Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Tradition

Tranquebar i dag — Tharangambadi

with 18 comments

På websitet http://www.foreningen-trankebar.dk/ kan man se hvordan denne danske forening har støttet udvikling i den gamle danske handelsstation, i Danmark kaldet Trankebar, i India Tharangambadi.

Fra vor korrespondent har vi modtaget disse fortællende billeder fra Tranquenbar, Tharangambadi:

Lidt nyt fra UdkantsDanmark: det er mig og står og taler, ved kaffen efter frokosten på Neemrana’s non-hotel Hotel Bungalow on the Beach, vis a vis fort Dansborg. Det er fortet, der ses bag ambassadørerne.
Jeg havde ærligt talt lidt travlt, da jeg med meget kort varsel blev kaldt til for at give et rids af Trankebars historie, og foreningens arbejde med at retablere og restaurere bygningerne fra den danske tid før 1845. Det gik ret fint, Taksøe-Jensen og hans kone er flinke og lydhøre, ligesom broderfolkenes repræsentanter. Men jeg var egentligt på vej ud af byen mod Karur, 6 timers kørsel i tog på 3.klasse: så sidder man 5-6 mand på en bænk beregnet til 4, 3 mand sidder i baggagehylden, og 1 ligger under bænke, resten af gulvpladsen er nemlig optaget af siddende mennesker, der snakker, drikker te og spiser samosas, købt fra de handlende på perronen. Kort sagt: der hygges!
Der følger mere efter.
Med venlig hilsen
Aage

Her er så lidt mere. Vor lokale mand var ude, så det blev konen, Merinal, som fortjent fik chancen. Hun er læreruddannet, taler et fint engelsk, har besøgt Danmark, og gennem årene suget til sig og sat sig ind i stedets historie. Så hun strålede som en lille sol, dagen efter, da jeg var kommet hjem og fik et referat. På et af billederne iklæder hun Hans Excellence, Majestætens Ambassadør Peter Taksøe-Jensen, det traditionelle velkomstklæde.
Aage

Billederne 2, 3 og 4 viser en mand i blåternet skjorte, – det er AagePK.

Jeg mindes at have læst et sted, at den første dansker fra min generation, som ledte efter “Trankebar”, ikke kunne finde noget, men dog var heldig at få at vide at der lå nogle gamle ruiner i et lille fiskerleje.

Man taler i øjeblikket om en retfærdiggørelse til slavernes efterkommere på De Vestindiske Øer. Kunne man forestille sig lignende projekter på Saint John, Saint Croix og Saint Thomas øerne?

Written by Donald

Wednesday, March 15, 2017 at 12:24 UTC

Posted in Byggeri, Liv

Tagged with , ,

Hvorfor skal nogle debattører have monopol på Folkekirken?

I går skrev jeg flg. på FBook og fik nogle kommentarer:

Hvorfor kan man ikke lave Folkekirkens trosbekendelse om? Den burde lyde:

Jeg tror på næstekærlighed, på at mennesket er en åndelig størrelse og (jeg tror på) at der er tilgivelse hvis man prøver.

Så kunne man tilføje noget om at Jesus var en god mand som overlevede en korsfæstelse fordi han var sejg. Og at andre filosoffer har sagt ting, som ligner. Den gamle trosbekendelse behøver man jo ikke at fjerne, den kan godt gå sammen hvis man absolut vil (så skal der nok lidt “tolkning” af himmel og højre hånd og så’n).

Men der var nogle alvorlige indvendinger, som (undskyld mit forkortede referat):

Men så var det jo ikke kristendom. Ingen kristendom uten troen på oppstandelsen. Hvordan vi oppfører oss, medmenneskelighet, empati og alt som er godt har jo ingen direkte kobling til religion.

(Jeg svarede at opstandelse er OK i mange former: Hvis du vil have mit bud på oppstandelsen: Vi tror på at ånd er mere end materie og at ånden har styr på materien.)

