Skibe fra en svunden tid

(Regler om indrejse til Sverige nedenfor.)
(Jeg ved godt at der kan være fornuft i at hindre folk i at krydse grænser, men jeg kan ikke lide regler, som skyder med spredehagl. Jeg kunne lige akkurat snige mig ind i Sverige under regel om sygetransport eller noget i den retning, + at polisen må udøve et skøn, + at tandlægen havde talt med polisen i dagen før og gjort opmærksom på nødvendigheden af tandbehandling hos den faste tandlæge; det viste at der heldigvis stadig er fornuft tilbage trods panik-stemning.)

Når jeg går fra bil til færge i Helsingør glæder jeg mig altid over så meget, der er at se på. Det virker helt anderledes end Sverige, dette område, smukt på en helt anden måde end Helsingborgs overdådige bygninger langs Drottninggatan, formentlig fordi man bare på det lille stykke fra Kronborg til stationen ser bygninger, som har rod i traditioner fra 1700-tallet og måske fra før det. Ikke kun kirken, Sct. Mariæ kirke fra 1500-tallet, men også de omliggende bygninger er gamle, og de er små og ydmyge, så de ikke tager pippet fra den store kirke, som er en del af et kloster fra 1500-tallet.

Men det er skibene, som fanger min interesse.

Når min børnehave en gang imellem tog os ud på tur, hændte det, at vi gik til Christiansborg, tog en turbåd i havnen. Her sejlede man forbi et sort skib af træ, “det er fregatten Jylland” forklarede de voksne, lidet vidste vi hvad det betød. Den lå dér i mange år, men for at den ikke skulle gå helt til blev der langt om længe rejst penge til at få den slæbt til Æbeltoft og dér blive restaureret – dette minde om Danskernes skibsbyggeri, Danmarks flåde, Danmarks stolthed. Men udover den så man også indtil for 20 år siden et fyrskib af træ ved Kalvebod Brygge, og andre skibe. Jeg håber nogen har dokumenteret de gamle skibe. Eckersberg har lavet skibsbilleder, der er så smukke og præcise, så man kunne frygte at de er en forskønnelse af virkeligheden.

Fyrskibet Gedser Rev
— min generation har set dem forsvinde

Isbryderen Bjørn, før min generation – nu turbåd for glade turister

Marineskib, Danmark har stadig minestrygere, er det sådan én?

Turbåd for lystfiskere; den er hjemmehørende i Panama …

Der er vist bygget om på den nogle gange …

Inreseförbud till Sverige från Storbritannien och Danmark

Sverige införde ett särskilt inreseförbud vid resor från Danmark och Storbritannien som har förlängts till 31 januari 2021. Skälet är att minska och hindra smittspridningen av en ny typ av covid-19-viruset. (Uppdaterad 2020-01-15).

Förordningen infördes 22 december 2020 men har vid flera tillfällen uppdaterats. Från och med den 16 januari gäller följande.

Inreseförbudet gäller utlänningar som reser till Sverige från Storbritannien och Danmark med undantag för:

• personal som transporterar gods eller annan personal inom transportsektorn,
• diplomater och konsulära tjänstemän som är anställda i Sverige av främmande stater samt deras familjer och deras anställda,
• främmande staters kurirer,
• personer som arbetar i internationella organisationer eller som är inbjudna av sådana organisationer och som behövs för organisationernas verksamhet,
• personer som kan styrka att de bor eller arbetar, eller ska bo eller arbeta, i Sverige t.ex. med ett giltigt uppehållstillstånd,
• brittiska medborgare som har beviljats eller ansökt om uppehållsstatus, eller som på annat sätt kan styrka att de bor eller arbetar i Sverige,
• personer med trängande familjeskäl i Sverige,
• barn under 18 år som reser i syfte att träffa en förälder som bor i Sverige eller på Bornholm, samt den person som ledsagar barnet,
• hälso- och sjukvårdstransporter från Danmark.

Krav på covid-19 test före ankomst

Personer som reser från Storbritannien måste även uppvisa ett negativt provsvar för pågående covid-19-infektion som utförts inom 72 timmar före ankomst. Personal inom transportsektorn är undantagna från detta krav.

