40 år, måske snarere 60 år gammel – overlevede
Generne – DNA i denne plante – er selvfølgelig meget ældre end 40 år, og da den formentlig er vegetativt formeret, så er selve plante-livet formentlig mellem 70 og 120 år. Plantens DNA må kunne spores tilbage til Dinosaurer-tiden – så i den forstand er den ældre end jeg er, mine gener er ca. 40000 år gamle, ikke sandt?
Philodendron is a large genus of flowering plants in the family Araceae. As of September 2015, the World Checklist of Selected Plant Families accepted 489 species; …
Compared to other genera of the family Araceae, philodendrons have an extremely diverse array of growth methods. The habits of growth can be epiphytic, hemiepiphytic, or rarely terrestrial.
Philodendren können eine höhere Temperatur als die Außentemperatur erzeugen. Bei 4° C beträgt die Temperatur in den geschlossenen Blütenständen beispielsweise von Philodendron bipinnatifidum bis zu 38 °C. Durch die höhere Temperatur strömen die Duftstoffe der Blüten besser aus, ähnlich einer Duftlampe mit verdampfendem Duftöl. Die Blüten der Philodendren riechen aasartig und locken Insekten zur Bestäubung an …
Så man skal nok ikke ønske sig at den blomstrer inde i stuen.
Den var blevet for stor, første billede, og jeg måtte som før lave stiklinger. Jeg bar den ud, men om natten blev det uventet frost og stilkene knækkede. Ved beskæring endte jeg med at tage for meget – der var ingen blade tilbage! Nu ville den vel dø?
Den fik en chance i “plantehospitalet”, bryggerset, der erfaringsmæssigt er godt for stiklinger og planter, som gerne vil men ikke kan tåle ret meget.
Efter nogen tid blev det sommer, stuetemperatur udenfor, og da bryggerset jo også gerne må bruges til andre ting, satte jeg den ud i læ og med sol, vandede ikke for meget – og så – mirakel: Den skyder fra stammen og fra roden.
Istid, opvarmning, jordens historie, strøtanker
Global opvarmning i million-års perspektiv. Kan I huske om jeres skolelærer i Geografi fortalte at Møens Klint, og Stevns, var dannet på et tidspunkt, da Danmark var dækket af hav – 70 meter hav, tropisk hav? Vi gættede at den forståelse kom af analyse og viden om de små dyr, plankton agtige småkryb, som havde svømmet omkring i tusinder af år i dette varme vand og når de døde havde deres kalk-skeletter dannet kalklagene i Danmark – som (vistnok) er overalt, når man kommer 100 meter ned, ikke kun ved Klinterne.
Nu skrev Erik Hulegaard noget om en turist-sight-seeing langs Lillebælt, og et billede viste en skrænt, som tydeligvis var skredet for nylig, den var helt bar. Og lagene i den var også tydelige (se https://hulegaard.dk og søg efter hvalsafari med M/S Fortuna eller posting https://hulegaard.dk/hvalsafari-med-m-s-fortuna/ – et direkte link til billedet bliver blokeret, men her er en kopi fra Hulegaards historie: )
Erik Hulegaard responderede til min kommentar med et link til en artikel om det plastiske ler – det viser, sig, at der er mange slags og at en mere international betegnelse er Smectite, men det er altså det samme som Plastisk Ler. Artiklen fortæller bl.a.:
Dengang var det globale klima markant varmere end i dag, der var stort set ikke is ved polerne, og det globale havniveau var flere hundrede meter højere end i dag.
Det areal, der nu er Danmark, var dengang dækket af dybhav, som i løbet af millioner af år blev fyldt op med mikroskopiske lerpartikler.
På samme tid var der heftige vulkanudbrud i Nordatlanten, da Amerika og Europa begyndte at glide fra hinanden på grund af pladetektoniske bevægelser. Asken fra vulkanudbruddene endte i havet sammen med lerpartiklerne. Senere hen er asken blevet omdannet til et lermineral, kendt som smectit.
