Archive for August 2021
Hvad er værst?
6. Januar 2021, USA’s præsident forsøger statskup.
30. August 2021, fundamentalistisk magtovertagelse og terrorbomber i Afghanistan.
14. August: Jordskælv og orkan ødelægger Haiti, som ikke er kommet sig efter jorskælvet i 2010.
26. September: Angela Merkel holder op med at være Tysklands leder.
Pandemi dødsfald i Peru: 6000 pr million.
Herlev ovenlys
Dejlige farver og ovenlys 
Der er både yder- og indervinduer 
Specielle mekanismer skal betjenes for at åbne for luftgennemstrømning, når det er meget varmt
Herlev Hospital i fredags – jeg var nødt til en extra tur, fordi der var rod i bestillinger og bookinger, men vi klarede det og jeg tror faktisk at jeg er blevet rask – og det er lissom det væsentligste.
Men så sidder man dér og venter, og det er morsomt at se sig om. Hvordan får de vasket tagvinduer, tænkte jeg. De må være vasket siden dengang i 1970’erne da hospitalet blev bygget, og andre steder har jeg set akrobater eller rappelle-experter hejse sig op og ned på højhuset (opr. sengeafsnittene). Så de gør noget, men man kan jo regne ud at det koster en bondegård at få vasket vinduer.
Kan det mon lade sig gøre at bygge et moderne hus med ovenlysvinduer og lysskakter, som er mere vedligeholdelsesvenligt?
Der skal nok være nogen, der arbejder på en løsning af dette og lignende. På de store skyskrabere i USA har man vist efterhånden fået etableret et krav om “vinduesvaske-elevatorer”.
For at få alle med
Wide angle – alle ser skæve ud, men vi var skam klare i hovederne 
Der diskuteredes næsten alt muligt, Malte var lige gået. 
Her er han tilbage – tak til Lis der fik snappet dette skønne billede 
Og så fik vi lavet musik ❤ ❤
Det er vigtigt at markere en mærkedag.
Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet invitere flere, men det ville blive mere end jeg kan klare. Så kunne man selvfølgelig holde en mærkedag i Helsinge Kulturcafé – og det gør jeg næste gang. Men – OK for denne gang – det var hyggeligt, og især er jeg glad for at Malte pianisten og undertegnede fik sat skik på tonerne og spillede sammen for mindst én af gæsterne! Og – ikke mindst, for os selv.
En af mine kongstanker (nej ikke tvangstanker!) er at intet skal være så fint at man bliver ked af at det går i stykker, – altså, når der er tale om gæstebud. Mon det skyldes at jeg på den ene side husker mit barnsomshjem som meget smukt men også som noget der kunne gå i stykker og skabe ulykke?
Hvis man markerer sin fødselsdag, så bliver man ikke så hurtigt gammel, vel? 
Fjer-terapi
Liselotte mødte jeg første gang på blogtræf for 14 år siden
Hun har givet vandterapi (desværre ikke til mig) på et kursted på Møn tror jeg, og har dykket i troperne, været udsendt som biolog på en øde ø i det Indiske Ocean gennem et helt år, og været på togt i Polynesien.
Vandterapi – det er noget med at mærke verden, vandet, fred og ro, blide strømme
Man burde høre noget mere om terapier af forskellig slags, måske finder jeg ud af noget til et andet indlæg.
Den bedste terapi, jeg har modtaget, er desværre fra mig selv, idet jeg har prøvet at vende en del traumatiske oplevelser ved at spørge: Hvad nu hvis person Xyz havde sagt: Har du svært ved xxx? – Nu skal du se, jeg kan hjælpe dig med xxx
Jeg vil da gerne lige understrege, at jeg ikke er en person, der er gået igennem livet med mange skrammer og sår, men når man har levet i en tid hvor plasticposer var nye og sjældne, så har man oplevet både det ene og det andet.
Samfundskritisk sygdom
Covid-19 betragtes snart ikke som ‘samfundskritisk sygdom’:
https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=samfundskritisk
samfundskritisk, adj. samfundskritiske Meninger. Sal.T.1941-42.615. Martin A. Hansen begynder til venstre, som samfundskritisk realist, og gennemløber en udvikling til højre. MøllKrist.DaLitt1918-1950.248.
Og nu hører man så, at Corona (Covid-19) ikke længere er en samfundskritisk sygdom.
Jeg har hørt om et russisk autokrati, som mener at samfundskritik er en sygdom.
