Posts Tagged ‘Sprog’
Politikere følger fordummende sprogmode
Det blev populært at erstatte ordet “problemer” med “udfordringer”, hvorfor? Fordi problem signalerer modstand, modstridende kræfter, som forhindrer én i at komme videre – for nogle i hvert fald, andre var ivrige efter at “løse problemerne” og det skal man være stolt af.
Derfor får jeg knopper af irritation, når jeg hører en politiker sige:
“Vi må løse udfordringerne!”
Han tænker “problemer” men har fået at vide at det ord må man ikke bruge.
Taledukke. Det var en socialdemokratisk debattør i “DR1 Debatten” som hedder Jens Joel, som forsvarede regeringens indtrængen i kirkekalenderen.
Hvorfor kan man ikke vedtage at arbejde en dag mere for at hjælpe med at skaffe penge til militær oprustning, som på sigt skal gavne et frit Europa?
Og hvordan kan hele diskussionen om WW3 ende med “Bededag”?
Akvarium eller akvarie
Det virker naturligt for mig at sige “akvarium”.
Det generer mig, når nogen siger “scenarie”, hvorimod jeg godt kan lide et scenario. Det behøver ikke at være et scenarium.
Jeg kan også godt lide et terrarium, det tørlagte landlige modstykke til aqua- akvarium.
Der er mange mange andre ord, alene med ‘a-‘ ::
adverbium
aluminium
ambulatorium
amfibium
ammonium
arbejdsministerium
artium
atrium
auditorium
auspicium
Jeg har endda borttaget nogle sammensætninger, men lod arbejdsministerium stå.
Man kan lissom godt fornemme, at ingen siger “ministerium” nutildags, igg?
Man siger, at sprog udvikler sig. Det synes jeg er ansvarsfralæggelse. Sproget er ikke levende, mennesker er og mennesker bruger sprog; – og sproget slides og det er uundgåeligt: man sparer på kræfterne og danner nye ord, når det er nødvendigt.
Men der kan også arbejdes i modsat retning, sådan som Romerne gjorde ved at skabe et kultiveret, forfinet sprog, det klassiske Latin. Var det for at snobbe, de gjorde det? Eller var det fordi det smukke sprog kunne gøre noget for den, der mestrede det?
Tænk på dette exempel: Når en mand som Obama vandt mange vælgere over til sig, var det så fordi han taler smukt? Det er der mange, der har registreret. Og når man hører ham i afslappede situationer, kan man se /høre at det er noget, han har arbejdet med.
Boris taler ikke cockney, men heller ikke Oxford English, han har sin egen “nede på jorden” dialekt, som er tydelig og præcis; – og den har vundet ham vælgere, som han dog nu taber igen, fordi det var en falsk overflade, ikke sandt?
Så sprog er godt at kunne, men det er ikke nok til at bedømme en mands karakter.
Nej jeg vil ikke høre om Putin’s sprog …
Fri adgang til en grundlæggende, autoriseret dansk grammatik?
Mens jeg søgte på hjælp til forståelse af ordet “efterdi” opdagede jeg, at der på Internettet ikke er en autoriseret dansk grammatik at læse for alle.
Ja, der er Gyldendals, autoriseret i kraft af deres track-record, altså historien bag forlaget, som hovedstøtte i den danske litteratur; – men man får kun lov at læse mod betaling.
Hvad så med Sproget.dk, opstået efter en politisk sprogreform 2003.
[…] det sprogpolitiske udvalgs arbejde i 2003 [, der bl.a.] resulterede i rapporten Sprog på spil – et udspil til en dansk sprogpolitik, blev der afsat kulturministerielle midler til en ekstraordinær indsats for det danske sprog. Målet var at sætte den sproglige informationsindsats over for borgerne og offentligheden i centrum. Et af resultaterne af denne indsats er sproget.dk.
Der formidles og populariseres på fremragende vis; se det andet billede, nederst, de overskrifter er formidlingsoverskrifter: slutkommaet, hvordan sættes det; og: “Find fem fejl”, dér stod jeg af, det er reference-bøger, opslagsbøger, (dictionaries) man har brug for. Endvidere undrer det mig lidt at man lægger vægt på at skrive “korrekt”, når man i andre sammenhæng siger at man registrerer “sprogets udvikling”.
Men er der en vidensbase om sproget – uden “fem fejl” og den slags? Måske er Dansk Wikipedia ved at være det sted, der dækker behovet for kontant viden. Men det er jo svært for et lille sprogområde som det danske at konkurrere med de store internationale sprog, når det foregår på frivillig basis, ingen betaler dig for det, du lægger på Wikipedia.
