Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Svigt, var der virkelig ikke andre muligheder?

[…] 8,500 of those who left Afghanistan in recent months were Afghans, according to numbers released by the Biden administration and estimates from advocates. […]

According to advocates, however, as many as 265,000 Afghans and their families may have had some form of eligibility to apply for a U.S. visa because of their work with U.S. governmental and nongovernmental organizations during the past two decades.

https://www.nbcnews.com/news/world/small-fraction-america-s-afghan-allies-made-it-out-afghanistan-n1278141

Written by Donald

Wednesday, September 1, 2021 at 4:02 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Undskyld mig men:
    hvornår indledte Donald Trump forhandlinger med Taliban?
    Hvornår annoncerede Trump dette?
    Hvornår annoncerede Trump, at Taliban var inviteret til Camp David, og på hvilken dato?
    Hvornår viste tv, at Trumps særlige udsendte trykkede hånd med Talibans leder, og udvekslede dokumenterne?
    På hvilken dato skulle amerikanerne, iflg Trumps aftale, være ude af Afghanistan?
    Hvornår tiltrådte Joe Biden?
    Hvormange US-tropper var der på det tidspunkt i Afghanistan?
    Hvor lang tid tager det at arrangere en billet og visum til USA, Danmark, eller et hvilket som helst land, hvor oppositionen gør alt for at forhale en immigration af flygtninge?
    For lige at samle op: det er 2 år siden, at Trump annoncerede forhandlinger med Taliban, altså mens Lars Løkke Rasmussen var statsminister, og Claus Hjort Fredriksen var forsvarsminister. Hvordan reagerede de på, at Trump på den måde sprængte fundamentet for den afghanske regering i stumper og stykker, og de facto ophøjede Taliban til Ligeværdig Forhandlingspartner? Den underskrevne aftale var simpelthen selveste NØGLEN til Kabul! Og hvordan forberedte Trump, Lars Løkke og de andre i NATO sig på det????
    Og alligevel nåede Biden og Nato at evakuere 160.000 på 14 dage! Iflg Sky-News. Og at ødelægge langt de fleste fly, helikoptere og køretøjer, som Trump og andre havde efterladt ubevogtede, så Taliban ikke har ret meget glæde af andet end de efterladte uniformer, inklusive skudsikre veste.
    Jeg sammenligner Kabul med Dunkerque: det er imponerende, hvad man har opnået! Mod de odds!

    AagePK

    Wednesday, September 1, 2021 at 4:38 GMT+0000

    • JA! det var Trump som indledte forhandlinger med Taleban for 2 år siden. Derved undergravede han den (mere eller mindre) demokratiske regering, folkevalgt, hvilket burde være kendt for både Pompeo, militærledelsen og ikke mindst Biden administrationen, da den overtog styringen i slutningen af Januar.

      Det blev endnu mere tydeligt at der var tale om en korrupt, indsat regering. Jeg gætter, at US military styrelserne ikke har lyttet til de indvendinger, der havde været mod skabelsen af en politisk overklasse i Afghanistan – ligesom der jo har vist sig at være svære korrumperingsvanskeligheder i det Irakiske forløb i 2003 frem. Jeg kan huske at jeg faldt over en Australsk militærrapport, der var sivet til medierne, som kritiserede Iraq invasionen med det ræsonnement, at hvis det var en besættelse, så er der regler om etablering af vand, transport, retssystem og sundhedsvæsen, som skal følges og de blev ikke fulgt. Det var indlysende at kritikken dengang gik på at invasionen var baseret på en løgn, og så tænkte man ikke på resten af de kritisable punkter. Jeg skrev til P1-Orientering, sikkerhedsmedarbejder Tage Baumann, og han brugte den vinkel en enkelt gang KUN.

      Jeg kan godt lide at du nævner Lars Løkke på samme linie som Trump!

      Jeg kan også godt lide at du roser den effektivitet, der var gennem de sidste 14 dage, det er en positiv synsvinkel, ligesom jeg selv kunne finde på at rose dem for at forhindre raketangreb og terroristangreb de sidste dage.

      Men når jeg spørger om der ikke var andre muligheder, så er det jo på grund af den indlysende idé at man kunne aflyse eller genforhandle aftalen med Taleban – jeg ved ikke om nok om det, om det ville have medført mere terror – og man burde have inddraget den siddende regering og flere af de andre fraktioner (opposition, provins-regeringer), som ikke ønskede Taleban overtagelse.

