Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Landskab

Det er i dag et dejligt vejr, et solskinsvejr

with 2 comments

(Nej det er ikke et citat af den kendte sang, det er faktisk bare et dejligt vejr, og jeg ændrede linien lidt fordi jeg ikke ville have at Google-folk skulle ende her i den tro at det var en sang af Ludvig Holstein og Poul Schierbeck, populariseret af Kim Larsen).

Jeg var ude for at hente post, da jeg så denne fantastisk blå himmel og ledte efter en vinkel, som kunne formidle den smukke oplevelse. Mit blik faldt på min 34 år gamle ven, Asserbo-Egen, som jeg fik som et lille barn (udtryk lånt fra Wohllebens bog, Træernes Hemmelige Liv) gravet op med rod fra Svigermors sommerhus i Asserbo og plantet et par meter fra skellet i den tro at den aldrig ville blive så stor, at den ødelagde udsigten for naboen. Men den blev stor og har måttet beskæres kraftigt i flere omgange. Den stortrives i den lerede jord i Maglemose_Å-Dalen.

Men for at billedet rigtig skulle kunne fortælle om lys og varm efterårsdag, måtte der noget mere til, udsigten over de høstede marker. Så jeg fandt en vinkel, som er kommet til efter at ny nabo har fældet stort set alle sine træer, især nogle kirsebærtræer, som virkelig voksede alt for hurtigt og tog alt lys og glæde.

Men på billedet af udsigten opdagede jeg så at der er en front, – langt mod syd, formentlig omkring Gørløse eller måske længere sydpå, ved Roskilde, det ligner nemlig høje skyer, som kan være både 5 og 10 km. oppe. På Google Earth kan man få en fornemmelse af hvordan Sjælland ser ud fra et fly i 10 km’s højde.

Written by Donald

Friday, September 4, 2020 at 10:12 GMT+0000

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with

Sommerfuglereservat

with 16 comments

Når en mand er død, kan han ikke gøre indsigelse.

Heatherhill blev doneret som reservat til Helsinge Kommune (dengang hed den vist noget andet) af en mand, med udlandsk klingende navn, Henry Vincent.

Han havde nok ikke forestillet sig, at naturfredere fik indhegnet store dele af området for at sommerfugle skulle have fred?!

Landscape

Dele af Heatherhill er nu indhegnet som beskyttelse mod mennesker

Written by Donald

Thursday, August 20, 2020 at 10:17 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Erindringen om en sommerferie i Alsace – og andet

with 9 comments

I skitsebogen fandt jeg nogle andre tegninger med rørpen, en metode for begyndere. Med en rørpen får man jo streger af ensartet tykkelse, hvilket selvfølgelig er en begrænsning for en dygtig tegner, men for en begynder kan det være en lettelse, man skal tænke “hvad er omridset”, og prøve at fastholde det med så få streger som muligt.

Den første tegning er dog ikke med helt samme tykkelse streg; jeg kan se at jeg har forsøgt at antyde forskellige strukturer med det, tegnelærer-bogen kaldte textur i streg-skravering (himlen, tæppet) Til højre, ubehjælpsomt, må det være en sten og en busk.

Alvaret, som er en stenslette med kalksten, som blev brugt til græsning af får, vil gro til, hvis man ikke holder væksten nede. Billedet må være fra 1978 eller et af årene derefter, fra en tur, hvor den lille familie uden ret mange penge i vores gamle aflange VW-1600 “Fastback” kørte til Nybro, Kalmar, og Öland, overnattede på Vandrehjem og spiste picnic i naturen.

Det andet billede er fra en tur til Frankrig, det må have været i 1979, da jeg optimistisk var begyndt at lave klassisk morgenradio i DR P2. Det gav selvtillid at få overdraget ansvaret for morgenfladen, og jeg nød venlige kolleger, – opdagede ikke de nedgørende kommentarer! – og havde små elever i musik i Københavns Kommunes Musikskole. Sønnen var 5 år og slugte alle nye indtryk.

Vi var sydpå omkring Rhonedalen og så en forladt mine, og så en kirke lavet af Le Corbusier, en berømt (forkætret?) Fransk arkitekt, som gik ind for højhuse og som sikkert ikke var særlig religiøs – Det må undersøges …

Men det tredie billede var det, som fik mig til at stoppe op og scanne tegninger; motivet er sådan set det, der er bedst egnet til “rørpennetegning”; men samtidig er der mulighed for med få streger at give lidt karakter til bygning, vinduer og gadelampe. Jeg kan – mærkeligt nok – huske at gadelampen i virkeligheden var meget anderledes end tegningen, ikke desto mindre giver tegningen karakteren af en gammel gadelampe i et bindingsværks-kvarter.

