Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 3rd, 2021

Gysere for børn

with 5 comments

Jeg prøver at forestille mig hvilke tanker de har haft, de unge kunstnere, som afprøvede det nye medie, tegnefilm med lyd, dengang omkring 1930. Foruden Disney var der jo nogle andre, hvor man især kommer i tanke om “Betty Boop” fra Max Fleischer’s studios, men der var også andre tegnere og animatorer, som drømte om at lave karriere med film, der udnyttede de ting, man kan med tegninger.

Man fornemmer at Disney’s tidlige film (der er mange gennem 1920’erne, stumfilm) var latter-piller til de tidlige biografer, som skød op alle steder i den vestlige verden.

Da man kunne lave lydfilm “talefilm” udnyttede Disney det til at få musikalsk glæde og komik til at spille sammen.

I filmen her, med lidt billeder ovenfor, ankommer en skibbrudden Mickey Mouse til en øde ø, hvor der også skylles et klaver i land. At få det tømt for vand udløser mange musikalske jokes, Mickey er som bekendt et musikalsk stortalent (på linie med nutidens Jacob Collier) — tangenterne vrides og fisk svømmer inde i klaveret. Sjov musik, dejlig glad musik kommer der ud af det. Men en gorilla kommer og vil prøve at spille, det kan den jo ikke, så den hopper vredt på klaveret, så det går i stykker, hvorefter Mickey kaster en sten efter den, men stenen rammer en løve, der vågner og forfølger Mickey. I en å står Mickey på en sten, løven hopper ind i gabet på en krokodille – Mickey er reddet og sejler bort på en skilpadde.

Hvis der ikke er sex, så er det egnet for børn, har man vel tænkt; men mange figurer i de tidlige Disney oplever traumatiske ting, som fx. faren for at blive spist af andre væsener.

Er det mon en ting, som børn synes er sjovt?

Da jeg var barn syntes jeg at alle den slags historier var forfærdelige, ikke noget jeg kunne le ad. Klaveret gik i stykker, manden var stadig alene på en øde ø, i fare for at blive spist af flere forskellige slags rovdyr … hvad sjov er der i det?

Written by Donald

Friday, September 3, 2021 at 21:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,