      Vi har ikke fået svar på hvorfor Biden i April ikke forstod at situationen var grav-alvorlig:

      President Joe Biden said in April that it was time for our troops to come home from Afghanistan. “We’ll do it responsibly, deliberately, and safely,” he said.

      Biden said in July that a takeover by the Taliban was not inevitable, but he put the onus on the Afghan government to maintain stability.

      Der var en MSNBC news-video, som sammenlignede Biden’s April-tale med de senere, og det er ikke kønt at høre den naivitet.

      Men, Dunkerque, det er desværre en god sammenligning.

      Donald

      Wednesday, September 1, 2021 at 9:56 GMT+0000

      • Man er af og til, især i politik, nødt til at lyve for at få tingene til at glide ned. Så han har kendt til det samme, som Trump-administrationen.Den 9.9.2019 skriver Aaron David Miller en artikel i Carnegie Endowment: The Taliban Hardly Deserve Camp David Talks With a Presiden. What Was Trump Thinking? Så på det tidspunkt vidste alle, inklusive Anders Fog, Lars Løkke OG Biden, at nu var det Taliban, der var inviteret til møde hos Trump i Camp David. Ligesom Arafat engang var det: men han havde trods alt anerkendt staten Israel, Taliban havde ikke anerkendt noget som helst, og de overholdt ikke aftaler. De slog en US soldat ihjel, og så blev invitationen trukket tilbage. Men HELE Verden vidste nu, hvem der styrede, og at det var på høje tid at fået folk ud af Kabul. Men man sad på hænderne, og overlod problemet til efterfølgerne. Og kom grus i maskineriet til det sidste: hverken sort-eller de blå smølfer ville have “flygtninge”, tolke osv til landet.
        Biden har været i dialog med Taliban, ingen tvivl om det: ellers havde det set meget, meget værre ud i Kabul. Og de har holdt ham underrettet om ISIS-K, ellers havde amerikanerne været endnu dårligere forberedte, og ikke SÅ hurtigt kunne slå ned på selvmorderne på vej.
        Men man skal kende til afghanernes stammesystem for at forstå, hvad der menes med “korruption”: jeg sætter det i anførselstegn, fordi det er en nedarvet styreform, der har været gældende siden Alexander den Store! Og som vi også brugte, da vi endnu havde Øresundstolden, for øvrigt: fyrsten skaffer penge via beskyttelsespenge: Øresundstolden skulle jo bruges til at administrere flåden som garanti mod pirater, således også langs Silkeruten, som løb gennem Partherriget, arvtagerne efter Alexander, som jo stadig huskes med vemod på de kanter som Iskandar. Så når fyrsten har fået fat i penge, dengang af de handlende på Silkeruten, fordeler han dem blandt sine generaler og guvernører, der igen fordeler de modtagne midler blandt officerer, soldater, kontorfolk. At der af og til også røg penge ud til udlandet på hemmelige konti skal vel opfattes som “Rettidig omhu og formuepleje til pensioneringen”.
        Så da russerne forlod Afghanistan i, var det jo først, da Moskva indstillede betalingen til deres kommunistiske lydregering, at de ikke mere kunne betale deres krigsherrer, og disse så måtte se sig om efter nye indtægtskilder. Talibanerne fik jo deres midler fra opium, Pakistan og Golf-staterne.
        Så hvorlænge kan grupperne nu holdes i live, hvis der ikke kommer penge nok? Afghanistan kan jo umuligt brødføde sig selv.

        AagePK

        Wednesday, September 1, 2021 at 11:24 GMT+0000

        • Rachel Maddow havde klip fra Biden-pressekonf. og nu i DR Horisont kunne man høre det igen, Biden sagde i foråret at “der ikke var noget Taliban/Taleban”, det er nok muligt det var en “nødløgn”, men det var ikke klogt. Det er hårrejsende at se de forhold, som Puk Damsgaard møder i en fremskridtsvenlige landsdel, Mazar; to Taleban repræsentanter, som forlanger tildækning og mindre tænker på matematik og videnskab. (Men de bruger dog mobiltelefoner).