Provsvaren ska komma från ett auktoriserat laboratorium. Det är resenärens ansvar att styrka att använt laboratorium är auktoriserat i det aktuella landet.

Lista över auktoriserade brittiska laboratorier.

Även provresultat från NHS godtas.

Advertisement

Påske i Havnen

Fiskemanden sælger fiskefrikadeller og røgede fisk og rogn osv

Speedy’s grillbar og Adamsen restauranter sælger mad ud af huset

Mira af København (reklame): hav-miljø – let forståeligt! Mira 3 byder på tursejlads, fisketure, marsvineture, kæresteture, vinture, hyggeture, historiske ture – og find selv på ture. – Kort sagt alle slags bådture

På tilbagevejen standses der ved is-forretningen, Kanal-kiosken, som har ligget der i snesevis år

Nu har de også Hansen is lavet af mælk fra glade køer … glade køer? …

Alle vil gerne vise deres flotte biler – detteher var den eneste jeg synes var RIGTIG flot

Er i tvivl om jeg bedst kan lide billede 1 eller 2

Først tog jeg billedet med bilen i forgrunden, så blev jeg bekymret over en sådan prosaisk nutidsting lige foran et nobelt gammelt militær-anlæg, og besluttede at tage et billede mere – mest for himlens skyld (altså billedmæssigt at have et lille slot med en stor himmel over).

Jeg er i tvivl om billede 1 eller 2 er bedst. Efter at have set dem, synes jeg at tidscrashet på billede-1 måske måske alligevel …

Kronborgs omgivelser er ændret radikalt de sidste 20 år: Efter at værftet blev nedlagt er der nu frit udsyn fra kajerne

På en opfordring trans-perspektiverede jeg billede nr.2 – Jeg synes stadig nr. 1 er min favorit, fordi det er “grimt” med en bil i forgrunden eller måske fordi jeg ikke bryder mig om militærinstallationer. Forvirret? Så hæng på …

---

Et par andre billeder fra spadsereturen til færgen – med den dagsorden at det ikke måtte være samme motiver som på sidste fototur.

Helsingør Værft er som bekendt nedlagt og bliver nu brugt til mange andre ting under fællesbetegnelsen Kulturværft; højbedene her får formentlig krydderurter i løbet af sommeren, og står udenfor Værftets Madmarked bemærk skiltet med Street Food Lover; Markedet har en konto på FBook

Tælling af cyklister, der har passeret havnefronten kl.8 om morgenen

Butiksskib H.V. Ravn

H.V.Ravn, en damper, har fundet plads ved en kaj lidt længere væk fra lysbådebassinerne, her ligger et par fiskere, som bruger bådene, og de lystbåde, der ikke var plads til på den anden side af værftsmolen

Mens skibet venter på bevillinger til bevaring, bruges det som besøgsskib og butik for blomster og potteplanter. Wikipedia:

M/S H. V. Ravn (fyrinspektionsskib) blev bygget på Nakskov Skibsværft fra 1938-1945.

Den var næsten klar ved 2.verdenskrigs udbrud, men blev med vilje forsinket til efter krigen.

Skibet er opkaldt efter fyrdirektør Hans Viggo Ravn.

Skibet er bevaringsværdigt, da det er et jernnittet skib og udstyret med en seks cylindret hovedmaskine på 664 HK fra Frichs. Den eneste bevarede.

H. V. Ravn er bygget som inspektionsskib til Fyr- og Vagervæsnet og passede efter befrielsen, afmærkningen af de sydlige dele af Nordsøen, med base i Esbjerg.

Det sejlede også proviant og mandskab til de gamle fyrskibe.

I 1986 blev skibet udfaset fra Farvandsvæsnet (Fyr- og Vagervæsnet senere Farvandsdirektoratet), og solgt til private.

Efter forskelligt ejerskab, endte skibet 2002 på Masteskursvej, Holmen i København, som en form for cafeskib med selskaber og events.

