Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Landskab

Smørhul — Sky-hul — Solskinsdal

with 9 comments

Hollose-view

Fra Holløse mod øst: Store skyansamlinger over Øresund – men vi bor i et smørhul, vistnok også vejrmæssigt
Man kan se at der er en sænkning til venstre i landskabet, og det er udspring af en af kilderne til Ramløse Å, Arresø. Jeg bor på den anden side af lavningen.

Dette her billede, fra en indkøbstur i Fredags, illustrerer skyerne, en massiv skymasse mod øst over Øresund, 30 km. væk. Det er sjældent, man ser det, men det er ofte tilfældet at der er sol her i Vejby og skyer hele vejen rundt i horisonten.

Og tænk, så får jeg dårlig samvittighed, måske ikke så meget, men tænker “hvordan kan jeg være bekendt at bo her i et smørhul mens resten af verden slås mod sygdomme, dårlig økonomi, krig …”

Men jeg ejer jo ikke det hele. Det føles bare sådan.

Og somme tider kommer jeg så til at tænke på Regeringens ønske om at vi skal bidrage til at få samfundet igang igen – se at få købt noget …

Det gør jeg så ☻

Written by Donald

Tuesday, May 11, 2021 at 11:42 GMT+0000

Posted in Skyer

Tagged with , ,

Vil videnskaben kunne dæmpe klimaudsving ved …

with 12 comments

Vil videnskaben kunne dæmpe klimaudsving ved …

at bruge mikrober, bakterier, til at løse de problemer, der opstår ved klimaforandringer?

Et af argumenterne er at farmere kan få microrhysomes og svampe til at gro ud fra rødderne og fungere som reservoire, samle fugt fra jorden og sende det til planten.

Jeg troede egentlig at klimaforandringerne var et problem af helt andre grunde, nemlig oversvømmelser, millioner gjort hjemløse, migranter, revolutioner, eller “bare” uro og sammenbrud af samfundssystemer.

Vi kan hurtigt bygge lejre til nødstedte, men tænk lige på omfanget, hvis storme og havstigning bryder løs. Selv om en familie fx. bor 10-15 meter over havet vil veje og forsyningslinier blive afbrudt. Strøm? vandforsyning?

Så jeg forstår ikke helt denne iøvrigt veltalende formidler af videnskab – forstår ikke at han omtaler klima-forandrings-afhjælpnings-strategier som om det kunne løse de alvorligste trusler.

Tilføjelse: OK han indrømmer det er kun en del af løsningen.

Written by Donald

Monday, May 3, 2021 at 19:11 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with ,

Anemoner spreder sig, men hvor hurtigt?

with 6 comments

Trifitterne kommer … ikke.

Anemoner er jeg ikke bange for, men jeg undrede mig godt nok over at der var anemoner på marken syd for Valby Hegn, en lille skov i forlængelse af Harager Hegn og Gribskov (der er dog mark-områder, som skiller skovområderne fra hinanden.)

forest ditch

Det var første gang jeg noterede mig at der er menneskeskabte grøfter i denne skov

Her står bl.a. at landsbyerne byggede stendiger engang i 1785 – en del år efter at Gribskov blev drænet med grøfter
Nu har jeg vist fundet metoden så brugere context-klikke (højreklikke) for at se billedet i stor størrelse så man kan læse, hvad der står (og der står at indtil 1785 dyrkede landsbyerne Laugø, Nejlinge, Sletelte og Valby landbrug på jorderne her (ordret citat, man dyrkede landbrug)

Har bønderne været tvunget til at grave grøfter i de våde områder her? Eller har der været en bevægelse for bedre skov, så der var olden? Der står også at området her er meget frugtbart og at bøgene derfor bliver store og flotte.

Written by Donald

Friday, April 23, 2021 at 14:12 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

Vejrtyper, aflæsning af skyer

sky and landscape

Selv om der er lette skyer anes det at der er striber – mere eller mindre blåfarvning; det tolker jeg som at der er vind i de højere luftlag, ikke jetstrøm 10 km oppe, men en 1½ km. oppe luftstrøm, som danner hvirvler med den underliggende luft

Jeg har ikke set den slags skyer før, og de står heller ikke i mit gamle Svenske “sky-lexicon”, så jeg må bare gætte, at de hvirvler, der danner revler i skyerne (som ses ved at der er striber som er mere blålige) kommer af en vindretning på tværs af revlerne i det mellemhøje luftlag over skyerne.