          Men ellers, ja, som du skriver, hele verden måtte tage til efterretning at nu blev det Taleban og måske var den eneste grund til Bidens forhandlinger med Taleban, at USA ville undgå yderligere tab af menneskeliv. Jeg kan sådan set godt se en ræsonnements-linie dér.

          Og jeg kan også se en skræk for at få en million flygtninge, men jeg har lyst til at sige at man kunne bruge de ressourcer, vi har, på en sådan måde at vi kunne løse problemerne.

          Jeg husker også en Ægyptisk mangemillionær, som købte en Græsk ø for dér at bygge et nyt samfund op – han blev stoppet af den Græske regering, fordi de ikke ønskede så mange muslimer.

          Jeg kan også godt forstå ræsonnementet at vi “ikke vil have så mange muslimer i EU”, og de er vist ikke alle så lette at konvertere. Jeg vil heller ikke have islam i DK, man kunne forbyde det ligesom nazismen er forbudt i Tyskland. Så skulle man selvfølgelig have et alternativ til de, der bruger religion som en krykke.

          Mener du: Korruption er lig med extra betaling for services?

          Det minder mig om en Dansk journalist, som ville se sig om i Indien, og da hotellet hørte, at han var fra EU, satte de prisen op til det dobbelte (eller mere, husker ikke nøjagtigt). Det er klart at sådan må det være. Det kostede også en 2$ (nutids) at komme i land på Morro di Sao Paolo for turister, mens de fastboende selvfølgelig ikke skulle betale.

          Men man kunne jo så begynde at regulere med faste priser og en Alexander-overmyndighed, som jo faktisk fik de erobrede områder til at fungere. Ifølgel legenden i hvert fald.

          Donald

          Wednesday, September 1, 2021 at 12:07 GMT+0000

          • Jamen, Alexanders udgangspunkt var: Skik følge, eller land fly. Og så en gang imellem hugge hovederne af et par høns for at lukke munden på aberne. Her: massakrere en by som Theben, og sælge resten, også uskyldige, som slaver. Derefter holdt hele Grækenland kæft.
            Nej, korruption er normalt korruption, men i Afghanistan er det kun korruption, når det er de andre… Altså: alle, der arbejder for chefen, har brug for penge til mad osv; sålænge han kan skaffe penge, holder de sig til ham. Har regeringschefen raget uklar med Rusland, USA, EU, whoever, må de finde en anden sponsor. Så kan du kalde det Øresundstold, told, beskyttelsespenge, afpresning, korruption, alt efter, om det er dinlakaj, eller de andres.
            Anne Libak og Anne Knudsen har, hver for sig, i sidste Weekendavisen gjort udmærket rede for, hvor meget danske forskere gennem tiderne har gravet frem om samfundsforholdene og de sidste 40 års politik i Afghanistan. De har den jo nok på dit yndlingsbibliotek.
            Jeg har også oplevet en kokosnøddesælger tage 100 rupees for nogle kokosnødder, men en fiskerkone på torvet holdt øje med ham: hun rømmede sig skarpt, og så måtte han hoste op med de 50 i byttepenge: han fik ikke lov til at tage røven på de få turister, der dog bragte en hel del omsætning til Trankebar.
            Da Nordalliancen indtog Mazar-e Sharif for 20 år siden, massakrerede de i hundredevis talibanere, det glemmes nok ikke af de nye magthavere lige med det samme.

            AagePK

            Wednesday, September 1, 2021 at 14:25 GMT+0000

            • Det er en god sammenligning, en god forklaring, jeg skal nok også finde især Anne Knudsen om Afghanistan, jeg er ikke overbevist om Anne Libaks evner til at vurdere moral og etik, når hun på et tidspunkt hvor det virkelig gjaldt om at afsløre Trumpismen sagde at “han havde gjort noget godt”.

              Men tak for de gode tanker her, og for historien om kokosnødde-sælgeren. Jeg er sikker på at de mennesker synes der er grænser for, hvor meget man kan tage for en kokosnød, men jeg har også fornemmet at der er mennesker, som snyder sig selv. Det er jo OK at tage lidt mere for kokosnødder, hvis kunden har penge.

              Hvis man kunne spørge de mennesker, som gik rundt i Mazar og prædikede islam nu, så ville man måske finde nogen, som arbejdede ud fra den vrede over mordene for 20 år siden, det er klart – der er nogen blandt dem, der har mistet en fader, en broder, eller værre, en moder.

