Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Tog

Også i Gribskov har Lokalbanen gravet

Dette og andre blog-indlæg er mest for min egen skyld. Problemerne omkring dræning og forsumpning fanger mig, fordi jeg har set nogle forkerte placeringer af byggerier. Jeg har set pæne huse blive revet ned, fordi de sætter sig i blød våd jord, og byggerier, som tager skade af indtrængende vand.

Jeg havde ikke troet, at Lokalbanen ville grave grøfter i Gribskov – men under turen rundt om Gribsø så jeg larvefodspor, en lille meget adræt gravemaskine havde brugt den bredeste del af stien og gravet lidt langs banelegemet ved Gribsø.

De jeg har talt med mener (ligesom Farmer) at det er dårligt arbejde. En teori går ud på at det er for at spare beskæring af træer langs banen, men – det tror jeg ikke holder. Hvis det er dræning, er det uheldigt eller dårligt arbejde. Jeg er så nysgerrig at jeg må spørge lokalrådet her om de har fået mere at vide.

Til orientering: Strækningen fra Hillerød til midt i Gribskov er ét spor. Det er anlagt som en lige bane, og det har åbenbart medført at den måtte gå igennem nogle lavninger, som trods grøfter gravet i 1800 tallet stadig er våde og som bevirker at sporene hele tiden forskyder sig nok til at hastigheden er max 40 km/t. De fleste steder er det nu klaret med flere skærver og hyppige eftersyn.

Når nu Naturstyrelsen ønsker at “føre skoven tilbage” så får Lokalbanen igen problemer med vand i banelegemet.

Banestrækningen sydpå mod Hillerød går her opad – ikke fare for forsumpning af banelegemet
Og iøvrigt smukt forår, ikke sandt?

En meget lille grøft – kan det tænkes at det kun er for at hindre træer i at gro der så beskæringsarbejdet minimeres?

Mod nord langs Gribsø – selve banelegemet og omliggende jord ligger en eller to meter over vandstanden i Gribsø

Det er først og fremmest nord for Gribsø, at der er alvorlige problemer med at banelegemet er lagt direkte i en sump – måske skulle jeg gå en tur ved sumpområderne en anden dag.

Advertisements

Written by Donald

Friday, May 5, 2017 at 21:04 UTC

Posted in Blogosofi, Vandbyggeri

Tagged with ,

Toget ankommer på perron 2

Jeg kan godt lide at køre med tog og må hellere se at gøre det oftere.

Onsdag havde jeg en aftale med værkstedet om at få repareret nogle ting på bilen, og jeg benyttede lejligheden til at spørge om ikke man burde skifte tandremmen – den havde trukket 80000 km og Skoda siger 120000 km. er OK men til gengæld må de heller ikke blive for gamle, og denneher så ud til at have siddet i motoren i 9 år. Mere end dobbelt så længe som Skoda foreskriver.

Værkstedet er godt og ikke dyrt, så jeg var glad for at han checkede motoren – drivremmen var tydeligt slidt og skulle også skiftes. Den slags *SKAL* bare laves, men så er det jo godt at prisen svarede til hvad jeg kunne se var en rimelig, lav pris (Bilbasen har nogle indlæg om den slags, og – Ekstrabladet har minsandten også råd til bil-holdere).

Efter at have stillet bilen på værksted, tog jeg bus og tog hjem – og her er hvad jeg brokker mig over i den anledning:

Toget ankommer - hvis man ser godt efter, kan man se at der ligger glasskår lige foran fotografen

Toget ankommer – hvis man ser godt efter, kan man se at der ligger glasskår lige foran fotografen

Hvis der var en kost i nærheden, ville jeg selv feje det op

Hvis der var en kost i nærheden, ville jeg selv feje det op

Udover at skosåler bliver ødelagt og cykler punkterer, så er de glasskår farlige for hunde og barfodsgængere (og der er somme tider hunde med i toget).

Brokkefelt …

Der har nu i en halv snes år eller mere været en ældre herre, som går rundt på gaderne og fejer cigaretskod og glasskår op. Frivilligt. Kommunen har støttet hans renholdnings-projekt med den slags stang-optager, som man bruger til at samle glasskår og ølkapsler og papir op efter strandgæster, som griser. Men man må jo ikke gå ud fra at den gamle (lettere forstyrrede) herre kan klare at holde hele byen ren!

Written by Donald

Wednesday, June 15, 2016 at 23:23 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

Mange kokke og sikkerhedsrisici ved fejl på skiftespor

Da jeg jo ikke kunne køre bil mandag, var jeg med tog – Tisvildebanen til Hillerød og bagefter S-tog mod København. Desværre kørte der ikke tog mellem Hillerød og Allerød, fik vi at vide, aflyst stod der på Hillerød Stations trafik-oversigt! Men der var en togbus.

