Det er lige før jeg køber DVD med de første “Klassiske” Tom & Jerry tegnefilm

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi ser en kø af katte, som ønsker at komme med Himmelexpressen. Behøver jeg at forklare, at alle kattene, der kommer, er døde? Også de tre killinger i den våde sæk? Grusomt? Underholdning for børn?

Katten Thomas, Tom, står udenfor et hegn, men nu prøver han at snige sig ind forbi kontrolløren. Han bliver stoppet!

Han får at vide af konduktøren, at han ikke kan komme med Himmelexpressen fordi han hele sit liv ikke har lavet andet end at plage en lille uskyldig mus. Men hvis han kan få musens underskrift på at han er tilgivet, så kan han komme med alligevel – expressen afgår om en time …

Resten af episoden jagter Tom musen for at få en underskrift, og Jerry er ikke sen til at udnytte det.

Til sidst vågner Tom og finder ud af at det er kaminen, som er helvedes ild.

Men tegningerne, de er fantastiske. Wikipedia siger, at de to forfattere og tegnere, Hanna og Barbera, havde fem uger til at lave hver episode, og derfor var der tid til at kæle for detaillerne. De fik flere Oscars og nomineringer end Disney (for “shorts” – altså ikke for såkaldte feature film, af hvilke Disney’s Fantasia og Snehvide var de første).

Advertisement

Ting som du ikke fik læst, men som …

Ting, som man gerne ville læse mere om, men som står som en tåge i fantasi og erindring, fordi man ikke lige har tiden eller bøgerne eller billederne, dem lader man ligge. Jeg har en smule idé om hvordan menneskets historie udspillede sig indtil i dag, men det er overfladisk viden, som alle turister kan få ved at læse en halv side i en tour-guide. Hvis det skal være tilfredsstillende, synes jeg at man skal kunne se de spørgsmål, der melder sig for historikerne – de store spørgsmål: Hvordan civilisationen i Mellemøsten? Hvorfor begyndte den krig? Hvor store var naturressourcerne?

Jeg husker med glæde, hvordan vores historielærer på den sidste dag, da vi ikke skulle til examen i historie, morede sig med at spørge “Hvad er den vigtigste begivenhed i historien?”

Efter mange gæt på Cæsars krige, folkevandringerne, WW2, Trediveårskrigen, Brømsebro, tabet af Sønderjylland som dengang jo hed Slesvig, Hundredeårskrigen, Reformationen, måtte læreren selv give svaret: “Opfindelsen af Landbruget!”. (Det kunne han egentlig godt have undervist noget mere i, ikke? når det nu var den vigtigste ting i historien!)

Menneskets levevis, fra istiderne og til de tider, hvor man begyndte at skrive og organisere, lokker enhver med selv den mindste nysgerrighed.

Jeg udskrev orkesterstemmer (noder) til en Opera “Gilgamesh” af Per Nørgaard. Det er skrøner eller religionshistorie fra tidlige menneskelige civilisationer (haha, er der andet end mennesker, der laver civilisationer?) — en gribende fortælling om venskaber og svigt; men jeg fik aldrig rigt læst på historien om denne kultur; om myten Gilgamesh. Om bronzefigurer fra Luristan. Om hvad man kan læse på lertavlerne.

Tilbage til Mesopotamien, Den Arabiske Halvø, Den Persiske Golf: Der var byer længe før Grækerne fik Pallas Athene i Parthenon.

Disse bysamfund ved vi lidt mere om end om de endnu ældre Indus-dal byer (Mohenjo Daro) og Göbekle-Tepe, fordi vi kan tyde lertavler med kileskrift (cuneiform).

Så faldt jeg over tegninger i en video, som visualiserer, hvordan det kan have set ud. Og så blev jeg helt glad. Det kan godt være det er lidt stiliseret, og der lugter ikke af blod og sved, men det er bedre end noget tidligere set.

Rigdom ødsles bort

Jeg har svært ved at forestille mig en tid, hvor bonden (og byboen) havde svin gående på olden i bøgeskovene, hvor man stævnede træerne, og hvor der ikke var brænde nok til at varme sig inde i husene om vinteren. En tid, hvor alle ressourcer udnyttedes, og dog var der alligevel insekter nok og artsrigdom.

De enorme trunter må kunne give materiale til kunstværker i træ, selv om de er medtagne af vind og vejr

Jeg studser altid når jeg ser store brændestabler og tænker, “hvor kunne man lave meget med det træ, hvis man havde savværk og de store maskiner!” Der er mange video’er på YouTube, som demonstrerer forskellige udgaver af “hjemme-savværker”; med nogle af dem kan der blive forretning: Træ af de store, hårde stubbe kan blive til massive bordplader med de smukkeste åretegninger.