Artsrigdom
Artsrigdom omkring vest-terrasse 
Udsnit af samme billede, her ser man tydeligt en bi, som er ved at samle forråd
Går man for vidt når man ofrer millioner og standser byggerier for at redde en padde?
Røg fra fortiden
Den intellektuelle jazztid havde en pianist, som alle så op til: Bill Evans. Dengang i 1960’erne var Evans et højdepunkt, en koryfæ, som spillede guddommeligt; alle mulige extra toner gav farve til en underliggende dur-moll harmoni.
William John Evans (August 16, 1929 — September 15, 1980) was an American
jazz pianist and composer who mostly worked as the leader of a trio.[2] His
use of impressionist harmony, interpretation of traditional jazz repertoire,
block chords, and trademark rhythmically independent, “singing” melodic lines
continues to influence jazz pianists today.
(Fik vi nu sat citationstegn?)
Hvis man vil studere fænomenet, kan man måske bedst få et indtryk af hans musikalske tænkemåde ved at høre “Danny Boy” eller LondonDerry Air. Man kan slå op i Wikipedia, hvad historien bag digtet/sangen “Danny Boy” er, antikrigssang.
Frederick Weatherly 1913:
Oh, Danny boy, the pipes, the pipes are calling
From glen to glen, and down the mountain side.
The summer’s gone, and all the roses falling,
It’s you, It’s you must go and I must bide.
But come ye back when summer’s in the meadow,
Or when the valley’s hushed and white with snow,
It’s I’ll be there in sunshine or in shadow,—
Oh, Danny boy, Oh Danny boy, I love you so!
But when ye come, and all the flowers are dying,
If I am dead, as dead I well may be,
Ye’ll come and find the place where I am lying,
And kneel and say an Avé there for me.
And I shall hear, though soft you tread above me,
And all my grave will warmer, sweeter be,
For you will bend
and tell me that you love me,
And I shall sleep in peace until you come to me!
Der er ikke meget Jazz over Bill Evans’. Et andet berømt værk af Evans, et album med titlen “Conversations With Myself” kan vist godt kaldes introvert; 3-dobbelt optagelse af ham selv (på “tre klaverer”) og nogle af dem lykkedes, dog fik de en af mine elever til at spørge “Hvad er meningen med det?” og “Hvad er blues for noget?”
Tilsvarende har Keith Jarrett brugt den ved koncerter og utallige er de musikere, som har prøvet at lytte af, hvad Keith Jarrett spiller, og de er nået til forskellige resultater. Heller ikke meget jazzy, og det virker som om Jarrett tøver og tænker mens han spiller (det er jo heller ikke forbudt).
Nå men det var altså røgen på billederne, der var emnet — og det er Bill Evans med Monica Zetterlund dengang de begge var unge, og aktive, og han blæser røg lige i hovedet på hende. Totalt skamløst. På en sangstemme! Det kan kun være fordi han aldrig selv har sunget, ham, Evans.
Jeg ved ikke om det forklarer, hvorfor jeg uden at føle skam tændte en cigaret i en sangtime, hvor den anden elev så skævt til mig (hvorefter jeg selvfølgelig slukkede cigaretten).
Når man kan ændre noget så grundlæggende naturligt (ja, det var “naturligt” dengang) så kan man også lave om på en masse andre ting. Eller …
Vil vi forstå verden bedre hvis vi ved mere
Det ærgrer mig at jeg ikke så let kan redigere, angive citater og kopiere-indsætte i WordPress webservice nu. Da det jo er gratis, kan man ikke være bekendt at klage.
Jeg kan godt gætte, hvorfor man har foretaget de ændringer, som medførte at den gamle textbehandling/editor blev udfaset og nu ikke længere kan bruges. En vigtig grund er bekæmpelse af spam.
Men jeg føler mere og mere at fremskridt sker på bekostning af enkelhed og tilgængelighed, og ikke mindst bevirker at den generelle bruger ikke har berøring med bits og bytes og internet på et grundlæggende plan, så man har en fuld forståelse af hvad det er der sker og hvordan information “behandles” – flyttes, kopieres, checkes.
Men det er kun ét af mange problemer med uddannelse og forståelse.
