Posts Tagged ‘Øresund’
Helsingborg t/r 3.del
Mariakirken, billedet burde rettes så vinduet ikke står skævt (styrtende linier) men jeg skal videre i dag.
Restauranten, hvor jeg gerne ville have noget at spise, var lukket.
På Helsingborg C bygningen (designet af Jørgen Utzons søn) er der tog i kælderen, mod nord, Göteborg, Oslo; mod øst, Stockholm, og mod syd, Malmø, Trelleborg, Ystad, 10 tog i timen. Det, som forbløffer mig er hvor meget der har været gravet og bygget, og alligevel har man bevaret miljøet omkring Drottninggatan, facaden ud mod Øresund, som jeg husker fra jeg var ganske lille og kom til Sverige med min mor og far for at købe, hvad man nu kunne få derovre (jeg husker sjovt nok ikke min mor og far, men husene, byens “ansigt”).
Der var 20 minutter til næste færge (forrige var lige sejlet). Jeg fik mig så en caffe latte på Helsingborg C og registrerede liv og butikker. Da min far solgte tobak til de Svenske stationskiosker, “Pressbyrån”, var der ingen butikker af den art som skiltes “Kjell & Company” med øresnegle, mobilcover og dimser.
Det undrer mig at den tydeligt etnisk anden herkomst mand pakker hovedet ind i en hættetrøje, mens hans rejsekammerat, kvinden, sidder så smukt ved siden af ham. Måske er han syg, tænkte jeg.










Helsingborg t/r – 2.del
Kärnan, Fæstningen, som skulle afkræve told af sejlskibe til Østersøen som var fuld af Hansestäder, og store byer som Stockholm og fra 1704 også til Ruslands kulturelle centrum, Skt. Petersborg – nu er den Helsingborgs ubestridte turistattraktion, smukt dekoreret af en trappebygning, omkranset af de rigeste bank-bygninger og gamle herskabshoteller, beliggende i en smuk park af botanisk interesse.
Men kirken, Sankt Mariæ Kirke, er en meget bedre bygning, smukkere, og fantastisk vedligeholdt.
På Mariatorget, omgivet af restauranter fra alle verdens hjørner, ligger Mariakyrkan. Eller Sankta Maria kyrka som den egentlig hedder. Kirken er byens ældste og nedstammer fra 1100-talet men blev ombygget til sin nuværende gotiske stil under 1400-talet. På 1300-talet var kirken en af Danmarks største bykirker.
Fra https://visithelsingborg.com/mariakyrkan/?lang=da
Jeg nåede lige at komme inden de lukkede kl.17, og vidste at man gerne må spille på deres musikinstrumenter hvis man spiller noget, som passer sig til kirkerummet. Det gjorde jeg så, damen, som holder til i Sakristiet, protesterede ikke.
Statuen udenfor, Livets Kilde, er bare så sød at jeg får tårer i øjnene.








Helsingborg t/r
Tandlægeturen er altid en udflugt med dejlige oplevelser, og heldigvis var vejret godt.
To anledninger til fejring: Det var min 10 års tand-jubilæum – og det var den første uge, at Tandläkare Peter Jakobsson havde taget de nye lokaler i Kullagatan 11 i brug.
Google Maps kendte ikke stedet, men heldigvis fandt jeg det alligevel efter grundig forberedelse hjemmefra.
Oppe på første sal har de kliniklokalerne til tandkirurgi og vedligehold, og et lille thee-køkken, hvor gæsterne … patienterne kan farve tænderne brune med kaffe 😉
Jeg var ved at tabe tænderne for 10 år siden, huskede at min far havde tabt tænder men fik pæne reparationer hos “den unge tandlæge i Varberg”, som han holdt fast i de sidste 5 år af sit erhvervsliv. Derfor søgte jeg en tandkirurg i Helsingborg og var heldig at Peter Jakobsson kan sit fag. De holder endnu, alle tænderne, både 2 implantater og reparationerne og de steder, hvor tandkødet var ødelagt.
På det sidste billede er jeg kommet ud fra Tandläkarna, og det er blevet mørkt, så lysene på allétræerne er tændt og Stortorget summer af liv.











