Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Landskab

Santa Ana, Santa Barbara winds

Santa Barbara helt yderst til venstre, mens Santa Ana (bydel i LA) ligger på den anden side af LA downtown i retning af San Diego

      

A sundowner is a northerly offshore wind in Santa Barbara, California. It occurs when a region of high pressure is directly north of the area, the coast of which trends east–west. This contrasts with the more typical onshore flow. The winds blow with greatest force when the pressure gradient is perpendicular to the axis of the Santa Ynez Mountains, which rise directly behind Santa Barbara. These winds often precede Santa Ana events by a day or two, as it is normal for high-pressure areas to migrate east, causing the pressure gradients to shift to the northeast.

Sundowners are particularly dangerous during wildfire season because the air heats and dries as it descends from the mountains to the sea. Gale force hot, dry winds can make firefighting impossible. A sundowner quickly burned a swath from the mountains through populated areas and across Highway 101 into Hope Ranch during the 1990 Painted Cave Fire. The most intense periods of the Jesusita Fire’s destruction have also been blamed on sundowner winds. The Sherpa Fire grew to 4,000 acres (1,600 ha) overnight due to the sundowner winds, destroying the water system for El Capitán State Beach at the beginning of the 2016 fire season.

Et lignende opslag findes for Santa Ana Winds. Desuden forekommer samme fænomen langs hele kysten i det sydlige Californien; det er samme fænomen, som man i Schweiz kalder Föhn vinden, og som er mest udpræget, når ørkenluften (fra Arizona eller Sahara, respektive) presses op over en bjergryg. Også Norge kender til den virkning: Vestsiden af Oslofjorden kan somme tider få sådan en omgang lufttørring, når varm luft fra Nord presses henover Telemarken; men om det også medfører skovbrand ved jeg ikke (det er sjældent at der kommer varm luft fra nord!)

The Santa Ana winds are strong, extremely dry down-slope winds that originate inland and affect coastal Southern California and northern Baja California. They originate from cool, dry high-pressure air masses in the Great Basin.

Santa Ana winds are known for the hot dry weather that they bring in the fall (often the hottest of the year), but they can arise at other times of the year. They often bring the lowest relative humidities of the year to coastal Southern California. These low humidities, combined with the warm, compressionally-heated airmass, plus high wind speeds, create critical fire weather conditions. Known as “devil winds”, Santa Anas are infamous for fanning regional wildfires.

Advertisements

Written by Donald

Thursday, April 19, 2018 at 18:02 UTC

Posted in Skov og have, Vejr

Tagged with , ,

Skovbrand – i Tisvilde Hegn

Branddammen her er så tilgroet, at det ville tage et brandslukningskøretøj kostbar tid at opsætte filter og sugeslange, så man kan pumpe vand ud på brandtruede områder (ved brand)

Ved et møde i Byrådet for nogle år siden hørte jeg en diskussion om bevilling til brandslukningsudstyr. Man ønskede at bruge vogne, “tankvogne”, som selv medbragte vand. Ved at bruge sådan en kunne man vinde mange minutter og derved få en fordel, som langt opvejede at det var en begrænset mængde vand, man har til rådighed, og at udstyret ikke kunne pumpe reserverne i branddamme og gadekær fordi der er partikler og vissent løv i. Det er heller ikke så ligetil at bruge brandhaner. [Redigeret/DA]

Der står mange træer rundt om branddammen, det vil være vanskeligt at komme til med mere end ét køretøj – Burde man rydde?

De mest interessante, syntes jeg, var problemet med at transportere vand. Valgte man den store – største – “tankvogn” ville den være så farligt tung at køre med, at man kunne risikere at den længere transporttid neutraliserede fordelen ved at komme hurtigt igang!

Det tænker man nok ikke på, når man lige hører en brandbil med stige og tanke køre forbi med udrykning, men selvfølgelig, den vejer noget og kan også køre forkert.

Der er selvfølgelig en del branddamme i Tisvilde Hegn, men der er også lange strækninger, hvor der ikke er nogen, så nytten af dem vil være meget lille i tilfælde af skovbrand.

Jeg har oplevet en brand i Tisvilde hegn, et af de tørre steder, en varm sommerdag, hvor de store skilte advarede mod åben ild og forbød cigaret-rygning.