(Internationale sprog: Engelsk og Spansk. Eller kinesisk? Burde man nævne simplified Mandarin? kan man skrive videnskabelige artikler på Mandarin og få dem oversat til Engelsk og derved dele videnskabelige opdagelser?)
Efterdi / Fordi — ? Hvad er bedst?
Når man skriver for sjov kommer der heldigvis en gang imellem gamle, nyttige ord frem.
Hvem var det nu, der samlede på gode, glemte ord? Måske var det en måde at holde hukommelsen i drift? Ellers, som han skrev forleden, man kan huske præmien man fik som 19-årig, men man har gkemt hvad der skal købes ind til på Lørdag.
Når man hører de to ord, uden at slå op, virker det som om “di” er en forklarings-binding, “han spiste godt thi han lavede god mad.” Hvordan kommer så “for” og “efter” ind i etymologien?
Hvem var det der samlede på gamle nyttige ord? Var det Uffe? er der mon hjælp at hente dér?
Og nu til noget helt andet:
Jeg bliver jævnligt overfaldet af de mest tåbelige reklamer:
Reklame:
Nej det var ikke ved at lytte på Rachmaninoff at man kunne tjene til huslejen de næste 24 timer!
Shopping competition – ny disciplin?
Closed captions, hedder det, når YouTube video’er har text med det, som siges i videoen. Nogle video-udgivere bruge automatisk dannede undertexter (captions) og ser dem igennem og retter de værste fejl, andre tror at det virker eller gider ikke se igennem; men da lydkvaliteten ikke er så god som den kunne være, er det for folk som mig alligevel en fordel at se den automatiske nedskrivning (cc, closed captions).
I et interview med vinderen af den nyligt afholdte Chopin-konkurrence i Warszawa fortæller vinderen, Bruce Liu, at han opfatter klaverspillet som en hobby (han elsker det, selvfølgelig) og han har aldrig følt sig skubbet, presset, til at spille klaver. Jeg ville høre ham selv sige det, og lyttede derfor til interviewet, og brugte closed captions, så jeg bedre kunne forstå hvert ord, også de utydelige.
Og så kan man jo grine lidt ad de fejl, der opstår:
Bruce Liu won the shopping competition
Det er hvad der sker, når man bruger “artificial intelligence” til at forstå sprog og skrive ned, hvad man siger. Så længe det drejer sig om “skod-data”, d.v.s. informationer, som ikke har retslig gyldighed af nogen art, så er den slags jo ligegyldigt, og området er et godt øvelsesområde for Kunstig Intelligens (AI, Artificial Intelligence) .
—===oooOOOooo===—
Somme tider skriver jeg et indlæg i et øjebliks inspiration, in the spur of the moment. Dette er ét af slagsen. Somme tider er det de indlæg, som giver den bedste læseoplevelse.
(Sådan gør en Hotspur, mangler vi nogle ord? I en oversættelse har jeg set navnet Hedspore, men det virker ikke på samme måde som det Engelske “Hotspur”? Vi har så mange andre ord, som Englænderne mangler. En kollega fandt engang et ord om en kursists modstræbende forståelse af emnet, og det var et genialt dansk ord. Hvorfor glemmer man sådan noget?)
—===oooOOOooo===—
[Den slags skillerum var der ofte i mine børnebøger, hvis jeg husker rigtigt.]
Metaforisk-brok
Vi kender det godt, alle sammen, vi misforstår en talemåde, eller lægger noget andet i den, end det oprindeligt var meningen.
Men jeg kan ikke lade være med at gispe, når jeg hører nogen sige noget morsomt:
Sådan skal sagen skæres …
meningen var nok: sådan skal kagen skæres.
Men lydene blander sig jo.
Sådan skal Skagen kæres
Det nærmeste, man kan komme, er denne vending:
Det var imidlertid ikke sidste gang, at sagen blev skåret til.