              (Far, bror, mor, jeg ved godt at man udtaler og skriver slang nutildags).

              Princippet om afpresning som betaling for sikkerhed lærte vi af en vistnok lidt kommunistisk historielærer i underskolen, ham holdt jeg meget af. Øresundstold, ja.

              Men ved vi hvordan økonomien bliver i Afghanistan nu? Var der overhovedet ikke en mulighed for at de “normale” (relativisterne, nyt ord? som udtryk for de, der er modsætningen til fundamentalisterne) kunne have dannet en holdbar styreform, et styre, hvor de øverste ikke udnyttede de svage og ikke berigede sig selv mere end rimeligt? (Nøjedes med at berige sig lidt mere end rimeligt …)

              Lige nu hører jeg Rachel Maddow (NBC, MSNBC) fortælle at man kan rose Biden for endelig efter 20 år at tage en beslutning om at det *skal* være slut i Afghanistan.

              Donald

              Wednesday, September 1, 2021 at 14:56 GMT+0000

              • Hvad skal de leve af? Som mange andre lande i området er de ramt af tørke, nu har mange mistet deres job, og uden penge til at handle med lægger mange bønder om til eksport-afgrøde, opium f.eks: 3 mil mennesker er involveret i handel med opium og derivater!
                Men nu har de jo fundet lithium, foruden jern, kobber, kobolt og guld, med en anslået værdi af op mod 1 billion USD. Det hjælper alt sammen.

                AagePK

                Wednesday, September 1, 2021 at 17:55 GMT+0000

                • Ja hvad skal de leve af, hvis de ryger baglæns ind i en fundamentalistisk indskrænket verdensopfattelse. Jeg har et håb om at den yngre, unge Afghaniske befolkning langsomt vil presse i retning af videnskab.

                  Først og fremmest de unge mænd, men måske de også vil lade viden og aktiviteter sive til hjemmene, med internet vil det være muligt for pigerne at lære mere ved “zoom” hjemmeundervisning som vi havde det i DK sidste år. Problemet er jo at Taliban kan styre Internet Services i en meget lukket retning og måske vil gøre det, inspireret af Kinesernes måde.

                  Donald

                  Wednesday, September 1, 2021 at 22:43 GMT+0000

                • Jeg er kommet frem til, at betegnelsen korrupt ikke er dækkende i Afghanistan: hos os har vi en Bottom-up-økonomi, altså det er den brede befolkning, der skaber økonomien, og så tager Staten via skat, moms og afgifter den del fra, der skal gå til fælles beste.
                  Men Afghanistan er i mange henseender et feudal-samfund, lige som vi var det lang tid tilbage, vikingetid, Middelalderen, og til ophøret af Enevælden: det er en Top-down-økonomi: Herskeren sidder på det hele, og fordeler værdierne til de undergivne. Passer du dit arbejde, sørger for ro på bagsmækken, løser de dig pålagte opgaver i forhold til din rang og status i samfundet, bliver du belønnet, og kan videregive de dig undergivne.
                  Fra vikingetiden, ja, jern- og broncealderen med, ved vi, at sålænge høvdingen havde Lykken, og noget at fordele, var man ham tro; glippede det, og høvdingen “mistede lykken”, slog man ham ihjel, og fandt en, der lovede mere. Således er Tollund-manden og andre blevet tolket.
                  Korrupt er noget først, når det er gået i udu: det latinske ord corruptio betyder fordærvet tilstand; først sent er det defineret som det at udnytte sin magt til egen vinding. Og som jeg prøver at påvise: i Afghanistan er økonomien bare sådan indrettet, at der sidder en øverst oppe, der fordeler samfundets velstand og derved sørge for, at alle får efter fortjeneste. Medens amerikanerne er deres egen lykkes smed, og danskerne blander det ene med det andet: du er til dels fri til at gå efter din egen lykke, men du giver til samfundet, fordi samfundet gør det muligt for dig at udfolde dig.

                  AagePK

                  Thursday, September 2, 2021 at 14:17 GMT+0000

                • Jeg tror jeg forstår, – i feudal samfundet kan jeg, den af chefen udpegede, få ressourcer og videregive til de, der er mig undergivne, – altså give ressourcer videre til dem, der står under mig, derfor “top-down”, AKA topstyring.