Min gode kloge ven skrev:

Hvis kristendom skal være kristendom, så må den indeholde den stedfortrædende nåde, ellers er det ikke kristendom. Jeg synes, at joh 3:16 siger alt i en enkelt sætning: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Så er det bare jeg (og Albert Schweitzer, Vilhelm Grønbech og en horde andre mennesker) siger: Tid er noget der udspringer af bevægelse af masse, evighed er et paradox af en slags, men kan i denne sammenhæng betyde, at ånden er udenfor tid. Evigt liv kan være en forbandelse.
fb-ugle-brokke

Opstandelse, hvad? Prøv lige at se de ældste evangelier (Markus og de apokryfe). Der er ikke nogen opstandelse. Johannes Evangeliet er sygt, hallucineret, og Paulus var en af de her reklamefolk, som så en mulighed for et erhverv. Lukas er æventyrfortæller. Det er ikke et tag-selv-bord, siger du. Jo det er, eller var, siger jeg, indtil der opstod magtkamp og folkeundertrykkelse.

Mit BROK er opstået fordi P1-eftermiddag mente at uden trosbekendelsens vås var der ikke nogen kristendom. Det er forkert. Man vil kunne reformere folkekirken og få både filosoffer og ateister til at deltage i julenisse-måltider og vinsmagning. Men de, der kalder sig rigtigt kristne (Sørine Godtfredsen) tager patent på noget, som burde være folke-eje!!!

Written by Donald

Saturday, February 4, 2017 at 23:59 UTC

Posted in Blogosofi, Brok

Tagged with

Hellig Tre Kongers Dag

Maleren Jean-Baptiste Greuze har gengivet denne scene under betegnelsen Le gâteau des Rois

Maleren Jean-Baptiste Greuze har gengivet denne scene under betegnelsen Le gâteau des Rois

Så blev det Helligtrekonger, og juletræet og pynt bæres ud, hvis man ellers havde. I tidligere tiders kristendom var det den dag gud åbenbarede sig for de almindelige mennesker (d.v.s. de vise mænd) i en af sine tre former, nemlig som menneske, og deraf navnet epiphany, åbenbaring. Skikke for denne dag omfatter Epiphany sang, vintersvømning, kirkegang, Tre Kongers Kage, nedtagning af juledekorationer, og de, der glemmer at gøre det kan så gøre det på Kyndelmisse i stedet for, ellers falder der brænde. (Det kunne vi nu godt bruge noget af i kulden her).

Julen er for andre grene af Den Kristne Kirke 25. December, man fristes til at sige undtagen i Skandinavien, hvor det er d.24.

Den Armenske Jul ligger 6. Januar og falder således sammen med Hellig Tre Konger. Hvorfor? Kort sagt fordi der lå den før paven i Rom sagde noget andet, og det ville Armenske patriarker (Bisper) ikke høre. Man behøver ikke at læse hele redegørelsen i Wikipedias artikel om Juleskikke, men her er det for dokumentationens skyld; det omfatter også uenighed om Juliansk og Gregoriansk kalender:

Armenians usually celebrate Christmas on January 6. The reason for this unusual date emerges from ancient history. “In the fourth century Roman Catholic Church, officials established the date of Christmas as December 25th.” [61] Before that time, Armenians celebrated Christmas (surb tsnunt, Սուրբ Ծնունդ, meaning “Holy Birth”) on January 6[82] as a public holiday in Armenia. It also coincides with the Epiphany. The Armenians denied the new Roman mandate regarding Christmas, and continued to celebrate both the Nativity and Jesus’ baptism on January 6. When the Gregorian calendar was implemented in 1582, the Armenians rejected the reformed calendar and remained following the Julian Calendar. But today, only Armenian Patriarchate of Jerusalem still uses the Julian Calendar. Since the Julian calendar is thirteen days ahead of the Gregorian Calendar, when the Armenians of Jerusalem celebrate Christmas on January 6 according to the Julian calendar the Gregorian calendar counts the day as January 19

https://en.wikipedia.org/wiki/Christmas_traditions#Armenia

De skikke, jeg husker fra min barndom, peger på et langt større sæt af tro og overtro, traditioner og regler for juleperioden. Jeg tror at det ville gavne skolebørn (også muslimer), at man fortalte om højtidernes historie og de hellige skrifters historie (også Islams skrifters historie) på godt og ondt. Måske kunne man få udryddet den værste overtro på den måde.

