Archive for October 2021
Pris og præmie
Først kunne jeg ikke tro mine egne øjne, servietterne var lige store, 33 x 33 cm.
I den ene pakke var der 50 servietter til 12 kr.
I den anden var 100 servietter til 12 kr.
Gæt hvad jeg valgte.
(Der gives dog ingen præmie for at gætte rigtigt; præmien har jeg fået i form af en besparelse.)
Jaja, der er en forklaring:
Hvis man ser godt efter, kan man se en forskel på 50% i antal lag).
Jeg håber der kommer et tilbud i et andet supermarked på de lidt større middagsservietter.
Er jorden sur?
I så små mængder skulle det være fordi man var forsker eller med uddannelse som formål: Man kan købe et sæt til at måle PH værdier i jorden for en hundredekroneseddel, i flere af de store alt-mulig forretninger (hvor kommer investeringspengene fra til de enorme butikker og deres overdådige lagre?)
Men når man kan se, at der er en hel del mos, også dér hvor græsset får meget sol, så kan man jo regne ud at det faktisk er sur jord, og så hellere bruge de 100 kr. på mere kalk.

Dolomit-kalk lyder som om man er ved at grave De Italienske Alper væk?

Slået
En bekendt spurgte hvad der er almindeligt at sige på dansk: At klippe græsset eller at slå det.
Når man ser resultatet af en klipning i Fredags forekommer “slået” mest rammende.
Det skal såmænd nok gro videre, græsset, men der er meget lidt græs-strå/blade over mosset på de steder, hvor det er værst.
Aftenmotion
Hvis motion er nøglen til at have det godt, også om vinteren, så får jeg problemer de næste fire måneder, hvor solen går ned omkring 15:30 når det er værst.
Jeg har ikke nogen plan B andet end en pandelampe og rundtur under lygterne i Vejby.
Langt græs
Kvæler langt græs mosset? Det ser sådan ud. Til foråret ligger det ned, og når det så begynder at gro så skal jeg slå igen; men så har det forhåbentlig kvalt det meste af mosset.
En genbo har en virksomhed som hedder “Grøn Vedligehold”, jeg håber han kan hjælpe. Foreløbig har han ikke haft tid (det kan være et godt tegn.)
Hvem ved nok om dræning?
Da lokalbanen for et par år siden ofrede millioner eller mere på at lægge nye skinner, var der en ung geolog, som gik på skinnerne og studerede grøfterne langs tracéet (jorden og grusbunken under skinnerne). Vi fik snakket lidt med hende, men fik ikke meget at vide. Jeg ville gerne have fortalt hende hvad vi vidste, for at se om hun havde fået den information, men jeg tror ikke hun var interesseret.
Vi, der bor her, vidste at banen nær var oversvømmet for et par vintre siden, nede ved stationen, som er bygget det sted, hvor åen får vand fra, altså en lavning, hvor der tidligere har været gravet afvandingsgrøfter og før det, før bondestenalderen, har været vandløb. Deraf navnet Askemose Åvej.
Også her, 10 meter højere, er der afvandingsproblemer (se billedet) og mærkeligt nok blev de ikke løst, da lodsejeren fik gravet og fornyet for nogle år siden. Den vandmængde løber i rør under banelegemet og over til vores “trekant” — ubebygget grund — og endte somme tider med at oversvømme min nabos værksted, som han så selvfølgelig har fået beskyttet med større dræn.
Jeg ved ikke, hvad man skal gøre, hvis det skal være rigtig effektivt; man skulle vel lægge flere drænrør og man skal sørge for at de, der er, ikke bliver lukket af rødder mm. — Lidt har jeg da lært ved at følge “Naturjournal”.
Ishuset lukker efter Efterårsferien
Det var så den sidste is i år … fra ishuset ved Tisvilde Hegn Strandparkering.
Et motiv – jeg kunne ikke lige komme i tanke om en vinkel, som jeg ikke har brugt før. Så gik det op for mig at det var meget lavvandet og at den meget brede forstrand måske kan inspirere beskueren til at regne ud at havet, når det stormer, skal have mange meter til at “løbe sig træt”.
Hjemme igen glædede jeg mig over at de totalt nedklippede tradescantia har skudt på en måde, så de ikke er ranglede. Det er åbenbart hvad man får ud af at de står ude i eftersommeren. Ved den første frost bliver de ødelagte, men de to her får lov at komme indendørs, og så ryger nogle ranglede ud. Og persillen er så flot, der må være til en rigtig gang persillesovs.
Ja hvad man dog ikke tænker på, når man er alene om det.
Lørdagsmiddag sidst i Oktober
Der skulle gøres rent, ryddes bord (“værksted”) og laves mad, jeg besluttede at lave frikadeller, dels fordi Rema havde tilbud på hakket kalv og flæsk, dels fordi det troede jeg at jeg kunne finde ud af … haha. Første hold blev meget flade, fordi farsen var for tyndflydende, viskuøs, si’r man det?