Hvad skal man så bruge det til? Måske bare konstatere at det er nogenlunde stabilt vejr egnet til arbejde …

Written by Donald

Friday, March 26, 2021 at 13:30 GMT+0000

Posted in Skyer

Tagged with ,

Det er i dag et dejligt vejr, et solskinsvejr

(Nej det er ikke et citat af den kendte sang, det er faktisk bare et dejligt vejr, og jeg ændrede linien lidt fordi jeg ikke ville have at Google-folk skulle ende her i den tro at det var en sang af Ludvig Holstein og Poul Schierbeck, populariseret af Kim Larsen).

Jeg var ude for at hente post, da jeg så denne fantastisk blå himmel og ledte efter en vinkel, som kunne formidle den smukke oplevelse. Mit blik faldt på min 34 år gamle ven, Asserbo-Egen, som jeg fik som et lille barn (udtryk lånt fra Wohllebens bog, Træernes Hemmelige Liv) gravet op med rod fra Svigermors sommerhus i Asserbo og plantet et par meter fra skellet i den tro at den aldrig ville blive så stor, at den ødelagde udsigten for naboen. Men den blev stor og har måttet beskæres kraftigt i flere omgange. Den stortrives i den lerede jord i Maglemose_Å-Dalen.

Men for at billedet rigtig skulle kunne fortælle om lys og varm efterårsdag, måtte der noget mere til, udsigten over de høstede marker. Så jeg fandt en vinkel, som er kommet til efter at ny nabo har fældet stort set alle sine træer, især nogle kirsebærtræer, som virkelig voksede alt for hurtigt og tog alt lys og glæde.

Men på billedet af udsigten opdagede jeg så at der er en front, – langt mod syd, formentlig omkring Gørløse eller måske længere sydpå, ved Roskilde, det ligner nemlig høje skyer, som kan være både 5 og 10 km. oppe. På Google Earth kan man få en fornemmelse af hvordan Sjælland ser ud fra et fly i 10 km’s højde.

Written by Donald

Friday, September 4, 2020 at 10:12 GMT+0000

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with

Sommerfuglereservat

Når en mand er død, kan han ikke gøre indsigelse.

Heatherhill blev doneret som reservat til Helsinge Kommune (dengang hed den vist noget andet) af en mand, med udlandsk klingende navn, Henry Vincent.

Han havde nok ikke forestillet sig, at naturfredere fik indhegnet store dele af området for at sommerfugle skulle have fred?!

Landscape

Dele af Heatherhill er nu indhegnet som beskyttelse mod mennesker

Written by Donald

Thursday, August 20, 2020 at 10:17 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with

Erindringen om en sommerferie i Alsace – og andet

I skitsebogen fandt jeg nogle andre tegninger med rørpen, en metode for begyndere. Med en rørpen får man jo streger af ensartet tykkelse, hvilket selvfølgelig er en begrænsning for en dygtig tegner, men for en begynder kan det være en lettelse, man skal tænke “hvad er omridset”, og prøve at fastholde det med så få streger som muligt.

Den første tegning er dog ikke med helt samme tykkelse streg; jeg kan se at jeg har forsøgt at antyde forskellige strukturer med det, tegnelærer-bogen kaldte textur i streg-skravering (himlen, tæppet) Til højre, ubehjælpsomt, må det være en sten og en busk.

Alvaret, som er en stenslette med kalksten, som blev brugt til græsning af får, vil gro til, hvis man ikke holder væksten nede. Billedet må være fra 1978 eller et af årene derefter, fra en tur, hvor den lille familie uden ret mange penge i vores gamle aflange VW-1600 “Fastback” kørte til Nybro, Kalmar, og Öland, overnattede på Vandrehjem og spiste picnic i naturen.

Det andet billede er fra en tur til Frankrig, det må have været i 1979, da jeg optimistisk var begyndt at lave klassisk morgenradio i DR P2. Det gav selvtillid at få overdraget ansvaret for morgenfladen, og jeg nød venlige kolleger, – opdagede ikke de nedgørende kommentarer! – og havde små elever i musik i Københavns Kommunes Musikskole. Sønnen var 5 år og slugte alle nye indtryk.

