Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Sprog

Om at sælge sig selv – episode 2

leave a comment »

Fra samme udsendelse har jeg saxet billeder af bjerggeder, som søger et sted på en dæmning, hvor mørtelen har udskilt et mineral, som de har brug for (kalium tror jeg det er).

Written by Donald

Wednesday, December 4, 2019 at 16:39 GMT+0000

Posted in Ord, Vandbyggeri

Tagged with ,

Om at sælge sig selv – episode 1

with 6 comments

Screendump

Det er da en interessant udsendelse! Jada — Grusomt! Spis eller bliv ædt!


Naturens kræfter: Livets gru…
SÆSON 1 EPISODE 3 | 58M

Videnskabsprogram fra BBC fra 2016. (Forces of Nature) Fysikeren Brian Cox fortæller om de naturkræfter, der styrer vores verden. Vi kan ikke se dem direkte, men vi kan se skyggen af dem i den måde, vores verden ser ud på, ja og i resten af universet. Naturens kræfter gør jorden til en urolig planet, men har også givet mulighed for, at liv kunne opstå. For at forstå, hvordan noget så komplekst kunne skabes fra en gold klippe, er vi nødt til først at forstå, hvad vores planet egentlig består af. Udløber: 16. dec 2019

Overskriften læst på DR’s website. Jeg har ikke lavet skæg med den.

Hvad tror du overskriften skulle være, sådan egentlig?

Written by Donald

Tuesday, December 3, 2019 at 16:06 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Vil man kunne foretage excursion til Københavns Universitet, Dansk-sprog-og-litteratur studiets bibliotek?

Forleden kom jeg igen til at tænke på at Danskere generelt i skolen ikke lærer forskellen på talesprog og oplæst, tydeligt sprog. Det morer mig lidt (hvis jeg da ikke ærgrer mig) at høre en speaker anstrenge sig for at sige “love” (fx. “danske love”) med tryk på, fremhævet, i en ellers uskyldig sætning.

“lå(r)u” (å som i lår) bliver det til i stedet for “lååve”, å som i åbne, langt; hvor “man bider sig i læben” for at få et ‘v’ med energi i.

Men jeg har svært ved at huske, hvad jeg støder på, og har lyst til at se, om faglitteraturen skelner mellem forskellige typer udtale (for samme person) så jeg slipper for at bruge mere tid på mine sprog-traumer.

En Englænder fortalte engang for 29 år siden at en god Englænder sagtens kan finde ud af den slags og brugte et exempel, den ubestemte artikel.

Written by Donald

Thursday, April 4, 2019 at 15:14 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Det rejser et spørgsmålstegn

Efter at have fundet en VHS maskine, som jeg kunne købe for en rimelig pris, gik jeg en tur rundt om Gentofte Sø.

b70205-selfie-halv-kun-m-7011

b70205-stormfelle-skyder-fra-bark-m-7010

b70205-gaes-vender-ryggen-til-m-7008

b70205-gentoftesoe-motion-m-7007

==================================================

Martin Lidegaard er en dygtig politiker og dette er ikke brok over en sprogfejl, men et spørgsmål:

Hvordan kan det være, at vi bruger så mange metaforer og glemmer meningen med metaforen og brugen af ordene, som indgår?

Martin Lidegaard talte om udenrigspolitik, store, interessante spørgsmål om stabilitet, om Danmark ukritisk skulle sende soldater til USA-krigshandlinger.

Hans begrundelser var ikke de begrundelser, som jeg ville bruge. Nej. Men undervejs sagde han “det rejser spørgmålstegn ved …” og af en eller anden grund tabte jeg opmærksomheden.

Man rejser et spørgsmål, stiller spørgsmål, eller sætter et spørgsmålstegn, ikke? tænkte jeg.

Men jeg burde koncentrere mig om meningen med det, han sagde. Metaforer, hørte jeg for nylig, er en styrke. Den politiker, som forstår at danne og bruge metaforer, vil blive elsket og forstået af al folket.

