Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Telekommunikation

Billedsøgning

with 2 comments

Signalet fra DR TV (og også Radio) er blevet ringere og ringere, svagere og svagere. Ser man på kort med dækning kan man se, at Vejby og dele af Nordkysten er randområde med sorte huller.

For 35 år siden etablerede jeg en høj antenne, men den blæste omkuld i 2 omgange og for ca.15 år siden knækkede ledningen med signalet – resultat: Jeg så ikke ret meget TV i årene 2008 – 2014.

Da fik jeg et tip om at en moderne “aktiv” TV-antenne kunne fange det nye digitale signal og levere det til TV antenne-indgang – det virkede fint i 4-5 år. De første år lå jeg faktisk og så “Family Guy” igen og igen. Det kunne jeg holde ud, fordi det satirisk rammer de ømmeste emner uden hæmninger, abort, radikalisering, misogyni, julehygge, mobning (men nogle gange går den serie for langt udi “det sjove”). Den opslugthed af en helt anden verden giver en underlig frigørelse, som vi åbenbart trænger til en gang imellem for at se vores eget liv i et andet perspektiv.

Imidlertid ændrede DR igen signalerne til en anden type digitalisering, og værre end det: signalet blev igen svagere, og antennen fangede aldrig noget billede igen.

Jeg så de mest interessante ting på Computer-skærmen, en 24″ skærm med gode farver.

Jeg hørte om Chromecast og tænkte “aha, så kan DR og de andre finde ud af hvilke udsendelser, der er mest sete” og efter noget tid faldt priserne, og så købte jeg, se ovenfor, den simpleste af de mange tilbud om “chromecast”, der reelt er en computer-mobil-telefon uden telefon, som kan tage signalet fra Mobilnettet og give det til TV-apparatets High Definition Multi Media Interface (HDMI) som både er lyd og TV-signal.

I dag kunne jeg måske også slappe af til DR via mobilnet? men en eller anden grund er der ikke noget i nutidens DR, som kan fange min interesse, hverken til spænding eller afslapning.

Til gengæld falder jeg så godt i søvn til YouTube, især David Butler’s “video-bøger” om Vores Univers, om Lysets Hastighed (egennavn! haha! For der er kun én og den er altid den samme == ergo egennavn!) og Relativitets-teoriens baggrund og forståelse.

https://www.youtube.com/watch?v=zKbZeUvPnWI
https://www.youtube.com/watch?v=QEX6BTdmDRY

Hvor mon det sidste billede er taget? Bilerne kører så vidt jeg kan se i venstre side. Klik først på billedet, derefter find det ‘i’-felt som man kan klikke på, derved får man mulighed for at se billedet i “fuld størrelse”, men det er stadig lidt uskarpt (min skyld, dårligt mobil-kamera).

Written by Donald

Wednesday, September 22, 2021 at 13:04 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,

Se hvad jeg fandt i går

Der er så mange sjove meninger om hvordan man skal stave, og jeg må jo tilstå at under den skælmske drillen med norsk-inspirerede stavning af troll, hegg og English egg == Norsk egg ligger en glæde ved det danske sprogs brugbarhed og udtryksrigdom, som jo bl.a. skyldes at man har et overordnet rigsmål med faste rammer (også i stavningen) og med stor udbredelse. At den mest kendte Danske forfatter, H.C.Andersen, havde problemer med stavningen, må man tage som et kuriosum, der bekræfter regelen.

Mit oprør mod faste stavefordomme skyldes mest at jeg håber små ændringer ville være med til at gøre det lettere for Dansken at lære fremmedsprog.

Forleden fik Ellen (“Mommer”) mig til at tænke over, om jeg huskede rigtigt at en lærer i folkeskolen havde sagt at når “i går” (yesterday) stod sidst i sætningen, så måtte man gerne skrive det i ét ord. Mærkeligt at jeg husker “måtte man gerne” og ikke “skulle”, eller “skrev man normalt”.

Website ordnet.dk har den danske forsknings-ordbog, også kaldet Ordbog Over det Danske Sprog (ODS) fra begyndelsen af 1900 tallet, men derudover en opdateret, moderne ordbog som de kalder Den Danske Ordbog (DDO) — men hvad man måske ikke så ofte ser, er at de har en række sprogeksempler fra kompetente sprogbrugere, som man kan søge i.