Uden sikkerhedsseler med 80+ i timen i en kasse af plastic og bilrudeglas, – Jeg har aldrig forstået hvorfor jeg skal køre med sikkerhedssele og buspassagerer ikke skal. Det er endnu en grund til at tage bussen – frihed fra seler. Eller hvad …

På Allerød station skulle toget så komme fra København og da det jo ikke kunne køre til Hillerød, og der stod på tog-annoncerings-rulleskiltet at det var tog til Solrød (se billedet – man er nok nødt til at forstørre mange gange).

Men da toget kom og holdt længe ved perronen, var der ikke besked i højtalere til passagererne om at toget ikke kørte længere. Der gik 3 forvirrede togkonduktører som ikke sagde noget til passagererne og adspurgt svarede at de ikke kunne få besked. Kort fortalt kørte toget videre – til Hillerød.

Et andet tog fra Hillerød mod København, altså modsat retning, holdt udenfor stationens sporskifter og ventede på adgang til perronerne. Det ville selvfølgelig været galimatias at sende det over til “vores perron” i venstre side af kørselsretningen (som en anden spøgelses-bilist) så passagererne fik den fornuftige idé selv at gå over på den “rigtige” perron. Toget kom ind til perron en halv time efter planlagt afgang.

Det kunne være gået grueligt galt. Og iøvrigt var togbussen unødvendig.

Vi var blevet kørt med togbus til Allerød og fik besked på at toget mod København ville være i dette spor - der var ikke tog mellem Allerød og Hillerød! Det var der så alligevel

Vi var blevet kørt med togbus til Allerød og fik besked på at toget mod København ville være i dette spor – der var ikke tog mellem Allerød og Hillerød! Det var der så alligevel

Tog fra Hillerød venter fordi sporskifterne ikke fungerer som de skal - eller fordi nogen har taget fejl

Tog fra Hillerød venter fordi sporskifterne ikke fungerer som de skal – eller fordi nogen har taget fejl

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, April 18, 2016 at 21:32 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Hvad blev der af IC4? Wikipedia stopper ved ca. 2015

Opdatering (fra DSB.dk IC4 rapporter)
1. Overordnet status
IC4 driftspuljen blev øget fra 36 til 37 togsæt i forbindelse med køreplansskiftet d.
13. december 2015. Ud af de 37 togsæt er der en driftsreserve på 7 togsæt. Togene anvendes til regionaltrafikken i Jylland og på Sjælland samt i fjerntrafikken mellem København og Århus. På hverdage køres der med koblede tog i 10 regionaltogsafgange mellem København og Kalundborg og 4 koblede tog i landsdelstrafikken, imellem hhv. København og Århus samt imellem Odense og København.

Antallet af km mellem hændelser lå i december på 5.500 km. Nuværende gennemsnit for 2015 ligger dermed på 7.400 km. Der er kørt 500.000 km med IC4 i december. IC4’s produktion udgør dermed 13% af DSB’s samlede dieselproduktion i denne måned.

[Til sammenligning IC3: i perioden 2009-2013 kørte DSB’s IC3-tog i gennemsnit 385.500 km mellem nedbrud, hvilket gør togtypen til DSB’s mest driftsstabile.]

Et sidste citat: IC4 og IC2 flåden er stadig i indkøringsfasen og under kontinuerlig teknisk
opgradering.

Pr.31. I alt Godkendt til   Driftspulje Materielpulje til
dec          passagerkørsel             vedligeholdelse og
                                        teknisk udvikling
IC4    82    77             37          40

Samarbejdet mellem DSB og AnsaldoBreda ophører officielt, når DSB i løbet af 2014 selv overtager ansvaret for at udvikle software til IC4. Det betyder blandt andet, at DSB inden udgangen af 2014 skal være klar med en plan for at sende togets computersystem i udbud. DSB erkender, at det er begrænset, hvor mange leverandører, der har kompetence til at skrive ny software til IC4-computeren.
[…]
Ved udgangen af september 2015 afsluttede DSB og AnsaldoBreda testene i Fredericia af den opdaterede software til togcomputeren med henblik på, at DSB i december 2015 kunne ansøge Trafik- og Byggestyrelsen om ibrugtagningstilladelse.