som stammer fra Korpus-DK der igen har det fra Berlingske Tidende, 7.Marts-1991:
Jørn Moos: Nøglerne passede til Blekingegade. Dæklejligheden bugnede af bevismateriale, som medførte nye anholdelser. I alt blev 20 personer sigtet, men som efterforskningen skred frem, og statsadvokat H.C. Abildtrup fik gennemgået materialet, blev sigtelserne opgivet mod halvdelen. Af de resterende afventer tre fortsat, om de skal tiltales. De sidste syv blev skilt ud som ” den hårde kerne “. Mod dem blev der rejst tiltale, men nogle af de oprindelige sigtelser mod dem- bl.a. for at have støttet en terrororganisation, PFLP […] , en kidnapning i 1980 og et røveri i 1982- kom ikke med i anklageskriftet. Det var imidlertid ikke sidste gang, at sagen blev skåret til. Det skete igen i denne uge, efter at knap et halvt års bevisførelse mod de syv i Østre Landsret var slut. Beskæringen af anklageskriftet, der var udformet bredt, fordi de tiltalte mildest talt var tilbageholdende med oplysninger før retssagen, har indsnævret ” den hårde kerne ” til tre personer: Nøglemændene Jan Weimann, Niels Jørgensen og Torkil Lauesen. Det fjerde nøglesæt blev fundet hos Carsten Nielsen, men han hører ikke med til ” den hårde kerne ” af marxistisk-leninistisk revolutionære, som blev politisk skolet og opdraget i konspiratorisk arbejde allerede omkring 1970. Hvor Jan Weimann […] , Niels Jørgensen […] og Torkil Lauesen […] på dette tidspunkt startede
Samfundskritisk sygdom
Covid-19 betragtes snart ikke som ‘samfundskritisk sygdom’:
https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=samfundskritisk
samfundskritisk, adj. samfundskritiske Meninger. Sal.T.1941-42.615. Martin A. Hansen begynder til venstre, som samfundskritisk realist, og gennemløber en udvikling til højre. MøllKrist.DaLitt1918-1950.248.
Og nu hører man så, at Corona (Covid-19) ikke længere er en samfundskritisk sygdom.
Jeg har hørt om et russisk autokrati, som mener at samfundskritik er en sygdom.
Insektavler?
Hørte jeg rigtigt i radioavisen, P1 kl.12:11? Insektavler?
Indslaget handlede om at minkavlere havde fundet andet at tage sig til, kun ganske få var meldt arbejdsløse. Jeg går ud fra at de mente at “Arbejdsformidlingen” eller Jobcentrene ikke har registreret ejere af minkfarme; det kan der være mange grunde til, og det behøver jo ikke at være fordi minkavlerne er lykkelige og ihærdigt har kastet sig over nye forretningsmodeller.
Det kan være fordi man ikke kan få arbejdsløshedsunderstøttelse, når man ejer en virksomhed, stor eller mellemstor, selv om de jo er lukket pga. Corona-virus bekæmpelse.
Og vi hørte ikke noget om kategorien “Mink-medarbejdere”, gjorde vi?
Insektavler? biavler?
Taler for u-autoriserede bindestreger
Skulle overskriften hellere være “jeg er fortaler for uautoriserede bindestreger midt i sammensatte ord”?
Når en skriver “Facebookvæg” læser jeg Faceboo-kvæg. Hvem tænker “væg”? Hvem forstår det udtryk i computer-screen sammenhæng, eller endnu mere absurd, i mobil-mini-billedvisning?
- Hvordan opfatter du Facebook, som en group-mail service eller som en væg?
- Eller som noget for stemmekvæg?
Når man kombinerer et fremmedord med et Dansk ord vil jeg mene at bindestregs-stavning er fornuftigt.
Når der skal argumenteres imod bindestregsstavning får man ofte exempler på vanvittige ord, som kommer til at betyde noget helt andet, hvis man deler dem, fx.:
Lammelår <=> Lamme Lår
Men med bindestreg ville der ikke være den mistolkningsmulighed. Lamme-lår henviser stadig til barne-fårets lår.
☻
Hvor langt kan man strække logikken?
Fik I klaret verdenssituationen, spurgte næstformandens kone mig, dengang i Andelsforeningen “Sønderboulevard”, hvor vi havde købt en pæn 2 værelses lejlighed. Thyrsted og jeg kunne godt snakke sammen, og han så somme tider tingene klart, hvor jeg havde lidt svært ved at se perspektiverne.
Da vi fik en 3 værelseslejlighed i Vangede sagde han “Farvel, vi ses nok ikke mere.”
“Joda!” sagde jeg. Men han havde ret. Vi så ikke hinanden mere, og det var ikke kun fordi der var en generationsforskel, men fordi der var langt – længere end jeg troede, fra Vangede til Sønder Boulevard.
Nu fik jeg så klaret at vende verdenssituationen en gang til, og det må man lade mig, det er godt klaret … Vi har begge, min gamle skolekammerat Preben og jeg, en evne til at læse og interessere os for emner udenfor den umiddelbare hverdag.
Og så kan det være en god oplevelse, når det er med et smil.
Én af de ting der kom op at vende var astrofysikken og ontologien. Ved vi nok til at man kan beregne og forklare Big Bang teorierne?