Written by Donald

Sunday, August 9, 2020 at 15:25 GMT+0000

Posted in Byggeri, Jordens Historie, Naturpleje

Tagged with

Set med forstvæsen øjne

with one comment

Så var jeg alligevel ikke helt færdig med “Træernes Hemmelige Liv” – jeg ser jo træerne med andre øjne, når jeg går en tur.

Det er sagt mange gange, efterhånden, at det ikke kan betale sig at have skovdrift i de offentlige skove. Så vidt jeg ved er der dog en del private skove, hvor man stadig kan tjene lidt på hugst og jagtret.

Men OK – man skal beskytte den “naturlige skov” og artsrigdom, for at vi skal have noget genetisk materiale, hvis der opstår massiv misvækst som følge af monokulturer. Den “naturlige skov” er en blanding af forskellige træer, gamle væltede træer og deraf følgende små lysninger, siger man; men som Wohlleben argumenterer i sin bog, så står den naturlige skov ikke stille, det er bare noget vi synes, fordi vi lever så kort tid. Bøgen er vandret mod nord efter istiden (for ca. 12-20000 år siden begyndte gletscherne/bræerne i Skandinavien at trække sig tilbage.)

Bøgen vandrer med en hastighed på 400 meter om året.

Kan I se det for jeres indre blik? Det minder lidt om “Niels Klim s Underjordiske Rejse”, ikke?

Nicolai Klimii Iter Subterraneum … (Niels Klims Underjordiske rejse …). Holbergs navn nævnes ikke, hverken her eller andetsteds i bogen. Ifølge bogens fiktion er det hovedpersonen selv der er forfatteren, den er, som titelbladet og efterskriftet siger, trykt efter hovedpersonens egenhændige manuskript.

Det er ret tydeligt, at egene i forreste række er vokset godt nogle år men så er blevet stoppet af kystvinden – formentlig fordi der er ryddet længst ude mod kysten, hvor den invasive Rosa rugosa var ved at få overtaget.

Men egenes gamle (tynde) stammer kan alligevel beskytte de træer, der står lidt længere inde.

På de pletter, hvor der var ryddet helt for Rosa rugosa, er der spiret nye ege,
men også birk. Rosernes rødder har selvfølgelig sat nye skud!

bushes

Den er smuk, når den blomster, Rosa rugosa

Written by Donald

Friday, August 7, 2020 at 11:30 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with , ,

Der er i det mindste ikke en kilometer islag ovenpå

Vi lokale kender de små grønne pletter langs kysten; her er det en stor sommerhusgrund, som blev doneret til almenheden af en velgører, jeg ved ikke hvad han hed, og der var trappe og tissehus, så man om sommeren kunne ligge i græsset og sole sig og gå ned og tage en dukkert, hvis det blev for varmt. Man tog til Vejby Strand helt fra København, dengang søndagsbilture blev mulige for hvermand. Det fortalte en besøgende mig, mens han udmalede hvordan og viste billede af sin familie, – nu var de borte og stedet forandret, men der var minder.

Written by Donald

Saturday, February 29, 2020 at 23:32 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with , , ,

Sand mellem tænderne

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det knasede i munden, jeg havde fået småbitte sandpartikler ind i gabet! Jeg kunne ellers ikke mærke sandkorn i vinden, da jeg gik på Heatherhill forleden dag, ikke tæt på skrænten, der er afspærret (skønt der er nogle unge mennesker, som kravler over hegnet og lægger sig i hulninger for at se solnedgang i romantiske farver).

Slope at Kattegat

De to hoveder som gemmer sig i græsset på den yderste skråning er ikke sådan at få øje på …
Rembrandt havde ofte sådanne figurer i sine kobberstik af landskaber – uden sammenligning iøvrigt

Først tænkte jeg “Det er et kraftigt vindstød, som har pustet noget fint, næsten usynligt sand op ad skråningen og ind i min mund, jeg har tit set fygning henover parkeringspladsen, og når skrænterne er skredet, er der også meget fint sand hele vejen fra havstokken til toppen af skrænten”.

Jeg begyndte at gå hjemad og så pludselig, at der faktisk var meget sand alle vegne, men tydeligst på stien mellem de vilde roser – og endnu tydeligere nede ved grusvejen som fører ned til stranden.

