Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Telekommunikation

Opdatering af systemet …

with 6 comments

I går kom der (som ofte før) en meddelelse på mobil-telefonen (Samsung A20E) om at der var en opdatering af systemet.

Den slags meddelelser ville jeg gerne ignorere, men første gang jeg prøvede, blev de bare ved med at komme, de her meddelelser, møg irriterende og til sidst tænkte jeg OK lad den køre så jeg slipper for at klikke/prikke væk fra den meddelelse hver gang jeg bruger telefonen.

Da jeg så ville hente video og billeder fra mobilen over på workstation – kabel i som sædvanlig, spørgsmåls-rude, allow eller deny, prikkede allow, så kom der ikke forbindelse på workstation computeren: – browseren kunne ikke åbne kamerafilerne og hente billeder og video.

Alt tyder på at det er opdateringen af systemet, som er skyld i at forbindelse ikke kan etableres. Nu må jeg finde en løsning.

Billeder kan sendes pr. mail – men video’er er så store filer, at man ikke kan sende pr.mail. Og det er virkelig besværligt at sende billeder pr.mail.

Løsning 2: Enten må jeg “nedgradere” systemet eller vente på at der kommer en rettelse.

Men jeg gider simpelthen ikke bruge tid på den slags. Løsning: Enten bruge gamle billeder eller skrive mere om andre emner.

God Week-end!

Written by Donald

Friday, April 24, 2020 at 20:58 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with , ,

GPS Damen blev fornærmet … tror jeg

Recenter position

Recenter position

“You seem to be lost” sagde GPS damen da jeg gik fra Helsinge Gadekærs Parkeringsplads hen mod gågaden. Jeg havde afbrudt turen hjem og for at vaske bil og købe ind. Indtil dette tidspunkt havde hun den mest engleagtige tålmodighed.

Da jeg drejede af til tankstationen sagde hun bare venligt “drej til venstre næste gang”

Men jeg skulle faktisk ikke til venstre, jeg kørte videre til Helsinge Parkeringspladsen. Og så skete det. Hun resignerede: “You seem to be lost”, du er faret vild.

Rent praktisk må det hænge sammen med at parkering kræver at man kører lidt den ene vej og lidt den anden for at komme til striber af parkeringsbåse. Og når man så pludselig GÅR langsomt den samme vej tilbage! Det kunne hun ikke klare.

Jeg havde mobilen m.GPS i lommen da jeg gik ind i butikken – og pludselig kom der en stemme: “Drej til venstre ad Gadekærsvej” … jeg havde sådan lyst til at spørge expedienten “Hører du stemmer? … Det gør jeg også!”

Måske var det derfor hun havde opgivet mig i dag: “Drej til venstre og fortsæt, så er du hjemme!” Ellers plejer hun at sige “Kør ned ad Svejåsen – 400 meter fremme drej til venstre — tag den vejen til højre — nu har du nået målet!”

Steder med mange stikveje kan være vanskelige at orientere sig ved, og det kan GPS-damen heller ikke finde ud af – men jeg er vildt imponeret over at damen også kan hjælpe med kørebaner, //vælg den højre af venstresvingskørebanerne// eller noget i den retning kunne hun sige, da vi var i Braunschweig.

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)
som supplement til GPS-damen, men jeg ville have en erindring om denne min første tur med GPS

Written by Donald

Thursday, October 31, 2019 at 22:35 GMT+0000

Hvad sprog får du på Google-søgning?

Google, Websteder og Sprog
Hvad sprog får du, når du “går ind på Google”?

Undskyld at jeg sætter anførselstegn om sådanne metaforer for arbejde med IT-maskineri, jeg kan ikke helt forklare, hvorfor det er mig så meget imod at sige “klik på X” eller “gå til den-og-den-webside” – jeg arbejder på at finde en forklaring på min modvilie. Én af grundene er de mange misforståelser jeg har set. Fx. at Dansk Sprognævn staver Internet med lille fordi de ikke anerkender, at det er et egennavn. Der er andre netværk. Inter-net betyder en teknik til at forbinde flere (lokal-)netværk via fjern-linier, medens “Internettet” er et egennavn på linie med “Det Kongelige Teater”.

Man kan også sige at “Internettet” er en instans, realisering, af en type kaldet “internet”. Der kan laves mange net af typen internet. Måske burde man erstatte egennavnet “Internettet” med navnet Darpa-nettet.

Vi kender alle denneher “Har du internet på din computer?” eller “Jeg købte den med internet”. Hvad skal man stille op mod sådanne misforståelser? Jeg orker ikke at skrive en sød besked til Sprognævnet. Egentlig orker jeg heller ikke at skrive dette indlæg, men jeg syntes det var vigtigt at gøre opmærksom på de alternative søgemuligheder, som giver adgang til langt mere informationsrige websider.