Jeg huskede to æg og en spiseskefuld mel, og en kop mælk, men det var 1 æg – og ikke for meget mælk. Andet hold blev mere kugleformede.
Mærkeligt nok syntes mine gæster at det flade batch smagte bedre. ?!
Jeg havde selvfølgelig ikke tid til at tage flere billeder. Alt skal gå så hurtigt til sidst.
Den røde sti til Kullen Fyr
Parkerede ved Ransvik et par km før Kullafyr Mölle – den gamle turistby set fra et udsigtspunkt De ventede somme tider på mig … pittoresk sti — hvorfor siger man malerisk? Nå – den er bare smuk Nu venter de igen … Det sorte får var ikke bange for turgængere Ved Kullen fyret er der en cafeteria, vi fik noget at spise og gik en anden lettere vej tilbage
Jeg troede det ville være nok med 2-3 billleder ud af de 40, jeg tog, men der skal mere med for at give et lille indtryk af den dejlige familietur i fredags – hvor vi tog afsted i gråvejr, fik solstråler ind imellem. Meget symbolsk kunne man tro …
Hvorfor forsvinder billedtexterne, når man bladrer gennem dem i større format? Den gamle måde hvor man redigerede en billedserie i en “gallery-editor” var lidt mere besværlig, måske, nej det var den ikke engang, men billedtexterne fulgte billedet også hvis man brugte det igen en anden gang. Det gør man jo sjældent, så jeg synes ikke det er en grund til at lave om på noget, der fungerede godt.
Sur gammel mand …
Skoven er farlig …
Ved Tisvilde Hegn Parkeringsplads var der for et par år siden bygget en skov-legeplads, samme som ved Liseleje og måske flere steder, samtidig med et nyt naturhus i stedet for det gamle tissehus.
Men nu er legepladsen lukket, ikke pga Corona men pga faren for at børn bliver bidt af en inficeret skovflåt.
For 20 år siden kendte jeg en lidt ældre mand, som ofte gik i skoven – han fortalte at han ikke var bange for skovflåter, man skulle bare kradse dem af, og det gjorde lidt ondt, men værre var det heller ikke.
Men faren er jo, at man kan få en hjernebetændelse
Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, det er vistnok rigtigt, at man ikke nødvendigvis bliver smittet, hvis man strax kradser skovflåter af, men tilbage står uvisheden, som giver anledning til panik-angst. Lidt ligesom Corona-virusserne fik regeringen til at gå i panik, og OK – der er reddet mange liv, men der er ikke betalt rettidig erstatning til de exproprierede skind-avlere.
TBE betyder:
Tick-borne encephalitis virus (TBEV) is a positive-strand RNA virus associated with tick-borne encephalitis in the genus Flavivirus.
Så kan det ikke være helt skørt og nerdet, at jeg bruger Linux — eller også handler indlægget om noget helt andet
Altid plads til én til, der bruger … Linux
Det nederste billede viser, at Google har et godt forhold til Linux — operativsystemet, som ligger bag Android mobil-telefoner, og som begyndte i 1992 som et studenterprojekt om at udnytte PC’erne bedre end Microsoft gjorde. Google, Facebook, Twitter, Nasa, Cern og mange super-computersystemer bruger Linux baserede systemer.
Mange mennesker kender Google Earth – måske især fra mobiltelefoner, som med sin lille skærm alligevel kan give et indtryk af al verden – ligesom bogen, der kom for 20 eller 29 år siden, “Verden set fra oven” (World from above”).
Med ny digital teknik og Google Earth er det muligt at vælge, hvad man vil se, – til forskel fra bogen “World from Above” og de udstillinger, Bertrand lavede, hvor man må følge forfatteren.
Google Earth tilbyder desuden street-view, hvilket selvfølgelig ikke er det samme, som at gå på gaderne selv, men som dog er en god substitut for en dyr og besværlig rejse. Og det er muligt at skifte synsvinkel, dreje billederne, så man får en 3D effekt, fantastisk!
Men endnu mere fantastisk er det at se det på en større skærm – 24″ og på TV 32″ via Google Chromecast har jeg og jeg bliver næsten blæst bagover hver gang.
Dertil kommer, at det altid er godt vejr og næsten altid solskin (haha).
Men billedet her, som jeg studsede over, og som jeg søgte tilbage til og som jeg nu viser her på dax2, er fra en udsigtsplatform udover Lake Mono. Min søn cyklede fra Lake Mono til Lake Tahoe, det er 170 km. på en dag – eller lidt mere – og det er faktisk som at cykle en bjerg-etape i Tour De France.
Jeg har utallige gange glædet mig på hans vegne, når han fortæller om sit fantastiske liv.
Man kan meget, når man er ung. Det gyser i mig, hvor meget vi kunne, og ikke kan mere.
Men for et par måneder siden cyklede jeg dog 8 km. haha. I efterårsferien har jeg tradition for at cykle til Asserbo – men i nogle år har jeg ikke pga. sygdom. Nu skal det være! nu igen!
Man ser naturen og ændringerne. Det er ikke kun os, der bliver ældre.