Path half covered with sand

Der er trådt samme sted af alle turgængerne – fordi der er vilde roser (rugosa) som man ikke kan lide at træde på – på stien ses et fint lag sand

Gravel road covered with sand

Grusvejen har fået et tykt lag sand over sig her

Written by Donald

Wednesday, July 10, 2019 at 9:16 GMT+0000

Posted in Hav, Naturpleje

Tagged with ,

Billede af spættens lyd og duften af gran og lyng

Nej, lyd og duft kan man selvfølgelig ikke tage et billede af, men da jeg stod der på stien i den del af skoven, som tager af for stormene og som derfor aldrig bliver tæt og høj, hørte jeg en spætte, gulspurv, mejser, og duften af de friske grønne lyng var frisk og betagende.

Dette foto er blot en erindring om et vidunderligt smukt øjeblik. Lidt efter, inde mellem granerne i Troldeskoven, fik jeg 4 myggestik. Så var fortryllelsen slut!

Path in the dunes

Strandskov med lyden af spætte og spurv, duften af lyng, nåletræer og sejglivede ege …

Gruppe ved strandkant

Motionsgruppe ved strandkanten

Written by Donald

Friday, June 14, 2019 at 7:57 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

En ikke-kedelig tur i blæsevejr

Forleden så jeg i “Naturjournal” at vandhullerne og gadekær på Nordfyn var lavvandede. Hvordan står det til her på egnen, Holløse, Tibirke, Vejby?

Det ser ud til at der er vand nok i både vandhullerne og moserne, og særligt Holløse Bredning er fuld af vand – men det er jo fordi den er reguleret.

Askemosen er udspring for Ramløse Å, man kan ane vand mellem sivene til venstre

Holløse Bredning er et kunstigt forsøg på at etablere et vådområde

Da det var stærk blæst måtte jeg søge læ i skoven og gik rundt om Tibirke Kirke, en lille smuk spadseretur — bemærk bænken til den besøgende

Efter at have set lidt på mosen og bredningen ville jeg gå en runde omkring Tibirke Kirke, og på vejen tilbage kunne jeg høre “en 16 fod” gennem murene. Et orgels piber beskrives med længden af den dybeste tone, 8 fod er det normale for det dybe C, mens 16 fod er den dybe, rungende bas. Nogle få kirkeorgeler har også 32-fod piber, men det er både dyrt og vanvittig sjovt. Eller komisk.

Jeg tog i døren – som regel er det organisten, der øver lidt, og man behøver sjældent at låse. Han kunne ikke høre mig, og jeg var lige ved at tage et billede, da han holdt op med at spille. Jeg lagde kameraet væk og hilste i stedet ved at udtrykke glæde over det smukke orgel – og han blev jo helt forskrækket over at høre min stemme, han havde ikke hørt døren. Han viste at der var et register (et instrument, en “lyd”) hvor der manglede en tone, men det er jo småting, der kan repareres uden større besvær.

Der dukker spørgsmål op … hvorfor ser det sådan ud?

Jeg havde hele tiden haft “kedsomhed” i tankerne. Hvorfor keder jeg mig aldrig, undtagen i skoletimer og til opera-opførelser? tænkte jeg. Den smukke lyd af orgelets mange piber havde grebet mig. Selv murværket på kirketårnet havde optaget mig – og gør det stadig. Er de små ujævne mursten en reparation af tårnet, eller er det de rene røde områder, som er reparation?

Stenene til venstre er ujævne, omhyggeligt tilpasset den regelmæssige højre side – eller er det omvendt?

Written by Donald

Tuesday, January 15, 2019 at 13:25 GMT+0000

Posted in Byggeri, Mark, Skov og have

Tagged with

Ingen billeder – kun de indre

Selv om jeg havde husket kameraet, havde der nok ikke været de overraskende motiver – jeg savnede kun kameraet på ét tidspunkt, nemlig da jeg så silhouetten af et stynet træ mod den lyse skyfri aftenhimmel, sådan ca. kl.16.

Har du et indre billede af sådan en vinteraften, hvor det milde lys lægger sig over land og by? Jeg kom i tanke om en vinteraften ved 18-tiden for 21 år siden – en aften med klar, vinter-dybblå himmel, en flyver sneglede sig frem mellem stjernerne. Var der nogen ombord, som jeg kendte? Selv en December-aften kan der være et charmerende tusmørke længe efter solen er gået ned.

Vi er tæt på solhverv! Prøv at se nedenfor hvor tæt – dagen bliver 20 minutter kortere om godt 2 uger, men det er jo ikke så galt.

Hvor går man, når man vil se lyset, himlen, havet, men vil undgå at blive helt forblæst af den kraftige blæst? 14 m/sec, siger yr.no og det oversættes via https://da.wikipedia.org/wiki/Beaufort-skalaen til stiv kuling.