Derfor må det da være en dyd at beskæftige sig med sproget, forbedre det, ikke? Men det gør de ikke i Danmark. Hvorfor ikke? Lige bagefter var Bent Winther gæst hos Trads i R24 og hakkede og stammede som et lokomotiv, der kører baglæns (jaja, jeg er ikke så god til metaforer!) men igen, det undrede mig. Og mindede mig om at en skolekammerat besluttede at holde op med at stamme (iflg. eget udsagn) og det var så det (med hjælp af nogle ting, han trods alt havde lært undervejs).

Written by Donald

Sunday, February 5, 2017 at 19:08 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Hvad betyder stednavnene?

Hvad betyder Kælderbjerg?

Hvad betyder Saxenkol?

Det er (vistnok) en kendt ting, at Gladsaxe ikke betyder “Skrædderfirmaets Glade Sax”, men derimod den lyse eng; glad = lysning og saxe = et område som er skåret, klippet.

I samme åndedrag må man jo have lov at lufte teorien at Kælder-bjerg ikke betyder et bjerg i en kælder og at “kælder” i denne sammensætning måske betyder noget helt andet.

NuDansk ordbog har ikke noget bud på alternative betydninger af “Kælder” og det har ODS (Ordbog over det Danske Sprog) heller ikke.

Men det kunne dog give mening, hvis “Kælder” ikke kun betyder hulrum under hus men også kan betyde spisekammer gravet ned i jorden uden et hus, som antydet her i ODS:

… et i jorden udgravet rum, brugt til opbevaring af forsk. ting (jf. Is-, Jordkælder); især om et helt ell. delvis under jordoverfladen liggende rum under en bygning, […]

Jeg ser for mig “bjerget”, hvorpå Vejby Kirke ligger, og på nordskråningen, som er ca 100 meter med et fald på 10-11 meter, har middelalder-navngiverne gravet nogle kuler, stensatte måske, og hængt deres røgede pølser og skubbet en stor sten foran indgangen.

Findes der mon bedre forklaring? hvad står der i Gyldendals Røde Stednavne-ordbog?

Saxenkol må betyde engen, som ligger hvor der er lidt koldt? Det er ikke det franske ord “Colle” tror jeg, så skulle det være et nyt navn.

Gården Kælderbjerggård

Gården Kælderbjerggård

Kælderbjergvej er en kommunal vej, gadelygten er kommunens ansvar her

Kælderbjergvej er en kommunal vej, gadelygten er kommunens ansvar her

Written by Donald

Wednesday, February 1, 2017 at 1:21 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Frustration over sprog-formidling

Et exempel fra DDO, Den Danske Ordbog:
hun kom ind gennem den fornemme hall på hotellet og videre op på sit værelse
Jeg ville skrive “og gik videre, op”.
Det er en mindre fejl. Det interessante her er, at man ligesom i en enkelt udgave af Politikens “Nudanske Ordbog” har et semantisk træ. (Den pågældende ordbog skippede etymologi og var ikke en salgsmæssig eller faglig succes og efterfølgende udgaver blev kaldt “Nudansk Ordbog med etymologier”.)

Etymologien i DDO er lidt sjusket. Hvordan kan hal være samme ord som hall (“samme oprindelse” skriver man i andre ordbøger); det er lidt ligesom det hokus pokus vi har med een gud, men både en søn som også er gud og en helligånd, som også er noget.

Oprindelse fra engelsk hall, samme ord som hal

Begge metoder, etymologi og betydnings-forklaring + citater, blev jo brugt i ordbøger langt tidligere. Det nye ved et “semantisk træ” er, at man forsøger at opstille grundbegreber og viser ordenes relation med farver og linier. Måske er det en god idé, det er i hvert fald et stort arbejde.