Den 11. august 2015 typegodkendte Trafik- og Byggestyrelsen 13 togsæt, så DSB kunne køre med op til 3 sammenkoblede togsæt i drift. Dobbeltkoblede togsæt ville blive sat i drift på Nordvestbanen medio august. Ifølge direktør i DSB Operation, Anders Egehus, ønskede man erfaring med de dobbeltkoblede togsæt og et rimeligt niveau af driftsstabilitet, inden man ville indsætte 3 sammenkoblede togsæt i drift formentligt i InterCity-trafikken.

Det ser ud som om bogierne har en stor gummiklods til at tage lyden mellem bogi og karosseri (“violinkassen”).

Bogi mellem to vogne i IC4 tog - der ses to store gummiklodser

Bogi mellem to vogne i IC4 tog – der ses to store gummiklodser

Written by Donald

Friday, March 18, 2016 at 13:18 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Togskinnestøj – virker togkarosseriet som en violin?

LINT -- Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen - fra Weiby

LINT — Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen – ab Weiby

Hvordan ville en Tysker (uden kendskab til Dansk orthografi) udtale Vejby?

Nå det var nu noget andet, jeg ville spørge om.

Hvordan kan det være, at IC2 tog laver mindre hjul-mod-skinnestøj?

Siden dengang for 15 år siden da vi i nogle år havde såkaldte IC2 på prøve, har jeg villet undersøge hvordan det kunne være at disse tog, lokalbanernes IC2 (som er noget andet end DSB’s IC2/4) ikke støjede. Det er klart at det har noget med hjul og affjedring at gøre, men alligevel, det er jo stål-hjul på begge konstruktioner. LINT toget er bedre end de ældre Y tog, men er ikke lydløse og heller ikke lugtfrie.

Er det affjedringen, som opsuger højfrekvente svingninger inden de når ud til karosseriet, der virker som en violin-kasse og forstærker ved at overføre svingningerne til luften?

Et billede af lokalbane IC2 fra Krungerup

Et billede af lokalbane IC2 fra Krungerup

Written by Donald

Thursday, March 17, 2016 at 11:35 UTC

Posted in Brok

Tagged with

Landskabsmaleri-agtigt

Tog mod Holløse

Tog mod Holløse

Dette er et af de billeder, som giver rumfornemmelse, når man ser det i meget stor størrelse. Disen giver farvedybde, som forstærkes en smule af jernbanesporet og toget, som jo er en geometrisk figur, som kan bidrage til at give linear-perspektiv.

Written by Donald

Saturday, March 5, 2016 at 18:32 UTC

Posted in Mark, Skyer

Tagged with ,

Krusninger i vandet og revner i husene

Jeg var ikke klar over at togene laver jordskælv som er store nok til at skabe bølger – ganske små, ikke nogen tsunami, men alligevel 🙂 – nok til at husene sætter sig.

For at se, hvor spejlblankt det er, skal man desværre klikke på billederne (evt. åbne i nyt vindue så det er hurtigere at komme tilbage) – man skal endda klikke to gange for at se billederne i fuld størrelse (tidligere var det nok med eet klik, men WordPress ændrer somme tider lidt på funktionerne).

Her ses et ægte vandspejl, kan man ane skinnerne i forgrunden?

Her ses et ægte vandspejl, kan man ane skinnerne i forgrunden?

Et tog passerer, LINT Coradia kaldes de af producenten Alstom (som leverer usofistikerede, driftssikre tog til billige priser) LINT er en forkortelse for Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen på dansk: Let, Innovativ, Nær(lokal)baneTog

Et tog passerer, LINT Coradia kaldes de af producenten Alstom (som leverer usofistikerede, driftssikre tog til billige priser) LINT er en forkortelse for Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen på dansk: Let, Innovativ, Nær(lokal)baneTog

Hvis man ser godt efter kan man se krusninger i overfladen, ganske små

Hvis man ser godt efter kan man se krusninger i overfladen, ganske små

Det er ganske morsomt at se det i virkeligheden, fordi bølgerne tydeligt kom fra den kant af vandhullet, som er tættest på banelegemet; men jeg havde slukket for kameraet da jeg opdagede fænomenet, så krusningerne er nået det meste af vejen over på den anden side inden jeg fik taget billedet.

Disse billeder bør minde os om at Danmark skal drænes og at dræn skal vedligeholdes!

Det var værre dengang togene kørte med firkantede hjul. Det kunne togføreren ikke lide at jeg kaldte dem, “hjulene har fået flader”, sagde han, “selv om vi har ABS bremser, så blokerer hjulene alligevel sommetider, især når der ligger visne blade på skinnerne.”

Skrivekløe afhjælpes her …

Written by Donald

Wednesday, December 9, 2015 at 7:09 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with