=== === ===

Jeg synes jeg er vant til at læse billeder, sådan rimeligt, og jeg kan se på maleriet af Jean-Baptiste Greuze (vist ovenfor, tak til Wikipedia) at der sker et eller andet mellem den gamle mand og det lille barn. Hvad er det der sker? Jeg kan ikke se, hvad den gamle mand har i klædet, som han åbner for at vise – eller forskrække? – den lille dreng. Måske en julespøg, man leger og tryller og overrasker de små?

=== === ===

Sweden
Epiphany is a public holiday in Sweden, where it is known as “trettondedag jul” (“Thirteenth Day Yule”), as January 6 is the thirteenth day after Christmas Eve, the main day on which Christmas is celebrated in Sweden. However, the end of the Christmas celebration is on January 13, St. Knut’s Day, more commonly known as “Twentieth Day Yule” (or “Twentieth Day Knut”).

(Min fremhævelse).

Written by Donald

Friday, January 6, 2017 at 12:18 UTC

Posted in Carpe Diem, Ord

Tagged with

Danskhedskanon

Danskhed er at flage

Danskhed er at flage

Danskhed er granguirlander og glaskugler

Danskhed er granguirlander og glaskugler

Danskhed er kvindehåndbold --  hedder det ikke længere damehåndbold?

Danskhed er kvindehåndbold —
hedder det ikke længere damehåndbold?

Danskhed er magtanvendelse og Øresundstold

Danskhed er magtanvendelse og Øresundstold

Danskhed er nedlagte skibsværfter

Danskhed er nedlagte skibsværfter

Bunden af dokken hæver sig. Man kan ikke bare tørlægge en dok. Gulvet vil opad – der er vandtryk nedenunder, og dokken flyder som et skib på vandigt mudder! Man er nødt til at fastholde gulvet med ankre (som efter hvad jeg har hørt sidder fast i siden, det må være med tværbjælker, hvor var det dog jeg hørte det?)

Danskhed er julelys

Danskhed er julelys

Written by Donald

Monday, December 12, 2016 at 23:47 UTC

Posted in Blogosofi

Tagged with , , ,

Brolagt Kongensgade i Trankebar, Tharangambadi

Kongensgade i Trankebar, brolæggeren har lært faget af en brolægger fra Ærø

Kongensgade i Trankebar, brolæggeren har lært faget af en brolægger fra Ærø

Man kan få mere at vide om baggrunden på Foreningen Trankebar’s webside.

Billedet ligger på foreningens webside fotoalbum 2014, med beskrivelsen Guldsmedegade. Jeg har af en eller anden grund fået at vide at det var Kongensgade.

AagePK kommer just fra Trankebar, Tharangambadi, Tamil Nadu, sydøstlige del af India. Billedet har ligget på Dax2 i nogen tid, jeg fandt det i 2014, Februar, men det er ikke brugt i et indlæg, måske i en kommentar – søgning på Trankebar eller Kongensgade i blog-søgefeltet giver ikke noget.

Tillad mig at citere en kommentar her på dax2 (med enkelte tilføyelser) den kan jo fjernes hvis forfatteren synes den er for vildsom.

Og hvem var det nu lige, der lærte den danske brokatvæver at lave brokat og andre stoffer, såsom silke og det mere ydmyge bomuldsklæde, Kalikut/Kaliko kaldet? Med Madras-tern? Silke og guldtråde er jo importvare, ikk’? I dag hedder byen Madras jo Chennai, og de indiske vævere i Trankebar blev slået ud af 3. globaliseringsbølge, da englænderne overtog efter danskerne og flyttede produktionen af bomuldslærred til Manchester.

Resumé af Globaliseringen:

Altså: flintøkserne i Haparanda var det første bevis på, at behov og muligheder mødtes via handel, fjernhandel i dette tilfælde, det, man i dag kalder globalisering.

Senere fulgte kobber-zink-handlen, med betaling i rav, så vi kunne lave bronce. Så kom jernet i form af våben, men også som råmateriale, barrer kaldet ingots, og så den første spæde merkantilisme: kan vi dække behovet ved at producere af egne råvarer? Ja, vi har da myrmalm! Og så var vi pludseligt ikke afhængige mere.

