Posts Tagged ‘Mark’
Marken modnes
Jeg tror det er seksradet byg. Den har stået i tørke i 6 uger, men til gengæld skal man huske, at beliggenheden er i nærheden af et vandhul og at jordens evne til at holde vand er god. Der har midt i tørken været 4 mm. nedbør og senest natten til Torsdag 3 mm, som selvfølgelig ikke ændrer ret meget på jordens fugtighed.
Dette er det bedste billede, det er ikke altid så ligetil at fremhæve et aks fremfor andre – et godt billede kræver, at man udnytter en åbning, enten plejespor eller en kant af en slags
For at placere disse aks i en større sammenhæng tog jeg en serie billeder.
(Markerne Modnes er også titel på en roman af Jacob Paludan, som beskriver en ung mands kærlighed til musikken og til hans ihærdige arbejde med at spille violin, og hans ulykkelige skade på en finger, som tvinger ham til at holde sig til sit fag, lægefaget, og hans kærlige forelskelse i den smukke pige i hans barndomsegn – Sandkøbing! for at det ikke skal være løgn.)
I Jacob Paludans roman Markerne modnes fra 1927 hersker den fuldstændige pessimisme. Ingen tidssatire, men en skæbnedigtning, hvor det værdifulde menneske går til grunde, og det overfladiske sejrer. Skildringen af almuebarnet Ivars forgæves stræben efter at realisere sit musikalske talent, der hindres af klassefordomme og en indre hæmmende passivitet, er en omvendt Aladdinmyte. Det er i forholdet til romanens to dominerende kvindeskikkelser, den idealiserede Bettina og den karikerede Ellinor, “en ny og frigjort Tids Datter,” at Ivar afslører sine brist. Ydre succes følger derimod hans modstykke, aristokraten Ralf, der får alt det foræret, som Ivar stræber så hårdt efter, men som alligevel ender i degeneration og undergang.
Drænrørene er klemt i stykker for længe siden
Ved denne skrænt er der et drænrør
Og der kommer lidt vand ud gennem drænrøret
Sidste år faldt der meget regn, her 27. Januar 2016, højdedraget er oversvømmet, lerlagene forhindrer at vandet synker
Der er ikke faldet så meget regn i år, men der har stadig været nok til at rørskoven vokser
For et år siden var hele højarealet oversvømmet – man kan skimte vandet mellem græsstråene
Kommunen har fået ros for kystbeskyttelse i den anden ende af kommunens område, ved Tinkerup (Gilleleje). Et læserbrev i Ugeposten 24.Januar 2017 fortæller at kommunen har optimeret adgangsforhold og vil benytte relevant kystsikring som basis for fremtidigt badeparadis. Stenene i skrænterne overdækkes med sand, og at der skal kompensations-sandfodres [bindestreg indsat af undertegnede] for at undgå uheldig indkærvning ud for feriebyen øst for (“Burkadirektivet”) – påbudt sidste år af Kystdirektoratet.
Det lyder interessant, og det vil jeg undersøge. Kommunens tekniske forvaltning gør, hvad de kan, men skal navigere efter både stat og kommunal-politikere og – ikke mindst – pengekassen. Måske er det derfor, at man gør for lidt ved de usynlige problemer.
Efter at have taget billeder i forgårs, mødte jeg min genbo (HEJ!) og fik en lang sludder, hvor han bl.a. fortalte at grunden til at Kaprifolievej og andre steder langs kysten er så våde trods at det er højmarker, er at dræningen blev smadret, da man byggede sommerhuse.
Det var også forklaringen på en række våde pletter (vandhuller) ved åløbet for den gamle Maglemose Å: Entreprenørmaskiner har trykket gamle lerdrænrør i stykker. Der er ikke faldet så meget regn som sidste år, men alligevel ses vandhullet på den høje mark, 30 meter over havet.
Sidste år faldt der meget meget mere regn i februar-marts:
Nu har jeg så fundet nogle billeder fra sidste år som viser, at der var meget mere vand ovenpå skrænterne sidste år, d.v.s. lerlaget kan ikke tage det hele, og dermed ses det, at vandet presser sig ud gennem jordlagene og – som det ses på følgende billede – skyller ler ud i Kattegat og dermed destabiliserer skrænten (den må jo være gennemvåd, og plastisk ler bliver jo deformeret når det er vådt.)
Vandhullets udstrækning 4 marts sidste år, helt ud til parkeringsplads og vej
Ler siver ud i Kattegat
Udsivningen er ikke det sted, hvor der er udløb af drænrør
Der er flere skud på byggen – nogle skud er nye
Jeg er ikke planteavler – og er ikke en særlig god havegartner. Men jeg er fascineret af, hvad man kan se, og så mange svar man kan få, hvis man spørger hvad det egentlig er, man kan se.
Byggens aks er kommet frem – akset er skredet
De lange hår er karakteristiske for byggen – hovederne hænger, når byggen modner, bøjes akset så det peger skråt nedad
Men se så her – der er nye lodrette aks mellem de bøjede hoveder
Med fuld zoom kan man se at der ud over ukrudtet også er nye aks, som stadig peger opad – check lige ved at klikke på billedet
Forårsstemning – Aprilvejr
Ud af 27 billeder har jeg valgt et par stykker, som jeg håber vil give et minde om denne smukke tid og de dejlige vejr i week-enden.
Fantastisk forårsvejr i mandags!!!
