Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Vision

Bio-lography

Du kender sikkert til introduktionen, de første 6½ minut om DNA, men prøv så at SE DEN Fra introduktion af forskerne, “biolo-graphy”:

Det er faktisk en gammel video, men forklaringen af DNA forskningens rødder er morsom og lærerig på den måde, jeg efterlyser: Man får en fornemmelse af hvordan de første forskere (Mieschner i 1869) experimenterede med biologisk stof.

Hvis du ikke smiler bare en lille smule, så kan du få pengene tilbage. Som de siger om “Free Open Source Software” (FOSS): Fuld tilfredshed eller pengene tilbage.

Written by Donald

Wednesday, December 9, 2020 at 22:52 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

Gen-tagelse: Nobelprisen gik til …

DR P1 – dokumentar eller magasin, “Sygt Nok”, havde en udsendelse om “Den Revolutionerende Gensaks“; i denne får vi et nærmere indblik i, hvordan kemien i den moderne gen-manipulation er sat sammen.

Spring det meste af indlægget over og se konklusionen nederst, please.

For-skræp for P1-podcast:

Endelig! Gen-saksen CRISPR har her i efteråret 2020 fået den Nobelpris, som har været længe undervejs. Der er spekuleret meget i, hvem der skulle have æren hvornår, for der har været mange kokke om buddet, og metoden kan bruges vidt og bredt. Men hvorfor er gen-saksen så revolutionerende? Hvad kan man allerede nu klippe i? Og er det de rigtige, der får prisen for opdagelsen og opfindelsen?

Medvirkende: Jacob Giehm Mikkelsen, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og medlem af Etisk råd. Gorm Palmgren, ph.d. i cellebiologi og videnskabsjournalist. Producer: Victoria Touveneau Petersen. Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Dansk Wikipedia opstiller en forsimplet tidslinie:

Historisk om CRISPR

2007: Under ledelse af Danisco indsættes resistensgen for bakteriofager i bakterier, der efterfølgende benyttes til fremstilling af diverse oste.
2persons
2012: Under ledelse af Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna vækkes interessen for CRISPR. Forskergrupper fremviste at cas9 kan benyttes til at ændre specifikke dele af gener.

P1-udsendelsen har den kvalitet, at den uddyber de tekniske problemer, som har betydning for hvilke mål man kan sætte sig for anvendelse af metoderne; men de forklaringer kommer dumpende, lidt spredt og næsten tilfældigt. Derfor har jeg klippet nogle sætninger fra udsendelsen og håber at uddybe med kommentar fra andre kilder. Jeg synes der mangler en samlet fremstilling af emnerne, og dette er “work in progress”. Med dette in mente citeres P1:

Professor Jacob Giehm Mikkelsen siger (ved 35:45): Man kan ikke afvise at Zhang senere bliver tildelt Nobelprisen i medicin [for samme emne, CRISPR/cas9], for der er så mange potentialer i dette.

Zhang:
On the other side are Feng Zhang and his team at the Broad Institute of MIT and Harvard. Zhang and his team published a subsequent paper which along with George Church’s paper (also of Harvard and the Broad), published in the same issue of Science, was the first published refinement and demonstration of the applicability in eukaryotes (organisms with cells in which whose DNA is stored in a membrane bound nucleus)

[Andre forskere, der kunne have fået Nobel prisen i fysik for samme emne nævnes.]

Når man kigger på prisen, så er den jo givet for genom editering, editering i arvemassen, og lige præcis den udvikling i teknologien, som gør det muligt at lave denneher ændring i arvemassen. [Jeg har ikke dagligtalificeret professorens sprog, tværtimod renser jeg for de værste syntaxfejl.]

Så jeg synes man rammer rigtigt ved at give den [Nobelprisen] til de to vi snakker om her, det er bare sandsynligt at man kommer til at diskutere hvorfor Siksnys [biokemiker Virginijus Siksnys ved Vilnius University] ikke ikke også får denneher pris.

[Thiele: Ja det virker lidt uretfærdigt … klip]

[Thiele fortsætter:] Ja men Jacob, du er jo inde på, igen, detteher, det er jo rent krimi-materiale, patent-krig, som siden 2012 har raset, fordi der er jo massivt mange penge i detteher; og både Doudna og Charpentier, ved hjælp af University of California, indgav et patent til de Amerikanske patentmyndigheder og det gjorde de faktisk, jeg tror det var et halvt år inden Zhang kom med hans patent. Via Bode Institute. Og det er faktisk efter utallige tovtrækkerier endt med at Zhang vinder patentkrigen, formentlig fordi han har et mere detailleret beskrevet patent, og et patent, som viser detteher, brugen i eukarioter, så patentmyndighederne i USA har i hvert fald sådan foreløbig via to klageinstanser dømt at … jamen det er to uafhængige patenter.

Her opgiver jeg at få en formidlende, sammenhængende fremstilling og holde pause og går i seng. Senere vil jeg finde/samle beskrivelser af alternative metoder og problemer med at anvende metoderne til fremstilling af medicin og til “redigering af genomer”.

Written by Donald

Friday, November 20, 2020 at 1:44 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Ikke stirre

I torsdags gik jeg ned ad en trappe i DR’s Koncerthus og ventede på min bro(de)r og resten af selskabet. En af de andre koncergængere fangede mine øjne og så på mig som om hun ville sige noget. Syntes jeg. Det lignede en forfatter jeg ofte har set i TV, Hanne Vibeke Holst og strax efter tænkte jeg “jaja, ikke stirre.” Og så kom de, dem, jeg ventede på, og snakken gik om andre ting.

Det fik mig til at tænke på et interview med Anker Jørgensen for mange år siden, hvori han fortalte at han ofte bliver genkendt på gaden, og at folk hilser eller bare nikker, og det var han ikke ked af. Han nikkede ofte tilbage, for, som han sagde, det er jo venligt ment. Og han kunne jo også somme tider falde i snak med folk om både det ene og det andet.

Jens Otto Kragh kom jeg til at hilse på engang i slutningen af 60’erne, han kom gående fra Hovedbanen mod Christiansborg, og hans reaktion på et ufrivilligt nik fra mig var “hrmpff”.

Written by Donald

Sunday, January 11, 2015 at 17:14 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,