Når jeg skal søge efter medicinske oplysninger eller vil vide mere om fx. Intel-CPU’er, så er det lettere at søge på English. Men eftersom min IP-adresse er i DK vil Google strax omstille mig til google.dk.

Man kan, skriver Google selv, rette i sin profil eller i opsætning og meddele, at man ønsker English, men det er ikke engang nok – man får stadig Google.dk og faktisk en række andre resultater, end hvis man finder en smutvej (google.co.uk fx.) og søger på English.

Det samme gælder for Deutsch. Hvis man vil have gode resultater om emner, som vedrører Deutschland kan det betale sig at bruge en anden Google-adresse, baseret på google.de.

Written by Donald

Tuesday, September 10, 2019 at 9:13 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Girokontoret ville gerne have kunder

Et brev fra Girokontoret anno 1992 – man ville gerne yde service til kunderne

Nogle år senere, jeg husker ikke nøjagtigt hvornår, meddelte man at min konto var for lille og at det ville koste 30 kr. om måneden at fortsætte med at have en girokonto. Det var jo en utrolig nyttig ting, men måske nok gået lidt over gevind fordi man sendte papirbreve på stort set alle bevægelser (også små bitte posteringer, regninger, som var betalt den og den dato).

Jeg havde travlt med andre ting og fik ikke lukket kontoen og betalte vel 3-400 kr. før jeg opgav Giro-konto.

Nedenunder en lille regnemaskine, som kører på solcelle (lys-celle strøm, den kan sågar tænde på en almindelig stuelampe!) og den fungerer endnu – det er bare ikke noget, man har brug for i dag, vel?

Written by Donald

Tuesday, September 11, 2018 at 19:22 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with , ,

Strategi i højere luftlag

HMS Ark Royal (engelsk hangarskib) og USS Nimitz ved kaj i Norfolk, Naval Station i Virginia

Karakteristisk når krigen er langt væk: Alle mand på dæk
US Carrier (Hangar Skib) af Nimitz klassen (den største) i 2004 på vej ud fra havneanlæggene i Norfolk, Virginia på mission mod terror

For et stykke tid siden blev jeg nysgerrig, hvorfor var det nu at Midway, den lillebitte atol-ø i Stillehavet mellem Hawaii og Japan, var blevet så vigtigt et stridsmål? Jeg kunne godt huske, at Midway var flådebase og at forsyningslinierne med Midway kunne gøres mere sikre. Hvis Japanerne fik kontrollen i det område – som de jo var lige ved at få – kunne US ikke gøre noget som gengæld for Japanske angreb på US civile i baser på Philippinerne, Thailand, Burma osv.

Men det overraskede mig at Midway slaget både blev den ultimative erkendelse af at hangarskibe var det vigtigste flådefartøj, den største magt-manifestation.

Jeg faldt over en historisk video om US carriers (fly-bærere, hangar-skibe) som viste udviklingen: Uden GPS og uden luftbåret radar var den eneste måde at finde fjenden visuel kontakt, enten af skibene selv eller af røgfaner. Afstand max 20-25 km. Men de store slagskibe kunne ramme godt UNDER horisonten, d.v.s. et slag kunne udkæmpes uden visuel kontakt. De første fly var recognosceringsfly, pontonfly, som måtte lande på vandet – osv – men da et fly for første gang sænkede et hangar skib med en torpedo, sluppet løs i passende afstand fra krigsskibet, så blev det jo pludselig klart at udgiften til carriers var godt givet ud. Sådan udvikledes ideen om rationelle, sikrede start- og landingsbaner på store skibe (især landingsbaner). Der blev brugt mange penge på alternative løsninger, såsom fly, der kan lande lodret (Harrier-jet) men de var dyre i brændstof, så man bruger stadig landingsbane.

Men hvornår tabte de store carriers deres strategiske fordel? Hvad er deres betydning i dag hvor de er oppe imod styrbare raketter, langtrækkende jagerfly, og hvor det er blevet lettere og lettere at finde en stor platform (et hangarskib af de store *er* virkelig stort!) på åben sø.

Billederne ovenfor viser et par exemplarer af den største carrier-type, som US stadig bruger. Der bygges ikke flere – men de ombygges ivrigt, med moderne sporingsteknologi og med support af moderne våben (incl. raketter).

Jeg er ikke helt sikker på hvorfor man opstiller mandskabet på kanten, men imponerende ser det ud. Et skib i den klasse kan have en besætning på 6000 mand, og mandskabspleje, mad, tøj, sko, post (det var dengang) var nødvendige services.