Brandvæsenet var mødt op, og den mand, som jeg var så heldig at høre fortælle om den akutte skovbrand, som kunne ses som rygende rester af nogle ældre fyrretræer, denne mand fortalte, at det faktisk ikke var så brandfarligt og at det ikke var så nemt at få antændt en skovbrand. Han fortalte, at en mand med barnevogn var set gå ind mellem træerne ved Strandvejen og op imod kyststkråningen, og han havde ikke haft et barn i barnevognen. Det kan have været benzin. Men branden ebbede hurtigt ud.

Der blev plantet små fyrretræer på det sted efter den sommer. Hver gang jeg kommer forbi det sted, hvor der dengang stod de forkullede rester af nogle små fyrre, tænker jeg at det er hurtigt, at træerne er vokset op – man kan kun finde en forkullet gren, hvis man leder grundigt.

Dette er en branddam, hvis nogen skulle være i tvivl

Er vi for lidt parate til brandslukning? Har brandmanden ret i at det er svært at starte en skovbrand? Hvorfor har Los Angeles i Santa-Ana området SÅ mange skovbrande, hvoraf nogle endda medfører store skader? Kan man inddæmme Santa Ana skaderne inden der opstår skovbrande?

Virker brandbælterne i Tisvilde Hegn?

Written by Donald

Wednesday, April 18, 2018 at 11:07 UTC

Så kan man igen få is i Ishuset

Ishuset ligger, så det er synligt helt til Liseleje (hvis man har kikkert)

Langfredag var “fridag” eller helligdag efter en krævende Torsdag. Jeg kørte jeg til stranden og havde egentlig ikke tænkt mig at gå en tur, men købte en is-kaffe (Ishuset åbner i Påsken – selv om det var koldt var der mange kunder 2 timer efter lukketid) og gik hen til udsigten – og benene havde det egentlig meget godt, så jeg gik længere, ud til stenrevet, som i lavvande er synligt og ved normal vandstand tiltrækker måger og vadefugle. Der må være mange spiselige småkravl om sommeren.

Der var nu ikke mange fugle, men solen og luften – det var jo bare smukt, og det var måske ikke den værste måde at mindes historierne, som er knyttet til Påske.

============================================================

Stængehage, en ganske lille bule på kysten

Selv om der ikke er en sjæl at se, er der mange fodspor i sandet

============================================================

Friskolerne eller indre mission har udsendt en påskeavis, som fortæller den klassiske myte om genopstandelsen

Hjemturen i læ ad Strandvejen – selv halv syv var det lyst med blå himmel

Written by Donald

Saturday, March 31, 2018 at 22:10 UTC

Posted in Blogosofi, Hav

Tagged with , , ,

Vejby afvandingsgrøfter

Man skal ikke bande over meget vand, men sørge for, at der er passende systemer til at tage de store regnskyl og meget våde perioder, som den vi har nu.

Denneher grøft har tidligere været tør – den er selvfølgelig en gammel drængrøft. Jeg er ikke sikker på, at den har et afløb, det ser det jo ikke ud til at der er.

Dette er et sørgeligt tegn på at myndigheder, bygherrer og entreprenører ikke synes det er vigtigt at have ordentlig dræning. Det gamle bane-ranger-areal blev lagt, hvor Vejby Grøften lå (afvanding) og der er også bygget flittigt omkring stationen, hvilket var OK indtil det begyndte at regne

Det er ikke godt, at der står vand op til 40 cm. under sokkelen på de nybyggede huse. Jeg skammer mig over Teknisk Forvaltnings tagen hånd om dræningen. På den anden side er jeg ret sikker på at de er underbemandede og gør deres bedste.

Written by Donald

Wednesday, February 7, 2018 at 18:26 UTC

Posted in Vandbyggeri

Tagged with , ,

Gribsø ved vintertide

Søndagsspadseretur

100 meter længere henne – et meget mere sommerligt syn

Written by Donald

Monday, February 5, 2018 at 13:49 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Statsisbryderne ville være slukket nu, hvis de stadig var her

Isbryderen Bjørn er blevet museumsskib – den er meget mindre end de tre, der før 2010 lå i Frederikshavn

Danbjørn og Thorbjørn og Isbjørn – solgt, taget ud af drift i 2010

Statsisbryderne var en forsvarsopgave, og når temperaturerne faldt og de der kom nattefrost, hyrede man et lille mandskab og fyldte brændstof på en eller flere af de tre statsisbrydere, som lå i Frederikshavn.

