Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Tradition

Danskhedskanon

Danskhed er at flage

Danskhed er at flage

Danskhed er granguirlander og glaskugler

Danskhed er granguirlander og glaskugler

Danskhed er kvindehåndbold --  hedder det ikke længere damehåndbold?

Danskhed er kvindehåndbold —
hedder det ikke længere damehåndbold?

Danskhed er magtanvendelse og Øresundstold

Danskhed er magtanvendelse og Øresundstold

Danskhed er nedlagte skibsværfter

Danskhed er nedlagte skibsværfter

Bunden af dokken hæver sig. Man kan ikke bare tørlægge en dok. Gulvet vil opad – der er vandtryk nedenunder, og dokken flyder som et skib på vandigt mudder! Man er nødt til at fastholde gulvet med ankre (som efter hvad jeg har hørt sidder fast i siden, det må være med tværbjælker, hvor var det dog jeg hørte det?)

Danskhed er julelys

Danskhed er julelys

Advertisements

Written by Donald

Monday, December 12, 2016 at 23:47 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with , , ,

Brolagt Kongensgade i Trankebar, Tharangambadi

Kongensgade i Trankebar, brolæggeren har lært faget af en brolægger fra Ærø

Kongensgade i Trankebar, brolæggeren har lært faget af en brolægger fra Ærø

Man kan få mere at vide om baggrunden på Foreningen Trankebar’s webside.

Billedet ligger på foreningens webside fotoalbum 2014, med beskrivelsen Guldsmedegade. Jeg har af en eller anden grund fået at vide at det var Kongensgade.

AagePK kommer just fra Trankebar, Tharangambadi, Tamil Nadu, sydøstlige del af India. Billedet har ligget på Dax2 i nogen tid, jeg fandt det i 2014, Februar, men det er ikke brugt i et indlæg, måske i en kommentar – søgning på Trankebar eller Kongensgade i blog-søgefeltet giver ikke noget.

Tillad mig at citere en kommentar her på dax2 (med enkelte tilføyelser) den kan jo fjernes hvis forfatteren synes den er for vildsom.

Og hvem var det nu lige, der lærte den danske brokatvæver at lave brokat og andre stoffer, såsom silke og det mere ydmyge bomuldsklæde, Kalikut/Kaliko kaldet? Med Madras-tern? Silke og guldtråde er jo importvare, ikk’? I dag hedder byen Madras jo Chennai, og de indiske vævere i Trankebar blev slået ud af 3. globaliseringsbølge, da englænderne overtog efter danskerne og flyttede produktionen af bomuldslærred til Manchester.

Resumé af Globaliseringen:

Altså: flintøkserne i Haparanda var det første bevis på, at behov og muligheder mødtes via handel, fjernhandel i dette tilfælde, det, man i dag kalder globalisering.

Senere fulgte kobber-zink-handlen, med betaling i rav, så vi kunne lave bronce. Så kom jernet i form af våben, men også som råmateriale, barrer kaldet ingots, og så den første spæde merkantilisme: kan vi dække behovet ved at producere af egne råvarer? Ja, vi har da myrmalm! Og så var vi pludseligt ikke afhængige mere.

Men så kom vikingernes forfængelighed: vi vil have silke! Og dermed var den næste globaliseringsbølge sat i gang. Globalisering bliver afløst af merkantilisme; den ultimative globalisering kommer så nu, hvor alverden bliver turister og besøger hinanden, oplever de samme muligheder og udnytter dem.

[AagePK fløj med en maskine, som gik i brand på hjemturen, som trøstepræmie fik man en dagstid på et femstjernet hotel.]

Se til Emiraterne: alle de varer, der produceres i hele verden, er repræsenteret i deres indkøbscentre. Alle! Inklusive alkohol. Og mødet med Verden udenfor, og besøget af alverdens turister i Emiraterne påvirker: jo, vi så kvinder med chaddor, burka osv, MEN: ikke blandt de kvindelige pasbetjente, og på gaden oplevede vi, der fotograferede, at kvinder løftede deres sorte slør med glughullerne i, så vi frit kunne fotografere deres søde smil og smutøjne. Ja, desværre nåede jeg personligt ikke dette, men det gjorde Svend-Erik fra Odense; min pasbetjent var langt kønnere, sjovere og meget venligt smilende, men dér måtte desværre ikke fotograferes.