Smittefare er der stadig

Så var der igen åbent i Ramløse Sognelænge (for “øveaften med Pastor Porsagers Jazzkapel”

Still fra en ufuldkommen video

Nu har jeg ikke følt at jeg var i fare, hvor jeg gik og stod de sidste 14 måneder, men selvfølgelig tænker man på om det er en alvorlig risiko, man udsættes for. Og selvfølgelig faldt der nogle lidt ironiske bemærkninger om at man ikke måtte synge med på “We’ll meet again …”

Beklager at billedet er så uskarpt – jeg kan ikke altid få kameraet i mobiltelefonen til at makke ret og ville ikke genere folk med at fotografere alt for åbenlyst.

Hvad skal jeg skrive som overskrift

Snoren til start af plæneklipperen er næsten slidt op og kan knække hvert øjeblik. Man kan skrue toppen af – men hvis plæneklippermotoren er ved at være slidt (ikke meget kompression?) så måske man ikke skal bruge for meget tid på det. På den anden side kørte den pænt uden at “kløjs” i det lange græs. Når olien først var kommet rundt kunne man godt mærke kompressionen.

Til den gamle Briggs & Stratton kunne man købe en top og skrue på, så var der starter med tilbagerul fjeder og alt var OK – men jeg tror det bliver svært at få en top til denne her MTD motor. Jeg kan ikke engang huske hvor jeg har købt den. Måske kan man skille den ad og sætte en ny snor på.

Opdatering: Supermarkedet “Harald Nyborg” har MTD plæneklippere og reservedele.

Den kom igang i dag

Hvor meget skal man beskære denne rigtig gode ribsbusk?

Kanten må vente

Hvad slags græs er det mon?

Her lod jeg en anden kant stå

Maltes farveforsøg, potter med spanske margueriter

Kunst er håndværk, håndværk kan være kunst

Billedet er lånt fra The Eastern Branch of The Irish Patchwork Society

About…
Eastern Branch of the Irish Patchwork Society is the largest of 8 country-wide branches of the Society.

EASTERN BRANCH
Irish Patchwork Society
Cumann Píosála na hÉireann
celebrating the art of patchwork & quilt making since 1981
Welcome

The Eastern Branch of the Irish Patchwork Society has about 200 members from Dublin, Wicklow, Meath, Westmeath and Kildare.

The Branch offers tuition (to members only) in patchwork and quilting skills with workshops from international and national experts in the field as well as offering classes at Intermediate and Beginner level given by experienced and qualified branch members.

Branch meetings take place 10.00 am – 12.30 pm on the 4th Saturday of the month September-June (except December) in St Anthony’s Hall, Clontarf Road, Clontarf, Dublin 3. Admission at the door is €5.00 for members and €10.00 for guests (who may attend twice before becoming members). Visitors as well as new members are welcome.

Superhelte fra græsk oldtid

Jeg læste denne bog på Frederiksberg Bibliotek en gang ca. 1959 hvor jeg fik en opgave i historie, som betød at jeg var nødt til at bruge læsesalen. Ved den lejlighed fandt jeg bogen “Jason og Det Gyldne Skind” af Robert Graves, oversat af den uforlignelige sprogvirtuos Mogens Boisen — og nu, i denne grå og kedelige onsdagstime, kan jeg ikke finde den ved at søge med Google på dansk eller med andre søgninger.

Jason og Det Gyldne Skind, roman af Robert Graves:
https://www.goodreads.com/book/show/634067.The_Golden_Fleece

Reissued by Creative Age Press in 1945 as Hercules, My Shipmate, a novel about the voyage of the Argo. Written with ideas on The White Goddess as a cultural/anthropological backdrop to the ancient Greek tale.

[…]

With Hercules & shipmates, Graves becomes an ancient Greek, moving among demigods & goddesses, myths & monsters with an easy familiarity & a wealth of erudite detail. Both sometimes seem too much of a good thing. Atomic-age readers, ill-attuned to the leisurely, formal talk of myth-age Greeks, may find themselves skipping some of the longer speeches.
Most of the Argo’s 50-oar crew were princes, each with a special talent & gift of the gods.

[…]

Hercules of Tiryns was the world’s strongest man. He would’ve captained the Argonauts were it not that in moments of insanity he murdered friend & foe alike.
Captaincy devolved on Jason of Lolcos — a man nobody liked or trusted, but who had a power denied to all the others: women instantly fell in love with him. Even surly Hercules agreed it a quality worth all the rest.

Backed by divine blessings & equinoctal winds, the Argonauts set sail. On the Island of Lemnos, peopled solely by women, they generously stopped off to help out with spring sowing. Nine months later, 200 children were born, of whom no less than 60 were said to be the spitting image of Hercules.

[…]

The Argonauts boldly pushed on thru the dread Hellespont & entered the Black Sea. To their dismay, Hercules deserted, summoned home to perform another of his mighty labors. “Holy Serpents!” he growled. “Tell me what this time?” The job—cleaning the Augean Stables—didn’t take long. He stayed around afterwards with the Lydian high priestess—who in due time bore male triplets. In gratitude, she taught him to spin, tying up his hair in blue braids. He was crazy about it, admitting confidentially he’d always wanted to be a woman.

