Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Tradition

En Sct.Hansaften for nu at mærke tiden

with 6 comments

(Som hele sidste måned, forsinket og tilbagedateret).

Turen gik til Gilleleje for at se, om man kunne fange glimt af bål på Svenskekysten; – det kunne man godt. Der var festplads, men bålet var jo brændt af inden solnedgang – det forstår jeg slet ikke, sådan noget.

Jeg mangler mærkedage; tiden går i ét for mig, jeg håber hver aften at kunne falde i søvn og vågne kl.8 og gå igang med musik for pensionister, skriverier, havearbejde, forskønnelse og meget mere; men de sidste to uger har været helt kulrede, måske er det tre uger, lad mig lige se … snarere tre måneder. Jeg husker aftaler, men sover over mig, og glemmer dem igen. Jeg tager en tur hver dag, indkøb tæller også med, men har mest lyst til at gå i seng og vente på at smerterne fortager sig. Det gør de ikke, smerterne. De bliver meget værre, når man lægger sig ned. Det er næsten tortur.

Somme tider bliver smerterne mindre efter at man har taget 2 panodil og 2 ipren. Men det er heller ikke godt at tage smertestillende midler, man sløves. Og jeg får hovedpine. Nyrerne belastes endnu mere.

Somme tider bliver smerterne til at holde ud, når man har taget Panodil og går en tur – sådan var det heldigvis Sct.Hans, turen ud til udsigtspunktet var god selv om jeg haltede lidt.

Jeg kunne se blus på Svenskekysten, men jeg havde håbet på flere, måske har de også afbrændingsforbud. Min familie husker at man tog til Sundet for at kigge over, nordpå hvor afstanden ikke er så stor, og så lysene, mens der var mørkelagt i Danmark. Det var frihed at kunne tænde lys.

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, June 26, 2018 at 13:15 UTC

Posted in Hav

Tagged with , ,

Start og Mål

Hvad er det, som løber 10 kilometer men som ikke kommer nogen vegne?

Tisvildeleje Strandparkering er et stort offentligt område, som bruges til sommerfestival (musik og øl) og til hesteudflugter, konkurrencer, motionsløb, kite-surfing, og selvfølgelig først og fremmest sommergæster og turgængere; her ses et markedstelt i det fjerne til venstre – der er også rigelig plads til almindelige gæster i dag

Teltet er opslået indenfor et afspærret område, hvori deltagere i motionsløb kan spise grillmad efter end runde ad skovvejene; man betaler for at være med i sådanne løb, men andre dage er det gratis at slide på skoven

Kan man lige skimte at der står MÅL på den røde oppustede slangeportal i baggrunden? (Ellers kan man se det på første billede i fuld-størrelse-visning)

Min foretrukne rute ender ved START … Det føles som at være en Ludo-brik, der er slået tilbage

Written by Donald

Tuesday, April 17, 2018 at 10:45 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Den gamle kogebog af C. Jacobsen

Et ord, hvori oversætteren fortæller hvilke ændringer hun har foretaget – og hvofor

Den Gamle Kogebog – indholdsfortegnelse-1, bemærk at der er et ord fra oversætteren

OBS hvis du har svært ved at læse texten kan man klikke sig frem til “Full Size”. (Klikke? Den beskrivelse har jeg undgået i mange år, men nu brugte jeg den alligevel i stedet for at selektere og requeste at fil på link bliver hentet. (Det er simpelthen for langt!))

Citat af oversætterens, Susanne Palsboes forbemærkning:

Det fremgår også af hans [Jacobsens] forord, at han synes man godt kan være sparsommelig, når man laver mad, så det gibber jo lidt i en nutids-husmoder, når han i en ret kommer 16-18 æggeblommer! Når der i hans originalopskrifter står “et lidet stykke smør” fremgår det at der er tale om 1/4 eller et halvt kilo.

Jacobsens køkken er så stort at en moderne replica ville blive en turistattraktion, især hvis man kunne spise dér!

Er det godt eller snyd, at man ikke får opskrifter for 20-30 personer, så mange munde, som skulle mættes på en gennemsnitlig dag på Tranekær i 1815?

I dag serverer Tranekær mad for mennesker, der har råd til en slotsferie

============================================================

Den Gamle Kogebog fortæller om principper mere end om gram, deciliter, minutter og Celsius; Jacobsen kendte måske ikke så meget til Celsius, men han vidste at kælderen var kold om vinteren, nok til at tingene ikke blev dårlige så hurtigt

Titelbladet af Den Gamle Kogebog er rimeligt let at læse for en nutidsdansk-kyndig – ikke sandt?