Ser man den slags spørgsmål ud fra en filosofisk synsvinkel, er den fejl, der forekommer at være oplagt, at man går ud fra at årsag – virkning altid er i samme “domæne” (samme univers, hvis du bedre kan gribe det udtryk).
Men – du kender vel historien om manden, der springer ud fra 22. etage? spurgte jeg.
Joja det gjorde han jo.
Manden springer frisk og glad ud for at se, hvad der mon sker — (Om frygten giver vinger? som man siger.)
Da han når 21. etage siger han: “Det går jo strygende! Det føles godt!”
Da han når 19. etage siger han igen “Det går godt, det er åbenbart ikke farligt.”
Man behøver faktisk ikke at fortsætte beretningen, – du har nok allerede fanget den. Årsag virkning sker i en meget begrænset observations-sfære og hvis vi mangler noget (“nogen etager”) så er vores beregninger fatalt forkerte.
You get the drift – hvad hedder det på Dansk?
Har vi alligevel brug for sprogrevsere?
Dagens kultur-artikel i Politiken (Kultur) minder mig om hvordan jeg “beregnede” forbedring af dansk udtale, mens jeg arbejdede i DR, først som morgenvært, senere som udsendelsesleder (eller speaker). I folkeskolen havde jeg lært om danske lyde, sådan som de havde udviklet sig i rigsdansk. Jeg husker bl.a. at jeg som barn morede mig over, at de fleste udtaler vores national-hospital som “Ris-Hospitalet” og at vi dengang i midten af 1900 tallet fik forklaret at det svækkede ‘g’ (blødt ‘g’) er en bagtungeindsnævring, som skyldes at man ikke “gider” lukke helt. Det er åbenbart svært at lære og svært at høre for de fleste iflg. Politiken i dag d.19.Juli 2021 og medfører derfor, at danske børn ikke får sprog så hurtigt som børn i andre lande.
Dengang jeg blev ansat som speaker, fortalte chefen at man havde et panel, som lyttede på ansøgere, og jeg var den første nogensinde, som alle havde været enige om var egnet. Jeg havde læst op for min søn i timevis, elskede det, men jeg havde også arbejdet med at tale tydeligt uden at det lyder anstrengt eller kunstigt. Det kræver stor øvelse. Andre sprog har også to eller flere niveau’er af udtale: Den daglige, hurtige, hvor man kun har ganske få sætninger og bruger ganske få ord, og så den mere højtidelige, hvor man udtaler på en lidt anden måde og ikke laver sammentrækninger. Gennem årene fandt jeg så ud af at Danskerne faktisk mangler den “tydelige” version af udtalen, men jeg har ikke fundet årsagen. Jeg tror det skyldes at DSN ikke er ivrige efter at fortælle om god udtale.
Det er lidt mærkeligt at være en lille privatperson, der antyder at sprogmyndighederne kan tage fejl. Man risikerer jo at blive set som brokkehoved. Derfor blev jeg glad for at læse nedenstående uddrag af artikel med overskriften: “Danske børn kæmper med vokalerne og har svært ved at lære deres modersmål”
Arrige irere
Der er tre hovedårsager til, at dansk er så vanskeligt at lære for børn, der bliver født og vokser op i Danmark.
For det første har vi omkring 40 forskellige vokallyde, hvilket bringer os tæt på en verdensrekord. Norsk har omkring 20, engelsk mellem 13 og 15, og italiensk nøjes med 7.
For det andet udtaler vi i dansk ofte vores konsonanter som vokaler og siger ’kniu’ i stedet for ’kniv’ og ’gaau’ i stedet for ’gave’.
Endelig viser et hollandsk studie, at vi i dansk sluger omkring en fjerdedel af alle endelser på ordene i stedet for at udtale dem.
I spansk er der også en del konsonanter, der udtales som vokaler. Ligesom man også i fransk har det med at sluge endelserne og trække ordene sammen. Men som Morten H. Christiansen siger:
»Andre sprog har måske én af de tre skavanker, men i dansk har vi alle tre«.
[…]
»Konsonanter er vigtige, fordi det hjælper folk med at finde ud af, hvor ordene er i talesignalet. Men på dansk kan man eksempelvis sige ’jeg ærer arrige irere’ uden at udtale en eneste konsonant. Talesignalet er utrolig tvetydigt i forhold til mange andre sprog«, siger Morten H. Christiansen.
I en ny forskningsartikel opsummerer forskerne i projektet ’The Puzzle of Danish’, hvad de seneste 13 års studier på området har givet dem af ny viden.
Skriv løs 