Smectit er den helt store synder i denne sammenhæng [nemlig ved fundering af bygninger, broer]. Lermineraler har nemlig en helt speciel opbygning, som gør, at de kan udskifte nogle af deres ioner under de rette omstændigheder – man taler om et lerminerals ionbytningskapacitet.
Smectit har den højeste ionbytningskapacitet af alle lermineraler. Og det er blandt andet i den egenskab, vi finder forklaringen på lerets opførsel.
https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-til-kamp-mod-lumsk-jordtype-i-undergrun
Nu ved vi jo godt at forskning ikke kan svare på alle spørgsmål med det samme, og at man udleder facts fra observationer i flere led. Men jeg kunne ikke lade være med at studse over at artiklen i Videnskab dk skriver at havet var flere hundrede meter dybt, mens min erindring om kridthavet var ca. 70 meter tropisk hav.
Er Kridthavet og Smectonitehavet det samme? Nej, kridttiden (70-mio fvt) er før den tid hvor lerlagene dannes (40-mio fvt), så vidt jeg kan læse ud af alle de artikler, man falder over – se fx.
Aha, der kan jo have været nogle millioner års forskel på tiden, hvor der dannedes kridt og tiden, hvor der dannedes plastisk ler, – men i begge perioder var det globale havniveau altså højere, meget højere end i dag. Men der var jo god tid til at tilpasse sig, og Dinosaurerne kunne sådan set være ligeglade med om et område, som engang blev til Hamburg eller London blev oversvømmet, der var plads nok i Alperne og Pyrenæerne.
Klimamæssigt er det ikke så frygtindgydende at der på millioner af år kan ske en forandring af klimaet … altså tanken om at det globale havniveau var flere hundrede meter højere end nu. Det er hastigheden, hvormed forandringer sker, som vi skal vide mere om – iskappen på Antarktisk har givet viden 600,000 år tilbage i tiden – med tegn på voldsomme og hurtige klimaforandringer indlejret i de luft-bobler, som ligger i isen.
Men selv om vi så nøjes med vores viden om de sidste istider så kommer forandringerne ikke på 10 år men på 1000 år. Den sidste istid ebbede ud fra ca. for 40,000 år siden til 12,000 år siden (10,000 fvt) da Skandinavien blev isfri, og temperaturerne muliggjorde at træer invaderede denne zone.
https://en.wikipedia.org/wiki/Weichselian_glaciation
https://da.wikipedia.org/wiki/Weichsel-istiden
Termen istid refererer til alle istider i Jordens historie, især dem fra den pleistocæne epoke fra 2,6 millioner år siden til 9.600 f.Kr. I populærbrug refererer ‘istiden’ normalt til den seneste istid, Weichsel-istiden. For ca. 20.000 år siden var Danmark atter isfrit, og landet var hovedsagelig arktisk steppe, hvor planterester, der fløj rundt, blev aflejret i søer og moser. Den hyppigst fundne planteart i disse aflejringer er rypelyng, som på latin hedder dryas. Af den årsag benævnes Weichsel-istidens sidste krampetrækninger for Ældste, Ældre og Yngre Dryas.
Der er virkelig ingen bagtanke eller morale med dette notat fra d.15. August 2022, det er blot strøtanker om hvordan vores tid ser ud med en større målestok.
(Tilføjelse:) I kommentarerne henviser Erik Hulegaard til DR dk Deadline nyheder Søndag d.14.August 2022, herfra ses bl.a.:
Kort sagt, ledspalte bevaret
… af bækken og begge hofter viser bevarede ledspalter -bilateralt men randudtrækning fra limbus acetabuli på begge sider og fra overgangen caput / collum femoris på højre side.
Jeg skrev til lægen via e-konsultation, nu da han var kommet hjem fra ferie, og han bekræftede hvad jeg havde læst mig til, at ledspalte bevaret betyder “operation vil ikke være nødvendig”.
I går havde jeg det ikke spor godt, men besluttede at lave noget have alligevel og så gøre mig så klar at jeg kunne gå en tur trods smerter i ryg og højre ben. Igang – efter arbejde lavede jeg stegte tomater (kender du filmen “Stegte Grønne Tomater”?) og tog 2 piller og så dulmede det smerterne så godt, at jeg blev helt glad og ringede til Charlotte – men bare det at stå stille og tale i 5 min fik smerterne til at komme igen.
På turen fik jeg lige en SMS fra sønnen og stod i fem minutter i skygge for at svare; jeg burde være blevet siddende i bilen, for smerterne begyndte igen. Men de aftager efter lidt spadseren. Her er billed-rapport:
Lægen var bekymret over at Hæmatologerne har udskrevet Tramadol – men normalt tager jeg dem ikke, så jeg er ikke bekymret for at der opstår afhængighed.
Læge Per har ordineret Tramadol Depot – og i min logik er det da værre, så går man rundt med smertestillende substans i blodet hele dagen?
Så jeg har bestilt tid hos ham igen. Det er ikke kun hoftesmerter; chemo har udløst en neuropati, som måske er blevet værre nu. Den bedste tilstand og livskvalitet opnår jeg ved at sove længe, tage brusebad og lave lidt strækøvelser, Helle Gotved Style, og hvis det stadig gør ondt alle steder, så tage én Tramadol 50 mg. – resten af dagen går da så normalt som muligt, og jeg kan klippe hæk og gå ture (og sidde og skrive/spille, køre tur, besøge venner som siger “du ser da ikke ud til at være syg?“
Vildniss
Hvad er egentlig oprindelsen til ordet “vildnis”? – Wilderness?
De fleste andre ord, der ender på ‘-nis’ er genetiv af et ord, der ender på ‘ni; som fx. geni, harmoni, hegemoni. De få undtagelser er fnis, tennis og et ord, der begynder med ‘pe-‘
Min have er smuk som den var igår, men om føje år den som en kratskov står.
Er gået igang med at læse bogen “Have for dummies”, som egentlig er en dårlig titel, hvis det nu var en politiken håndbog ville den hedde “Jeg har en have …” eller “Jeg har lige fået en have …”
Nu er det jo 36 år siden jeg fik den, så jeg har mere brug for en bog, der hedder “Hvordan plejer man en gammel have?” eller “Naturpleje for Dummies”, hvis det skal være på den måde.
Træernes livskraft, elan vital eller rent maskineri?
Det var disse to billeder, som gjorde størst indtryk på mig, hvordan kan en eg dog vokse i den salte luft fra havet, – når der er storm er det tydeligt, men iflg. bøger om botanik er salt-zonen, som er farlig for visse nåletræsarter, ca. 1km. Jeg bor 1 km. fra Stranden og en Sitka gran voksede sig stor og stærk i min have på ca 10 år, så stor, at jeg måtte fælde den.
– Jeg er på den fjerde “stormbryder gran” nu.
Jeg skal forklare overskriften … Men det må vente lidt. Jeg skal på indkøb til lille familiemiddag i morgen inden der er udsolgt af alle de gode varer.
Er en skovtur farlig? Svar ikke med ja/nej
I en artikel i SN (Sjællands Nyheder?) er det forklaret at flåterne i denne del af Tisvilde Hegn er inficeret med en virus, som kan give hjernebetændelse.
https://www.sn.dk/gribskov-kommune/to-aar-efter-lukning-her-kan-populaer-legeplads-genopstaa/
En bekendt i Allerød fortalte engang at han ofte fik flåter på sig ved vandring ad skovstierne i Store Dyrehave og de forskellige skove déromkring, men at han bare pillede dem af. Det er ikke sikkert det er nok, hvis man bliver bidt af en skovflåt, som er inficeret med meningitis.
Det er synd at denne dyre legeplads ikke må bruges nu – man overvejer at flytte den til et område, hvor der ikke er meningitis, men jeg ved ikke om det er en praktisk mulighed – har man kortlagt meningitis-skovflåterne så godt? Og kan man sige at de ikke spreder sig? De sætter sig jo i pelsen på rådyr, som går over hele skoven.
Måske den bedste måde er at finde en rovbille, som spiser skovflåter?
Skriv løs 