Synker terrassebelægningen eller stiger jordniveau-et

Der skal fejes, jeg lod trimmerafhugningerne ligge til de tørrer ud. Men man kan vistnok godt lige fornemme, at græsplænens niveau (“kote”) er vokset. Mon det er sådan, at lag efter lag er pøset ovenpå gamle kulturbyer?

Kan billedet give en fornemmelse af at græsplænens niveau er højere end terrassebelægningen?

Måske bedre fra siden?

Giver krukkerne en fornemmelse af størrelse og hældning?

Tillægsspørgsmål: Er dette en bjørneklo?

Advertisement

Forskrækkelse ved Ørby

Overrasket over at denne mark bliver mere og mere overtaget af tidsler og vild camille stopede jeg bilen! tænk, det bliver værre og værre, mumlede jeg

Jeg ved ikke nok til at bedømme disse billeder, men jeg må indrømme at jeg blev overrasket og tænkte: Der er ikke korn til brød til næste vinter … Nej jeg ved godt at vi importerer hvede med gluten-indhold osv. men altså den slags tanker tænker jeg nu alligevel.

Ud af bilen for at få et lidt bedre overblik, dyrkes der vild camille eller hvad?

Jeg fik et shock – chok – da jeg opdagede at der var sat et skilt op som siger at denne mark dyrkes efter økologisk princip … WHAT???

Her kan man se både bil og skilt – så man forhåbentlig bedre kan danne sig et indtryk af lokaliteten

Her lidt mere nærbillede så man kan opdage, at der er noget byg i forgrunden

Kun en tåbe frygter ikke …

En flot persille, blomstrende storkenæb, geranium, under Magnolia hypoleuca

Sidste års spanske margueriter er døde, mark-snerle og noget andet har taget magten undtagen hvor der står en geranium

Kant-græs – det er det nemmeste at trimme

Græstuer under arbejdsbordet, krukker som venter

Selvlugende bed – næsten, dejligt at se hvordan de klarer sig, rejnfan, geranium, gul vortemælk, fjerbusk, og en masse merian eller oregano

Men der er tidsler i grusbedet, som ellers skulle forhindre selvsåede planter!

Bare lige et kig til haven

Det er helt fantastisk lækre æbler, disse James Grieves – skal spises nu, for snart begynder de at blive melede i smagen

Jeg tog et par billeder af James Grieves træets flotte, pletfri æbler. Træet har smidt dem hvor der har været insekter i blomsten og altså lidt orm indeni. Men de, der hænger nu, kunne man egentlig godt sælge. Det må være vejret, som har bevirket at træet har kunnet undgå sygdomme – bladene er så flotte, ingen svamp i år.

Rød ananas har ikke fået lys nok og har ikke sat mange æbler i år – og de få, der er, har skurv

Man kan spænde denne krybende stamme op enten mod et andet træ eller en stolpe bagved – eller bare beskære det og lade oprette grene få overtaget, tror jeg, jeg hælder til den sidste løsning

Naboen har slået min plæne, mens jeg var til behandling på hospitalet – jeg kan ikke sige tak nok
Til højre lidt borte ser man Ingrid Marie æblerne, som gerne må blive på træet lidt endnu

Højt vejr – dis i horisonten, tørke

Det var dejligt at jeg trods smerter kunne gå en lille tur efter at have været på Præstens Mark og fået morgen-latte og boller.

Gad vide hvad et stenaldermenneske tænkte når han så en lysning med græs som her – tænkte han “det kan blive til mad”?

Når jeg går i landskaberne tænker jeg ofte på hvordan de er blevet til. – Det er meget svært at forestille sig, at der for 50-70,000 år siden lå en kilometertyk iskappe over stedet her. Men lige netop dette stykke fællesareal ved Holløselund Strand er skabt af mennesker. Hvis ikke man havde henlagt det som fællesareal med kommunal pleje ville det være groet til af birk og ask og måske fyr og gran.

Forskellen på denne vilde græsmark ved Stranden og så en kornmark er selvfølgelig, at frøene her er mindre og næppe har fået jægeren til at tænke på om man mon kunne spise det (på en eller anden måde).

En græsmark kan være god mad for vildtet, men der er åbenbart ikke nogen dyr i nærheden i disse år, nok fordi der er tæt bebyggelse hele vejen langs kysten og kun få steder, man kan løbe igennem til skovene og vandhullerne i området. Andre steder kan man godt se, at dyrene æder.

Trappemotion –

Dis over Sverige

og lidt dis ude over Storebælt og længere mod vest

Det gamle kystværn er sletikke nok til at modstå store storme – hvornår ændrer Kystdirektoratet deres bekendtgørelser?

Uklippet plæne – udsnit

Det kan diskuteres om den uklippede plæne ser pænere ud end den klippede, vissengule plæne, men når der kommer regn igen vil jeg tage billeder som kan vise om den uklippede plæne hurtigere kommer igang – og om den selv kan udrydde den krybende potentil. Eller bare dæmpe hastigheden hvormed potentil spreder sig. Alternativet er vistnok at anlægge ny plæne. Krybende potentil kan godt tåle at blive slået.

Uklippet er lidt upræcist; det viste stykke har været klippet 2-3 gange i marts-april.

