Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 15th, 2022

Rågeleje Strandvej – underbevidste erindringer

with 6 comments

Hvem kan finde på at bygge en garage dér? Hvornår er den bygget? Hvem vedligeholder den?

Jeg gik i en børnehave fra jeg var 3 til 6 år, og husker et par gange at de rare lærerinder tog os med på tur til Nordsjælland. Det er selvfølgelig nogle tågede erindringer, og jeg undrer mig faktisk lidt over at jeg i det hele taget kan huske den slags: En møller, som viste hvordan en vindmølle fungerede, – en vært, som havde et sommerhus hvor taget gik næsten helt ned til jorden. En vej med fliser i rækker i stedet for asfalt, som kan have været – må have været – Klitgårdsvænget her i Vejby.

Jeg søgte hele min ungdom efter at komme tilbage til Nordsjælland, og et sted som denne strandvej fik mig til at tænke “Det er det smukkeste sted i verden”. Det er det selvfølgelig ikke, men sådan kan man altså føle.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, September 15, 2022 at 10:26 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Skov og have

Tagged with ,

Den dør var bygget for dig

with 2 comments

Hvad slags ironi er det, når Kafka i “Processen” fortæller historien om en mand, som søger myndighederne (af en eller anden grund jeg ikke kan huske) og som må vente, til den bliver åbnet, han venter hele sit liv og til sidst da han er ved at dø, siger vagten: “Den dør blev bygget til dig”?

Written by Donald

Thursday, September 15, 2022 at 10:20 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Hvordan kan den vokse dér

leave a comment »

Overskriften siger det meste; jeg går tur ved Rågeleje, og bemærker at der vokser marehalm på indersiden af den mur, som blev bygget for at beskytte promenaden og Strandvejen mod stormflod. Det er de flotteste store marehalm. Når der er storm, kommer sprøjt af saltvand op på fliserne og det kan ingen planter tåle – men lige her er forstranden lidt bredere, og saltpåvirkningen må være mindre. Regnvand løber ned mellem fliserne, formentlig mest ved muren, hvor der er en lille spalte mellem fliser og mur.

Men hvis man kan få en plante til at gro her, så må man ved at vælge arter, der passer til miljøet, få nogle gode, overraskende effektive resultater. Det er selvfølgelig ikke det samme som at dyrke en foderafgrøde på markjord, hvor indhold af protein og sukkerstoffer skal være højere end i naturligt forekommende planter.

Det, som slog mig, er selvfølgelig at man kan ønske sig planter en lang række steder for at holde på jorden og stabilisere biotop og i større perspektiv klimaet.

Kullen, svensk Kulla eller Kullaberga, ses i horisonten
Plantning af Marehalm ved Ystad Saltsjöbad til beskyttelse mod erosion

Tak til Wikipedia for billede af strandbeplantning ved Ystad.

Written by Donald

Thursday, September 15, 2022 at 10:16 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Vandbyggeri

Tagged with