Posts Tagged ‘Sygdom’
Husk hvor bilen står




Fredag i sidste uge kunne jeg have parkeret gratis i parkeringshuset, men man ved jo godt at der sjældent er pladser ledige. Rigshospitalet skrev i indkaldelsen til kontrol, at jeg skulle afsætte en halv time til parkering.
Det var dagen før, torsdag d. 8. December, at de første befalinger om at man skulle blive hjemme for at al verden ikke kunne skrives i mandtal … åh nej det var vist en distraktion.
Men jeg gætter at mange var på hjemmearbejde.
Da jeg så skulle derhen igen tirsdag for en behandling, der skal hjælpe mit immunsystem med dannelse af B-lymfocytter, så tænkte jeg at man jo ikke kunne være sikker på, at der var 4 pladser i parkeringshuset, så jeg “åd” parkeringsafgiften og fik i tilgift en dejlig motionstur frem og tilbage.
Det var også solskin og en dejlig temperatur. Og de 70 kr. er heldigvis ikke en alvorlig udgift for mig trods at jeg ikke har million-pensionsopsparing (sådan som den anden i min lille familie!)
Jeg måtte lige tage et billede af, hvor mange pladser der er på en hverdag på Østre Alle, så andre Rigsh.besøgende kan vælge det sted i stedet for at køre ørkesløst rundt.
Jeg var glad for at jeg ikke behøvede at tage tog og bus, for — dette er en vigtig lære i enhver epidemi-tid: — man får altid samlet virus op, når man er i en bus sammen med andre mennesker. Men normalt er det jo ikke farligt, immunsystemet kender dem og slagter dem hurtigt. Man når knap nok at opdage det.
Det lærte jeg for 25 år siden, og “smitteopsporingen” bekræftede min viden, da vi talte om at min ex- har fået (symptomfri, næsten) Corona-virus.
Det er jo umuligt at lade være med at tage billeder. Dette her kan jeg særlig godt lide: Man kan få LUFT lige udenfor Rigshospitalets Indgang 4:

Det er så fantastisk at opleve, hvordan alle mennesker i den store organisation arbejder sammen på at få tingene til at fungere. Den ene læge vidste ikke at ledelsen har suspenderet automatisk fortsættelse af Immunglobulin-behandling (immun-system-boost) – men det vidste patienten og skrev og gjorde opmærksom på det.
Og den unge lægestuderende var villig til at hjælpe med at lægge IV-drop. Man kan ikke se årerne, men han kunne føle og “skyde sig ind på den”. Du milde hvor var han god til det. Så lavede sygeplejersken noget andet.
Skoven er farlig …
Ved Tisvilde Hegn Parkeringsplads var der for et par år siden bygget en skov-legeplads, samme som ved Liseleje og måske flere steder, samtidig med et nyt naturhus i stedet for det gamle tissehus.
Men nu er legepladsen lukket, ikke pga Corona men pga faren for at børn bliver bidt af en inficeret skovflåt.
For 20 år siden kendte jeg en lidt ældre mand, som ofte gik i skoven – han fortalte at han ikke var bange for skovflåter, man skulle bare kradse dem af, og det gjorde lidt ondt, men værre var det heller ikke.
Men faren er jo, at man kan få en hjernebetændelse
Jeg ved ikke hvad jeg skal tro, det er vistnok rigtigt, at man ikke nødvendigvis bliver smittet, hvis man strax kradser skovflåter af, men tilbage står uvisheden, som giver anledning til panik-angst. Lidt ligesom Corona-virusserne fik regeringen til at gå i panik, og OK – der er reddet mange liv, men der er ikke betalt rettidig erstatning til de exproprierede skind-avlere.
TBE betyder:
Tick-borne encephalitis virus (TBEV) is a positive-strand RNA virus associated with tick-borne encephalitis in the genus Flavivirus.
Antivaxer
Godt ord igen? Antivaxer eller, som Google foreslår, Antivaxxer? Én, der er imod vaccinering?