Written by Donald

Friday, April 13, 2018 at 18:49 UTC

Posted in Jordens Historie, Ord

Tagged with ,

Et hegn omkring Tingbjerg

Her beskytter hegnet gravemaskiner og materialer mod hærværk

For mange år siden havde vi i Danmark en arkitekt, Steen Eiler Rasmussen, som skrev bøger om London ud fra et byplanlægnings-perspektiv, og om København og andre ting – bl.a.

Written by Donald

Saturday, January 27, 2018 at 21:46 UTC

Posted in Brok, Byggeri

Tagged with , ,

Tranquebar i dag — Tharangambadi

På websitet http://www.foreningen-trankebar.dk/ kan man se hvordan denne danske forening har støttet udvikling i den gamle danske handelsstation, i Danmark kaldet Trankebar, i India Tharangambadi.

Fra vor korrespondent har vi modtaget disse fortællende billeder fra Tranquenbar, Tharangambadi:

Lidt nyt fra UdkantsDanmark: det er mig og står og taler, ved kaffen efter frokosten på Neemrana’s non-hotel Hotel Bungalow on the Beach, vis a vis fort Dansborg. Det er fortet, der ses bag ambassadørerne.
Jeg havde ærligt talt lidt travlt, da jeg med meget kort varsel blev kaldt til for at give et rids af Trankebars historie, og foreningens arbejde med at retablere og restaurere bygningerne fra den danske tid før 1845. Det gik ret fint, Taksøe-Jensen og hans kone er flinke og lydhøre, ligesom broderfolkenes repræsentanter. Men jeg var egentligt på vej ud af byen mod Karur, 6 timers kørsel i tog på 3.klasse: så sidder man 5-6 mand på en bænk beregnet til 4, 3 mand sidder i baggagehylden, og 1 ligger under bænke, resten af gulvpladsen er nemlig optaget af siddende mennesker, der snakker, drikker te og spiser samosas, købt fra de handlende på perronen. Kort sagt: der hygges!
Der følger mere efter.
Med venlig hilsen
Aage

Her er så lidt mere. Vor lokale mand var ude, så det blev konen, Merinal, som fortjent fik chancen. Hun er læreruddannet, taler et fint engelsk, har besøgt Danmark, og gennem årene suget til sig og sat sig ind i stedets historie. Så hun strålede som en lille sol, dagen efter, da jeg var kommet hjem og fik et referat. På et af billederne iklæder hun Hans Excellence, Majestætens Ambassadør Peter Taksøe-Jensen, det traditionelle velkomstklæde.
Aage

Billederne 2, 3 og 4 viser en mand i blåternet skjorte, – det er AagePK.

Jeg mindes at have læst et sted, at den første dansker fra min generation, som ledte efter “Trankebar”, ikke kunne finde noget, men dog var heldig at få at vide at der lå nogle gamle ruiner i et lille fiskerleje.

Man taler i øjeblikket om en retfærdiggørelse til slavernes efterkommere på De Vestindiske Øer. Kunne man forestille sig lignende projekter på Saint John, Saint Croix og Saint Thomas øerne?

Written by Donald

Wednesday, March 15, 2017 at 12:24 UTC

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with , ,

Hvorfor skal nogle debattører have monopol på Folkekirken?

I går skrev jeg flg. på FBook og fik nogle kommentarer:

Hvorfor kan man ikke lave Folkekirkens trosbekendelse om? Den burde lyde:

Jeg tror på næstekærlighed, på at mennesket er en åndelig størrelse og (jeg tror på) at der er tilgivelse hvis man prøver.

Så kunne man tilføje noget om at Jesus var en god mand som overlevede en korsfæstelse fordi han var sejg. Og at andre filosoffer har sagt ting, som ligner. Den gamle trosbekendelse behøver man jo ikke at fjerne, den kan godt gå sammen hvis man absolut vil (så skal der nok lidt “tolkning” af himmel og højre hånd og så’n).

Men der var nogle alvorlige indvendinger, som (undskyld mit forkortede referat):

Men så var det jo ikke kristendom. Ingen kristendom uten troen på oppstandelsen. Hvordan vi oppfører oss, medmenneskelighet, empati og alt som er godt har jo ingen direkte kobling til religion.

(Jeg svarede at opstandelse er OK i mange former: Hvis du vil have mit bud på oppstandelsen: Vi tror på at ånd er mere end materie og at ånden har styr på materien.)

Min gode kloge ven skrev:

Hvis kristendom skal være kristendom, så må den indeholde den stedfortrædende nåde, ellers er det ikke kristendom. Jeg synes, at joh 3:16 siger alt i en enkelt sætning: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Så er det bare jeg (og Albert Schweitzer, Vilhelm Grønbech og en horde andre mennesker) siger: Tid er noget der udspringer af bevægelse af masse, evighed er et paradox af en slags, men kan i denne sammenhæng betyde, at ånden er udenfor tid. Evigt liv kan være en forbandelse.
fb-ugle-brokke

Opstandelse, hvad? Prøv lige at se de ældste evangelier (Markus og de apokryfe). Der er ikke nogen opstandelse. Johannes Evangeliet er sygt, hallucineret, og Paulus var en af de her reklamefolk, som så en mulighed for et erhverv. Lukas er æventyrfortæller. Det er ikke et tag-selv-bord, siger du. Jo det er, eller var, siger jeg, indtil der opstod magtkamp og folkeundertrykkelse.