Hvis Astrofysiker Anja C. Andersen skulle give én læresætning videre til alle sine efterfølgende generationer om hvad videnskaben har fundet frem til, så skulle det være, at alting er sammensat af små partikler, meget små, elementarpartikler, som vi kalder det, og de kan forklare egenskaberne ved grundstoffer, kemiske forbindelser, foto-elektriske effekter, varme, kulde, tryk –
Det kom frem i går at Richard Feynman fik undervist i fysik på en måde, så flere mennesker blev inspirerede og kunne bruge den videnskabelige synsvinkel.
Gid der kommer flere af den slags pædagogiske experter, nogen, som forklarer IT på en lige så god måde som Feynman forklarede fysikken og elementarpartikler.
Jeg har et bud på hvordan man kunne gøre det, inspireret af en Politiken Redaktør i 1970’erne, uha, kan jeg finde navnet, – som beskrev både selve CPU’en og repræsentation af logiske operationer i gode simple metaforer.
Vil det være løsningen på forståelse af datalogien, forståelse mere end overfladen af “algoritmerne”? Vil det være muligt at dømme udtrykket “Artificial Intelligence” for at være sludder, bullshit, vrøvl, gaslighting, forførelse …
En 3.5 milliarder år gammel klippe fortæller om atmosfærens sammensætning dengang
Minik Rosing om Grønlandske sten
I starten af 00’erne blev den dansk-grønlandske geolog Minik Rosing verdenskendt, da han proklamerede, at de 3,7 milliarder år gamle bjergarter fra Isua indeholdt tegn på liv. En kontroversiel påstand på daværende tidspunkt, fordi det betød, at livet på Jorden således var opstået 200 millioner år tidligere end hidtil troet.
I den nye undersøgelse har Tue Hassenkam og Minik Rosing brugt helt nye og avancerede teknikker til at undersøge ædelsten fra Isua. De nye undersøgelser bekræfter Minik Rosings teori og giver dermed yderligere styrke til ideen om, at de grønlandske sten indeholder nogle af de tidligste tegn på liv på Jorden.
Det er lige før jeg køber DVD med de første “Klassiske” Tom & Jerry tegnefilm
Vi ser en kø af katte, som ønsker at komme med Himmelexpressen. Behøver jeg at forklare, at alle kattene, der kommer, er døde? Også de tre killinger i den våde sæk? Grusomt? Underholdning for børn?
Katten Thomas, Tom, står udenfor et hegn, men nu prøver han at snige sig ind forbi kontrolløren. Han bliver stoppet!
Han får at vide af konduktøren, at han ikke kan komme med Himmelexpressen fordi han hele sit liv ikke har lavet andet end at plage en lille uskyldig mus. Men hvis han kan få musens underskrift på at han er tilgivet, så kan han komme med alligevel – expressen afgår om en time …
Resten af episoden jagter Tom musen for at få en underskrift, og Jerry er ikke sen til at udnytte det.
Til sidst vågner Tom og finder ud af at det er kaminen, som er helvedes ild.
Men tegningerne, de er fantastiske. Wikipedia siger, at de to forfattere og tegnere, Hanna og Barbera, havde fem uger til at lave hver episode, og derfor var der tid til at kæle for detaillerne. De fik flere Oscars og nomineringer end Disney (for “shorts” – altså ikke for såkaldte feature film, af hvilke Disney’s Fantasia og Snehvide var de første).
Korthus vælter
Af copyright grunde citerer jeg kun begyndelsen af artikelen:
Korthuse eroderes ikke. De undergraves ikke af tiden. De vælter pludseligt. Et fingerknips, og de er borte.
Katastrofer rammer kun sjældent bygninger med solide fundamenter. Katastrofen er korthusets anden natur, den skrøbelige konstruktions uundgåelige endeligt i kollapset. Vores drøm, og det var kun en drøm, om at skabe demokrati i Afghanistan var aldrig andet end et korthus.
Jeg var i Kandahar tidligt i januar 2002, Talebans hovedkvarter, som var faldet en fire-fem uger tidligere. På gaden står skæggede mænd med tunge ansigter og store turbaner. »Ved du, hvem de er?«, spørger min afghanske fixer, som jeg har hyret i Quetta, hovedstaden i den pakistanske provins Baluchistan.
»Det er dem, der var talebanere indtil i går. Og ved du, hvad de laver? De venter på, at I skal begå en fejl«.
Om natten skriver de detroniserede talebanere på murene: ’Vi vender tilbage’. De ved, at amerikanernes invasion og ambitionerne om at opbygge et demokrati i Afghanistan er et korthus.