Den Danske Ordbog, Ordnet.dk – ddo/ordbog?query=antivaxer henviser til:
Vaccineskeptiker, substabtiv, fælleskøn
Bøjning -en -e -ne; Oprindelse: Kendt fra 2000
Person, der trods videnskabelig dokumentation er skeptisk over for vacciner og deres effekt, og som ofte afviser at lade sig selv eller sine børn vaccinere Synonym antivaxer
Expl: Vaccineskeptikere bliver ofte koblet sammen med konspirationsteorier og benægtelse af videnskab Berl2020 (Berlingske 2020)
At vaccineskeptikerne kan tage fejl viste sagen om MFR-vaccinen, som viste sig ikke at kunne give autisme (Information 2016).
Er Christine Staple-Bell en antivaxxer, når hun anbefaler at man ikke vaccinerer børn mod Covid-19 fordi vi indtil videre ikke har nok erfaring med denne type vacciner og fordi børn ikke bliver så syge, så man kan frygte at vaccinen skader mere end den gavner. Børns immunsystem har bedre af at de selv reagerer mod en virus, og – mente hun – derved kan de danne en bedre immunisering.
Der er flere ting i dette, og jeg savnede en oplysning, som jeg havde fået af vor korrespondent på Ærø: Nemlig at Staple-Benn også mener at den gamle form for immunisering med vacciner byggede på svækkede eller dræbte virus og bakterier, mens denne mRNA form bygger på en gendannelse af antigener og antistoffer via indføring med en ny-opdaget mekanisme i menneskets egne celler, som så går igang med at danne antigener, og derefter går kroppen igang med at danne antistoffer, der så – i tilfælde af smitte – er klar til bekæmpelse.
For helt at forstå hvorfor Corona-viruser er så farlige mener jeg at man burde fortælle igen-og-igen at det er mængden af smitte, og når en virus har erobret en celle kan den i meget hurtigt tempo generere virus-kopier, der spreder sig hurtigt i kroppen. Immunsystemet går langsomt igang, det kræver at der dannes nye hvide blodlegemer, leukocytter, neutrocytter, som er rettet mod netop de nyligt indtrængende virus.
En travl uge
Hvordan skal man beskrive det – det er jo ikke anstrengelser, som jeg ville synes var noget at tale om for bare 20 år siden (bare 20 år? Så ved man at man er nået op i den tredie alder, eller er det den fjerde?)
Mandag: Ryddede et halvt snebærkrat og fik hjælp til at fælde lærketræer i naboskellet, kan ikke lade være med at tænke på at det er den … femte familie i nabohuset gennem de år jeg har boet her. Jeg fik også afleveret min violin til reparation + en lang snak med violinbyggeren.
Tirsdag lidt mere oprydning i haven. Jeg fik jeg hentet min violin – igen snak – og fik spillet lidt; det er ikke sjovt, når man er øm i alle led og muskler.
Onsdag aften var der EM og selv om det jo er spændende nok og selv om det ikke var mig, der skulle lave noget, så kunne jeg mærke udmattelsen af kroppen fra de foregående dage.
Torsdag ville jeg være taget til Kulturcafe, men jeg opgav, da jeg måtte tage en lur midt på dagen og iøvrigt lå brak — næsten, jeg spiller altid lidt klaver, det holder humøret oppe og hovedet igang.
Fredag – endelig! efter en afslappet hjemmedag med lidt havearbejde og meget klaverspil kunne jeg så pludselig mærke at nu var kroppen gearet til at gå en længere tur, ikke de 8 km som jeg gerne vil, men den lille 4 km tur fra Tisvildeleje Strandparkering til Stængehage (en meget lille “pynt”, som må skyldes et stenrev der ændrer strømforholdene lidt) og tilbage ad Strandvejen. Billeder ovenfor.
Det er så oplivende, så skøn en tur. Og det er godt for vægten, hvis jeg ikke går den tur mindst én gang om ugen, så stiger kropsvægten.
— Men nu er spørgsmålet så: Hvorfor er man nogen gange helt ovenud i “god form” og andre gange øm og træt?
