Har vi alligevel brug for sprogrevsere?

• 

Dagens kultur-artikel i Politiken (Kultur) minder mig om hvordan jeg “beregnede” forbedring af dansk udtale, mens jeg arbejdede i DR, først som morgenvært, senere som udsendelsesleder (eller speaker). I folkeskolen havde jeg lært om danske lyde, sådan som de havde udviklet sig i rigsdansk. Jeg husker bl.a. at jeg som barn morede mig over, at de fleste udtaler vores national-hospital som “Ris-Hospitalet” og at vi dengang i midten af 1900 tallet fik forklaret at det svækkede ‘g’ (blødt ‘g’) er en bagtungeindsnævring, som skyldes at man ikke “gider” lukke helt. Det er åbenbart svært at lære og svært at høre for de fleste iflg. Politiken i dag d.19.Juli 2021 og medfører derfor, at danske børn ikke får sprog så hurtigt som børn i andre lande.

Dengang jeg blev ansat som speaker, fortalte chefen at man havde et panel, som lyttede på ansøgere, og jeg var den første nogensinde, som alle havde været enige om var egnet. Jeg havde læst op for min søn i timevis, elskede det, men jeg havde også arbejdet med at tale tydeligt uden at det lyder anstrengt eller kunstigt. Det kræver stor øvelse. Andre sprog har også to eller flere niveau’er af udtale: Den daglige, hurtige, hvor man kun har ganske få sætninger og bruger ganske få ord, og så den mere højtidelige, hvor man udtaler på en lidt anden måde og ikke laver sammentrækninger. Gennem årene fandt jeg så ud af at Danskerne faktisk mangler den “tydelige” version af udtalen, men jeg har ikke fundet årsagen. Jeg tror det skyldes at DSN ikke er ivrige efter at fortælle om god udtale.

Det er lidt mærkeligt at være en lille privatperson, der antyder at sprogmyndighederne kan tage fejl. Man risikerer jo at blive set som brokkehoved. Derfor blev jeg glad for at læse nedenstående uddrag af artikel med overskriften: “Danske børn kæmper med vokalerne og har svært ved at lære deres modersmål”

Arrige irere

Der er tre hovedårsager til, at dansk er så vanskeligt at lære for børn, der bliver født og vokser op i Danmark.
For det første har vi omkring 40 forskellige vokallyde, hvilket bringer os tæt på en verdensrekord. Norsk har omkring 20, engelsk mellem 13 og 15, og italiensk nøjes med 7.
For det andet udtaler vi i dansk ofte vores konsonanter som vokaler og siger ’kniu’ i stedet for ’kniv’ og ’gaau’ i stedet for ’gave’.
Endelig viser et hollandsk studie, at vi i dansk sluger omkring en fjerdedel af alle endelser på ordene i stedet for at udtale dem.
I spansk er der også en del konsonanter, der udtales som vokaler. Ligesom man også i fransk har det med at sluge endelserne og trække ordene sammen. Men som Morten H. Christiansen siger:
»Andre sprog har måske én af de tre skavanker, men i dansk har vi alle tre«.

[…]

»Konsonanter er vigtige, fordi det hjælper folk med at finde ud af, hvor ordene er i talesignalet. Men på dansk kan man eksempelvis sige ’jeg ærer arrige irere’ uden at udtale en eneste konsonant. Talesignalet er utrolig tvetydigt i forhold til mange andre sprog«, siger Morten H. Christiansen.
I en ny forskningsartikel opsummerer forskerne i projektet ’The Puzzle of Danish’, hvad de seneste 13 års studier på området har givet dem af ny viden.

Advertisement

Nu ser jeg efter i ODS og på en plade med rytmegruppe: Hvordan betegner man den musiker, som spiller på trommer i et jazz/rock-band?

ODS fortæller:

Janitshar, en. [janidˈʃa^?r, janiˈtca^?r] (tidligere ogs. skrevetJanitskar.LTid.1731. 676. Biehl.(Skuesp.III5.22). MR.1803.301. Blich.(1920).X.98.Janizar.Pflug.DP.1005.Janis(s)ar.Moth.J75. Tode.VI.54. VSO.).flt.-er.(ænyd. janitzskar (DaViser.nr.44.6), janitschar (HMogens.), eng. janizary, ty. janitschar; af tyrk. jeni tcheri, egl. “den nye milits”)1)(foræld.) fodsoldat af et med særlige rettigheder begunstiget korps inden for den tyrkiske hær, som opløstes 1826 og tidligere især rekruteredes af krigsfangne børn. den Tyrkiske Bassa med en Gvarnison, af 6000 Mand Janizarer og 200 Fribyttere. Pflug.DP.1005. (jeg hørte) om de blodige Begivenheder i Paris . . det klang endnu for mig, som om det havde været om Sultanen og Janitscharerne i Constantinopel. Oehl.Er.I.129. *Maaske din spæde Glut du rolig seer | At spiddes sprællende paa Krigerlandsen? | Naar Janitskaren vildt i Skyen leer. Blich.(1920).V. 206. Sal.²XII.796. 2) ♫ musiker, der spiller paa et slaginstrument i et (militær)orkester. 9 Janitskarer, a 16 ß. daglig. MR.1803.301. Meyer.

Supplement-bind:
2 + (vi må) bede janitscharen i et jazzband om at spille rytmen for os. MøllKrist.Jazz.9.

Jeg tror min (gamle og nye) browser har problemer med et tegn, dér hvor der er spørgsmålstegn, både i cut-paste og i screen-dump er der spørgsmålstegn (som angiver at her har vi et ukendt tegn i afsenders webtext). (Eller måske skal det være et superscript spørgsmålstegn?)

Når man arbejder med web-kommunikation skal man faktisk altid prøve 3-4 forskellige browser-applikationer. Er det godt eller dårligt, at man laver forbedringer, som (gamle) systemer ikke kan vise? som her, tegn, der ikke findes, eller i andre tilfælde, justering af størrelser af billeder, eller visning af mediefiler (det mest udbredte forandrings-område, nyt ord igen, forandrings-område).

Men jeg gider ikke. Måske er det derfor jeg som andre programmører synes at den eneste sikre standard vi har, er det latinske alfabet, og monospace skrivemaskine-typer.

På danske plader skriver man jo ikke mere “trommeslager” eller “Janitshar: Alex Riel”, man skriver “Trommer: Alex Riel” – Svensk: Trummor: Magnus Öström, English

… eller også skriver man slet ikke noget, og danske plader henvender sig ofte til et globalt (English-speaking) publikum, fx.: THE ART OF THE QUARTET – BENJAMIN KOPPEL / KENNY WERNER / SCOTT COLLEY / JACK DE JOHNETTE

Hvis man er lidt jazz-interesseret, ved man at det er Jack de Johnette, som står for rytmesektionen (drums).

Ved du hvad push beskeder er?

Nej nej nej det er ikke børnefødselsrelateret.

Når du tilmelder dig på nettet, vil du kunne modtage sms og e-mail med info, hvis der opstår en krise i det land, hvor du er. Du vil ikke kunne modtage push beskeder, som udsendes via app’en og vi vil ikke kunne se, hvis dit opholdsland er ændret ift. din tilmelding.

https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste/

Hvis sproget Dansk havde udviklet sig på en helt anden måde og hvis man lagde vægt på viden om digital-teknik, så kunne man skrive sådan her:

Når du tilmelder dig via en web-browser vil du kunne anmode om opdateringer via e-post og mobil-telefon meddelelser (SMS’er). Hvis du bruger det specielle program (applikation, app) på en mobil-enhed, kan vi sende beskedder og alarmer til mobil-enheden.

Opslaget skyldes at jeg vil vide om jeg kan få lov at rejse til tandlægen i Helsingborg, denne gang ikke akut, men for almindelig tandrensning og eftersyn. Jeg fandt ikke noget svar, så jeg tager afsted og håber at kunne snige mig ud og hjem.

Skal faget Tysk opprioriteres?

Morgenradio citerer JP for at der ikke undervises (nok) i Tysk.

Er Tyskland vores største samhandelspartner?

Ich habe es getan

Simon Roper laver YouTube video’er om sproghistorie og har en velsignet evne til at udtale sådan som man mener engelsk har lydt for hundreder af år siden

Rester af Old-english i nutids Engelsk: (Link).

Simon Ropers video-liste (link).

… en iver og hårdnakkethed, som de fleste vistnok ville finde havde været en større sag og en mindre mand værdig

Ih altså jeg ville skrive noget mere om formidling, men er lige faldet over vores hjemlige sprogforsker, Rasmus Rask, som man kan læse om på Wikipedia (både Engelsk og Dansk Wikipedia).

https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Rask#Indien

Indien

I Bombay blev Rask overordentlig vel modtaget af det engelske selskab, og navnlig viste guvernøren, den lærde Mountstuart Elphinstone, ham stor velvilje. Særlig var det vigtigt for Rask at komme i forbindelse med parserne for at sætte sig ind i deres gamle, selv af præsterne næsten glemte, hellige sprog zend og pehlevi. Det lykkedes ham med store anstrengelser at erhverve en sjælden samling af håndskrifter i disse to sprog, hvortil regeringen havde anvist ham en særlig sum. En samling der nu befinder sig på Det Kongelige Bibliotek.

