Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Landskab

Grøften er ved at gro til

leave a comment »

Banens gravnng af grøfter langs banelegemet har ligget urørt i flere måneder – måske et halvt år

Nede i grøften er der en gederams, som har fået lys nok – hvem har ansvaret, hvis nogen brækker et ben ved at falde i grøften?

Written by Donald

Friday, August 18, 2017 at 9:54 UTC

Posted in Brok

Tagged with ,

Hvor meget vil grundejerforeningen ofre?

with 4 comments

Det er et smukt sted og mange går tur her

Dette emne nærmer sig politisk snak, men da jeg er fanget som kasserer (foreløbig kun, håber jeg) tænker jeg denne slags tanker, når jeg går en lille tur. Her ses mosen i vores grønne område, smukt sted somme tider med ænder, og klart nok skal sådan en anordning have afløb og helst sådan at når det øser ned, så løber vandet væk.

Men når det er vådt, vokser græs som bekendt uanset om det er frugtbar jord, grus, flisermellemrum, whatever. Skal man så sprøjte for at planter ikke “æder fliserne” eller er den samlede udgift mindre, hvis man lader dem gå til og så reparerer igen? D.v.s. lægger fliser påny?

Eller vil man betale for at det ser pænt ud? Er man imod sprøjtning? Skal en mand med traktor feje med metalbørste (og derved fjerne de dele af planterne, som er over jorden)?

Det må jeg spørge de andre i Grundejerforeningen om.

Stibelægningen, såkaldte S-fliser, er repareret for nylig, men er igen ved at blive erobret af planter

Written by Donald

Friday, August 4, 2017 at 17:59 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , , ,

Idyllisk mergelgrav

with 5 comments

Grundejerforeningens fællesområde omfatter en mergelgrav, som nu er groet til og ryddet flere gange

Gad vide om man kan tale om artsrigdom her

Der er somme tider ænder i mosen, men jeg har ikke set svaner eller gæs – dertil er den nok for lille

Written by Donald

Tuesday, July 25, 2017 at 15:17 UTC

Posted in Byggeri, Skov og have

Tagged with

Åkandestedet

with 2 comments

De lange bøgegrene, der hænger ud over vandet får mig til at tænke på indledningen til H.C.Andersens Nattergalen

I Haven saae man de forunderligste Blomster, og ved de
allerprægtigste var der bundet Sølvklokker, der klingede, for at
man ikke skulde gaae forbi uden at bemærke Blomsten. Ja, Alting
var saa udspeculeret i Keiserens Have, og den strakte sig saa
langt, at Gartneren selv ikke vidste Enden paa den; blev man ved
at gaae, kom man i den deiligste Skov med høie Træer og dybe
Søer. Skoven gik lige ned til Havet, der var blaat og dybt; store
Skibe kunde seile lige ind under Grenene, og i disse boede der en
Nattergal, der sang saa velsignet, at selv den fattige Fisker,
der havde saa meget andet at passe, laae stille og lyttede, naar
han om Natten var ude at trække Fiskegarnet op og da hørte
Nattergalen. “Herre Gud, hvor det er kjønt!” sagde han, men saa
maatte han passe sine Ting og glemte Fuglen; dog næste Nat naar
den igjen sang, og Fiskeren kom derud, sagde han det samme:
“Herre Gud! hvor det dog er kjønt!”

Solskin og gule blomster stikker hovedet op over vandoverfladen

Written by Donald

Saturday, July 8, 2017 at 23:36 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with , , ,

Om at fare vild eller gå på opdagelse

with 8 comments

Der er intet så skønt som at gå nye veje. I mange år drømte jeg om at køre – bil eller cykel – ad grusveje i store Svenske landskaber, gennem skove, bakker, dale, forbi søer og bygder. Jeg har fået tilfredsstillet den lyst et par gange.

Jeg er godt klar over, at stederne ikke er nye – de er nye for mig, men beboerne i de små byer har boet der i mange år, måske hele deres liv.

De fleste steder kan man gå i årevis og se på de samme ting, men hvis man så en dag går ad en hidtil overset passage, så er det om at gå nye veje.

