Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Landskab

Der er i det mindste ikke en kilometer islag ovenpå

Vi lokale kender de små grønne pletter langs kysten; her er det en stor sommerhusgrund, som blev doneret til almenheden af en velgører, jeg ved ikke hvad han hed, og der var trappe og tissehus, så man om sommeren kunne ligge i græsset og sole sig og gå ned og tage en dukkert, hvis det blev for varmt. Man tog til Vejby Strand helt fra København, dengang søndagsbilture blev mulige for hvermand. Det fortalte en besøgende mig, mens han udmalede hvordan og viste billede af sin familie, – nu var de borte og stedet forandret, men der var minder.

Written by Donald

Saturday, February 29, 2020 at 23:32 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with , , ,

Sand mellem tænderne

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det knasede i munden, jeg havde fået småbitte sandpartikler ind i gabet! Jeg kunne ellers ikke mærke sandkorn i vinden, da jeg gik på Heatherhill forleden dag, ikke tæt på skrænten, der er afspærret (skønt der er nogle unge mennesker, som kravler over hegnet og lægger sig i hulninger for at se solnedgang i romantiske farver).

Slope at Kattegat

De to hoveder som gemmer sig i græsset på den yderste skråning er ikke sådan at få øje på …
Rembrandt havde ofte sådanne figurer i sine kobberstik af landskaber – uden sammenligning iøvrigt

Først tænkte jeg “Det er et kraftigt vindstød, som har pustet noget fint, næsten usynligt sand op ad skråningen og ind i min mund, jeg har tit set fygning henover parkeringspladsen, og når skrænterne er skredet, er der også meget fint sand hele vejen fra havstokken til toppen af skrænten”.

Jeg begyndte at gå hjemad og så pludselig, at der faktisk var meget sand alle vegne, men tydeligst på stien mellem de vilde roser – og endnu tydeligere nede ved grusvejen som fører ned til stranden.

Path half covered with sand

Der er trådt samme sted af alle turgængerne – fordi der er vilde roser (rugosa) som man ikke kan lide at træde på – på stien ses et fint lag sand

Gravel road covered with sand

Grusvejen har fået et tykt lag sand over sig her

Written by Donald

Wednesday, July 10, 2019 at 9:16 GMT+0000

Posted in Hav, Naturpleje

Tagged with ,

Billede af spættens lyd og duften af gran og lyng

Nej, lyd og duft kan man selvfølgelig ikke tage et billede af, men da jeg stod der på stien i den del af skoven, som tager af for stormene og som derfor aldrig bliver tæt og høj, hørte jeg en spætte, gulspurv, mejser, og duften af de friske grønne lyng var frisk og betagende.

Dette foto er blot en erindring om et vidunderligt smukt øjeblik. Lidt efter, inde mellem granerne i Troldeskoven, fik jeg 4 myggestik. Så var fortryllelsen slut!

Path in the dunes

Strandskov med lyden af spætte og spurv, duften af lyng, nåletræer og sejglivede ege …

Gruppe ved strandkant

Motionsgruppe ved strandkanten

Written by Donald

Friday, June 14, 2019 at 7:57 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

En ikke-kedelig tur i blæsevejr

Forleden så jeg i “Naturjournal” at vandhullerne og gadekær på Nordfyn var lavvandede. Hvordan står det til her på egnen, Holløse, Tibirke, Vejby?

Det ser ud til at der er vand nok i både vandhullerne og moserne, og særligt Holløse Bredning er fuld af vand – men det er jo fordi den er reguleret.

Askemosen er udspring for Ramløse Å, man kan ane vand mellem sivene til venstre

Holløse Bredning er et kunstigt forsøg på at etablere et vådområde

Da det var stærk blæst måtte jeg søge læ i skoven og gik rundt om Tibirke Kirke, en lille smuk spadseretur — bemærk bænken til den besøgende

Efter at have set lidt på mosen og bredningen ville jeg gå en runde omkring Tibirke Kirke, og på vejen tilbage kunne jeg høre “en 16 fod” gennem murene. Et orgels piber beskrives med længden af den dybeste tone, 8 fod er det normale for det dybe C, mens 16 fod er den dybe, rungende bas. Nogle få kirkeorgeler har også 32-fod piber, men det er både dyrt og vanvittig sjovt. Eller komisk.

