Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Tidsmaskinen

En hilsen fra Connie Oschlag

Jeg skrev en hilsen til Connie Oschlag og fik et svar, som jeg gerne vil have lov at give videre. Historien er en fortsættelse af Connies beretning om svigerfamiliens flugt til Sverige i oktober 1943, som jeg har “samlet op” så den er let at finde og læse (klik her). Connie skriver:

Jeg har tidligere fortalt dig om min mand og hans families flugt til Sverige i oktober 1943.

De kom hjem i maj 1945, deres hus havde været beboet af svigermors forældre og deres lille skomagerforretning passet af en bror. Dog var den næsten tom for materialer, søm og andet, formentlig solgt, der var jo mangel på mange ting. Dette betød at svigerfar måtte starte forfra, men det gik med flid og sparsommelighed.

I taknemmelighed over at være reddet, godt modtaget i Sverige og vel hjemme,kontaktede de Red Barnet i 1947,de ville give børn fra det krigshærgede Europa muligheden for et 3 mdr. ophold med god og rigelig mad, tøj og gode oplevelser.

Det første feriebarn, som kom, var Walter fra Østrig, derefter –

    2. Josef fra Ungarn.
    3. Gabor også fra Ungarn
    4. To fætre, Petro og Norbert fra Tyskland.

De var her samtidig i 1959, de var lidt vanskelige, en udfordring for svigermor. De var mulatter, børn af amerikanske soldater, derfor ikke velsete i Tyskland på den tid.

Walter var her to gange,anden gang betalte svigerforældrene 289.00kr. for
at få ham herop, mange penge på den tid.

Gabor har som voksen besøgt svigermor,det samme har Petro flere gange. Der blev brevvekslet flittigt i årene efter, Walter skrev som barn postkort på fejlfrit dansk, hans mor fortalte at han talte i søvne på dansk.

I 2001 kontaktede svigermor Red Barnet og overdrog breve, postkort, legetøj og en fortælling om hvert enkelt barn. Dette betød, at i anledning af 70 året for befrielsen, blev dette udlånt til Immigrantmuseet i Farum, som lavede en fin lille udstilling. Den er nu tilbage hos Red Barnet.

Jeg fik lyst til at dele denne historie i forlængelse af historien om flugten.

Svigerfar døde i 1964 og svigermor i 2012, 99 år gammel.

Skrivefelt …

Advertisement

Written by Donald

Saturday, May 16, 2015 at 15:42 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Se, når jeg puster …

Erindring fra min barndom: Efter at min mor var flyttet til Frederiksberg, kom min far sommetider og tog os to drenge med til Fredensborg for en weekend i huset på Tinghusvej. Jeg husker en sommerdag da han viste mig, at blomster folder sig ud om morgenen og lukker sig om aftenen.

Og han tog en mælkebøtte, som havde blomstret – med frøstanden intakt – og sagde “Se, når jeg puster …” phuuuu, og så røg de små helikopterfrø ud og holdt sig svævende. Jeg fik også lov til at prøve. Men ikke for mange! sagde han, uden at forklare, at man jo nok ikke ville have for mange mælkebøtter i græsplænen.

Her er en hel mark (billede fra forleden dag, som jeg synes fortjener at komme med på bloggen om end forsinket) og hvis vinden kommer og puster – og den kom i dag – så skal i bare se spredning af mælkebøtter!

En mark med afblomstrede mælkebøtter

En mark med afblomstrede mælkebøtter

Hvem viste dig mælkebøtternes forplantning?

Written by Donald

Sunday, June 2, 2013 at 18:41 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Wikipedia – nu også på klassisk internationalt niveau:-)

Nu er der endelig en god grund til at opfriske Latin – det er jo egentlig meget godt sprog. I øvrigt siger min Schweiziske agent at Italienerne kan læse de Latinske indskrifter rundt omkring i Rom, så hvis du kan Latin, kan du med lidt smidighed også bestille mad i La Trattoria (og måske også lidt i Hispania? Provincia?)
Lookup Time and choose Latin article.

Wikipedia: Lookup Time and choose Latin article.

Det skal indrømmes: Den latinske artikel om Tempus er ikke nær så interessant som den Engelske, der fortæller om vanskelighederne ved at definere tid i et univers, hvor lysets hastighed er det hurtigste og hvor lysets hastighed er den samme i alle retninger (der er ikke nogen “ether”, som Michelson/Morley experimenterne demonstrerede). Der filosoferes over samtidighed, om årsag og virkning. Dermed kommer jeg i en tilstand, som jeg tror er mere vild end et syretrip (som jeg heldigvis aldrig har været udsat for).

Kan det genere nogen, at man bruger Engelsk som det internationale sprog? Eller skal vi gå tilbage til Latin?

Written by Donald

Wednesday, August 6, 2008 at 17:29 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Omstrejfende Tidsmaskine

Med Gribskovbanen ud i verden.

Efter indkøb af en ledning til hækkeklipperen skulle jeg ikke skynde mig hjem men benyttede lejligheden til at se lidt på veteranklubben i Græsted.