Jeg husker at det værste symptom på lymfoma/cancer (DLBCL, slå det op i Wikipedia) for nøjagtig 3 år siden var at jeg ikke kunne bevæge mig uden smerter.
Min teori, min “forståelse” af situationen, som den er nu, er at kroppens immunsystem efter søvn og hvile restituerer og kan hamle op med rester af de sygdomsramte celler. Jeg har spurgt lægen og han siger det er OK at tage Tramadol smertestillende piller. Det gode ved situationen er, at når jeg kommer igang efter hvile og den første morgenømhed, så har jeg det godt, og da er smertestillende piller ikke nødvendige.
Lørdag: Var til marked på Præstens Mark, til musik i Kulturcafe, og lavede lille familiemiddag, musik med Malte.
Søndag: Violinspillende gæst.
Mandag: Mere havearbejde. – Så man kan da ikke sige at jeg er helt til rotterne.
Fear monger or what
Hvad vil du oversætte “fear-mongering” med?
Nu siger Dr. Vuong, som punkt 2 i en længere redegørelse for hvordan man beskytter sig mod corona, at man skal betragte alle, som man ikke bor sammen med, som værende bærer af SARS-CoV-2 (altså den aktuelle corona-virus).
Med andre ord: Holde afstand, ikke være nærved et hosteanfald eller tung ånde, undgå berøring, spritte af bagefter møde og begrænse tiden så meget som muligt.
Han siger det ikke er fear-mongering, og dog føles det som om vi nu skal være extra forskrækkede, forsigtige, forfærdede, fordi vi jo (gamle som vi er) kan risikere at få denne alvorlige sygdom, som selv i bedste fald – uden alvorlige men – er en skrap omgang, der som bekendt i et sted omkring 20% (en ud af fem) kan være dødelig.
Nedlukket – er det panik jeg ser i folks øjne?
Sidste uge var det hjernescanning, nu er det kropsscanning. Det er sandsynligt at der ikke findes tilbagefald, — men man skal selvfølgelig være klar over at en scanning ikke er på cellulært plan og ikke kan afsløre mikroskopiske tendenser.
Man skal faste, og man skal op og afsted, og jeg kom afsted uden vådt eller tørt siden igår aftes. Det var ikke noget problem i gamle dage, men nu — efter scan får man tilbudt en tør bolle, afskyeligt …
- Uden vådt og tørt havde jeg ikke lyst til at sætte mig bag rattet …
- … heldigvis har SevenEleven stadig åbent, men deres salatbar er nedlagt og det var faktisk det bedste ved den butik!
- Efter en capuccino til 35 kr. begyndte livet forfra
- På Ring3 var der kaos-trafik, måske jorden skrider fordi det regner? Er det ikke en spunse-maskine?
- Hjemme må man lige huske at checke el-måleren
Det er en trøst for mig (og forhåbentlig også for andre i samme situation) at vide, at der hele tiden i kroppen opstår fejl-delinger, forskydninger i DNA, mutationer, som kroppens immunsystem nemt kan tage sig af, og som derfor ikke udgør nogen fare. Kræft er mutationer, som overrasker kroppens forsvar enten ved at lukke sig inde og tiltrække blodforsyninger, eller ved at være hurtigere til at dele sig end de hvide blodlegemer, macrofager, som skyder kræftcellerne ned.
Makrofager (grovæderceller, fra græsk μακρός [makrós] stor, og φαγεῖν [phagein] spise), forkortet MΦ, er en type hvide blodlegemer, der som del af immunsystemet opsluger og nedbryder beskadigede celler og celle-affald, fremmedlegemer, mikrober, kræftceller og alt andet, hvis overflade ikke indeholder de proteiner, som karakteriserer sunde kropsceller.
Kan gå lige ud, på hæle, tæer, dreje …
- Husk hvor den står …
- Fandt afdelingen
- Minder om indlæggelse for 2 år siden
- Husk at se ud … det er en fantastisk udsigt
- … selv om det er lidt tåget; Høje Gladsaxe er let at se
- Den Tredie Mand kiggede ned på de små mennesker …
- Hjemad efter god besked … ind forbi Hillerød … Mareridt: Der bygges højhuse
- Hjemme igen, selfie
Da jeg besøgte en læge på Herlev Hæmatologisk i går var det for at få at vide hvad man kunne se ud af den MR-scanning, som blev foretaget i Onsdags. Der var ikke noget at se på scanningen, så afhængig af hvad humør man er i kan man konkludere “fri bane” eller “et par år er reddet”.