I mandags fik jeg slået græs for anden gang – så de største tuer bliver bremset, men der er meget mos
Hækkene grønnes – jeg kunne ikke finde en bedre vinkel – lige for tiden ser vores torveområde ikke særlig fotogent ud, men ved smal synsvinkel kan man hjælpe lidt på det
Når de folder sig ud går de fra snavsetvhvide til sødtlyserøde
Mågerne holder sig til harven – det er så fascinerende at se!
Tirsdag – cyklede hjem fra Helsinge og så bygevejr ude ved kysten
Ved vandhullet var der måger og grågæs, som – for en gangs skyld – ikke var sky
det er meget svært at få øje på dem på dette billede! Men der er et par stykker
Kan man overhovedet få øje på mågerne her?
Landskabsmaleri-agtigt
Tog mod Holløse
Dette er et af de billeder, som giver rumfornemmelse, når man ser det i meget stor størrelse. Disen giver farvedybde, som forstærkes en smule af jernbanesporet og toget, som jo er en geometrisk figur, som kan bidrage til at give linear-perspektiv.
Markerne trives også efter sneen
Sneen i November dækkede – med ca. 30 cm dybde
Markerne under dyne af sne
Udsigt fra Tipvognsstien over Askemose under isskyer
Samme – zoom
Indhegning i Galicien – lavet af stenplader
Jeg studsede noget, da min søn sendte mig dette billede af nysgerrige køer, som står og betragter de forbigående. De er vældigt søde – og jeg lagde mærke til at det ikke kun var én ko, men mange, der står ved hegnet. Det ligner ikke at de vil ud. Jeg tror ikke de er adrætte nok til at hoppe over hegnet.
Og så studsede jeg over hegnet. Er det stålplader fra en bilkirkegård, tænkte jeg først. Nej det kan man ikke, det ville være alt for farligt. Er det stenplader? Det må det jo være.
Nysgerrige køer, ser på fotografen der er på vej fra Bilbao til Santiago – hegn udhugget af en lagdelt sediment-bjergart
Stiliseret muslingeskal på en vejviser-sten (Tak til Andy Fleming & Piquenewsmagazine)
Læg så også mærke til at der for nylig er rejst en lille stensøjle, en milepæl, som ikke er fotografens fokus, men hvor man i storformat lige akkurat kan skimte at den bærer muslinge symbolet. (Ses bedre her:)
En himmelsk himmel – den blå time, lamperne er lyspunkter, alting skifter mening
Så kommer aftenen – de er kommet frem til en by med herberge og restaurant.
Markvandringer før og efter høsten
Det har været så smukt trods indendørs arbejde og research på IT-politiske emner og bladarbejde er der tid til at gå en runde næsten hver aften, og billedernes variation fascinerer mig. Her er den sidste tid før høsten. Jeg skylder næsten at sige at der også er tidligere billeder og at man kan se at der er græsser i marken som ikke skulle være der – måske er det dem, der har tvunget hveden op så den er blevet for høj og tynd og er faldet i leje. Hvis man ikke orker at se alle billederne, så kig på det sidste 🙂
Efterårs- søndagstur
Kongehøjen, en af de 40000 gravhøje, som bronze-stenalderfolket lavede i en fart, og hvoraf mange er fredede
Hov, jeg fik slet ikke sat dette fotostudium på bloggen. De er fra aftenen før måne-formørkelsen, men da jævndøgn og supermånen var mere aktuelle, måtte røn og hvidbalance-eksempel vente lidt.
Søndagsturen gik omkring Kongehøjen, en af de ufatteligt mange høje, som blev bygget af folk med kurve og træspader. I Wikipedia nævnes at de er 5900-3800 år gamle, andre steder har jeg hørt, det mærkværdigste er, at de fleste blev bygget indenfor en ganske kort årrække, hvorfor man kunne kalde det et modefænomen i byggebranchen. Indus-kulturerne med bl.a. Mohenjo-Daro så verdens lys i samme periode, måske før, der er forskellige tidsangivelser i Wikipedia og andet materiale, som jeg har adgang til.
Fra højen kan man se udover Vejby-dalen og lidt af Maglemose Å, men det var især dette hegn af røn, eller seljerøn, eller noget andet, som sprang i øjnene.
Hegn af Røn mellem børnenes græsmark til rundbold og leg – med nypløjet mark i forgrunden og udsigt over Maglemose Å, udspring
Heldigvis var det første “skud” det bedste – men det så ikke rigtigt ud på kameraets panel/bagskærm, så jeg tog et par stykker til. Bemærk forskellen. Sådan ser farverne ud, når de ikke manipuleres (“ikke-photo-shoppede” farver). Kameraets egne farvefunktioner prøver at finde en balance ud fra delene i motivet og lysforholdene, og derfor blev mindst én af billederne overraskende “forkert”.
Solskinsarbejdslørdag
Kan et gråvejr fotograferes i “Ruisdael”-stil?
Det kan nok ikke lade sig gøre at få med (medfå, includere, hvad siger man?) alle de farvenuancer og små spidsfindigheder på et foto, som man ikke planlægger og forbereder uger i forvejen – men da der kom en “bygestribe” i Tirsdags, tænkte jeg at det nok var en meget god idé at prøve alligevel.
Så her er to “Ruisdael-skud”.
Byger fra Sydvest – nogle med torden
Uvejr
Skriv løs 