Elan vital

Elan vital er mod og lyst til at leve. Men er det en reel størrelse? Kan den måles og sættes ind i et regneark?

Jeg kan huske pastor Erik Stub fortælle om at livet ikke er en mekanisk størrelse. Han havde været på hospitalet for at besøge en patient: Den ene dag havde hun sagt “jeg kommer hjem i næste uge”, den anden dag havde hun fået at vide, at hun var uhelbredeligt syg og kun havde få måneder tilbage.

Den tredie dag døde hun.

Fra Rigshosp.15 etage – man ser Trekroner eller Middelgrund

Solopgang 15. etage

Selfie med den dejlige langtidsholdbare buket i bgg.

Udskrivning: 1. Maj havde jeg skrevet, lægen rettede til: beg. næste uge

Wikipedia:

Élan vital (French pronunciation: ​[elɑ̃.vital]) is a term coined by French philosopher Henri Bergson in his 1907 book Creative Evolution, in which he addresses the question of self-organisation and spontaneous morphogenesis of things in an increasingly complex manner. Elan vital was translated in the English edition as “vital impetus”, but is usually translated by his detractors as “vital force”. It is a hypothetical explanation for evolution and development of organisms, which Bergson linked closely with consciousness – with the intuitive perception of experience and the flow of inner time.

Advertisement

Den 11. April, frygten for ikke at kunne få vejret

Hver den første torsdag i måneden er der en hyggelig jazz-aften i Ramløse Sognelænge. Da jeg for et halvt års tid siden faldt i snak med formanden for Dansk Pianostemmer & Instrumentmagerforening på parkeringspladsen udenfor Supermarkedet fik jeg bl.a. at vide at han var pianist i “Pastor Porsagers Jazzkapel” – og det var ret fantastisk at høre hans indsats i dette hyggelige kapel!

Først i April var jeg afsted igen, og en af gæsterne noterede at den hoste jeg havde lød som noget, der skulle tages alvorligt.

Jeg prøvede slimløsende midler osv men ugen efter kunne jeg pludselig ikke få vejret i det omfang jeg plejer. Jeg ringede til Hæmatologisk, som hele efteråret har behandlet mig for lymfekræft, Lymphoma, og erklærede mig rask i Januar, bortset fra bivirkningerne. De hentede mig i en flot Mercedes Sygetransport og jeg kom strax til undersøgelse, røntgen og scanning. Det viste sig at være lungehindebetændelse (i gl.dage kaldte man det somme tider “vand i lungerne”, se evt. Wikipedia “ Pleural Empyema “).

Eksempel fra Wikipedia på en højre lunge, som presses sammen af vædskefyldte (pus) lommer i lungehinden

Hvis man kan tømme lungehindens hulrum for pus, kan man helbrede sygdommen hurtigere. Det kunne man kun delvist i mit tilfælde, så behandlingen består i massiv antibiotika; da bakterierne (pneumokokker) er resistente overfor 7 ud af 10 antibiotika er det en langstrakt kur, jeg skal igennem, men lægerne lover mig at jeg bliver helt rask. Krydser fingre.

De næste indlæg vil uddybe forløbet; hospitalskuller og optimisme er nogle vanskelige størrelser. Jeg glæder mig til at gå småbitte ture ad skovveje og stier. Gode venner, musik, natur og lidt computer-teknik har været med til at indgyde mig livslyst.

Markernes lysegrønne striber, da vi kørte hjemad søndag for et kortere besøg, gjorde dybt indtryk på mig.

Scanner kan vise lungehinde-kaviteter (blærer/bylder)

Farverne forenede sig, en smule forår i grenene med sol

Udsigt fra Rigshospitalet 15.etage

skyggen af den smukkeste buket