På grund af stormen gik turen gennem småveje mellem sommerhuse

Når det blæser, hvor går man? Man går selvfølgelig et sted, hvor der er læ. Og det er morsomt at iagttage, hvor der er næsten vindstille og andre steder, hvor hvirvler finder vej gennem en vindtunnel. De nøgne grene er nok til at danne en beskyttende vind-bremse. Det blev til 2 km. Det føles som om de væsentligste kropsfunktioner – åndedræt, puls – er ved at komme tilbage til normal.

==================================================

Se efter på http://www.suninfo.dk/

Written by Donald

Tuesday, December 4, 2018 at 16:11 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , , ,

Eftertanker –

Askemose set fra Kildevejen

Det var dette landskab, som engang for længe siden fik mig til at stoppe op og se – bare se og registrere.

De grønne marker i baggrunden er dyrkningsmarker – forgrundens jorder dyrkes ikke (jeg har ikke set dem blive tilsået) – men bruges som græsning for heste og somme tider får.

Der er noget ved landskabet; det er smukt på sin egen måde, harmonisk set fra denne vinkel, det er rigt og varieret, nogle ville måske sige at der er mange små områder med “natur”, jeg vil hellere sige områder med liv, som får lov at leve.

Written by Donald

Thursday, November 1, 2018 at 2:50 GMT+0000

Posted in Mark, Skov og have

Tagged with

De små glæder – Indian Summer

Som så ofte skrevet er mange indlæg her blot en markering af de smukke dage og de små oplevelser, jeg har. Der er sjældent noget exceptionelt i billederne for tiden – men jeg nyder de små forskelle, som her, den utroligt flotte og tætte mellemafgrøde på markerne mellem Vejby og Ørby.

Grønne efterårsmarker

En træstub der er ved at blive omsat til muld af svampene – bare de ikke går over til skuret (som dog er af trykimprægneret træ)

På Tipvognsstien er der en blomstrende kaprifoleum

De varme dage var også meget fugtige og disede (her fra fredag d.12 lige før Efterårsferien)

Written by Donald

Wednesday, October 17, 2018 at 17:17 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with , ,

Santa Ana, Santa Barbara winds

Santa Barbara helt yderst til venstre, mens Santa Ana (bydel i LA) ligger på den anden side af LA downtown i retning af San Diego

      

A sundowner is a northerly offshore wind in Santa Barbara, California. It occurs when a region of high pressure is directly north of the area, the coast of which trends east–west. This contrasts with the more typical onshore flow. The winds blow with greatest force when the pressure gradient is perpendicular to the axis of the Santa Ynez Mountains, which rise directly behind Santa Barbara. These winds often precede Santa Ana events by a day or two, as it is normal for high-pressure areas to migrate east, causing the pressure gradients to shift to the northeast.

Sundowners are particularly dangerous during wildfire season because the air heats and dries as it descends from the mountains to the sea. Gale force hot, dry winds can make firefighting impossible. A sundowner quickly burned a swath from the mountains through populated areas and across Highway 101 into Hope Ranch during the 1990 Painted Cave Fire. The most intense periods of the Jesusita Fire’s destruction have also been blamed on sundowner winds. The Sherpa Fire grew to 4,000 acres (1,600 ha) overnight due to the sundowner winds, destroying the water system for El Capitán State Beach at the beginning of the 2016 fire season.

Et lignende opslag findes for Santa Ana Winds. Desuden forekommer samme fænomen langs hele kysten i det sydlige Californien; det er samme fænomen, som man i Schweiz kalder Föhn vinden, og som er mest udpræget, når ørkenluften (fra Arizona eller Sahara, respektive) presses op over en bjergryg. Også Norge kender til den virkning: Vestsiden af Oslofjorden kan somme tider få sådan en omgang lufttørring, når varm luft fra Nord presses henover Telemarken; men om det også medfører skovbrand ved jeg ikke (det er sjældent at der kommer varm luft fra nord!)

The Santa Ana winds are strong, extremely dry down-slope winds that originate inland and affect coastal Southern California and northern Baja California. They originate from cool, dry high-pressure air masses in the Great Basin.

Santa Ana winds are known for the hot dry weather that they bring in the fall (often the hottest of the year), but they can arise at other times of the year. They often bring the lowest relative humidities of the year to coastal Southern California. These low humidities, combined with the warm, compressionally-heated airmass, plus high wind speeds, create critical fire weather conditions. Known as “devil winds”, Santa Anas are infamous for fanning regional wildfires.

Written by Donald

Thursday, April 19, 2018 at 18:02 GMT+0000

Posted in Skov og have, Vejr

Tagged with , ,