                  Men angående Romerne, romerriget, konsulatet og diktator-tiderne, har man helt forstået, hvordan det kunne lade sig gøre at etablere sådan et samfund? Pax Romana, er min første tanke.

                  Men den anden tanke er nogle billeder (dokumentar-video), jeg så fra nogle kalkstensminer i England, hvor man havde hugget sten (udhugget, altså) og hvor slaver havde udført arbejde, som man jo let kan regne ud er hårdt fysisk arbejde.

                  Man kunne se sporene af håndredskaber og dermed regne ud hvilke metoder, der var brugt.

                  Hvis jeg forstår rigtigt, så mener du at topstyret økonomi sådan set kan fungere og kan være rimeligt, effektivt, retfærdigt.

                  Og de sidste afsnit om “Den Danske Model” med et fællesskab, der skaber grobund for virksomheder, den tager vi når jeg kommer hjem fra min månedlige musik-indsprøjtning!

                  Håber alt vel/

                  Donald

                  Thursday, September 2, 2021 at 17:35 GMT+0000

                • Nej, jeg mener ikke, at det feudale system med topstyring er rimeligt, eller retfærdigt: der er jo en grund til, at man de fleste steder har forladt den. Det arabiske Forår var jo nok et forsøg herpå.
                  Husk også:” If everyone thinks like the boss, nobody thinks at all!”
                  I den danske model har vi mulighed for at udvikle os, skabe noget hver for sig og sammen, uden at risikere eksistensen. Husk Dan Pink: Når pengene, indkomsten til de daglige fornødenheder ikke er et problem, sættes kreativiteten fri til fælles bedste: arbejdsgiveren, samfundet og dig selv.
                  Men hvis man vil hjælpe Afghanistan, Kina, Rusland osv, om det så blot er for at nedsætte risikoen for yderlige flygtningestrømme, så må man forstå, hvilke systemer “eliten” der bruger for at holde masserne i skak, inden man fjerner denne “elite”. Vel er Afghanistan en kolos på lerfødder, men kapper du hovedet, falder kolossen tungt!

                  AagePK

                  Friday, September 3, 2021 at 6:05 GMT+0000

                • OK jeg var nu nok klar over at du ikke ligefrem anbefalede Alexander d.Store (Store?) eller top-down styring i generelle henseender, men det er selvfølgelig godt at understrege det.

                  Man talte om “magt-tomrum” i mine cirkler i 1990-1999 om at det, der skete da muren faldt og Gorbatchev blev skubbet ud. Det er det samme vi ser i andre lande, Iraq, og nu Afghanistan.

                  Ja jeg skal love for at kroppen falder tungt. Jeg tror at kolossen var et af “Verdens 7 Vidunder(lige konstruktioner)” og var en statue henover indsejlingen til Rhodos? Nej ikke henover, men i hvert fald ved indsejlingen – måske en slags indsejlingshjælp i tåge? Væltede den også eller var det ikke den, der var på lerfødder?

                  Donald

                  Friday, September 3, 2021 at 11:48 GMT+0000

                • Der findes 2 kolosser på lerfødder: I Det gamle Testamente, Daniels Bog kap 2, vers 31-33, beskriver Nebukadnezars døm en kolossal billedstøtte, med et hovede af guld, arme og bryst af sølv, bug og lænder af kobber, ben af jern, og fødderne halvt af jer og halvt af ler. Daniel udlægger drømmen, som han selv har skulle tænke sig til, som Guds bud om perserriget som en kolos på lerfødder.
                  Men også Asatroen har en lerkolos, Mokkurkafe, holdt i live af hjertet fra en hoppe, som de andre jætter dannede som hjælper for Hrungner, da denne havde udfordret Thor til tvekamp. Mens Tjalfe slog Mokkurkalfe ned, havde Thor givet Hrungner en sådan på skallen, at han døde, og hans ene ben lagde sig over Thor, så denne blev klemt ned, uden at magte at flytte sig. Tjalfe kunne heller ikke flytte benet; men så kom Magni til, Thors og Jernsaxas 3 dage gamle søn:” Det var uheldigt, at jeg kom så sent, den jætte kunne jeg have dræbt med de bare næver!” Flink søn, ikk’?

                  AagePK

                  Friday, September 3, 2021 at 18:17 GMT+0000

                • Åh ja, den Daniel kolos husker jeg svagt. Der må have været noget religions-undervisning, som nævnte den, måske i forbigående.