Men lige som med korn, såsom hvede: tingene bør produceres dér, hvor det gøres kvalitativt bedst, og til den rimeligste pris. Så kan vi bagefter udveksle varer og tjenesteydelser på en rimelig måde, og ikke ved monopolisering: dér ligger nemlig forbandelsen, og den modvirker den rimelige globalisering.

Skrivefelter …

Written by Donald

Thursday, August 11, 2016 at 14:30 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

Helsingborg lystbådehavn og promenade på en mild sommerdag

Går man fra Konserthuset videre ud mod vandet, hvor i gamle dage der var togterrain, åbner der sig et kig til Øresund, Helsingør, og en moderne strandpromenade

Går man fra Konserthuset videre ud mod vandet, hvor i gamle dage der var togterrain, åbner der sig et kig til Øresund, Helsingør, og en moderne strandpromenade

Ser man godt efter på forrige billede, kan man se masterne af denne skonnert - et smukt skib, som nu inviterer på dagture på Øresund for 4-600 kr.

Ser man godt efter på forrige billede, kan man se masterne af denne skonnert – et smukt skib, som nu inviterer på dagture på Øresund for 4-600 kr.

Skonnerten med boliger og Konserthusets store sal i baggrunden

Skonnerten med boliger og Konserthusets store sal i baggrunden

Havnepromenadens høje huse er eftertragtede boliger til ca. 3 mio

Havnepromenadens høje huse er eftertragtede boliger til ca. 3 mio

Written by Donald

Friday, June 24, 2016 at 11:02 UTC

Posted in Byggeri, Vandbyggeri

Tagged with , ,

Hvalen i Helsingborg

Helsingør har sin gågade (Stengade), Helsingborg har Drottninggatan, men hvilken forskel! Helsingør må være meget ældre, og kan i dag glæde sig over velbevarede gamle huse, mens Helsingborg har nyere etageejendomme med udsmykninger, som vidner om velstand og lyst til at vise denne velstand.

Gennemsnitsalderen for husene må være 100 år, nogle er fra 1900, andre fra 1930’erne, ser det ud. Der er overraskende fantasirigdom – (ligesom Mona Nielsen i sin tid viste på sin blog med billeder af arkitektur i Göteborg).

Men billederne her leger også lidt med muligheden for at sætte noget i betragterens fokus.

Facade med karnap og rundbuede vinduer

Facade med karnap og rundbuede vinduer

Hval

Hval

Koncerthuset (set fra samme plet som billede 1 og 2)

Koncerthuset (set fra samme plet som billede 1 og 2)

Koncerthuset bag stakit og træer, som skal blive til endnu en grøn oase i læ for vinden fra Øresund, et fristed som skal forlænge sommeren lidt

Koncerthuset bag stakit og træer, som skal blive til endnu en grøn oase i læ for vinden fra Øresund, et fristed som skal forlænge sommeren lidt

Written by Donald

Thursday, June 23, 2016 at 10:55 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

Musik som kunst, fag, som nydelse eller terapi,

Linserne og el-system vejer 3 ton og flyder på kviksølv

Linserne og el-system vejer 3 ton og flyder på kviksølv

Som ung begyndte jeg at undervise i guitar, fordi jeg blev bedt om det. Det er en lang historie hvordan det kom i stand. Jeg havde i en alder af 17 år rigeligt grundlag i musikkens elementer, teori, harmoni, rytme og ikke mindst øveteknik. Jeg manglede at kunne improvisere, men kunne spille efter gehør og efter noder. Rytme er en væsentlig del, den væsentligste, skrev Strawinsky i en bog om Musikalsk Poetik, som fortjener at blive genudgivet.

Rytme var aldrig noget, som jeg grundede meget over, men en begyndende interesse for jazz og improvisation førte mig dog sammen med nogle af de dygtigste musikere i København. På en måde var jeg heldig, – i en anden forstand var det for tidligt for mig, jeg kunne godt have brugt noget mere vejledning i jazz og improvisation. Jeg lyttede derfor ihærdigt, når nogen fortalte om jazz, rock, beat. En dygtig og venlig jazz-guitarist kom med mange gode historier og sagde blandt andet: En god trommeslager (det sagde man dengang) kan holde en rytme og kan sætte tempoet en anelse op, hvis det er nødvendigt! Engang lavede gruppen xxxx en indspilning, der varede 3 minutter og 35 sekunder (3m35) og den måtte kun vare 3m30. Han satte tempoet lidt op, alle spillede som før, og bingo, så var nummeret 3m30!