Lægen var kollega til min kontakt-læge og var opmærksom på dette, og der stod i notat til hende at man burde foretaget en lumbar-punktur, eller udtage en rygmarvsprøve. Det kan være en farlig procedure. Men da der ikke var noget på scanningen, og da jeg iøvrigt ser meget rask ud, mente den rare læge at vi ikke skulle begive os ud den vej.
Hun kontrollerede at jeg kunne gå lige, gå på hæle, gå på tæer, dreje rundt, sprede armene og ramme næsen med pegefingeren med lukkede øjne (jeg kan også ramme klavertangenterne med lukkede øjne!) og fokusere, følge et lyspunkt med øjnene, læse, tale normalt.
Var der nogen af mine bekendte, der syntes jeg var blevet underlig?
På vejen hjem lagde jeg turen omkring Hillerød og blev som sædvanligt forbavset og lidt skrækslagen over hvordan højhuse skyder op.
Efter skuffende indkøb, mit Dankort virkede ikke, pinligt, kørte jeg hjem og syntes at jeg skulle tage et billede af den glade person + lave en god middag.
Hvor der er en vej er der måske en v….
Der skal selvfølgelig stå vilje, men jeg skriver med vilie ikke noget og godkender ikke retskrivningsændringer i retning af at ‘j’ (jod skal udtales som halvkonsonant ‘i’ (familie, lilie, vilie, linie, …) fordi det er inkonsekvent med alle nye låneord fra England, John, Jon, Joe, June, juice, junk, Juillard, Jesus, jetmotor, jive, jig, jam, …
Det er godt at man kan stave, som man selv vil selv om man kan overdrive godheden. Det er ikke for at pisse på korrekt-stavere. Måske er det påvirket af dengang jeg havde en intelligent elev, som bare ikke havde lært dansk hjemme eller i skolen og som stavede som en brækket arm indtil han fik ros for i det hele taget at udtrykke sig + en forklaring på de mest vanvittige danske stavemåder. Måske er det et barnligt oprør mod autoriteter, måske er det et oprør mod at flertallet altid har ret. Dengang bogtrykkerne havde monopol på stavning, og fik betaling pr. bogstav, så man ofte stavemåder som “haffue” i stedet for “have”; den slags “monopol” på korrekthed er ikke OK.
Er dette citat mon fra dengang bogtrykkeren fik betaling pr. bogstav?:
summe haffue och medt Christo stor medtlydelsse oc offuer hannom stor medtynck
Det var slet ikke det, jeg ville skrive. Jeg ville egentlig slet ikke skrive noget. Og slet ikke om mig selv og om at komme videre. Men tilbage til veien. Vejen. Når man sidder og bliver rød i hovedet på grund af en skrap medicin og øjenlågene hæver, så er det svært at se vejen/veien, så jeg var på patient-transport forleden.
Men jeg skal nok komme tilbage.
Hvis man ser godt efter …
Da jeg spurgte en Vejby Gruppe om ikke der var bål nogen steder, kom en kommentar fra en borger om jeg dog ikke havde hørt om Corona-virussen.
Man kan selvfølgelig ikke undgå at høre om det, men sådan som livet har udfoldet sig heromkring er det eneste, man har registreret, at præsten ikke holdt filmaften og at Pastor Porsagers Jazz-Kapel ikke har øvet sig. Og jeg skulle vise pas i Helsingør efter en tur til Helsingborg.
Og på stranden med behørig afstand er smittefaren lav, så ærligt talt, jeg sporer en overdreven og ukvalificeret angst for en dødelig sygdom.