Written by Donald

Friday, April 20, 2018 at 18:33 GMT+0000

Opfølgning på indlæg om rekreationshjælp til overanstrengte bestyrelsesmedlemmer

Efter at have skrevet indlægget forleden om hvad man kan gøre, hvis en grundejerforening ikke har bestyrelsesmedlemmer, tilrettede jeg det lidt og lagde texten på grundejerforeningens website. Stadig med forslag om at forhøje kontingentet og bruge provenu’et til rekreation af stressede bestyrelsesmedlemmer.

Ingen har reageret, endsige protesteret. Derfor betragter jeg forslaget som vedtaget. Der kommer jo alligevel ikke nogen til generalforsamlingen for at stemme for eller imod.

===oooOOOooo===

Det minder mig forresten om noget helt andet, nemlig den sørgelige tilstand af Postvæsenet. Mere og mere post bliver til digitale meddelelser og jeg skal ikke undlade at rose ideen om et ebox website, kendt som e-boks.dk, hvor mail ikke kan spoofes (forfalskes) og “underskrifter” i nogen grad kan autentikeres (undersøges for ægthed med navn, password, nøglepap med koder, Vem-ID (dog ikke med vidner og den slags gammeldags ting). Det lyder teknisk.

Men hver gang jeg bruger det unikke nøglekort, som ligger et hemmeligt sted, får jeg at vide: Nu har du 31 koder, 30,29,28 osv tilbage.

Og når der så er et dusin tilbage, sender man mig et nyt kort. Når nu posten er så ringe, så skal man faktisk passe på, især hvis man ofter foretager “opkald” til websites med VemID login.

For det nye nøglekort kommer med posten! Papir-posten!

===***===

Det minder mig om at jeg for ikke at gøre posten arbejdsløs har bedt om at få alle reklamer, selv om jeg næsten aldrig læser dem. Så er der da noget der skal rundt med posten, og så håber jeg ikke at han bliver arbejdsløs foreløbig.

Written by Donald

Thursday, February 2, 2017 at 23:59 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Formidling, klare tankerne, sidde i en anden stol

Jeg var egentlig godt klar over, at det ville tage tid – mere tid end jeg i første omgang brød mig om at erkende, men de sædvanlige ugers extra arbejde var ikke nok denne gang. Måske var jeg heller ikke så ivrig efter arbejdet, jeg ville hellere være fri.

Jeg har noteret mig nogle datoer og kan se at jeg fik en artikel fra den anden skribent til bladet DKuug-Nyt 182 (Dansk Unix User Group DK UUG) 26 oktober, det gik jeg igang med at sætte op – det tog 3 uger, til 17.Okt., og så først begyndte jeg at skrive selv. havde en begyndelse om Open Source samarbejde efter 5 dage (se evt. indlæg fra 22. November) og var færdig med den første artikel 7 dage efter.

Denne gang synes jeg ikke at bladet er specielt godt. De tidligere numre i år syntes jeg ramte godt, dette nummer er OK, “kun lige OK”.

Ikke desto mindre håber jeg at have lagt vægten rigtigt, læser-profilen taget i betragtning.

Her kommer et billede af de første paragraffer (screen-dump af prinfilen, som jeg også lagde på blogen 22.Nov.) som jeg synes har interesse på et mere almen-menneskeligt plan.

Jeg ved godt at det ikke er det vanlige emne her, – men når man har brugt ca. halvanden måned (et par timer hver dag og 3 arbejdsdage til sidst) så er det vigtigt for mig selv at evaluere resultatet en gang til.

sdmp-dnyt-182-kernelreport-x1

Vanskeligheden ved at skrive om IT for fagfolk er enorm, fagfolk indenfor IT rummer jo alt fra datalogi-experter over program-experter til mennesker, som første gang i deres liv har ansvaret for drift og som kun kender det, deres arbejdsgiver har sat dem til at kigge på.

Jeg prøver at sætte mig i læserens stol. Nøgleordene er: Undgå at bruge forkortelser; Giv rigeligt med kontext; Prøv at sige tingene på flere måder. Husk hvordan du havde det da du læste en fagtext første gang …

Bladets læserskare er meget lille, men vil blive endnu mindre, hvis man ikke stræber efter kvalitet og læselighed.

Jeg vil meget gerne i morgen eller snarest fortælle lidt om, hvorfor jeg yder denne indsats gratis. – Og jeg ved ikke, om jeg bliver ved, for jeg kan se at det efterhånden er en stor belastning.

Written by Donald

Sunday, December 4, 2016 at 22:17 GMT+0000