Søgemekanismen kan hjælpe med at ignorere “store bogstaver” (har vi et ord for uppercase, dvs et tillægsord/mængde-typeord i stedet for “store bogstaver”?) og saagar kan den oversætte “å” til “aa”.

Korpus – samlingen af eksempler på dansk skrevet af kompetente sprogbrugere, her kan man søge — også på almindeligt forekommende stavefjeld
Man skal vælgte view image to gange for at få en læselig version frem!?
WordPress har ændret denne ting?

Historien bag digitalisering af ODS er jeg lidt i tvivl om: Det fortælles at man betalte kinesiske medarbejdere for at scanne og rette ODS scanningerne, selv om de ikke forstod et ord dansk. Hvorfor “rette”? – jo, for der vil altid være lidt fejl når man bruger Optical Character Recogntion (OCR) på et scan.

Den historie har jeg svært ved at tro. Hvis historien er helt sand, må der være en meget interessant pointe vedrørende sproglæring, intelligens og læring gennem barndommen af kinesiske tegn; men jeg tror sandheden er nærmere dette: Efter en grundig tilrettelæggelse af OCR har kinesiske medarbejdere klippet siderne ud af en trykt udgave, scannet dem og checket for scanning-algoritmens tvivls-markeringer, og undervejs har de fået mere og mere kendskab til tegnene og har via et grundkendskab til Engelsk også kunnet forstå en del Danske ord.

Written by Donald

Wednesday, April 14, 2021 at 8:40 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Harddisken holder længere end CPU’en

En maskine, som jeg byggede om for 8 eller 9 år viste tegn på at den ikke kunne køre mere. Og nu stoppede den og kan ikke starte (boote) igen. Jeg kører på en anden, lidt langsommere maskine.

Det er heldigvis ikke noget problem at købe en anden, men det tager tid — og jeg er bagud med alting.

Jeg skal tilføje, at den har kørt konstant, 24/7 og at man skal forvente at maskiner, som er mere end 3 år gamle, kan “gå i udu”.

Harddiskene indeholder data og backup, så når jeg får skruet lidt på tingene har jeg hvad jeg skal bruge indtil videre. Dette er nok ikke et forum for nærmere beskrivelse af arbejdet, men igen! jeg skulle lige have luft!!! SUKHHH …

Written by Donald

Friday, January 15, 2021 at 14:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Get a life

Screen-dialogue

Written by Donald

Wednesday, November 18, 2020 at 21:51 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Kan den være kopieret og lagt tilbage?

Jeg glemmer aldrig da en gammel ven spurgte, “hvorfor skal jeg skrive en kode her?” da vi skulle se lidt nærmere på “netbank” (Egentlig burde man vel sige “bankforretninger via en computer”, når man vil være pædagogisk — ordet “netbank” får det mig til at høre ord som “bøllebank”, “mørbank”.)

Da jeg sagde at problemet er at man kan “lytte” på trafikken på Internettet, var der stadig ikke nogen klokke der ringede. Det er ikke alle, der har evnen til “dirty thinking”. Jeg har forresten heller ikke, men har måttet lære mig.

For at skabe accept af den besværlige identifikationsmekanisme NemID taler man tingene op – kald det salgsgas eller retorik, men strengt taget er der forskel på løgn og retorik.

[I parentes bemærket: De, man kan sætte en computer op, så ejeren ikke behøver at “logge in” (autentikere, identificere sig) på nettet, fordi man med diverse mekanisme kan sørge for at vedkommendes computer husker koder for hvert websted. I sådanne tilfælde er det adgangen til computeren, som skal beskyttes; men lige netop NemID med nøglekort kræver ny autentikering hver gang. Er der nogen af de ærede gæster, som bruger “Nøglefil” metoden? Igen et udtryk der får mig til at tænke på noget andet … fængselsflugt.]

Som exempel på at tale tingene op har vi bruttoskat fra ca. 1992, som blev introduceret som AMBI, Arbejdsmarkedsbidrag. Det var ikke tilladt at kalde det bruttoskat på lønsedlerne.