Det tog, der kører her, er ældre end den lille røde skinnebus, som jeg kan huske fra min barndom. Jeg husker engang min far tog min broder og mig med en tur i Gribskov ved Gribsø, jeg har været 3-4 år og min far 47-48. Billedet af Gribsø gjorde så stort indtryk. Glimt af et tog, som lød som en bus. Det lød som om det skiftede motor-lyd (gear) engang i mellem, hvor fx. motorvognene på Hillerød-Helsingør bare gik op i omdrejninger (de var diesel-elektriske, en skinnebus har en slags geartransmission.)

Så stod vi af ved Gribsø. Min far ledte efter svampe. På et tidspunkt var jeg træt af at gå, og jeg stod stille og ville ikke gå længere. Min broder og min far gik videre, der var ikke så langt ned ad skovvejen til Gribsø Trinbræt, og min far opdagede, at der var et ekko, og råbte noget med “Hvad ønsker Møller?”

Efter nogen tid overgav jeg mig og løb for at indhente dem – det er jo den følelse, man kan huske. Jeg tror nok at jeg undrede mig lidt over, at de alligevel ventede på mig, når de nu havde sagt at de ikke gad vente mere. Pludselig var de lange græsstrå i grøftekanten ikke spor interessante.

Man freder nogle af de gamle stationer. Der er mange penge i det – det er jo byggegrunde. Jeg forstår ikke helt hvorfor der ikke er Café og supermarked her; det kan være fordi ingen får ideen, eller fordi stationen, som den står her, er for lille til en ordentlig forretning. På den anden side er Hillerød stations forskellige små underlige tilbygninger jo blevet inddraget i et komplex af bøf-salg, cafe og restaurant. Hvad nu hvis man tilføjede en modebutik, kræmmermarked og is-bar? I Helsinge var der planer i den retning, men projektmagerne har fundet ud af at deres planer er lidt for vilde.


Somme tider tænker man jo på at det er synd at den gode, stabile verden ændrer sig: at toge bliver gammeldags, skinner rives op, stationer rives ned.

Men så må man jo lige tænke på at der var en anden verden før togene kom til. Det er meget vanskeligt at danne sig et billede af den verden, fx. det første tog fra København i den 26. juni 1847.

Eller Paris 1831, for da manglede både tog, motoriserede flodpramme, biler, busser, metro, sporvogne, elektrisk lys, gaslys og rindende vand. Og boulevarder. Intet Eiffeltårn. Ikke nogen Sacre Coeur. Men Notre Dame lå der i midten, og nogle af husene omkring er også meget gamle. Og alligevel var starten af 1800-tallet fuld af tekniske landvindinger: Hestevognene blev bedre affjedrede og rullede bedre (landauer), og vejbelægninger blev forbedret og kongeveje med “chausse-brosten” blev anlagt, så hestevognene kunne køre uden at skrumle så meget; der var udvikling i dampskibe, og såmænd også sejlskibe; bog- og avistryk, glas, metal, sæbe, fotografi, kemi, fysik.

Bladet “Illustreret Historie” havde nogle billeder af London i 1850’erne eller nogle år senere, da “Victoria Embankment” blev bygget, et stort kloaksystem, som kunne klare byens behov. Det er en interessant historie, som gik over Europa: Sygdomme kunne bekæmpes ved at bygge kloakker! Tænk engang:-) Det var der billeder af.

Written by Donald

Sunday, June 29, 2008 at 13:47 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Barndommens Gader

Et univers.

Min barndoms gade var fuld af kontraster. De fattigste huse mod syd og de smukkeste, pyntede huse mod nord og på Frederiksberg Allé.

Det var først da jeg engang så en historiebog om 1800-tallets bygninger på Frederiksberg, at jeg kunne se hvordan tingene hang sammen og hvordan der efterhånden var bygget “Københavnerhuse” for at udnytte den gode beliggenhed til både rige og fattige boliger.

Det går op for mig at man ikke kan se, hvordan husene ligger i forhold til hinanden. Der skal lidt flere billeder til, og jeg mangler nogen, som viser det tydeligt. Men alle billederne er taget indenfor 2-300 meters afstand fra hinanden. Og det holder ikke op der, der er mange flere specielle huse og miljøer i området omkring karreen Frederiksberg Allé, Sct.Thomas’ Plads, Boyesgade, Kingosgade, Haveselskabetsvej (som så igen går ud i Frbg.Allé).

Men her er nu et foreløbigt sidste billede, hvor man kan se et hjørne af huset med “Rosenborgudsmykninger”, og hvor man kan genkende det huset bagest til højre, som ses på billedet (i tidligere posting) af gården til den “moderne” ejendom (den er omkring 60 år nu.)

Huset til venstre med “Rosenborg” udsmykninger kaldtes for Holger Drachmann’s hus, tror jeg nok, måske var det et andet længere nede ved Sct.Thomas’ Plads.

Har du boet i et kvarter med mange forskellige slags huse? Har du hørt et hus, der taler?

Written by Donald

Friday, June 20, 2008 at 0:40 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with