(Statsisbryderne hørte under forsvaret).

Men hvis der ikke var is på vandet d. 19. januar, så slukkede man for el-generatorerne, gjorde rent og lukkede og låste isbryderne.

Man kunne egentlig godt få en fornemmelse af at det var global opvarmning, som var skyld i at vi ikke har haft en isvinter i lang tid. Men må jeg have lov at fortælle en lille erindring?

I går faldt der lidt sne – men temperaturerne kom ikke ned på rigtige frostgrader, bare slud og tøsne-temperaturer (pas alligevel på glatte morgenveje)

Mon de kan redde en hjemløs
fra at fryse ihjel, de her badehytter?

I 1980 (eller 1981?) var det længe siden, at der havde været en isvinter. De rigtigt kolde vintre var kun noget, man havde hørt om. Og da der så faldt så meget sne, at vejene lukkede og togene ikke kunne køre, så kunne man ikke finde DSB-sneplovene!

DSB havde i min barndom haft 4-5 store sneplove stående mellem Vesterport og Hovedbanegården, togvogne med en overbygning, der var formet som et spidst plovjern og to muldfjæle, buede overflader, hvor sneen kunne glide ud til højre og venstre. Når de blev skubbet af et damplokomotiv kunne de rydde en strækning med 1-2 meter sne, – højere driver måtte tages i flere omgange.

Men i 1980 var de parkeret et eller andet sted, og ingen i DSB kunne huske hvor.

Kan det ikke ske igen? Vi danskere synes at “det er jo ikke koldt om vinteren, hvad skal vi med de sneplove?”

Men så – efter måske 10-20 varme vintre – kommer der en snevinter, og så en serie på 6-10 isvintre, hvor først kraftige snefald fylder veje og baner? isvintre, hvor man kan gå over Øresund, tyk is. Og ved tøbrud “skyder” isen, det lyder som torden.

Der var ikke nok sne til at træerne blev helt hvide

Written by Donald

Friday, January 19, 2018 at 23:45 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

Artsrigdom i skovene

Jeg hørte Rune Engelbrecht fortælle glædestrålende om hvordan Gribskov (og andre skove) har områder, som får lov at ligge hen, og hvor væltede træer og rodkager får insekter og fugle til at stortrives. Og vi får “mere natur”. Natur? Hvad er “natur”?

Jeg har en fornemmelse af at der er flere ting, som spiller ind her, noget biologisk forskning i artsrigdom, og noget landskabsromantik, som om der var landskaber, som har vundet hævd på at være naturlige. Jeg tror vi i fremtiden bliver nødt til at tænke anderledes, Danmark er ikke længere et “mellemistidslandskab”, og bliver det aldrig. Det bliver måske en menneskeskabt-klimasump med myriader af insektarter, hvis mennesket uddør.

Men jeg har lidt dårlig samvittighed overfor de hundreder af mænd, som gravede grøfter i Gribskov og Valby Hegn for ca.300 år siden. Deres indsats fik jo nogle områder til at give godt tømmer, og det kunne man stadig, hvis ikke skovning og rydning i Nordsverige var så meget billigere – ingen handelshindringer, ingenting, bare kom til Nordsverige og hent fyrretræ i gode kvaliteter, lige til at bygge med!

Eller bestil det og få det leveret som et færdigt hus …

Vejen går forbi borde og bænke, træstubben ses lidt længere fremme

En træstub efter at mennesker har fældet træet — også artsrigdom eller hvad?

Marker udenfor Helsinge, skovens nabo

En sidste formaning! Nordsjællands skove og søer er specielle sammenlignet med det største landbrugsområder i Jylland som er mere præget af marker med mono-afgrøder.

Written by Donald

Friday, December 1, 2017 at 18:11 UTC

Posted in Skov og have

Tagged with