                  Den nordisk-germanske myte om Thor’s eventyr kender jeg derimod ikke, selv om det jo er nogle drabelige historier, som er meget morsomme i den bogstavelige vinkel og som et eller andet lag dybere har en mening; måske flertydig.

                  Ved man hvilke stammer, som Jætterne symboliserede? Var det de tidligere ankomne indo-europæere, som blev til keltere, Irere, Walisere, Breton’er og Baskere?
                  Nå det behøver du ikke at svare på, der må stå noget om det i Wikipedia’s artikler om Nordisk Mytologi.

                  Tak for de herlige kommentarer!

                  Donald

                  Friday, September 3, 2021 at 18:50 GMT+0000

                • Det ser for mig ud som at man forguder sine ophav, for derigennem at dokumentere retten til den jord, man bor på: vi nedstammer fra aserne, før dem regerede vanerne, som vi har beholdt nogle af de vigtigste af, nemlig Njord, Frey og Freja. Mens jætterne ser ud til at have været guder for dem, der boede i landet, inden vikingernes forfædre kom hertil.
                  Så du den fantastiske udsendelse: Gåden om Stonehenge på havets bund. Om fundet af Atlit Yam, en landsby i havet syd for Haifa, Israel, som for 9000 år siden rejste en stencirkel omkring deres kilde, med de første skåltegn hugget i sten, som blev slæbt hertil langvejs fra. Da havene steg pga istidens kappe over Nordeuropa smeltede, og et jordskælv ved Etna skabte en tsunami, spredtes beboerne, og man fandt deres gener i befolkningen i: tadaaa, STONEHENGE!, som er bygget 5000 år senere! Og på vejen dertil har de bygget flere! Og de bragte deres viden om agerdyrkning med sig, hvorved de lærte fra sig de nye steder.
                  Da vi har blå øjne, som først ses hos befolkningen omkring Van-søen i det nuværende Tyrkiet, går jeg ud fra, at vanerne vandrede nordpå, og fortrængte jætterne som guder. Senere kom aserne, fra egne ved Det azovske Hav, og som aser fortrænger de så igen vanerne, men som så mange andre steder, har de svært ved at komme af med de vigtigste: frugtbarhedsguderne. Et sted skal maden jo komme fra. Og børnene, de er pensionskassen, ikk’?
                  Udsendelsen kom i onsdags, du kan nå det endnu via strømning (!) 🙂
                  Læser man om Atlit Yam på wikipedia, lærer man, at det er fra den” pre-pottery Neolithik B” periode. Mon det skal betyde, at de først sent gik til potte-træning? 🙂
                  Men sammenhold det lige med stencirklerne, med figurer, fra Göbekli Tepe, der er nogenlunde samtidig.
                  I udsendelsen bedes du lægge mærke til Mary-Ann Ochota, en dygtig formidler.

                  AagePK

                  Friday, September 3, 2021 at 20:00 GMT+0000

                • Vi mennesker forguder ofte vores forfædre, der er en vis logik i det, idet vi som børn er helt afhængige af det miljø, det hjem, de forsyninger, som forfædrene har skabt.
                  Og i den Nordiske Mytologi er det jo som du siger flere folkeslags myter, som er smeltet sammen. Men Jætterne er nogle store klodsede og meget stærke nogen. Hvordan kan nu det være, har jeg ofte tænkt, følte de efterfølgende Herulere, som smed forgængerne ud – og som selv blev smidt ud af Danerne?

                  Jeg vidste ikke at Vanerne kom fra Van søen, er det Tyrkisk nu? Det var da Armensk? Men det giver mening, – og især det med at man ikke kan slippe af med frugtbarhedsguderne (heldigvis). Og Aser, Azov!

                  Spændende dokumentar! At Stonehenge har tidlige forløbere og rødder i Göbekli-Tepe, det er en spændende teori. Det skal jeg da se, glæder mig til at få forbindelsen til Göbekli Tepe og disse tidlige folkevandringer gennem et Europa, hvor der ikke var veje endnu.

                  Ellers ligger min historiske interesse først og fremmest i spørgsmålet omkring fred – skabelse af samfundssystemer, som ikke fører til store krige.

                  Donald

                  Friday, September 3, 2021 at 21:55 GMT+0000


Comments are closed.