Heatherhill naturområde grænser op til Hanebjerg og Hanemose, syd for Heatherhill Parkering og Café

Her bag ved Heatherhill ligger en mose, som giver vand til Højbro Å, og når man går lidt længere, kan man se en sti, men stiens begyndelse er ikke nem at finde. Jeg gik og ledte …

Der var en sidesti, tydelig nok, i hvert fald det første stykke.

Endelig tilbage – men hvor? Jeg kunne ikke kende stedet det første minut! Men det er vejen til Heatherhill Parkering fra min by

Kommentar …

Written by Donald

Tuesday, July 4, 2017 at 13:47 UTC

Posted in Blogosofi, Foto

Tagged with

Jordvold, koteændringer

with 6 comments

Jeg husker en historie, som jeg desværre ikke har mulighed for at be- eller afkræfte, om at man tidligere ikke måtte bygge en jordvold ud imod en vej. Efterhånden som 60’erne og 70’erne gik, blev landevejene til trafikerede, støjende veje og det var oplagt at lave støjvolde – men man måtte ikke.

Jeg husker specielt et hus ved den gamle landevej fra Hillerød til Frederiksværk (Frederiksværkvej), som havde fået bygget sig en støjskærm af jernbanesveller. Jeg fik at vide af min ex at det var en af hendes bekendte, som boede der – den slags ting, som er umulige at huske eller verificere.

Men afskærmning var ikke tilladt. Eller var det “koteændringer” som ikke var tilladt? Og en jordvold faldt ind under det begreb? Måske var det acceptabelt, hvis det var en havemur eller raftehegn?

Når man ser nybyggerier i dag (her i området og andre steder) skærmes de af med meget høje jordvolde (5-8 meter, gætter jeg, ved Hillerødmotorvejen lige ved Herredsvejen). En sådan vold skubber støjen fra trafikårerne opad. Det synes jeg er en god idé. Her er et eksempel på et meget smukt område, som er beskyttet af en stor støjvold:

Villakvarter i Skærød i et område, som ligger ved en trafikåre, et industriområde, en genbrugsplads —
og lidt væk fra en tidligere losseplads.
Takket være en høj jordvold med stejle sider er der afskærmet for støj og området har derved fået karakter af et moderne parcelhuskvarter med masser af plads (og også med legeplads og borde og bænke på fællesområderne) –
her ses et par huse og hække, fællesareal og jordvold, 3 meter høj eller så

Written by Donald

Tuesday, June 27, 2017 at 19:31 UTC

Posted in Byggeri

Tagged with

Papir-opslag er hurtigere end web-søgning og opslag

with 2 comments

Med søgning på en computer kan man ting, som man ikke kan med en bog. Søgning på alle, der har “Axel” eller “Søren” i navnet er let med en computer, som genkender bogstavernes mønster i maskin-hukommelsen.

De, der ved lidt mere om computere, ved, at det er et bitmønster; 8 bit, binary digits, som kan være 0 eller 1 kan danne 256 symboler. Her er computeren stærk. Endvidere kan man med det, der kaldes domæner (svarer til fagområder) finde passende præcise synonymer og nærliggende betydninger for fx. hjul (== fælge, dæk, autogummi, axel) og derved give den søgende flere fornuftige svar.

Sidste trykte udgave, står der på forsiden – en papir-udgave som kun avanceret trykkeri kan lave – prøv at trykke det samme på en hjemme-printer !!! !!! !!!

Men i den trykte udgave, papir-udgaven, kan man lynhurtigt bladre i kort og med erfaring i kortlæsning kan man finde ruter og interessante steder.

I en Web-computer kan man til gengæld finde en rute og en forretning lynhurtigt, når først program og data er til rådighed.

Men har vi forstået implikationerne af alt dette? Mister vi evnen til at kunne finde vej selv?

Oversigtskort – Nordsjælland med fokus på Gilleleje-Hillerød

Vejby – hvor jeg bor – til venstre, Arresø og Ramløse Sand til højre

Kommentarer …

Written by Donald

Saturday, June 24, 2017 at 10:34 UTC

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with ,