Efter 2002:
I 2007 lå skibet på Havnegade for enden af Nyhavn i København, hvor “Spritruten” til Sverige i sin tid lagde til.

Skibet blev i 2008 flyttet, og lå en tid i Maskingraven ved Kedelsmedjen på Frederiksholm på Holmen i København.

I januar 2009 lå skibet ud for Nordatlantens Brygge (Grønlands Handels Plads) for enden af Strandgade i Kbhvn.

I juli 2009 lå skibet i Frederikssund Havn, hvor det var planen, at det skulle være kulturskib, men denne plan løb ud i sandet. Det blev i stedet uden søfartstilladelse flyttet til Hundested.

I oktober 2010 (se foto) lå skibet fortsat ved kaj i Hundested havn med en særdeles usikker fremtid.

Vedr. skibets historie se da især Ove Hermansen: “Danmarks Fyrtårne og fyrskibe”, som udkom første gang i 2001. Den blev genudgivet i maj 2011 i en forbedret og udvidet version.

I April 2015 ligger skibet ved Sjællandsbroen. Skibet er ved at gennemgå et større ombygning til tegnestue og privat bolig.

Som det ses af billedet er skibet herefter vendt tilbage til Hundested Havn og måske har vi her et bidrag til at havnen kan leve som turisthavn.

Hvordan har Hundested kunnet ændre sig så meget?

Hundested havn er nu lystbådehavn og trafik/lasthavn

Sælge huset og bo vådt?

Smukt restaureret fiskebåd

Aktiv fisker

Tilbage til parkeringspladsen – første dag af 2 år mere med synsgodkendt bil

Kunst og Hyttefad

Kan man læse nok af det første billede til at sige at dette skib aldrig har haft skrue og derfor heller ikke motor?

Smukke former, men spanter og bord er svækket af alderen

Her er et hul – og nedenunder små hyttefad-huller

Træets kvalitet kan jeg ikke bedømme, men det ser ud som om det har beholdt formen siden det blev bygget for måske 100 år siden

Et kig gennem det manglende bord viser et hyttefad, som sætter grænser for hvor meget fangst man kunne have med

Det må være et kærlighedsarbejde at restaurere dette skib – måske skibshistorisk projekt

Fridag når alle dage er (næsten fri)

Sidste gang sagde en pensioneret fisker at de skibe derovre på den fjerne mole lå til ophugning – men det er klart at det ikke er tilfældet i dag hvor havnen var propfuld

Her står jeg og længes mod Sveriges kyst … (Citat fra Svantes Viser)

En af de morsomme ting ved Svantes Viser (“Længsel Efter Sverige” m.fl.) er at agenter og markeds-kyndige havde sagt om Poul Dissing at han var for ekstrem – han ville aldrig få succes.

Skrivefelt …

Dette skib var ikke bygget, da jeg gik ud af skolen

Jeg har svært ved at forstå de mange forandringer, som skyldes ny teknologi. Denne kutter var nybygget, da jeg fyldte 22 år. Den ser ud til at være i drift, og den har både radar og ekkolod, GPS og de moderne kuttere ellers har.

Kutter H 269 set i Gilleleje Havn på molen for aktive fiskere

Kutter Karen Margrete af Gilleleje, L 423 (Og hvad er det for én der hedder 2-356? Kan man hedde det?)

Verden var meget statisk, da jeg var barn og ung. Bygningerne i København blev stående, der kom ikke nye, sporvogne så ud som de altid havde gjort med undtagelse af linie 2, som fik nogle nye fra Düsseldorf, der kørte uden at “larme som en sporvogn”, et udtryk, som overlever i min generation endnu i dag – fx. om gearkasse, som skramler, eller en printer, der af en eller anden grund larmer i papirfremføringsmekanismen.

I går skulle jeg til Gilleleje for at hente min glemte notesbog. Formanden havde også glemt en generalforsamlingsklokke (prøv at slå det ord op) og når jeg er i Gilleleje tager jeg også forbi havnen og køber røget torskerogn eller lign. Og så tager jeg altid et par billeder.