Der er jazz-indspilninger, som “løber”, d.v.s. bliver hurtigere eller langsommere undervejs. Count Basie’s morgentrætte indspilning af “Li’l’ Darling” er et eksempel – jeg har den ikke og kan ikke finde den – det er jo også bare et forfløjent øjeblik, som har brændt en skygge i et stykke vinyl.

At holde tempo og spille rytmisk er lige så vigtigt i andre slags musik. I klassisk musik er der dog længere mellem swingende stykker; Halleluja-koret i Handels Messias er måske et godt exempel på noget med “rytme”. Eller Beethovens “Måneskin” 3.sats.

Evnen til at “tælle” – er det samtidig en evne til at holde igen på tankerne, styre livet i stedet for at lade sig rive med? At gå i takt – er der nogen, som ikke kan lære det? Hvad skyldes det? En manglende vilje eller er det noget fysiologisk? Hjertet slår jo slagfast (undtagen hvis man bliver syg og får arytmi). Åndedrættet. Når en person som ikke kan gå i takt, går alene, så kan han jo godt. Problemet er at man skal følges med andre. I Brasilien lærer man det ved at spille en stortromme BOM BOM BOM BOM Og så få folk til at hoppe med – Samba!

Er det samme evne, man skal øve for at lære et andet sprogs lyde (fonemer)???

Er musikalsk træning lige så nyttig som regning, matematik og stavning?

Kullens fyr blinker 1 gang hvert 6. sekund  -- tror jeg nok

Kullens fyr blinker 1 gang hvert 5. sekund

Forleden dag så jeg Kulla Fyret blive tændt efter solnedgang, og jeg talte, 21-22-23-24-25-26-GLIMT!21-22-23-24-25-26-GLIMT!21-22-23 osvosv.

Jajaja jeg ved jeg sagde at jeg har travlt, men det har heller ikke taget mange minutter (10 ca.) at skrive detteher!

Skrivefelt:

Written by Donald

Friday, May 13, 2016 at 12:42 UTC

Posted in Music

Tagged with

Familietraditioner – om at samle appetit

Tun mousse på bestilling

Tun mousse – utraditionel julemad?

De ting man husker, har ofte brændt sig fast i erindringen, fordi de betød noget særligt, måske uden at man rigtig har gjort sig det klart.

Min mor gjorde sig stor umage for at alt skulle være i orden i den rigtige danske juletradition.

Min far, som havde svigtet hende, men alligevel var med til jul, havde ikke rigtig noget at lave og sad i sofaen og undrede sig over at min mor ikke satte sig ned og slappede af.

Første Juledag holdt vi (i nogle år) Julefrokost, det var en tradition man havde i min fars familie, kunne jeg forstå, rester af gåsen og nogle andre ting udgjorde et lækkert måltid, og det var en fornøjelse for min far at finde små kødstykker på skroget af gåsen. Når han så havde spist første runde, så var han jo mæt. Så sagde han “nu samler jeg appetit” (til at spise videre, enten det nu var en salat eller desserten).

Det syntes min mor var komisk. Det er måske mere tydeligt i en tid med fedmeepidemi.

I nogle år er vi blevet enige om at gå en tur første Juledag - her ses et stendige i Gribskov

I nogle år er vi blevet enige om at gå en tur første Juledag – her ses et stendige i Gribskov

Der er andre, der har fået den geniale idé at gå en lang tur Juledag (især hvis det er godt vejr)

Der er andre, der har fået den geniale idé at gå en lang tur Juledag (især hvis det er godt vejr)

Da vi krydsede sporene kunne jeg se at skinnerne på den sumpede strækning inden Kagerup igen har slået sig en smule - skinnerne zigzagger en anelse

Da vi krydsede sporene kunne jeg se at skinnerne på den sumpede strækning inden Kagerup igen har slået sig en smule – skinnerne zigzagger en anelse

Written by Donald

Friday, December 25, 2015 at 23:59 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Stjernen over Bethlehem

Juledekoreret gade i Helsingør

Juledekoreret gade i Helsingør

Glædelig Juleaftensdag! ❤

Written by Donald

Thursday, December 24, 2015 at 11:23 UTC

Posted in Carpe Noctem

Tagged with