Er det en god idé med sådanne navne? AMBI i stedet for bruttoskat, NemID i stedet for Nets-ID?

Forleden fik jeg et nyt nøglekort med posten. Kuverten var (næsten) åben. Er det noget, jeg burde klage over? Man kunne have taget koderne ud og kopieret arket. Vi har hørt om de mest forfærdelige identitets-tyverier.

envolpe half opened

Sikkerhedskoder til Det Danske Digitale ID system; NemID kaldet
Kuverten var næsten helt åben

Hvordan kan man undgå den slags svindel?

Jeg synes at der er et fagligt ord for at give positive navne til negative eller bebyrdende ting — jeg kan ikke komme i tanke om det. Det er IKKE ordet retorik; retorik handler om at tale til folks følelser, når man har en sag, som skal dømmes af en gruppe mennesker.

Written by Donald

Sunday, November 8, 2020 at 16:10 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with , ,

Det gik stærkt synes jeg — kontanter bandlyst?

Hæv og indsæt penge på alle tidspunkter af døgnet

Alle vores filialer vil fremover have en ud- og indbetalingsautomat, hvor du kan hæve og indsætte penge på alle tidspunkter af døgnet. I automaten er det også muligt at hæve 4 forskellige slags valuta: Euro, amerikanske dollars, britiske pund og thailandske baht.

Written by Donald

Thursday, October 22, 2020 at 13:56 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Geisling i Brinkmann

Her til formiddag kan jeg så igen komme med en kommentar til Qvortrups formidling, som måske forklarer, hvorfor han hastede forbi spørgsmålet om man kan være smittebærer, hvis man ikke er syg? Altså, sagt på en anden måde, kan man være en rask smittebærer (især i relation til Corona).

Dengang var det Fomsgaard, som tog lytterens spørgsmål alvorligt og sagde at selvfølgelig er man ikke rask, hvis man kan smitte – man er syg! men sygdommen er ikke så slem, den er ikke brudt ud i al sin frygtelige styrke; og så nævnte Fomsgaard også ordet inkubationstid. Udtrykket “rask smittebærer” er selvfølgelig bare en bekvem talemåde, som betyder at man ikke har symptomer, selv om man er inficeret.

Den mandag-aften tænkte jeg at det nok skyldtes Geislings planlægning, der var så og så mange minutter/sekunder til hvert spørgsmål og der er et vist stress ved at afvilke en live-udsendelse hvor der endda er to gæster. Min fornemmelse blev bekræftet i dag:

Nu her til formiddag fortæller Geisling om at han er begejstret for naturen, og opsummerer psykologi og sanse-biologi med nogle få sætninger, her er han gæst og kan slappe af og taler meget ligetil, tydeligt. Han beskriver stresset i en udsendelse: For nylig var der pressekonference og han var i studiet, live, men TV-nyhedsværten Klaus Bundgaard-Poulsen, og når der ikke var kamera på ham, (en mindre pause i udsendelsen) så havde han et billede af en sommerfuglebusk derhjemme, som han sad og kiggede på for at få den fornemmelse af ro, som man har brug for.

Han fortalte også at der var to måder, vi registrerer omgivelser; når vi går ned over Rådhuspladsen er der 10,000 indtryk, som kan have betydning, og vi bruger derfor vores evne til at rette opmærksomheden, retningsbestemt opmærksomhed (jeg beklager hvis jeg husker lige det præcise ord, som han brugte).

Hvis vi derimod går en tur i skoven, er vores sanser indstillet på at improvisere, at lade indtrykkene komme flydende og bare nyde dem.

Jeg ville nu nok om den sidste situation tilføje, at det gælder for en bybo at man slapper af og bare lader indtrykkene flyde forbi – det gælder nok ikke for en jæger, som er ude for at reducere en flok mårhunde.

Written by Donald

Wednesday, September 9, 2020 at 8:40 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Speedtest dot net resultater

Som det ses af nedenstående kurve er hastigheden for det mobile net, som jeg bruger for tiden, ganske udmærket bortset fra aftenstunden kl.20.25, i dag, hvor alle bruger mobilnet og der derfor ikke er så meget til hver.