Jeg har prøvet at komme i tanke om, hvor jeg lærte at stave og forstå nuancerne i ord som “hall”, “fråds”, “vædske”, “uselvisk” (som jeg og mange andre børn læste usel-visk, det lyder som en særlig art suppevisk, der har indvirkning på psyken i en god retning, ikke sandt?)

Jeg kan ikke komme i tanke om det, men et enkelt billede dukker op igen og igen – jeg havde læst en lille børnebog, ca. 70 sider, om en stenalderdreng, der prøvede at slå en hjort ihjel ved at stikke en stendolk i toppen af hovedet på en hjort, som han ved en fejltagelse sad på ryggen af mens den løb vildt angst gennem skovtykninger. Min far kunne læse bogen på en halv times tid, og kunne også fortælle hvad der stod i den. Men jeg læste meget, gør det stadig, og det er vel derfra jeg lærer nye og flere ord.

Jeg er ikke rigtig frustreret over det nye smarte semantiske træ, som man kan se for en del opslag, jeg synes måske det er meget grov forenkling, men – (tænker) – det er et ihærdigt forsøg på at gøre noget godt for sproget.

Screendump fra vis grafisk i DDO opslaget for Hall

Screendump fra vis grafisk i DDO opslaget for Hall

Written by Donald

Wednesday, December 14, 2016 at 10:27 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with ,

Skæftning, sætte skaft på

Denne rive passer i bredden til gruskanten rundt langs terrassefliserne

Denne rive passer i bredden til gruskanten rundt langs terrassefliserne

II. skæfte, v. [ˈsgæfdə] -ede; part. -et ell. (dial.) skæft (jf. Feilb. samt II. skæft). vbs. -ning (s. d.). (glda. (part., om økse) skæffteth (DGL.V.314, var.), jf. æda. sk(i)æft (øxæ) (smst.​I.108.V.314, var.), oldn. skepta, ty. schäften, mht. scheften; afl. af. I. Skaft, jf. II. skafte)
1) (især fagl. ell. dial., jf.: “tilhører nærmest Almuespr., den Dannede siger alm. “sætte Skaft paa”.” Levin.) forsyne med skaft; sætte skaft paa.

Især almuesprog?! Ha. Jeg tror snarere der er tale om fagsprog, fagets sprog. Sprogmændene bag den ellers udmærkede Ordbog Over Det Danske Sprog (normalt forkortet ODS) har sikkert aldrig skæftet en rive. Det har jeg heller ikke, men jeg har nu banket denneher på plads et par gange.

Nåe Grundtvig bruger også “skæfte”, men han er jo også digter og elsker ord.

1.1) m. h. t. brugsredskaber som le, spade, økse ell. kaste-, hug-, stikvaaben. Moth.​S225. Hæren . . skæftede Spyd og hvæssede Sværd. Grundtv.​PS.I.491. *Saa skjæfted han en Lee. Winth.​HF.29. Man skaffede sig Vaaben, som man bedst kunde: Leer og Uldsakse rettedes ud og skæftedes. Rosendal.​D.I.267. Var det ikke bedre straks at skæfte Stridsøksen og gaa ud til Forsvar i aaben Mark? JVJens.​Br.11. Feilb.

Gad vide hvad stjernen, asterisken før Winther-exemplet betyder.

Den er banket ind i enden af skaftet og manchetten sørger for at skaftet ikke flækker - er det en normal måde?

Den er banket ind i enden af skaftet og manchetten sørger for at skaftet ikke flækker – er det en normal måde?

Jeg kan selvfølgelig bare købe en ny smal-rive. Som nybagt haveejer troede jeg at haveredskaber var udformet af hundrede generationer og ikke kunne blive bedre. Jeg blev klogere! – de kunne ikke blive bedre, men alskens mode-firmaer prøver at forbedre design og kommer hele tiden galt afsted. :/

Skriv …

Written by Donald

Monday, August 15, 2016 at 20:27 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with