Fra mit kedelige liv

Man skulle tro, at jeg ikke oplever noget. Det gør jeg egentlig heller ikke. Måske er det derfor, at erindringer trænger sig på med absurde, pinlige og endda skamfulde hændelser. Den eneste trøst, jeg har, er at jeg kan skabe små oplevelser hver dag, enten ved musikalsk udfoldelse (ikke på højt plan, men ikke dårligt) eller ved natur-ture, både her og dér.

Her: Min have. Dér: Tisvilde Hegn og tilstødende områder.

Løgene fra sidste sommer begyndte at spire igen i November — men holdt op, da det blev koldt i Februar (Kyndelmisse) og da så de helt grå ud. Men nu skyder de igen. Det er det smarte ved løg, de har mange skud indeni sig.

24.November, løg fra i sommer spirede
men senere visnede de

Nu spirer de igen

Den lille købte løgpotte har grønne skud – vil skyde igen

De to sidste billeder er mit forsøg på at fotografere mig selv i nakken for at se hvad mærke skjorten er. Indrømmet: Det morede mig også, selv om det ikke lykkedes. Man skimter min klaverlampe og maleriet, som jeg har arvet.

Forsøgte at fotografere mig selv i nakken

Nakkefoto lykkedes, men man kan ikke se
hvad der står på mærket

Ad Tipsporet

Nordsjælland er sumpet

Lokalt Kraftvarmeværk – med antenner

Folkekunst-stoppested, tag hele skuret og fliserne og sælg det som kunstværk

I Danmark er jeg født …

Mit gæt er at de tre bueporte har været til gennemkørsel ind til hovedindgangen med den flotte trappe, som nu er slidt op

Det sang min bror vel også med på, selv om han var født i Tehran, døbt af Amerikanere og ved 18 årsalderen kunne blive indkaldt til militærtjeneste … i Iran (som engang var et civiliseret land og som stadig i dag, trods forsøg på at ødelægge det, har gang i både industrier og infrastruktur.)

i forsamlingslokalet, der benyttes af administrationen til større møder, og hvor der nu vaccineres, er der et maleri på væggen, som minder os om den lille celle (rødt) som befrugter en ægcelle, der bliver til et menneske

Da jeg blev født på Hillerød Hospital, kom han på besøg med vores far, som på vejen hjem sagde “I morgen skal vi have lillebror med hjem”.

“Hvorfor det?” — det syntes storebror ikke var en god idé.

Jeg er taknemmelig over hvor godt menneskene her i landet hjælper os aldrende med helbredet, på en god måde. Det var anden vaccine — der kunne komme lidt flere bivirkninger, men der er ingen. Mit immunsystem er åbenbart i fuld gang.

Erindrings-storm, tankemylderagtigt, er både godt og …

Det sker næsten hver dag. Når jeg læser sættes associationer igang, og jeg er somme tider nødt til at sige højt: “Stop, vær i nutiden”. Nogle af erindringerne er gode værdifulde iagttagelser, andre er enten helt uaktuelle eller selvbebrejdelser, som fører ingensteder hen.

Nu læste jeg om skilte på et museum i England og pludselig dukker en erindring op. Jeg var i London to gange i 1980 med en ungdomsskoleklasse, som Københavns Kommunes Ungdomsskole lavede for børn der var skoletrætte og som fx havde taget et job og kun havde tid aften eller eftermiddag. Første gang var foråret 1980 eller i Januar, anden gang var midt i December i den uge, hvor John Lennon blev myrdet i New York.

Første gang var jeg faldet over en kunstudstilling på vistnok Tate Gallery, hvor en kunstner simpelthen havde savet et stykke asfalt ud ud af en gade ved et stoppested, og hvor busbilletter, tyggegummi, ølkapsler og andre ting sad fast i asfalten. Jeg havde læst om den i Information (avisen, den mindst ringe) og var forbavset over at finde dette “værk” i London, men det har jo været en gæsteudstilling.

Jeg vidste ikke nok om kunst (gør stadig ikke) og troede at en sådan udstillet genstand ville kunne findes igen; så da jeg var i London med det andet hold ca. 10 måneder senere, brugte jeg min fri-eftermiddag til at undersøge om det var muligt at se det igen; men der var ikke nogen asfalt-busstoppested-kunstgenstand, og kustoden i Tate vidste ikke noget.

Jeg har søgt (googlet) denne mærkelige kunstgenstand. Den opfordrede egentlig bare til at man læser sin samtid og bruger sine sanser til at forstå sine medmennesker. Det har været en gæsteudstilling, som ikke har gjort indtryk på ret mange andre end mig.

Kunstoplevelsen er, hvad du gør den til.

VejbyRundtur

“Der kan umuligt være noget at fotografere, for det er gråvejr, og jeg har gået her så mange gange før. Selv om jeg vælger en ny rute, så er det samme steder.”

Men jeg holdt øjnene åbne og tænkte “Det gamle træ, det ser man som regel langt fra, mon det kan give et billede hvis man tager det sammen med kirken? Måske skal det bare hedde “Historie”?

Kirken er fra 1080, men er vedligeholdt, udbygget, repareret og ombygget mange mange gange