Vi var sydpå omkring Rhonedalen og så en forladt mine, og så en kirke lavet af Le Corbusier, en berømt (forkætret?) Fransk arkitekt, som gik ind for højhuse og som sikkert ikke var særlig religiøs – Det må undersøges …

Men det tredie billede var det, som fik mig til at stoppe op og scanne tegninger; motivet er sådan set det, der er bedst egnet til “rørpennetegning”; men samtidig er der mulighed for med få streger at give lidt karakter til bygning, vinduer og gadelampe. Jeg kan – mærkeligt nok – huske at gadelampen i virkeligheden var meget anderledes end tegningen, ikke desto mindre giver tegningen karakteren af en gammel gadelampe i et bindingsværks-kvarter.

Written by Donald

Sunday, August 9, 2020 at 15:25 GMT+0000

Posted in Byggeri, Jordens Historie, Naturpleje

Tagged with

Set med forstvæsen øjne

Så var jeg alligevel ikke helt færdig med “Træernes Hemmelige Liv” – jeg ser jo træerne med andre øjne, når jeg går en tur.

Det er sagt mange gange, efterhånden, at det ikke kan betale sig at have skovdrift i de offentlige skove. Så vidt jeg ved er der dog en del private skove, hvor man stadig kan tjene lidt på hugst og jagtret.

Men OK – man skal beskytte den “naturlige skov” og artsrigdom, for at vi skal have noget genetisk materiale, hvis der opstår massiv misvækst som følge af monokulturer. Den “naturlige skov” er en blanding af forskellige træer, gamle væltede træer og deraf følgende små lysninger, siger man; men som Wohlleben argumenterer i sin bog, så står den naturlige skov ikke stille, det er bare noget vi synes, fordi vi lever så kort tid. Bøgen er vandret mod nord efter istiden (for ca. 12-20000 år siden begyndte gletscherne/bræerne i Skandinavien at trække sig tilbage.)

Bøgen vandrer med en hastighed på 400 meter om året.

Kan I se det for jeres indre blik? Det minder lidt om “Niels Klim s Underjordiske Rejse”, ikke?

Nicolai Klimii Iter Subterraneum … (Niels Klims Underjordiske rejse …). Holbergs navn nævnes ikke, hverken her eller andetsteds i bogen. Ifølge bogens fiktion er det hovedpersonen selv der er forfatteren, den er, som titelbladet og efterskriftet siger, trykt efter hovedpersonens egenhændige manuskript.

Det er ret tydeligt, at egene i forreste række er vokset godt nogle år men så er blevet stoppet af kystvinden – formentlig fordi der er ryddet længst ude mod kysten, hvor den invasive Rosa rugosa var ved at få overtaget.

Men egenes gamle (tynde) stammer kan alligevel beskytte de træer, der står lidt længere inde.

På de pletter, hvor der var ryddet helt for Rosa rugosa, er der spiret nye ege,
men også birk. Rosernes rødder har selvfølgelig sat nye skud!

bushes

Den er smuk, når den blomster, Rosa rugosa

Written by Donald

Friday, August 7, 2020 at 11:30 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with , ,

Der er i det mindste ikke en kilometer islag ovenpå

Vi lokale kender de små grønne pletter langs kysten; her er det en stor sommerhusgrund, som blev doneret til almenheden af en velgører, jeg ved ikke hvad han hed, og der var trappe og tissehus, så man om sommeren kunne ligge i græsset og sole sig og gå ned og tage en dukkert, hvis det blev for varmt. Man tog til Vejby Strand helt fra København, dengang søndagsbilture blev mulige for hvermand. Det fortalte en besøgende mig, mens han udmalede hvordan og viste billede af sin familie, – nu var de borte og stedet forandret, men der var minder.

Written by Donald

Saturday, February 29, 2020 at 23:32 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with , , ,

Sand mellem tænderne

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det knasede i munden, jeg havde fået småbitte sandpartikler ind i gabet! Jeg kunne ellers ikke mærke sandkorn i vinden, da jeg gik på Heatherhill forleden dag, ikke tæt på skrænten, der er afspærret (skønt der er nogle unge mennesker, som kravler over hegnet og lægger sig i hulninger for at se solnedgang i romantiske farver).