Med afrejsen fra Bombay i november 1820 begynder en lang lidelsestid for ham, hvor han plages af bylder og feber og tillige af vrangforestillinger om forfølgelser, hvilket gjorde at han ofte måtte afholde sig fra alt arbejde i ugevis.[8] Over Gwalior, Benares osv. rejste han til Calcutta (maj 1821), derfra til Madras, hvor han opholdt sig nogle måneder og atter kom til kræfter; her afsluttede han en vigtig afhandling på engelsk om zendsproget samt studerede tamilsk og andre dravidiske (“malabariske”) sprog, hvilke han for første gang erkendte som en særlig stamme, grundforskellig fra sanskrit; så over Trankebar til Colombo på Ceylon (november 1821). Her i den sydlige buddhismes hovedsæde var det dels buddhisternes hellige sprog pali, dels singalesisk og det gamle sprog elu, han syslede med, og han erhvervede her en sjælden skat af håndskrifter på palmeblade i disse sprog.

Og der er selvfølgelig meget mere.

Kampen for en ny retskrivning, modgang og sygdom
Hvad der dog mest af alt lagde beslag på hans tid og interesser, var kampen for hans fonetiske retskrivning, hvis begrundelse han har givet i sit største arbejde, Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære (1826).[11] Dette var for ham en hjertesag, og han førte kampen med en iver og hårdnakkethed, som de fleste vistnok ville finde havde været en større sag og en mindre mand værdig, og hvis følger alle ville være enige om at beklage. Da han intet ville offentliggøre uden med sin egen retskrivning, lukkedes der efterhånden forskellige veje for ham, hvor man ikke mente at kunne gå ind herpå. Kampen for en ny retskrivning vandt yderst få tilhængere og skaffede Rask mange modstandere, virkelige eller indbildte, og han høstede desuden ligefrem spot.

Standardisering af bogstavers anvendelse

Jeg drømmer: Gid man kunne

For 25 år siden opdagede jeg at man i Polen udtaler ‘c’ som ‘ts’. Og ‘y’ udtales som ‘i’ — på fransk hedder ‘y’ jo også “i-grec”.

Jeg læste om Chopin, Frederic Francois Chopin, at han blev kaldt “Fryc” af sine nærmeste venner. Når man så opdager, at Frederik d. Anden (Preussens interessante konge i 1740) også kaldtes Frits, så … aha! Fryc udtales Frits

og

Wosniacki udtales Wosniatski og er dermed på linie med de russiske navne, hvor ‘-ski’ endelsen er det samme som ‘-son’ på Svensk og Engelsk og ‘-sen’ på Dansk.

Steve Kornacki, som nogle af os har fulgt på MSNBC den sidste uge, fordi han fortalte om hvordan US borgernes stemmer fordeler sig efter demografi og biotoper, har med andre ord heddet Kornatski en gang i en anden tid – før hans forfædre kom til USA.

Er det godt eller skidt at vi får ensrettet ortografien og brugen af det latinske alfabet? Er det godt at Georgisk, Armensk, Græsk, Russisk mfl. har deres eget alfabet eller er det virkelig en dum idé?

Var det smart at Attatürk, Tyrkiets unge tyran i 1920++ beordrede at man skulle bruge det latinske alfabet til at skrive Tyrkisk — i stedet for de arabiske skrifttegn? Man kunne jo fx. mene at de arabiske skrifttegn rent typografisk, og skriftsnit-mæssigt er geniale? Det tror jeg dog ikke at ret mange mener, alene det at man skriver fra højre mod venstre betyder at man – hvis man som i gamle dage bruger blæk! – i hurtig skrift er nødt til at holde hånden på en lidt akavet måde.

Hvorfor jeg bliver arg over sprog?

Er det fordi jeg ikke kan høre så godt?

Eller er det fordi sprog har brug for kærlig omhyggelighed?

I en video fra “The Lincoln Project” siges:

Trump or America.
Nu har vi så ofte hørt “Trump for America”.
Da der ikke er tryk på “or” ville jeg foretrække at speakeren sagde “Trump is NOT for America”.