Men så kom vikingernes forfængelighed: vi vil have silke! Og dermed var den næste globaliseringsbølge sat i gang. Globalisering bliver afløst af merkantilisme; den ultimative globalisering kommer så nu, hvor alverden bliver turister og besøger hinanden, oplever de samme muligheder og udnytter dem.

[AagePK fløj med en maskine, som gik i brand på hjemturen, som trøstepræmie fik man en dagstid på et femstjernet hotel.]

Se til Emiraterne: alle de varer, der produceres i hele verden, er repræsenteret i deres indkøbscentre. Alle! Inklusive alkohol. Og mødet med Verden udenfor, og besøget af alverdens turister i Emiraterne påvirker: jo, vi så kvinder med chaddor, burka osv, MEN: ikke blandt de kvindelige pasbetjente, og på gaden oplevede vi, der fotograferede, at kvinder løftede deres sorte slør med glughullerne i, så vi frit kunne fotografere deres søde smil og smutøjne. Ja, desværre nåede jeg personligt ikke dette, men det gjorde Svend-Erik fra Odense; min pasbetjent var langt kønnere, sjovere og meget venligt smilende, men dér måtte desværre ikke fotograferes.

Men lige som med korn, såsom hvede: tingene bør produceres dér, hvor det gøres kvalitativt bedst, og til den rimeligste pris. Så kan vi bagefter udveksle varer og tjenesteydelser på en rimelig måde, og ikke ved monopolisering: dér ligger nemlig forbandelsen, og den modvirker den rimelige globalisering.

Skrivefelter …

Written by Donald

Thursday, August 11, 2016 at 14:30 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

Helsingborg lystbådehavn og promenade på en mild sommerdag

Går man fra Konserthuset videre ud mod vandet, hvor i gamle dage der var togterrain, åbner der sig et kig til Øresund, Helsingør, og en moderne strandpromenade

Går man fra Konserthuset videre ud mod vandet, hvor i gamle dage der var togterrain, åbner der sig et kig til Øresund, Helsingør, og en moderne strandpromenade

Ser man godt efter på forrige billede, kan man se masterne af denne skonnert - et smukt skib, som nu inviterer på dagture på Øresund for 4-600 kr.

Ser man godt efter på forrige billede, kan man se masterne af denne skonnert – et smukt skib, som nu inviterer på dagture på Øresund for 4-600 kr.

Skonnerten med boliger og Konserthusets store sal i baggrunden

Skonnerten med boliger og Konserthusets store sal i baggrunden

Havnepromenadens høje huse er eftertragtede boliger til ca. 3 mio

Havnepromenadens høje huse er eftertragtede boliger til ca. 3 mio

Written by Donald

Friday, June 24, 2016 at 11:02 UTC

Posted in Byggeri, Vandbyggeri

Tagged with , ,

Hvalen i Helsingborg

Helsingør har sin gågade (Stengade), Helsingborg har Drottninggatan, men hvilken forskel! Helsingør må være meget ældre, og kan i dag glæde sig over velbevarede gamle huse, mens Helsingborg har nyere etageejendomme med udsmykninger, som vidner om velstand og lyst til at vise denne velstand.

Gennemsnitsalderen for husene må være 100 år, nogle er fra 1900, andre fra 1930’erne, ser det ud. Der er overraskende fantasirigdom – (ligesom Mona Nielsen i sin tid viste på sin blog med billeder af arkitektur i Göteborg).

Men billederne her leger også lidt med muligheden for at sætte noget i betragterens fokus.

Facade med karnap og rundbuede vinduer

Facade med karnap og rundbuede vinduer

Hval

Hval

Koncerthuset (set fra samme plet som billede 1 og 2)

Koncerthuset (set fra samme plet som billede 1 og 2)

Koncerthuset bag stakit og træer, som skal blive til endnu en grøn oase i læ for vinden fra Øresund, et fristed som skal forlænge sommeren lidt

Koncerthuset bag stakit og træer, som skal blive til endnu en grøn oase i læ for vinden fra Øresund, et fristed som skal forlænge sommeren lidt

Written by Donald

Thursday, June 23, 2016 at 10:55 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with , ,