Slope at Kattegat

De to hoveder som gemmer sig i græsset på den yderste skråning er ikke sådan at få øje på …
Rembrandt havde ofte sådanne figurer i sine kobberstik af landskaber – uden sammenligning iøvrigt

Først tænkte jeg “Det er et kraftigt vindstød, som har pustet noget fint, næsten usynligt sand op ad skråningen og ind i min mund, jeg har tit set fygning henover parkeringspladsen, og når skrænterne er skredet, er der også meget fint sand hele vejen fra havstokken til toppen af skrænten”.

Jeg begyndte at gå hjemad og så pludselig, at der faktisk var meget sand alle vegne, men tydeligst på stien mellem de vilde roser – og endnu tydeligere nede ved grusvejen som fører ned til stranden.

Path half covered with sand

Der er trådt samme sted af alle turgængerne – fordi der er vilde roser (rugosa) som man ikke kan lide at træde på – på stien ses et fint lag sand

Gravel road covered with sand

Grusvejen har fået et tykt lag sand over sig her

Written by Donald

Wednesday, July 10, 2019 at 9:16 GMT+0000

Posted in Hav, Naturpleje

Tagged with ,

Billede af spættens lyd og duften af gran og lyng

Nej, lyd og duft kan man selvfølgelig ikke tage et billede af, men da jeg stod der på stien i den del af skoven, som tager af for stormene og som derfor aldrig bliver tæt og høj, hørte jeg en spætte, gulspurv, mejser, og duften af de friske grønne lyng var frisk og betagende.

Dette foto er blot en erindring om et vidunderligt smukt øjeblik. Lidt efter, inde mellem granerne i Troldeskoven, fik jeg 4 myggestik. Så var fortryllelsen slut!

Path in the dunes

Strandskov med lyden af spætte og spurv, duften af lyng, nåletræer og sejglivede ege …

Gruppe ved strandkant

Motionsgruppe ved strandkanten

Written by Donald

Friday, June 14, 2019 at 7:57 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

En ikke-kedelig tur i blæsevejr

Forleden så jeg i “Naturjournal” at vandhullerne og gadekær på Nordfyn var lavvandede. Hvordan står det til her på egnen, Holløse, Tibirke, Vejby?

Det ser ud til at der er vand nok i både vandhullerne og moserne, og særligt Holløse Bredning er fuld af vand – men det er jo fordi den er reguleret.

Askemosen er udspring for Ramløse Å, man kan ane vand mellem sivene til venstre

Holløse Bredning er et kunstigt forsøg på at etablere et vådområde

Da det var stærk blæst måtte jeg søge læ i skoven og gik rundt om Tibirke Kirke, en lille smuk spadseretur — bemærk bænken til den besøgende

Efter at have set lidt på mosen og bredningen ville jeg gå en runde omkring Tibirke Kirke, og på vejen tilbage kunne jeg høre “en 16 fod” gennem murene. Et orgels piber beskrives med længden af den dybeste tone, 8 fod er det normale for det dybe C, mens 16 fod er den dybe, rungende bas. Nogle få kirkeorgeler har også 32-fod piber, men det er både dyrt og vanvittig sjovt. Eller komisk.

Jeg tog i døren – som regel er det organisten, der øver lidt, og man behøver sjældent at låse. Han kunne ikke høre mig, og jeg var lige ved at tage et billede, da han holdt op med at spille. Jeg lagde kameraet væk og hilste i stedet ved at udtrykke glæde over det smukke orgel – og han blev jo helt forskrækket over at høre min stemme, han havde ikke hørt døren. Han viste at der var et register (et instrument, en “lyd”) hvor der manglede en tone, men det er jo småting, der kan repareres uden større besvær.

Der dukker spørgsmål op … hvorfor ser det sådan ud?

Jeg havde hele tiden haft “kedsomhed” i tankerne. Hvorfor keder jeg mig aldrig, undtagen i skoletimer og til opera-opførelser? tænkte jeg. Den smukke lyd af orgelets mange piber havde grebet mig. Selv murværket på kirketårnet havde optaget mig – og gør det stadig. Er de små ujævne mursten en reparation af tårnet, eller er det de rene røde områder, som er reparation?

Stenene til venstre er ujævne, omhyggeligt tilpasset den regelmæssige højre side – eller er det omvendt?

Written by Donald

Tuesday, January 15, 2019 at 13:25 GMT+0000

Posted in Byggeri, Mark, Skov og have

Tagged with