Maximum hastighed er opnået om natten.

De tidligste resultater på denne kurve er fra 11. januar 2019 og da var det Fullrate, som var min Internet udbyder, – Internet Service Provider (ISP). På det rigtig gode Speedtest.net website kan man se datoerne, når den grafiske markør bringes hen over kurven. (Bruger man udtrykket “graf” i dag? Det gjorde man ikke i min studietid, men jeg er klar over at det blev et almindeligt udtryk nogle år efter og kan have været det i 40-45 år nu – men jeg har ikke set det brugt for nylig).

Hold da op, bare ved at skrive texterne til de to billeder med kurver af netværks-hastigheder løb jeg ind i så mange engelske låneord, at jeg var lige ved at opgive.

Jeg prøver ellers at bruge et sprog om IT, som gør det let at forstå hvad der står; men jeg må nok tilstå, at tekniske artikler er lettere at forstå på engelsk – måske fordi der er så meget teknisk text på engelsk, og man er nødt til ustandselig at læse engelsk hvis man vil mere end det almindeligste.

Hvad vil du skrive, hvis du skal forklare noget om din ISP? Internet Tjeneste Leverandør? Internet udbyder? Internet Service Provider?

Written by Donald

Sunday, September 6, 2020 at 18:33 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Netværksforbindelse etableret på anden måde

I går morges prøvede jeg at ringe til mobil-selskabet CBB, som jeg har konto hos som mobil-telefon-bruger. De har tilbud på det, man kalder “mobilt bredbånd”, også kaldet SIM-kort router med abonnement på 4G-forbindelse.

Telefonautomaten svarede at der var 15 minutters ventetid, og det var altså mig, der betalte 59 øre i minuttet, så da jeg vidste, at OiSTER havde tilbud på samme type Internetforbindelse, afbrød jeg ventetiden og bestilte (via mobil-telefon Web-forbindelse) en OiSTER forbindelse, startgebyr 199 kr og 229kr/md for 2000GB data pr/md. Det er altså vildt mange data – i princippet flat-rate (mine maskiner bruger ca. 30GB/md.) OiSTER giver gratis en SIM-kort og router med, CBB skulle have ca. 400 kr. for routeren, men CBB tilbyder billigere månedsbeløb, 179kr for 75 GB/md.

Min første nydelse via denne forbindelse er den meget virtuose pianist og komponist Nahre Sol’s nyeste stykke “Solitude”, – men jeg føler lige det modsatte, nemlig at jeg ikke er ensom lige nu …

https://www.youtube.com/watch?v=hj1vJ-cNfaE

Written by Donald

Wednesday, September 2, 2020 at 10:29 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Opdatering af systemet …

I går kom der (som ofte før) en meddelelse på mobil-telefonen (Samsung A20E) om at der var en opdatering af systemet.

Den slags meddelelser ville jeg gerne ignorere, men første gang jeg prøvede, blev de bare ved med at komme, de her meddelelser, møg irriterende og til sidst tænkte jeg OK lad den køre så jeg slipper for at klikke/prikke væk fra den meddelelse hver gang jeg bruger telefonen.

Da jeg så ville hente video og billeder fra mobilen over på workstation – kabel i som sædvanlig, spørgsmåls-rude, allow eller deny, prikkede allow, så kom der ikke forbindelse på workstation computeren: – browseren kunne ikke åbne kamerafilerne og hente billeder og video.

Alt tyder på at det er opdateringen af systemet, som er skyld i at forbindelse ikke kan etableres. Nu må jeg finde en løsning.

Billeder kan sendes pr. mail – men video’er er så store filer, at man ikke kan sende pr.mail. Og det er virkelig besværligt at sende billeder pr.mail.

Løsning 2: Enten må jeg “nedgradere” systemet eller vente på at der kommer en rettelse.

Men jeg gider simpelthen ikke bruge tid på den slags. Løsning: Enten bruge gamle billeder eller skrive mere om andre emner.

God Week-end!