Engelsk har den indbyggede fejl, at nægtelserne kan elideres – næsten helt! – og så er det meningen at lytteren skal gætte. Er det OK? Eller bør man kæmpe for at ændre og forbedre sprogvanerne?

Foråret har overhalet mig

Normalt ville en patient i Hæmatologisk kæmpe med at holde vægten oppe og med kvalme og ubehag, men jeg kæmper med at holde vægten nede.

Derfor var det en velkomment ting at Flemming ville reparere bil Mandag i den travleste uge, hvor jeg skulle frem og tilbage 4 gange, det kunne der blive nogle spadsereture ud af. Først hen for at låne Maltes bil, det måtte jeg gerne.

På fodturen så jeg grøftekants-græs af de almindelige typer, som var skredet, her et billede af hundegræs eller noget lignende, som allerede har dannet frøstande der står og stritter.

Senere spadsereturen på 10 min fra Herlev Parkeringshus til Hæmatologisk afd. hvor biopsi og blodprøver blev forklaret – jeg havde allerede set det. Det så pænt ud, sådan, relativt set! Igang med behandling og hjem igen til fods.
Næste dag samme tur og så blev jeg kørt om Onsdagen af Lis fra Hundested, som har været en stor hjælp.

Og så ellers en tur til tandlægen Torsdag, Helsingør-Helsingborg og besked om at den revnede fyldning skal repareres (om 10 dage).

Og om aftenen varme hveder og en spadseretur “på volden” i Hundested (der er dog ikke nogen vold). Så kan man slappe lidt af igen.

Til fods 4 km for at låne en bil

Græsserne er jo næsten færdige … de overhaler mit indre forår

Solen varmer mig og et par hjemløse ved Gadekæret

Gode gå-sko

And: Jeg er ikke bange for dig.

Gaugains søns frø i Gadekæret

Søn: Husk at tanke op

Forbigående kvababbelse over at danske biords-T forsvinder

Underlig person som smiler

Det er næsten umuligt at lave portrætter, men man fornemmer vistnok en vis glæde og energi til at komme videre

Om at sælge sig selv – episode 2

Fra samme udsendelse har jeg saxet billeder af bjerggeder, som søger et sted på en dæmning, hvor mørtelen har udskilt et mineral, som de har brug for (kalium tror jeg det er).

Op op op – der er en sten den gerne vil slikke på …

Undervejs skrider den ene fod mange gange, og to fødder samtidig nogle få gange

Se ikke ned …

Tab ikke hagen … det gjorde jeg og det gør ondt … 🙂

Om at sælge sig selv – episode 1

Det er da en interessant udsendelse! Jada — Grusomt! Spis eller bliv ædt!

Naturens kræfter: Livets gru…
SÆSON 1 EPISODE 3 | 58M

Videnskabsprogram fra BBC fra 2016. (Forces of Nature) Fysikeren Brian Cox fortæller om de naturkræfter, der styrer vores verden. Vi kan ikke se dem direkte, men vi kan se skyggen af dem i den måde, vores verden ser ud på, ja og i resten af universet. Naturens kræfter gør jorden til en urolig planet, men har også givet mulighed for, at liv kunne opstå. For at forstå, hvordan noget så komplekst kunne skabes fra en gold klippe, er vi nødt til først at forstå, hvad vores planet egentlig består af. Udløber: 16. dec 2019

Overskriften læst på DR’s website. Jeg har ikke lavet skæg med den.

Hvad tror du overskriften skulle være, sådan egentlig?

Vil man kunne foretage excursion til Københavns Universitet, Dansk-sprog-og-litteratur studiets bibliotek?

Forleden kom jeg igen til at tænke på at Danskere generelt i skolen ikke lærer forskellen på talesprog og oplæst, tydeligt sprog. Det morer mig lidt (hvis jeg da ikke ærgrer mig) at høre en speaker anstrenge sig for at sige “love” (fx. “danske love”) med tryk på, fremhævet, i en ellers uskyldig sætning.

“lå(r)u” (å som i lår) bliver det til i stedet for “lååve”, å som i åbne, langt; hvor “man bider sig i læben” for at få et ‘v’ med energi i.

Men jeg har svært ved at huske, hvad jeg støder på, og har lyst til at se, om faglitteraturen skelner mellem forskellige typer udtale (for samme person) så jeg slipper for at bruge mere tid på mine sprog-traumer.

En Englænder fortalte engang for 29 år siden at en god Englænder sagtens kan finde ud af den slags og brugte et exempel, den ubestemte artikel.