Ingen huller, pænt arbejde, siger hun, tandlægen
Det var en ny tandlæge og hun havde virkelig sat sig ind i journalen; i dag er det meste på computer-server med sattelit stationer i hvert behandlingsrum. Røntgen billeder kan tages på få sekunder og ses straks på skærmen (modtager af røntgen-strålerne er ikke en foto-plade, men en digital-sensor). Hun ville vide hvad risikoen for inflammation var, eftersom det ikke er nogen hemmelighed at jeg har været (og er) kræftpatient og immunsystemet er svækket. Dog skal man huske at immunsystemet i mennesket er umådelig stærkt, og heldigvis føler jeg ikke at der mangler noget i immunitets-henseende (bliver ikke hele tiden syg, sår læges, jeg har lige skåret mig i fingeren … igen).
- Springpostgränden, Kildestedet med vandpost-strædet
- Donald på Tandläkarnas toilet
- En væg af journaler
- Perspektivændring, velkomst-hall hos Tandläkarna
- Hjemad, ingen huller
- Undren over det skæve tårn i Helsingborg
- Panorama over havnen syd for færgerne – stadig byggeplads
- Færgen venter på en modgående
- Ud på soldækket …
- brrr … det var koldt
- Er det Kronborg der langt væk?
- En ø – hvorfor drømmer jeg altid om at bo på min egen ø?
- Det var en kold omgang på soldækket, IND IGEN!!!
Fettfrysning
Min gran(d) kusine grinede, da vi fortalte hende at Øresund er et af de tættest befærdede farvande i verden. “Hah! Der er jo ingen skibe at se!” sagde hun.
Hvis man virkelig gider se, om der er et lille skib i midten af billedet, må man klikke (grafisk pointer sat i billedfelt og aktiver request funktionen … det er nemmere at sige klikke, men for mig lyder det som om det er slået klik for menneskeheden).
Så får man “gallerifunktionen” og kan se billedet i større størrelse. Men mit kameras optik er ikke supergod og sigtbarheden var ringe, så det er lidt lissom et fotografi af søslangen i Loch Ness.
I en vis forstand havde hun jo ret Eda, a.k.a. Leonida, men netop på denne sejltur kunne jeg iagttage, hvordan færgerne navigerede udenom hinanden. Man må jo huske, at de ikke har bremser, så det tager noget tid at vende skuden – også selv om det bare er for at ændre retningen lidt.
Hov, jeg fik ikke demonstreret motivjagt på Svenskesiden:
Udsigt fra Færgeterminalen i Helsingør
Jeg synes dette billede skulle have en chance. (Det kom ikke med sidste mandag efter Tandlægebesøget i Helsingborg.) Man går fra billetkontoret ad en svævende glas-tunnel som grise til truget (færgen) men på vejen har man en guddommelig udsigt over Øresund.
Kullens fyr er på 1000 Watt – hvor meget er det
Dette er blot en slags påmindelse om hvad der sker, når man bruger elektricitet til alting. På et billede i går eller forgårs kunne man se Kullen Fyr lyse udover vandet, med en luftspejling, som lå over havets overflade, noget, som jeg kunne se med det blotte øje.
Jeg ville fange glimtet. Jeg havde bemærket at det var med jævne mellemrum, men jeg syntes at der efter hvert 3. glimt var en lidt længere pause; og jeg ville have glimtet med på billedet! Så jeg måtte naturligvis tælle, komme ind i rytmen, og ramme glimtet! prøv lige at gøre det selv! Men det lykkedes i første hug, og spejlingen var med. (Der er to lysprikker, og man kan se på billedets gelænder og andre detailler, at det ikke er pga rystelser.)
Jeg slog op – kan man finde fyrenes “karakteristik” på Internettet af i dag? Ja, der var wikipedia-artikel på Engelsk med meget information. Fyret blinker 0.3 sekund (det er ikke længe!) hvert 5. sekund, så det var ikke så underligt at jeg syntes blinket var kort. Jeg brugte en længere exponeringstid – derfor kunne jeg trykke lidt inden glimtet kom og så bare vente. Da jeg gjorde det opdagede jeg, at man ikke kan se noget i søgeren, mens kameraet optager! (Modsat når man laver video-/film optagelse, så får man billedet, mens der bliver optaget).
Men opslaget i Wikipedia fortalte noget mere, nemlig at fyret bruger en 1000 Watt pære og er det kraftigste – og det højest placerede – langs Sveriges kyster!
Så skulle man tro, at 1000 Watt er meget! Men 1000 Watt er ikke engang så meget som de nye støvsugere! Mine el-paneler bruger mellem 800 og 1500 watt (eller 2000 Watt). Og det kan ses 45 km. væk i godt vejr. Hvad nu hvis man brugte 5000 Watt? Forklaringen er måske, at man (tidligere især) brugte kulbue-lysgeneratorer ligesom i projektørerne i et teater, hvorved man kunne danne meget lys uden at bruge så meget strøm.
Men iøvrigt er der i dag masser af elektriske devices, som kan danne mere lys end vi får ud af glødetråds-pærer. Det er især kviksølv baserede lysstofrør. Nogle gange kan udskiftning af pærer til ny teknik forrentes på mindre end et år, fordi man får mere lys for færre penge til strøm.
Når vi derfor taler om formindskelse af energi-forbruget til fordel for udslip af røg og CO² fra forbrænding af kul og olie, bør vi lytte til experter: Hvis vi balancerer motorerne i køleskabe sådan, at de ikke ryster, vil man kunne spare 50% strøm. Hvis vi på samme måde optimerer *alle* el-motorer og processer vil vi i den vestlige verden kunne nedsætte strømforbruget med opimod 50%. Uden at give slip på bekvemmelighederne!
Og så kommer her en anden pointe: Dette, om køleskabe mv, skrev Niels I. Meyer allerede for en generation siden. Der er også sket lidt, men uddannelsesniveauet er ikke fulgt med. Den gennemsnitlige politiker og hans vælgere ved simpelthen for lidt.

Linsesystemet vejer 6 ton og flyder på kviksølv — Based on Augustin-Jean Fresnel’s design, the lensehouse was constructed by the French company Barbier & Barnard and delivered in the summer of 1900. It consists of three lenses of 2.55 m in diameter, weighs 6 metric tons and rotates on a base filled with 50 liters of mercury.
Før man fik de elektriske fyr var fyrene langs Øresund kun tændt om sommeren. Af en eller anden grund tiltaler den tanke mig: At leve med årstiderne.