Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 15th, 2021

Det nyeste den dag

with 8 comments

Hvis man kan bremse tiden lidt, så er det ved at gøre noget, man aldrig har gjort før. For mig var det nye tirsdag: At tage et billede af et kedeligt vejkryds, som jeg ikke har fotograferet før, et motiv der ikke findes i mit arkiv!

—===oooOOOooo===—

Det mærkes at der var flere ting på programmet. En tur til Herlev hjerteafdeling fordi hjertet svækkes, når man har været på stoffer (chemo) men spørgsmålet er hvor svækket det er, den rare læge har det lidt på samme måde som jeg: Hvis blodtrykket ikke er højt og effektiviteten, Ejection Fraction (EF) er normal nu igen, så ingen grund til bekymring. Alt OK – gå bare hjem igen.

Glemte at tage et billede, som kunne fortælle lidt om hvad man oplever i Herlev Hospital; men på hjemvejen, pause ved stoplyset før indsving på Hareskov-motorvejen: Billede. Så kan man reflektere lidt over det: For 60 år siden, 1961, gik teen-ageren Donald med en ingeniør, Duk-Jensen, og så på det hedelandskab, som lå her dengang. Hvor meget betyder det, at man kan se noget stabilt gennem livet? Det generer mig meget, at der bygges mange, mange huse i København, huse, som ser underlige ud, veje, som ændres, ting, som bare ikke er hvad de var. Men det er jo godt, at man laver om på tingene, hvis det er forbedringer, så hvad skyldes min indre modvilie?

Mit gæt er, at det er ungdomserindringer, som ikke er forstået helt, eller bearbejdet, som man siger, hvad mon man mener med det. Bearbejde erindringer? Bearbejde et stykke træ?

De efterfølgende billeder er bare erindring om hverdags-hændelser: Efter Herlev spillede jeg lidt i KulturCaféen, (billede af en læder-bæltetaske til salg for 99kr, spiller igen i dag (torsdag)) bagefter tankede jeg i Tisvildeleje (billigt) og benyttede lejligheden til en lille motionstur rundt om Molen, derefter indkøb og hjem og lave mad.

Dertil kom at jeg med nogen fryd kørte et 22 år gammelt computersystem, som fungerer meget godt, og så på de programmeringsopgaver og det arbejde, jeg udførte dengang.

Måske rimeligt nok var jeg lidt mindre aktiv onsdag! Men kom dog ud på en 2km tur i regnvejr.

Written by Donald

Wednesday, September 15, 2021 at 23:59 GMT+0000

Posted in Foto, Liv

Tagged with , ,