Written by Donald

Friday, April 24, 2020 at 20:58 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with , ,

GPS Damen blev fornærmet … tror jeg

Recenter position

Recenter position

“You seem to be lost” sagde GPS damen da jeg gik fra Helsinge Gadekærs Parkeringsplads hen mod gågaden. Jeg havde afbrudt turen hjem og for at vaske bil og købe ind. Indtil dette tidspunkt havde hun den mest engleagtige tålmodighed.

Da jeg drejede af til tankstationen sagde hun bare venligt “drej til venstre næste gang”

Men jeg skulle faktisk ikke til venstre, jeg kørte videre til Helsinge Parkeringspladsen. Og så skete det. Hun resignerede: “You seem to be lost”, du er faret vild.

Rent praktisk må det hænge sammen med at parkering kræver at man kører lidt den ene vej og lidt den anden for at komme til striber af parkeringsbåse. Og når man så pludselig GÅR langsomt den samme vej tilbage! Det kunne hun ikke klare.

Jeg havde mobilen m.GPS i lommen da jeg gik ind i butikken – og pludselig kom der en stemme: “Drej til venstre ad Gadekærsvej” … jeg havde sådan lyst til at spørge expedienten “Hører du stemmer? … Det gør jeg også!”

Måske var det derfor hun havde opgivet mig i dag: “Drej til venstre og fortsæt, så er du hjemme!” Ellers plejer hun at sige “Kør ned ad Svejåsen – 400 meter fremme drej til venstre — tag den vejen til højre — nu har du nået målet!”

Steder med mange stikveje kan være vanskelige at orientere sig ved, og det kan GPS-damen heller ikke finde ud af – men jeg er vildt imponeret over at damen også kan hjælpe med kørebaner, //vælg den højre af venstresvingskørebanerne// eller noget i den retning kunne hun sige, da vi var i Braunschweig.

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)
som supplement til GPS-damen, men jeg ville have en erindring om denne min første tur med GPS

Written by Donald

Thursday, October 31, 2019 at 22:35 GMT+0000

Hvad sprog får du på Google-søgning?

Google, Websteder og Sprog
Hvad sprog får du, når du “går ind på Google”?

Undskyld at jeg sætter anførselstegn om sådanne metaforer for arbejde med IT-maskineri, jeg kan ikke helt forklare, hvorfor det er mig så meget imod at sige “klik på X” eller “gå til den-og-den-webside” – jeg arbejder på at finde en forklaring på min modvilie. Én af grundene er de mange misforståelser jeg har set. Fx. at Dansk Sprognævn staver Internet med lille fordi de ikke anerkender, at det er et egennavn. Der er andre netværk. Inter-net betyder en teknik til at forbinde flere (lokal-)netværk via fjern-linier, medens “Internettet” er et egennavn på linie med “Det Kongelige Teater”.

Man kan også sige at “Internettet” er en instans, realisering, af en type kaldet “internet”. Der kan laves mange net af typen internet. Måske burde man erstatte egennavnet “Internettet” med navnet Darpa-nettet.

Vi kender alle denneher “Har du internet på din computer?” eller “Jeg købte den med internet”. Hvad skal man stille op mod sådanne misforståelser? Jeg orker ikke at skrive en sød besked til Sprognævnet. Egentlig orker jeg heller ikke at skrive dette indlæg, men jeg syntes det var vigtigt at gøre opmærksom på de alternative søgemuligheder, som giver adgang til langt mere informationsrige websider.

Når jeg skal søge efter medicinske oplysninger eller vil vide mere om fx. Intel-CPU’er, så er det lettere at søge på English. Men eftersom min IP-adresse er i DK vil Google strax omstille mig til google.dk.

Man kan, skriver Google selv, rette i sin profil eller i opsætning og meddele, at man ønsker English, men det er ikke engang nok – man får stadig Google.dk og faktisk en række andre resultater, end hvis man finder en smutvej (google.co.uk fx.) og søger på English.

Det samme gælder for Deutsch. Hvis man vil have gode resultater om emner, som vedrører Deutschland kan det betale sig at bruge en anden Google-adresse, baseret på google.de.

Written by Donald

Tuesday, September 10, 2019 at 9:13 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with