Krybende potentil er begyndt at blomstre på den uklippede plæne

Krybende potentil formerer sig med frø, udløbere og endda med rod-sideskud

Græs, der ikke klippes, vinder over urterne

Aftenlyset sørgede for at man kan se aksene i forgrunden

Jeg har haft svært ved at køre plæneklipperen alle steder i haven, fordi mit højre ben ikke rigtig makker ret, smerterne tiltager ved belastning. Jeg tror at en af grundreglerne ved spinal stenosis er, at man bruger kroppen, men ikke belaster for meget og for længe, så kan man tillade skaderne at regenerere. Jeg håber også at lægen og fysioterapien kan hjælpe.

Heldigvis får jeg det efterhånden bedre.

En naturudsendelse appellerede til haveejerne om at lade græsset stå i et hjørne af haven, så insekter og fugle trives bedre. Og fuglesang vil vi jo gerne have.

Det samme så vi, da Søren Ryge forleden igen var på direkte TV fra sin have og viste nogle brede striber plæne, der ikke var slået. Med andre ord, det skal man ikke skamme sig over.

Her ved Thujahækken er græsset slået 3-4 gange i år. Det lever endnu – de hårfarvede pletter lyver lidt, for der er afklip, som har fået lov at ligge, hvor græs og urter vokser igennem – det afklip skal fungere som gødning

Med den smule regn, der er faldet, er jeg forbavset over at græsset her stadig er grønt (og markerne omkring er også grønne)

Her (også ved Thujahækken) er der også en lille plet, som fik lov at stå fordi jeg havde stakket grenafklip, der skulle køres væk

Se her hvad https://www.haveabc.dk/19/hvene—agrostis skriver:

Almindelig hvene (Agrostis tenuis) er et almindeligt plænegræs, men blomstrer smukt, hvis man undlader klipning. Hvene bærer yndefulde, rigtforgrene­de toppe, der består af mange enblom­strede småaks. Nogle arter er enårige, de fleste dog flerårige. Nogle typer danner tætte tuer; andre sætter over­jordiske eller underjordiske udløbere, som danner tætte tæpper, velegnede til græsplæner eller til bunddække i bu­sketter og lunde. Vækstkrav, pleje og anvendelse er så forskellige for de enkelte arter, at disse spørgsmål må behandles for hver art for sig.

Så jeg er åbenbart ikke helt alene om fornøjelsen ved at se græsset få lov til at blomstre!

Lytter forgæves efter at græsset gror

Græsset her til højre og venstre har været slået én gang i foråret – og da der ikke kom regn og ikke var varslet, har jeg ladet det stå

På billedet ovenfor er græsset slået i en “stribe” i midten en gang først i denne uge, og selv om det ikke er et nærbillede, kan man ane at der gror mos. Det er et af de mest mosgroede steder på plænen. (Grunden til at jeg tog en stribe her er ikke for at lave havegange, men for at se, hvordan plantedækket ser ud når man klipper og for at se om græsset kommer igen – men nu er jorden så tør, at græsset ikke skyder igen.)

På de områder, hvor græsset får lov at blive længere får græssets blade mere sol og længere rødder og klarer sig derfor bedre overfor mosset.

Der, hvor græsset ikke er slået siden Oktober, er det ca. 40 cm. langt (ikke med på billedet), men det er ikke tæt. Græsset, også de grønne områder, er faktisk tørt, så når man slår det, danner der sig ikke “våde klumper” i græs-udblæsningen, men det er tørre strå, som let flyver ud under maskinens skjold.

Markerne overfor gror godt

Når planterne på marken klarer sig så godt, skyldes det så at jorden har meget fugt efter de første regnfulde måneder, Februar, Marts, April? Billedet er fra 5. maj, men i skrivende stund 18.Maj ser det stadig godt ud på markerne heromkring. DMI varslede tørke i går. Et varsel, man ikke rigtig kan gøre noget ved.

Trods vådt forår er jorden nu til at gå og køre på

Han klarer ca. 25 ha. på samme tid som jeg er om at slå græsset!

Mirakel: Plæneklipperen kunne starte efter 7 måneder i skuret

Kløver i græsfrøene

Græsset vokser ikke så meget der, hvor jeg har undladt at slå – der er en herlig gruppe kløver, den får lov at blomstre og sprede frø

Det siges at man blander kløverfrø i plæneblandinger for at plænen ser mere grøn, også i tørre perioder.

Den grønne farve er god for øjnene

Den grønne farve er god for øjnene: God eller godt?

Hvorfor sagde man det i min barndom? Og hvorfor er examensborde udstyret med grønt filt? Ligesom bridgeborde?

Farven fik mig til at stoppe græsslåmaskinen og hente kameraet for at tage et billede –

Mosset giver ikke op – jeg giver ikke op

I dag var plænen så lang og vejret så godt, at jeg besluttede at slå græs trods at jeg stadig har podagra og en øm storetå med udvækst. Det gik fint, jeg har før prøvet at gå med en sko og en strømpesok.

Jeg har valgt at slå græs dér, hvor man går, og resten af græsset har fået lov at sætte frø. Jeg er spændt på om jeg kan se, hvad art det er.

Trods ømhed i foden slog jeg græs – med én strømpefod og en støvlefod

Måske skal man ikke være så ked af mos under æbletræer – æblerne lander blødt og sidste år var mange af dem hele og pæne uden slagmærker

Når jeg ser denne plantegruppe tænker jeg som regel: Så er der da noget, der lykkes!

De er toårige og de vokser mellem merian, og man skal passe meget på ikke at hive dem op sammen med den merian, som breder sig vildt (og som iøvrigt smager godt som krydderurt i vandet til kartofler eller på grill-bøffer)