Mit BROK er opstået fordi P1-eftermiddag mente at uden trosbekendelsens vås var der ikke nogen kristendom. Det er forkert. Man vil kunne reformere folkekirken og få både filosoffer og ateister til at deltage i julenisse-måltider og vinsmagning. Men de, der kalder sig rigtigt kristne (Sørine Godtfredsen) tager patent på noget, som burde være folke-eje!!!

Written by Donald

Saturday, February 4, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Blogosofi, Brok

Tagged with

Hellig Tre Kongers Dag

Maleren Jean-Baptiste Greuze har gengivet denne scene under betegnelsen Le gâteau des Rois

Maleren Jean-Baptiste Greuze har gengivet denne scene under betegnelsen Le gâteau des Rois

Så blev det Helligtrekonger, og juletræet og pynt bæres ud, hvis man ellers havde. I tidligere tiders kristendom var det den dag gud åbenbarede sig for de almindelige mennesker (d.v.s. de vise mænd) i en af sine tre former, nemlig som menneske, og deraf navnet epiphany, åbenbaring. Skikke for denne dag omfatter Epiphany sang, vintersvømning, kirkegang, Tre Kongers Kage, nedtagning af juledekorationer, og de, der glemmer at gøre det kan så gøre det på Kyndelmisse i stedet for, ellers falder der brænde. (Det kunne vi nu godt bruge noget af i kulden her).

Julen er for andre grene af Den Kristne Kirke 25. December, man fristes til at sige undtagen i Skandinavien, hvor det er d.24.

Den Armenske Jul ligger 6. Januar og falder således sammen med Hellig Tre Konger. Hvorfor? Kort sagt fordi der lå den før paven i Rom sagde noget andet, og det ville Armenske patriarker (Bisper) ikke høre. Man behøver ikke at læse hele redegørelsen i Wikipedias artikel om Juleskikke, men her er det for dokumentationens skyld; det omfatter også uenighed om Juliansk og Gregoriansk kalender:

Armenians usually celebrate Christmas on January 6. The reason for this unusual date emerges from ancient history. “In the fourth century Roman Catholic Church, officials established the date of Christmas as December 25th.” [61] Before that time, Armenians celebrated Christmas (surb tsnunt, Սուրբ Ծնունդ, meaning “Holy Birth”) on January 6[82] as a public holiday in Armenia. It also coincides with the Epiphany. The Armenians denied the new Roman mandate regarding Christmas, and continued to celebrate both the Nativity and Jesus’ baptism on January 6. When the Gregorian calendar was implemented in 1582, the Armenians rejected the reformed calendar and remained following the Julian Calendar. But today, only Armenian Patriarchate of Jerusalem still uses the Julian Calendar. Since the Julian calendar is thirteen days ahead of the Gregorian Calendar, when the Armenians of Jerusalem celebrate Christmas on January 6 according to the Julian calendar the Gregorian calendar counts the day as January 19

https://en.wikipedia.org/wiki/Christmas_traditions#Armenia

De skikke, jeg husker fra min barndom, peger på et langt større sæt af tro og overtro, traditioner og regler for juleperioden. Jeg tror at det ville gavne skolebørn (også muslimer), at man fortalte om højtidernes historie og de hellige skrifters historie (også Islams skrifters historie) på godt og ondt. Måske kunne man få udryddet den værste overtro på den måde.

=== === ===

Jeg synes jeg er vant til at læse billeder, sådan rimeligt, og jeg kan se på maleriet af Jean-Baptiste Greuze (vist ovenfor, tak til Wikipedia) at der sker et eller andet mellem den gamle mand og det lille barn. Hvad er det der sker? Jeg kan ikke se, hvad den gamle mand har i klædet, som han åbner for at vise – eller forskrække? – den lille dreng. Måske en julespøg, man leger og tryller og overrasker de små?

=== === ===

Sweden
Epiphany is a public holiday in Sweden, where it is known as “trettondedag jul” (“Thirteenth Day Yule”), as January 6 is the thirteenth day after Christmas Eve, the main day on which Christmas is celebrated in Sweden. However, the end of the Christmas celebration is on January 13, St. Knut’s Day, more commonly known as “Twentieth Day Yule” (or “Twentieth Day Knut”).

(Min fremhævelse).

Written by Donald

Friday, January 6, 2017 at 12:18 UTC

Posted in Carpe Diem, Ord

Tagged with