Da jeg prøvede at finde historien om denne kutter, kunne jeg se at den er nyere end den istandsatte Karen Margrethe L 423 fra 1960, som ses på billederne til højre.

Så vidt jeg kan se, er 1968 tæt på at være sidste årgang træskibe. Den nyeste træfærge er (vistnok) fra 1972 eller -73.

Jeg ved godt at verden ikke er statisk, men jeg kan ikke beskrive denne her forventning om at tingene bliver ved med at være på anden måde. I stedet burde man tænkte mere på at alting “ruster” (også kærlighed).

Er tiden en illusion? Opstået fordi nuet er det eneste tidspunkt, hvor vi levende væsener kan skubbe lidt på den ene og den anden vej?

Karen Margrethe og en moderne stålkutter

Vilhelm, H 458, en smuk båd fra 1888, som blev købt af fiskere i Gilleleje i 1905 – kan laste 12 t kartofler – har fisket i Kattegat, også ved Anholt

For 15 år siden fortalte han at hans 70 år gamle far havde overnattet i kajak/kayak

En underlig grill-lugt kom mig i møde – det kan ændre oplevelsen af en strand helt! Bemærk kayakken yderst til venstre

Det må være en lille bitte grill, der udsender den stærke lugt af grillpølser og krydderier …

Ude på det lave vand var der badegæster – men der var også noget, der lignede en kayak. Man skal godt nok kigge grundigt efter, men han kom nærmere og nærmere.

Ud for Strandbjerggaard vendte han langsomt kayakken – Ocean?

Ocean Kayak! står der på siden. Det fik mig til at tænke på arkitekt, grønlandsforsker og udstyrs-afprøver John Andersen, som fortalte at konstruktører af nye typer kayakker betalte ham for at afprøve fartøjerne.

Det er sikkert meget godt at man bevarer begrebet kayak i forbindelse med moderne sport og oplevelsesferier, men jeg fik en anden opfattelse af nutidens omgang med fortidens kayakker engang en kursist fra Grønland var så venlig at fortælle mig om sin far – dengang for femten år siden var faderen omkring 70 måske mere. Han havde oplevet et Grønland, som var meget tæt på de oprindelige traditioner.

Det, der går tabt, ved at popularisere forrige generations livsmåde, er stoltheden over at kunne selv. Det møder man hele vejen rundt om Arktis: Stoltheden ryger sig en tur. Unge begår selvmord ved at gå ud i det kolde vand, forklarede kursisten.

“Min far har overnattet til havs på kayak,” fortalte kursisten. “De unges konkurrencer om hvem der kan sejle hurtigst har ikke noget med kayak-traditionen at gøre.” Underforstået, de burde være stolte af deres forfædre i stedet for at forlange bedre Internet.

—oooOOOooo—
Skrivefelt …

Gilleleje skibsværft

Det blanke vand og de mange skibe med kig over til havnekontoret

Træskibsværftet laver flest reparationer i dag – om overhovedet andet

Dame i robåd, vi hilste pænt og hun hilste tilbage

Det hvide skib påskrevet Belize – det burde jeg have fået med – allenfals et gammelt skib. Mange af skibene her ligger til ophugning fortalte en fisker vi mødte en anden gang

Stævnen har været beskyttet af metal (kobber?)plader, men under pladerne forfalder træet stadig

Skrivefelt …

Ida i Gilleleje

Færgen IDA sejler i sommersæsonen (og måske også andre gange) mellem Stubbekøbing og Bogø, hvorfra man kan køre over dæmning til Stege og Sjælland. På en lille tur til Gilleleje så jeg at der lå en træfærge ved værftsmolen.

Færgen Ida kan tage store lastbiler og busser (men ikke så mange ad gangen)

Ida færgen er den sidste og den største af sin slags – men motorer holder ikke evigt, hvad mon de gør ved den?

Træskibe i brug

Man ser et enkelt stålskib

Er der fem skibe som har parallelparkeret?

Træskib på værft – hvordan holder man sådan et tæt?

Bemærk de moderne antenner

En 2 års sølvmåge tror jeg

Skrivefelt …