Samme ukvalificerede angst mærkede man i dagens P1-Slotsholmen – se nedenfor – det var som om ingen var interesseret i de biologiske facts men bare diskuterede politiske småtterier. Men grundtanken var, at fordi alle partier støttede Mette Frederiksens meget egenrådige introduktion af nedlukning, “lock down”, (hjemsendelse af offentligt ansatte, som kunne lave arbejde hjemmefra) så havde den brede befolkning forstået at det var alvor og vi havde undgået katastrofer. “Tænk hvis det var Søren Brostrøm, som havde bestemt …” lød én af kommentarerne, “så havde vi haft Svenske Tilstande!”
- Hvis man ser godt efter kan man skimte to opstillinger til bål, den ene var et gammelt raftehegn, som var stablet som en wigwam-kegle
- Sommergæster har taget grillen med til stranden (Rågeleje Strandpark)
- Hvis man ser godt efter, kan man lige skimte nogle badende mennesker, set fra Rågeleje Strandpark Parkeirngsplads
Slotsholmen: Nick Hækkerup var ligbleg og Søren Papes hukommelse forsvandt
Da corona ramte Danmark skulle politikerne håndtere den største krise i mange år. Fire toppolitikere mødes over fiskefilet og koldskål i Slotsholmens studie. Lettede over, at det værste ser ud til at være overstået. Og klar til at analysere, hvad der gik godt, hvad der gik skidt, og hvad de vil gøre anderledes næste gang. Mød justitsminister Nick Hækkerup, SF’s formand Pia Olsen Dyhr, Det Konservative Folkepartis leder Søren Pape Poulsen og formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund.
(Sendes også 00.05, søndag 20.03 og mandag 00.05).
Raskheds-forløb
Ja, der skulle selvfølgelig står sygdoms-forløb, men raskhed lyder bedre i mine ører!!!
Jeg havde et tilbagefald i lymphoma, lymfekræft, leukæmi, som blev tydeligt i Januar måned, men jeg havde det rimeligt godt stadigvæk. Man kan læse meget om langsom, ignorerbar lymphoma her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Indolent_lymphoma
Anden behandling var Tirsdag, Onsdag, Torsdag, og natten til onsdag blev jeg meget syg og værre blev det Onsdag – Torsdag, men min veninde Lis blev og hjalp mig igennem, og kørte mig til Herlev Hospital. Hun synes jeg er sejg. ❤
Jeg troede selvfølgelig at den episode med feber og maveonde skyldtes kemo-behandling (det kan somme tider have denne bivirkning). Men så kom jeg i tanke om at jeg lørdag havde haft en lignende mave-onde episode.
Men vigtigst af alt er, kroppens systemer er faldet til ro. Immunsystemet fungerer og det håber jeg selvfølgelig at blive helt rask igen.
Hospitalskuller
Da jeg i sidste uge (begyndelsen af Maj) lyttede til musik på mobiltelefonen via en lille højtaler, som min søn havde lånt mig, fik jeg mere og mere lyst til at spille selv. Ventetiden efter en scanning brugte jeg til at sagte at synge og nynne nogle af de smukke melodier, som jeg havde hørt.
Dvorak er kendt for sin 9. symfoni, “Fra Den Nye Verden”, men hvor blev de 8 andre symfonier af? Jeg brugte al den gode tid til at høre musik, som man ellers ikke har tid til at lytte til i fred og ro.
På den måde undgik jeg “hospitalskuller i svær grad”.
Om lørdagen ringede jeg til min broder og spurgte, om ikke det var sjovere hvis jeg tog en taxa fra hospitalet over til ham (ved Søerne) så vi kunne spille lidt sammen. Jo – han var meget glad for at jeg kom, og jeg kastede mig over hans nye smukke klaver, og spillede en meget, meget simpel melodi (på 3 toner) simpelthen for at få fingrene igang.
Det lykkedes.
Senere arbejdede jeg mere med den lille melodi, inspireret af en dag jeg havde spillet på et lille barok orgel i Maria Kyrkan i Helsingborg (uden at kordegnen var kommet farende for at sige at det måtte jeg ikke!) Her er den på klaver.
En simpel melodi, god til genoptræning af fingrene.