Og deres fingerknips kommer. Det tager 20 år. Men det kommer.
//citat end//
Er det en måde at se og forstå historien, eller er det overfladisk?
//Mere citat://
Jeg er ankommet til Afghanistan som skeptiker over for den amerikanske invasion. Jeg har læst den indiske forfatter Arundhati Roys undsigelse af invasionen. Hun hæfter sig ved en detalje, som hun synes siger alt. Det synes jeg også. Amerikansk militær har i dagene op til invasionen nedkastet pakker med mad over Afghanistan. Maden er vegetarisk. De tror, at afghanerne er hinduer og ikke spiser kød. Men som Arundhati Roy sagtmodigt påpeger, bor hinduerne totusind kilometer længere østpå, i Indien.
Jeg tænker som hun, at så uvidende mennesker ikke har ret til at diktere en ny fremtid for et land, de ikke kender. Alligevel forlader jeg Afghanistan som tilhænger af invasionen. Jeg taler med mange mennesker, fra mange samfundslag, og de siger alle det samme. De er taknemmelige over for Taleban, som har skabt orden og sikkerhed i et borgerkrigshærget land. Men de er samtidig trætte af Taleban, der blander sig i alle livets forhold, forbyder musik, undertrykker kvinderne og påbyder mændene en bestemt skæglængde.
En ung kvinde, som jeg møder på et nyoprettet kursus i engelsk i Kabul, vil uddanne sig til kamppilot. Her er en kvinde, der vover at drømme. Det går op for mig, at burkaen både kan være fængsel og puppe. Et nyt liv er på vej.
Jeg føler ikke, at jeg skal gøre mig klogere på Afghanistan end afghanerne selv, så jeg lægger min skepsis til side og deler deres begejstring over invasionen. Et vindue til verden er blevet åbnet. Noget nyt og bedre er i vente. Det tror de på. Det ender jeg også med at tro på.
Kynisk statsminister
Et syn har brændt sig fast på min nethinde. Det er ved min ankomst til Kabul en januardag i 2002. Det er som at køre ind i Dresden en februardag i 1945. 80 procent af Kabul ligger i ruiner. Her og der er der rester af husrækker, som vidner om, at her lå engang en gade. Solide bygninger står endnu, gennemhullet af granater. Jeg læser i disse dage, hvor det gælder om at dæmonisere Afghanistans nye magthavere, hvordan Taleban hærgede og ødelagde Kabul. Men det gjorde de ikke. Sådan så byen også ud, da Taleban i 1996 kom til magten. Det var vores nye allierede, krigsherrerne fra Nordalliancen, der havde lagt deres eget lands hovedstad øde i indbyrdes magtkampe.
//Citat2-end// //Citat3://
»Det, I laver her, er fuldstændig betydningsløst. I kontrollerer byerne og highway’en. Taleban kontrollerer landsbyerne, og det er det, der tæller«.
//Citat3-end//
Er det virkelig så hovedløst, det, de allierede har gjort?
Har man, som Carsten Jensen skriver, støttet de magtbegærlige, som korrumperes af magten og bygger paladser med gyldne vandhaner – smagløse ignoranter?
Man burde kunne potte pænere
De var så store at de knækkede, da jeg bar dem ud 
Min kollega på RUC for 12 år siden, Peter, havde lavet en krukke med tradescantia, der så så fin ud, det så frodigt ud, de skød til alle sider. Jeg skønner han havde sat mange stiklinger ved siden af hinanden, så det prøvede jeg også denne gang, men hvis stænglerne skal mindst ½ ned i jorden (i de små potter her) så kan jeg ikke finde ud af at få dem til at stå oprejst og pege op mod lyset, så det ser smukt og frodigt ud.
Ikke desto mindre blomstrede den ene af dem – selvfølgelig en blomst fra før de blev “høstet” og stiklinger taget. Jeg synes det ser sødt ud og bliver helt glad.
Hvad var begrundelsen for Einsteins Nobelpris i 1921?
Her er rigeligt stof til eftertanke. Det var en afhandling om lysets natur og ikke relativitets-teorierne, som udløste en Nobel-Pris til Albert Einstein i 1921.
Hvis du nogensinde skulle have tænkt over om de mange rygter om Albert Einstein(‘)s liv og levned var rigtige, så er her biografiske oplysninger, som jeg anser for at være mere ærlige end hvad man ellers finder:
Skriv løs 