Jeg tog i døren – som regel er det organisten, der øver lidt, og man behøver sjældent at låse. Han kunne ikke høre mig, og jeg var lige ved at tage et billede, da han holdt op med at spille. Jeg lagde kameraet væk og hilste i stedet ved at udtrykke glæde over det smukke orgel – og han blev jo helt forskrækket over at høre min stemme, han havde ikke hørt døren. Han viste at der var et register (et instrument, en “lyd”) hvor der manglede en tone, men det er jo småting, der kan repareres uden større besvær.

Der dukker spørgsmål op … hvorfor ser det sådan ud?

Jeg havde hele tiden haft “kedsomhed” i tankerne. Hvorfor keder jeg mig aldrig, undtagen i skoletimer og til opera-opførelser? tænkte jeg. Den smukke lyd af orgelets mange piber havde grebet mig. Selv murværket på kirketårnet havde optaget mig – og gør det stadig. Er de små ujævne mursten en reparation af tårnet, eller er det de rene røde områder, som er reparation?

Stenene til venstre er ujævne, omhyggeligt tilpasset den regelmæssige højre side – eller er det omvendt?

Written by Donald

Tuesday, January 15, 2019 at 13:25 GMT+0000

Posted in Byggeri, Mark, Skov og have

Tagged with

Ingen billeder – kun de indre

Selv om jeg havde husket kameraet, havde der nok ikke været de overraskende motiver – jeg savnede kun kameraet på ét tidspunkt, nemlig da jeg så silhouetten af et stynet træ mod den lyse skyfri aftenhimmel, sådan ca. kl.16.

Har du et indre billede af sådan en vinteraften, hvor det milde lys lægger sig over land og by? Jeg kom i tanke om en vinteraften ved 18-tiden for 21 år siden – en aften med klar, vinter-dybblå himmel, en flyver sneglede sig frem mellem stjernerne. Var der nogen ombord, som jeg kendte? Selv en December-aften kan der være et charmerende tusmørke længe efter solen er gået ned.

Vi er tæt på solhverv! Prøv at se nedenfor hvor tæt – dagen bliver 20 minutter kortere om godt 2 uger, men det er jo ikke så galt.

Hvor går man, når man vil se lyset, himlen, havet, men vil undgå at blive helt forblæst af den kraftige blæst? 14 m/sec, siger yr.no og det oversættes via https://da.wikipedia.org/wiki/Beaufort-skalaen til stiv kuling.

På grund af stormen gik turen gennem småveje mellem sommerhuse

Når det blæser, hvor går man? Man går selvfølgelig et sted, hvor der er læ. Og det er morsomt at iagttage, hvor der er næsten vindstille og andre steder, hvor hvirvler finder vej gennem en vindtunnel. De nøgne grene er nok til at danne en beskyttende vind-bremse. Det blev til 2 km. Det føles som om de væsentligste kropsfunktioner – åndedræt, puls – er ved at komme tilbage til normal.

==================================================

Se efter på http://www.suninfo.dk/

Written by Donald

Tuesday, December 4, 2018 at 16:11 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , , ,

Eftertanker –

Askemose set fra Kildevejen

Det var dette landskab, som engang for længe siden fik mig til at stoppe op og se – bare se og registrere.

De grønne marker i baggrunden er dyrkningsmarker – forgrundens jorder dyrkes ikke (jeg har ikke set dem blive tilsået) – men bruges som græsning for heste og somme tider får.

Der er noget ved landskabet; det er smukt på sin egen måde, harmonisk set fra denne vinkel, det er rigt og varieret, nogle ville måske sige at der er mange små områder med “natur”, jeg vil hellere sige områder med liv, som får lov at leve.

Written by Donald

Thursday, November 1, 2018 at 2:50 GMT+0000

Posted in Mark, Skov og have

Tagged with

De små glæder – Indian Summer

Som så ofte skrevet er mange indlæg her blot en markering af de smukke dage og de små oplevelser, jeg har. Der er sjældent noget exceptionelt i billederne for tiden – men jeg nyder de små forskelle, som her, den utroligt flotte og tætte mellemafgrøde på markerne mellem Vejby og Ørby.

Grønne efterårsmarker

En træstub der er ved at blive omsat til muld af svampene – bare de ikke går over til skuret (som dog er af trykimprægneret træ)

På Tipvognsstien er der en blomstrende kaprifoleum

De varme dage var også meget fugtige og disede (her fra fredag d.12 lige før Efterårsferien)

Written by Donald

Wednesday, October 17, 2018 at 17:17 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , ,